Buddhisme – Buddha-dom
Buddhas Lære
kaldes Dharma –
ordet ligner gammelt
dansk 'dom'
Buddha Sakyamuni underviser,
Statue fra Sarnath. Baggrunds billedet viser
Buddhainden Pradjñaparamita, klarhedens vished (pradjña).
Buddha’s Dharma oversættes ofte som Buddha’s Lære. Efter sit Nirvana ville Buddha Sakyamuni gerne forklare sin egen befrielse og oplysning, så alle vi andre ville kunne opnå den samme indsigt og det helt samme resultat ved at gøre og erfare det samme. Buddhismen er således baseret på indsigt og erfaring. Buddha’s lære er derfor ikke en formaliseret tro på et ophøjet og hinsidigt guddommeligt væsen, som har skabt verden, men som står udenfor menneskelig erfaring. Alligevel er Dharma'en en religion, for den forholder sig til det hellige og dybe i menneskers sind. Det hellige er Buddhanaturen; det dybe er de 5 skandha'er.
Buddha Sakyamuni formulerede sin insigt som de
4 Ædle Sandheder:
1) Alt fører til lidelse.
2) Det har en årsag (årsagen er avidya).
3) Der findes en tilstand helt uden lidelse
(som kaldes for: Buddha tilstanden).
4) Og en vej til dette Nirvana (hvor al lidelse ophører).
De fire handler om lidelse og ubetinget lykke. Lidelse og lykke er oplevelser. Oplevelser opstår, udfolder sig og forsvinder igen i sindet. Derfor beskæftiger Buddha’s lære sig med sindets natur og sindets virksomhed. Og hvad det vil sige, at opleve oplevelser. Der er således både en eksistentiel, en psykologisk og en filosofisk dimension. Men afgørende er meditation som grund metode til at få indsigt. Så meditation og ret anskuelse er vejen, punkt 4.
Al lidelse bringes til ophør ved Nirvana. Nirvana opnås ved indsigt, sanskrit: vidya, og dermed ophør af uvidenhed, sanskrit: avidya. Selvom meditation er en vigtig disciplin, er denne kunst ikke det samme som indsigt. Den vigtigste indsigt handler om, at du ikke er sådan, som du tror. Og verden er ikke, hvad den udgiver sig for at være. Det kan du lære at få øje på, og befrielse følger helt af sig selv. Indsigt er sindets egen dynamik, hvorved sindet genkender sig selv. Meditation understøtter blot, at du kan nå til en sådan situation, oplevelse – og indsigt. Fri for misforstået selvopfattelse og forvrænget syn på verden.
Buddha Sakyamunis indsigt, som blev til erfaring, handler derfor om sindets natur og virkemåde. Så alt er afhængigt af sindets formåen og tilstand. Alle oplevelser opstår ved sindets virksomhed, betinget af sindets natur. Så Buddha Sakyamunis erfaring var om grundlaget for livet. Grundlaget for livet er ikke kroppen, men sindet, som oplever krop og inkarnation i verden. Først sind, så krop.
De fleste glemmer det hele tiden: kroppen er en oplevelse. Verden er en oplevelse. Oplevelser foregår i sindet. Oplevelser bliver til ved sindets virksomhed. Så sindet er særligt interessant, hvad angår lidelse og lykke. Det er ikke bare oplevelser – det er også tilstande. Men alle tilstande i sindet opstår på grund af årsager og betingelser.
Så du kan lære at gøre din egen sinds tilstand meget fredelig. Ved at kultivere de rette årsager og arrangere passende betingelser. Det fremelskes under shamatha meditation.
Og på den baggrund kan du hurtigt mestre den meditative trance, samadhi. Herpå kan du mestre de 4 dhyanas og vipashyana, indsigts meditation.
(Artiklen om træning i meditation forklarer detaljerne.)
Det er derfor vigtigt at vide, hvad sindets natur er, og hvordan sindet virker (sindets natur forklares på siden: Om Opfattelsen 1. Sindets virksomhed forklares på siden: Om Opfattelsen 2). Det er også vigtigt at værdsætte kroppen, som bærer inkarnationen.
