10. januar 2019. Vinter i Kham
Kham’pa pilgrimme pÃ¥ vej til Labrang Kloster i Kham, mens det sner. De er pÃ¥ vej fra sted til sted, og alt er enkelt, skønt det ser lidt koldt ud.
|
|
|
|
Bodhi Path Foreningen er forsvundet uden en lyd...
Det er ganske vist længe siden, at vi har hørt noget fra foreningen, men nu er den forsvundet fra internettet og er blevet fjernet fra Bodhi Path International’s liste over centre (Copenhagen Bodhi Path Center). Som stifter af foreningen burde jeg egentlig kunne fortælle hele den langtrukne ophørs historie, men jeg har faktisk ikke haft kontakt med folkene omkring foreningen siden 2013. I de senere Ã¥r har foreningen kun holdt et par video aftener hos sekretæren. Formanden har tilsyneladende ophørt sine aktiviteter i længere tid. Det er meget beklageligt, at Bodhi Path Foreningen ikke formÃ¥ede at forvalte en sÃ¥ dygtigt formuleret Læreplan og samle folk omkring formidlingen af den. Du kan dog stadig lære efter planen her pÃ¥ Tilogaard, fordi jeg fik transmission til det hele af Shamarpa. Tilogaard var tidligere et Bodhi Path center pÃ¥ Shamar Rinpotje’s opfordring, men efter hans død fik hele netværket en noget anden karakter og søgte en form for ensretning, som ikke var helt kompatibel med min egen mÃ¥de at kommunikere og undervise. I respekt for min mester er Tilogaard dog forblevet ‘associeret’ med Bodhi Path, men deltager sÃ¥dan set ikke i netværket. Det er netop Shamarpa og Læreplanen, som vi har til fælles, mens Bodhi Path netværkets organisations form ikke er egnet til Tilogaard Meditationskole. OgsÃ¥ Lama Sønam og Dargyé Ling i Frankrig, Lama Luigi og Brescia centeret (nu kaldet for: Karma Tegsum Ciò Ling) i Italien samt Lama Mariangela og det græske center i Athen (Karma Drubgyu Chokhor Ling) har forladt Bodhi Path i Europa. Til gengæld er der nu et nyt center i Ungarn. Det er selvfølgelig ikke det samme uden Shamarpa.
|
|
|
|
6. marts - opdateret den 13. marts 2019. Mikro dosis med hallucinogener mod depresion
Der synes at være tvetydige resultater om mikro dosis af enten LSD, psilycybin, ketamin eller DMT mod depression. Det antydes, at den bedste alder for den slags terapi er for folk mellem 30 og 40 Ã¥r gamle. Derimod er det tilsyneladende ikke sÃ¥ godt for yngre, hvor hjernerne stadig er i vækst, eller for ældre end 40 Ã¥r gamle. Disse undersøgelser og deres resultater er pÃ¥ ingen mÃ¥de udtømmende eller afgørende. Undersøgelserne kan knapt nok kaldes videnskabelige. Men det er da mere end ingenting. Det handler om dosis. Mikrodosis synes at hæmme dannelse ny nerve forbindelser i hjernen. Den almindelige dosis for LSD, psilicybin og DMT, sÃ¥ man kommer pÃ¥ et rigtigt ‘bevidtsheds udviddende’ trip, viser en modsat viksomhed. Nydannelser i hjernens nerve forbindelser stimuleres ved almindelig trip dosis. Det lyder jo lidt kontra intuitivt, men med de sparsomme undersøgelser, som til dato er foretaget, synes dette mønster at fremgÃ¥. Det kan dog kun anses for foreløbige resultater og en anledning til yderligere undersøgelser. For eksempel findes der mÃ¥ske en ideel dosis, som er større end mikro dosis, men mindre end en ‘trip’ provokerende dosis. Hallucinogener er muligvis ogsÃ¥ godt for andre sygdomme, restituering efter blodprop i hjernen og lignende. Men det er svært at forske i, nÃ¥r stofferne er forbudte og videnskabs folk har berørings angst. Læs om det i online magasinet 'The Atlantic.' I USA er en næse spray med et ketamin lignende lægemidel netop blevet godkendt af FDA. Lægemidlet hedder Spravato (kemisk navn: esketamine). Læs ogsÃ¥ Jacob Stegenga’s artikel pÃ¥ Aeon Online Magazine, hvor han skriver om de gængse lægemidler mod depression, som mÃ¥ske slet ikke virker. NÃ¥r de virker, er der muligvis tale om placebo virkninger. Læs hos Gizmodo om den manglende forskning og nye produkter. Læs ogsÃ¥ den tidligere artikel samt: artiklen om cannabis (fra 2017).