Karma
 Både krop og sind begrænses af karma. Det vil sige, at du begrænses af dine lidenskabelige instinkter, sanskrit: kleshas, dine erfaringer og medfødte vaner, sanskrit: samskaras. Samt af din egen forhistorie med disse samskaras. Karma er et stort emne, men begrebet betyder ikke, at alt er forudbestemt – eller at der er nogen som helst, som fortjener deres karma. Det er der bestemt ikke. Karma er simpelthen en mekanisme, som begrænser os på to måder.
Det du oplever, trækker spor, sanskrit: vasana, i sindet som en erindring, et fortolknings mønster og et reaktions mønster, som huskes og sættes i forbindelse med den slags situationer, som du lige har oplevet. Næste gang du udsættes for en lignende oplevelse, vil ikke blot dine generelle samskaras aktiveres, men også de karma frø, sanskrit: bidjas, som du således forbinder med en sådan situation. Det vil ikke fremskaffe et forudbestemt resultat, men en begrænsning i den oplevede situation. Sådan begrænsning vil indsnævre mulighederne i den givne situation. Så karma har noget at gøre med typiske hændelses forløb. Imidlertid kan du lære at sætte dig ud over karma og ultimativt bringe karma til ophør.
Karma skriger på regulering. Vi har brug for at stoppe den usunde, sanskrit: akushala, karma - og fremme den sunde, sanskrit: kushala. Også kroppen kræver pleje og træning. Der er således en hel del forhold at sætte sig ind i, før det er muligt at opnå Nirvana. Det er også nødvendigt med lang tids træning for at opnå fuldstændig færdighed i både anskuelse og meditation. Så Buddha’s lære er mere vanskelig og svær, end de fleste har lyst til. Lad dig ikke afskrække. Nirvana er bedre end den største lykke, for ikke blot vil du finde lykken - du vil også opnå virkelig frihed fra enhver slags dominans af nogen eller noget.
Dyb meditation
I Dharma’en opbygger vi ikke en tro, men fjerner flere slags tvivl over tid ved at undersøge det tvivlsomme grundigt og udtømmende. Der er tvivl om den personlige identitet, som sindet selv og mødet med verden skaber, og tvivl om hvad verden er for noget. Man undersøger også det mentale felt (skt.: alaya), hvori disse begivenheder og oplevelser foregår, fordi det er stedet for lidelse og lykke. Stedet er sindets dimension som en beholder for sine oplevelser – sindets virksomhed, som foregår i denne beholder, er identisk med de faktiske oplevelser, fordi sindet har frembragt dem. Så derfor undersøger man også de 5 skandha’er, det vil sige de mentale processer, som frembringer oplevelser. (Herom senere.)
Buddha’s lære handler ikke om teenagerens tvivl om sig selv og om, hvad livet kan tilbyde, men om den helt grundlæggende tvivl, som peger på både menneskers og dyrs basale misforståelse af deres egen situation i livet på vej mod døden og det næste liv. Det er først og fremmest en oplevelse. Selv når det handler om overlevelse.
Undersøgelser af de tvivlsomme forhold foretages rent praktisk ved dyb meditation. At meditationen bliver dyb, betyder at yogi’en glider ind i en meditativ trance på grund af fokuseret opmærksomhed indenfor en relativ stram ramme, hvad angår kroppens stilling, brug af sprog og mental disciplin. Denne tilstand af fordybelse kaldes samadhi på sanskrit. Det tager sin tid at mestre samadhi. Der er fire grader af mesterskab, kaldet de fire dhyanas.
Det er i en sådan tilstand af fred og rummelighed, at undersøgelser af det tvivlsomme bedst foregår. Den meditative trance bevirker, at de lidenskabelige følelser, sanskrit: kleshas, samt vaner og begreber, sanskrit: samskaras, ikke dominerer bevidstheden, sanskrit: vidjñana. Meditation er en form for yoga, så derfor kaldes en udøver af buddhistisk meditation for en yogi. Man behøver altså ikke, at blive en hjemløs munk eller nonne for at blive yogi. Man skal blot meditere på den klassiske måde og opnå færdighed.
Buddha’s Lære handler ikke blot om, hvori hans erfaring består, samt hvordan du kan opnå den og dens resultat, men også hvilke forhindringer der findes undervejs til den. Ikke blot karma er en forhindring. Også selve begrebs dannelsen og de lidenskabelige følelser forhindrer genkendelse af sindets natur og virksomhed, når du endnu ikke har gennemskuet din egen tilknytning og identifikation med dem.
Dharma’en anviser, hvordan du på den rigtige og bedste måde kan forholde dig til din egen udvikling af de nødvendige kvaliteter. Samt naturligvis hvordan du bedst forholder dig til afvikling af alle dårlige vaner (sanskrit: samskaras) i dit liv og forhindringerne, hvis du ønsker dig Nirvana. Det defineres som den 8 foldige vej.
En sådan afvikling og udvikling, som Buddha Sakyamuni viser, skaber de optimale omstændigheder for frigørelse og oplysning. Befrielse og oplysning sker imidlertid af sig selv, men det sker først, når forhindringerne for dem er væk.
Det er derfor, at forhindringerne skal afvikles, og kvaliteterne for at kunne gøre det skal udvikles. De nødvendige kvaliteter kaldes de 6 fuldstændige færdigheder, sanskrit: paramitas.
Afvikling: væk med skade virkningerne
Den afgørende forhindring for Nirvana er uvidenhed (sanskrit: avidya) om Nirvanas og samsara’s natur, om karma og dermed forvrængning i sindet. Nirvanas natur indikeres ved Selvets illusion, sanskrit: anatman (Selvets illusion forklares på siden: Om Opfattelsen 3).
Samsara betyder verden, som går rundt i kredsløb, ofte forklaret som tilværelsens sammensathed og gentagelser, formuleret i remsen årsagskæden ved gensidigt betinget opståen. I egentlig buddhistisk forstand betyder samsara alle vores oplevelser af sansninger og vores umiddelbare fortolkninger og reaktioner på dem. Oplevelsen af inkarnation. Det vi inkarnerer i er samsara, det vil sige alt det, som vi oplever at være direkte adskilt fra, i modsætning til, hvad vi opfatter som os selv.
Samsara ligger i selve grænsefladen mellem Selv
og verden. Samsara betyder det personlige eller
subjektive forhold til verden omkring os.
Vi ønsker og leder efter lykke ved inkarnation og søger at undgå lidelse. Samsara opstår herfra. Samsara er ikke ‘verden’ som en objektiv størrelse. Samsara er den enkeltes omgivelser, hvor lykken søges. Det er de steder, hvor du bevæger dig rundt, og hvor også de andre sansende væsner, som du rent faktisk møder i dit liv, bevæger sig rundt i deres kredsløb. Så samsara er både konkret og abstrakt, både personligt og upersonligt, men altid det der med kredsløb og gentagelser.
Samsara er kendetegnet ved essensløshed, sammensathed, forgængelighed og lidelse. (De 4 adelsmærker på rigtig anskuelse.) Det eneste vedvarende er forandring i alle mulige kredsløb. Man kan naturligvis også sige, at gentagelser er vedvarende. Gentagelserne er systemiske.
(Det vil sige de 5 skandha’er gentages konstant. Dharma’ens syn på samsara forklares på siden: Om Opfattelsen 4.)
I stedet for at oversætte samsara med verden, kunne man sige ‘det at leve i verden’ eller ‘de sansende væsners verden’.
Nirvana udtrykker samsara’s ophør, og det er jo rart at vide, at et ophør er muligt. Samsara ophører dog ikke, før du faktisk gennemskuer de tre illusoriske slør (avidya, uvidenhed, kleshas, de lidenskabelige følelser – og karma, frugten af dine handlinger). Det gør du ikke, før forhindringerne for det er overstået. Derfor er meditation afgørende. På grund af meditation kan du lære at genkende forhindringerne. På grund af indsigts meditation kan du lære at gennemskue både sindets natur og virksomhed. (Læs videre i artiklen om: træning i buddhistisk meditation.)