|
|
|
|
15. marts - opdateret 21. marts 2019. Karmapa om det voldsomme og rædsomme terror angreb på fredelige forsvarsløse lovlydige
|
Ved fredagsbønnen den 15. marts blev to moskeer angrebet af i hvert fald en sindsforvirret person. Med et halvautomatisk våben skød og dræbte denne person 49 uskyldige mennesker, som i fred dyrkede deres religion. Et lignende antal mennesker blev sårede ved disse angreb. Politiet har foretaget en anholdelse. Det vides ikke, om flere var med i en sammensværgelse omkring denne terror handling. 3 andre personer er anholdt, men der vides ikke noget om deres deltagelse eller støtte til voldsmanden. Den anholdte massemorder er fra Australien. Han var ikke kendt af politiet eller sikkerheds tjenesterne i New Zeeland og Australien.
Læs om det her (Reuters).
I den anledning har Karmapa Thaye Dordje straks udsendt dette brev til os alle:
“Kære Dharma venner.”
"Jeg blev meget ked af det, da jeg hørte om skyderiet pÃ¥ masserne ved moskeerne i Christchurch, New Zeeland. Mens jeg skriver, er mindst 40 mennesker blevet dræbt under deres fredagsbøn, og 48 mennesker er sÃ¥rede.” [I alt 49 mennesker er indtil nu døde i følge Reuters.]
“Bed af hele dit hjerte for fred i sindet hos de, som døde. Bed for de, som er ramt af denne tragedie og for alle de, som er ramt af de andre tragedier, som rører vores hjerter.”
“Bliv ikke fortvivlet. Bed i stedet af hele dit hjerte, pÃ¥ hvilken som helst mÃ¥de, som du kender til.”
“Meditér, hvis du kan, men lad ikke hÃ¥bløshed ramme dit hjerte, og lad dig ikke bukke under for overvældende frygt.”
“Lad os bede for ofrene for dette forfærdelige angreb og deres kære [efterladte] og for hele folket pÃ¥ New Zeeland.”
“Med følelse, den 17. Karmapa."
Læs den oprindelige meddelelse her.
Karmapa udsendte dette brev midt i sin undervisning på KIBI instituttet i New Delhi, Indien. Karmapa Thaye Dordje underviste i Bodhicitta...
Karmapa Thaye Dordje afsluttede sit kursus i KIBI med et besøg af sin kone Rintjen Yangzom og søn Thugsey til alles begejstring (se billedet).
Den store Mahamudra mester og Tjødmester Lama Tønsang (se billedet) i Montchardon ved Grenoble i Frankrig er blevet alvorligt syg. Han er allerede en gammel mand. Tidligere i marts mÃ¥ned blev der konstateret anæmi, altsÃ¥ blodmangel i Lama Tønsang’s system. Han fik sÃ¥ blod pÃ¥ hospitalet og fik det straks meget bedre. Da lægerne undersøgte Ã¥rsaget til anæmien, fandt de en kræft knude i hans mave. Den var ikke særlig stor og uden metastaser, sÃ¥ den gamle Lama skal nu opereres og bagefter i kemoterapi. Lad os hÃ¥be, at alt gÃ¥r godt.
Læs meddelelsen her (PDF).