Man kan også sige det sådan, at hvor der er samsara, er der ikke Nirvana, mens der ikke er samsara, når der er Nirvana. Dette peger på en vigtig detalje, nemlig at der kun er kvalitativ forskel på Nirvana og samsara, og at denne kvalitet består i måden for opfattelse, som bevirker tilstanden. Enten genkender sindet sig selv, eller også kender sindet ikke sig selv.
Eller sagt lidt anderledes, udfolder Nirvana og samsara sig på det helt samme sted. Det er dette sted, som er mystisk. Stedet kaldes bevidsthedens øjeblik. Hvad der end sker, er det her, at det klør.
(Derfor siges det, at Nirvana befinder sig i samsara; at de to ikke kan skilles ad. Men altså: forskellen er kvalitativ; der er stor forskel på at blive domineret eller at være fri.)
Så vi træner under meditativ trance at holde fast i selve bevidsthedens øjeblik og blot forblive dér – og genkende det. Fordi bevidsthedens øjeblik er det eneste virkelige, og det er det, som hele tiden gentages i en uendelighed. Så det er også her – og kun her – at du vil opdage Nirvana. Så se godt efter. Det handler ikke om at finde noget, men blot om at rumme øjeblikket uden at omklamre det. Det er den egentlige indsigts meditation, men først skal man udvikle sin koncentrations evne ved shamatha meditation. Shamatha på sanskrit betyder 'fred.' Så fred ved et punkts koncentration skal mestres først.
Så følger indsigts meditation, vipashyana, når eleven er blevet vant til samadhi tilstanden. Meditation er derfor et vigtigt middel til at først genkende sine tilknytninger og identifikationer og derpå at kunne give slip på dem i en tilstand af samadhi. På grund af samadhi’s dybe vågne tilstedevær i øjeblikket er det nemt at gøre i den tilstand. Herefter har man jo så prøvet det og overlevet. Så denne erfaring fra meditation tager man med sig sig ud i hverdagen, hvor den vil relativisere alle dine tilknytninger og identifikationer, så det bliver muligt for dig også i det daglige at give slip, sanskrit: naishkramya, og i stedet åbne sind og hjerte op uden det store besvær.
Udvikling: Bodhicitta,
det lyse sind og 2 slags gavn
Den afgørende nødvendige kvalitet er et åbent sind og hjerte (sanskrit: Bodhicitta). De følgende artikler beskriver mere indgående uvidenhed og det åbne eller lyse sind, som helt naturligt er både kærligt og medfølende. At det er helt naturligt betyder, at du sagtens kan have det manifest tilstede som en åben, frisk og dybtfølt tilstand i sindet af medmenneskelighed, som kærligt retter sig mod hele verden og virkeligt mærker både verden og kærligheden med hudløs følsomhed - uden at være buddhist, religiøst anlagt eller synsk. Bodhicitta er det oprindelige naturlige (sanskrit: prakrit) sind – blot uden forhindringer. Hvis og når forhindringerne pludseligt forsvinder, bliver du bevidst om dette Lyse Sind. Bodhicitta opdages og udvikles ved de seks fuldstændige færdigheder (6 paramitas).
Bodhicitta er en naturlig mulighed, som alle risikerer at erfare (normalt vil karma imidlertid forhindre eller begrænse erfaring af Bodhicitta). Det er dog temmelig usandsynligt, at nogen kan være i en tilstand af Bodhicitta, det lyse sind, manifest hele tiden, døgnet rundt uden at være nået til Buddha-tilstanden (læs om den på siden: Om Buddha 3) eller de 4 højeste Bodhisatva trin, sanskrit: bhumi. Så det er gavn for dig selv at opnå sådanne tilstande, fordi de er frie og lykkelige. Gavn for andre er at blive udsat for sådant ægte Bodhicitta. Den som besidder sådant ægte Bodhicitta kaldes for en Bodhisatva. I den katolske verden ville man kalde et sådant menneske for en helgen. Det er i sig selv problematisk, fordi det fremelsker fans, beundrere og bureaukrater, mens helgenen helst ville have elever.
Ved at følge Buddha Sakyamuni’s anvisninger, som overfor beskrevet, kan du opnå befrielse og oplysning. Det handler næste afsnit derfor om
|