Kevin Lande
En artikel i Aeon online magasinet foreslår, at ingen ved, hvad udtrykket 'hjernen er en computer' egentlig betyder. Problemet er, at det er svært at definere 'beregning' - hvad er det for noget? Vi kan relativt nemt regne ud, at hjernen beregner, men hvordan bærer den sig ad? Hvad er beregning for en hjerne?
"We’re on to something when we say the brain is a computer, but it might not be clear for a while what exactly it is that we’re on to."
Artiklen er skrevet af Kevin Lande, Ph. D. i filosofi fra UCLA.
For tiden er han ansat på Antwerpens universitet, men tiltræder et professorat i York universitet til juli 2019. Hans expertise er i filosofi om sind og psykologi.
20. april - opdateret den 21. april 2019.
Billedet viser et typisk udsnit af husene i Larung Gar.
I følge RFA (Radio Free Asia), det amerikanske propaganda medie, er den gal igen i Larung Gar. Det er nu blevet forbudt for institutionen at modtage nye studenter og beboere. Larung Gar er en shedra, et traditionelt institut for højere studier af Buddhadharma, som opstod som følge af liberaliseringen i Kina under Deng i firserne. Larung Gar ligger i Kham i en højt beliggende og afsides del af landet. Stedet blev hurtigt et stort foretagende, hvilket de kinesiske kommunister har opfattet som en trussel mod deres kontrol over de tibetanske lande. Larung Gar er en Nyingma institution og flere klostere for både munke og nonner.
Der er nu lukket helt for tilgangen af nye studerende og bosættere. I de senere år er der blevet revet rigtig mange huse ned og flere tusinde beboere er tvunget væk. Men tilsyneladende har disse tiltag ikke været nok for den kinesiske regering. Det kunne jo tyde på, at de bortviste blot siver tilbage. Det er en stor tragedie. Larung Gar er ikke en politisk organisation, men den spontane måde, hvorpå hele byen er opstået, er åbenbart ikke noget kommunisterne billiger.
PÃ¥ Larung Gar’s bedste tid var der omkring 16.000 beboere ved et konservativt skøn. Andre mener, at der var mellem 20.000 og 40.000. Hvor mange der er nu er uvist. Det er meget sparsomt med nyt fra denne del af verden.
EU parlamentet har den 19. april 2019 vedtaget en resolution, som tager afstand fra Kinas undertrykkelse af menneskerettighederne, især hvad angår tibetanere, Uighurer, Kazakker og kristne i det kinesiske imperium. Måske burde Folketinget gøre noget tilsvarende.
Noget tilsvarende foregår i Yarchen Gar i Kham. Tusinder af munke og nonner er blevet fordrevet.
Forvisninger og nedrivningerne i Yarchen Gar i dette forår følger lige i hælene på belejringen af Larung Gar.
Læs om det her; og her (RFA).
Læs også den tidligere artikel.
Douglas i 1971.
Det var ikke fordi jeg brugte hans ekspertise særlig meget, hvilket mange andre derimod har gjort. Men tilbage i 1973 var han helt afgørende for mit opgør med militærnægter tjenesten, så jeg kun brugte 8 aktive dage i statens tjeneste som militærnægter. Hans forudsigelser var meget præcise og brugbare, selvom hans horoskoper var meget vanskelige at læse. Han håndskrev dem altid i meget små rubrikker. Det er en historie helt for sig selv. Det lå i kortene, at Douglas skulle være astrolog allerede fra hans tidlige ungdom. Douglas blev efter halvfjerdserne stigende optaget af kinesisk astrologi. Han slog sig ned på Christainshavn i tresserne, hvor han fik kontakt med den daværende danske ungdoms avantgarde, som siden blev kaldt for hippier. Han var et varmt og empatisk menneske. Hans kone Marca Merica (fødenavn: Marca van Wassenaar) overlever ham og bor nu i Berlin.
Douglas Kløvedal Lannark kom oprindeligt fra USA. Han blev født i 1944. Douglas boede i kollektivet ‘Maos Lyst’ sammen med de andre berømte medlemmer af ‘Kløvedal’ klanen fra slutningen af tresserne. Han har ogsÃ¥ haft en virksomhed i Berlin. Ebbe Kløvedal Reich præsenterede Douglas i dansk fjernsyn i en udsendelses række, hvor astrologi blev sat til afstemning for sin pÃ¥lidelighed. Douglas gav en glimrende præsentation, men seernes flertal troede ikke pÃ¥ ham. Douglas medvirkede i 1989 i Janne Gieses film ”Mellem himmel og jord”. Han har lavet horoskoper for utrolig mange kendte 'hippier' fra tresserne og halvfjerdserne. Han fik sidenhen KOL, som besværede ham i mange Ã¥r. I det sidste Ã¥rs tid kunne han ikke ret meget og hukommelsen begyndte at svigte. Han sov stille ind i 'Mao's Lyst' kollektivet den 16. april 2019. En legende er borte. Længe leve hans minde.
Mandag den 6. maj er det Karmapa Thaye Dordje’s fødselsdag. Han bliver 36 Ã¥r gammel. I den anledning laver de pudja pÃ¥ KIBI institutet i New Delhi, som varer i tre dage og slutter den sjette.
Folkene på KIBI laver Mahakala Pudja med ganachakra og vil også recitere alle Pradjñaparamita Sutra'erne. Mandag morgen vil folkene give en Mandala ofrings ceremoni for at Karmapa måtte leve længe og godt.
Andelen af danskere, der anser reinkarnation for virkelig, er nu steget til 24 procent af befolkningen, viser en ny undersøgelse. Dermed er genfødsel, som det kendes fra de indiske kulturer og Østasien, en mere anvendt forestilling end de kristnes forventning om genfødsel blot i et paradis eller en 'evig fortabelse.'
Den klassiske kristne forstilling om paradis og helvede er jo ogsÃ¥ en tro pÃ¥ genfødsel, men der er traditionelt kun disse to muligheder. Til gengæld varer begge tilstande for evigt - i følge traditionel kristendom. Typisk tror 19 procent af danskerne pÃ¥ et kristent paradis. Der oplyses ikke noget om, hvor mange som tror pÃ¥ ‘helvede.’
Der er sÃ¥ledes flere, som anser genfødsel i en eller anden almindelig form - for eksempel som menneske en gang til - for realistisk, mens det traditionelle kristne syn ikke svarer til, hvad et flertal af Folkekirkens egne medlemmer mener i vore dage. Det har vi vidst længe, men nu er der altsÃ¥ nogle nye tal. Hvad det store flertal af danskere sÃ¥ mener, siger undersøgelsen ikke noget om. Men undersøgelsen antyder, at de ‘rigtige’ kristne kun udgør 19% af Danmarks befolkning. Resten af Folkekirkens store medlems skare følger altsÃ¥ ikke den officielle kristne teologi. Imidlertid er de mÃ¥ske mere i overensstemmelse med Jesus, end Kirken er.
Kristeligt Dagblad skrev: "Poul Henning Bartholin mener, at problemet ligger i, at man i folkekirken har været tilbageholdende med at sætte ord pÃ¥, hvad der sker efter døden. Det skyldes især teologen P. G. Lindhardt, der i 1950’erne gjorde op med de meget klare forestillinger om efterlivet [som var almindelige før i tiden]. Og de tanker blev efterhÃ¥nden til den gængse teologi pÃ¥ omrÃ¥det i folkekirken."
Det religiøse dagblad fortæller ikke, hvad disse ‘klare forestillinger’ om ‘livet efter døden’ var for noget, og hvorfor dette her omtales som et problem. Ligesom de heller ikke skriver noget om, hvad man traditionelt i Øst- og Sydasien forbinder med tanker om reinkarnation, og hvorfor dette burde være i strid med kristendommen.
Så vi blev ikke særlig klogere af denne øvelse. Man kunne jo have spurgt folk, om de virkelig forventer genfødsel, eller om de blot håber på, at alt trods alt ikke er helt slut og overstået, når de dør. Selvom denne nyhed måske gør visse kristne nervøse, så er forventningen om genfødsel ikke nødvendigvis særlig realistisk. (Læs her om: bardo). De fleste føler blot en vis lettelse ved, at de skal have et nyt og friskt liv. Deres angst er, at der er intet efter livet og at død betyder det store og totalt afsluttende punktum. Buddha Sakyamuni sagde, at hvis alt ophører med døden, så ville der ikke være noget problem for den enkelte. Problemet er faktisk, at du bliver genfødt, hvad enten du vil eller ej - på grund af karma. Og du kan ikke styre det...
Læs om det her (Kristeligt Dagblad). Læs også om: genopstandelse.
24. maj - opdateret 30. maj 2019.
Den 16. maj 2019 begyndte et lys at sprede sig i Burma (Miyanmar). Theravada munken U Bandatta Seindita (se billedet) startede bevægelsen: #WhiteRose4Peace. Han besøgte Yangon (Rangoon), hvor et muslimsk forsamlings sted i anledning af Ramadan var blevet angrebet og ødelagt af en hob voldelige antimuslimske aktivister. U Bandatta Seindita uddelte hvide roser til muslimerne her og påkaldte 'empati, velvilje, medfølelse og tolerance.' U Bandatta Seindita's handling har spredt budskabet og ført til mange lignende begivenheder rundt om i Burma. Det var da også på tide.
Alt imens denne spæde begyndelse pÃ¥ accept af mindretal udfolder sig, sidder der stadig hundrede tusinder af Rohingya flygtninge i flygtningelejre, mest i nabo staten Bangladesh, men ogsÃ¥ internt i Burma. Der er meget lang vej endnu, før alt er fjong i det splittede land. Rohingya’erne er ikke de eneste nationale og religiøse mindretal i Burma. Landet ligner et kludetæppe af folkeslag, som er mistænkelige overfor hinanden, nÃ¥r de ikke direkte gør oprør mod regeringen og fører krig mod bÃ¥de hær, politi og andre etniske grupper i landet.
Læs om det her (Buddhist Door).
Læs også den tidligere artikel.
30. maj. Sidste nyt: en domstol i Burma (Miyanmar) har udsendt en efterlysning af den rabiate munk Wirathu, som leder en stækt pro-Bamar-folk nationalistisk bevægelse i Burma, informerer Reuters. Det har længe undret, at en munk som ham med et budskab om had mod Burmas minoriteter, religiøs forfølgelse og vold, kan få lov til at gå frit rundt i landet. Det kan også godt undre, at han ikke er blevet frataget sin ordination som munk endnu.
Politiet fortæller til Reuters, at Wirathu anklages for optøjer eller oprør. Men politiet er ikke præcis om hvilke begivenheder, som måtte opfattes som oprør eller optøjer, og som Wirathu menes at have ledet eller deltaget i.
Læs om det her (Reuters).
4. juni - opdateret 10. juni, 2019.
Den 4. juni var det 30 år siden, at håbets lys om demokrati i Kina blev brutalt slukket, og mange mennesker blev dræbt.
Studenternes fredelige demonstrationer for demokrati mødte stor sympati i alle Kinas store byer. Men kommunisterne ville ikke afgive deres monopol på magten. Der var uregerligt mange mennesker i demonstrationerne, så derfor følte magthaverne, at det var nødvendigt at anvende dødelig vold. Lige siden har kineserne været bange for deres regering og det herskende kommunist parti.
Bemærk venligst, at ikke blot mangler Kina demokrati. Imperiet mangler også en retsstat. Ingen er sikre i Kina, heller ikke de udenlandske investorer.
- og her (Reuters).
30 år efter Tiananmen (The Atlantic).
Læs også den sidste artikel om vold og uret i det kinesiske imperium
Et samarbejde mellem neurologer fra Rigshospitalet, Københavns Universitet, Trondheims Teknologiske Universitet og Centeret for hjerteslag forskning i Berlin, har påvist, at hver tiende person har haft nær døds oplevelser. Undersøgelsen omfattede 1034 personer og er foregået i 35 lande. 289 mennesker svarede, at de havde haft nær-døds-oplevelser. Typisk er, at kun nogle af disse mennesker havde haft hjertestop eller umiddelbart dødelige erfaringer, hvor de efterfølgende blev genoplivet eller kom til live af sig selv. Ved tidligere undersøgelse havde man kun forsket i personer, som var klinisk døde men genoplivet, i forbindelse med ulykker eller anfald. I denne undersøgelse har man spurgt alle mulige mennesker.
Forsker holdets konklusioner blev præsenteret i Oslo ved en neurologisk konference. Undersøgelsen viser, at 87% af de berørte mennesker havde unormal tids opfattelse, 65% oplevede lynhurtig tanke virksomhed, 63% erfarede usædvanlige afklarede sansninger, samt 53% oplevede adskillelse fra eller ud-af-kroppen oplevelser.
Læs om det her (Eureka Alert).
Læs også den tidligere nyheds artikel om hjernedød.
Læs også artiklen: Organ donation.
Den 1. juli trÃ¥dte en revision af sundheds loven i kraft, sÃ¥ mindreÃ¥rige helt ned til 15 Ã¥rs alderen nu har ret til at forære deres organer bort, hvis de skulle afgÃ¥ ved døden i utide. Det kan de gøre ved at tilmelde sig donor registeret uden samtykke fra deres forældre eller værger. Hidtil har folk skullet være myndige , altsÃ¥ mindst 18 Ã¥r gamle for at kunne træffe en sÃ¥dan beslutning lovligt. Hospitaler og sundheds experter har ønsket denne ændring af loven, fordi der ‘mangler’ organer til organ donation. Det er sÃ¥ blevet lov nu.
Der er dog den klausul i loven, at forældre kan modsætte sig sådan organ donation, skulle en sådan gave blive aktuel, hvis den mindreårige endnu ikke er fyldt 18 og dermed er blevet myndig i al almindelighed.
Organ donation er en flot gave, men også en problematisk en af slagsen. Teenagere bliver nemt emotionelt overbeviste om alt muligt, så det er meget tænkeligt, at de kan blive overbevist om fortræffelighederne ved en sådan stor gave, uden at overveje problematikken omkring hjernedød og den egentlige død, som først indtræffer et stykke tid efter, at alle livstegn er ophørte.
Atter er det på sin plads at advare mod traumatiske oplevelser i sådanne sammenhænge, som donoren er helt uvidende om og uforberedt på. Læs nærmere i artiklen: Organ donation. Læs også om: bardo; mellem tilstanden mellem død og genfødsel.
Læs nyheden på DR. Læs også den tidligere artikel.
Bodhitræet omgivet af et elefanthegn. Bagved ses Mahabodhi Templet.
Det amerikanske magasin 'Tricycle' rapporterer, at det hellige Bodhitræ, hvorunder Buddha Sakyamuni sad, da han blev befriet og oplyst for 2600 år siden, har det dårligt. Det stakkels træ er det samme som det oprindelige, for så vidt at noget forbliver det samme over en periode på 2600 år.
Træet har en forunderlig historie. En misundelig dronning prøvede at slå træet ihjel, fordi kongen var mere interessereti Bodhgaya end i hende. Træet fik det ganske vist meget dårligt, men kom sig hurtigt. I øvrigt er der mange rapporter om, at Bodhitræet var væltet - mange gange faktisk. På grund af alderdom. Men mens det gamle træ såledees lå væltet og knust og uden liv, så voksede der hver gang et nyt træ op fra roden af den store faldne kæmpe.
(I artiklen i ‘Tricycle’ fortælles en lidt misvisende variant af denne
beretning. Artiklens forfatter kender åbenbart ikke hele historien.)
Sidste gang det skete, var i 1880'erne, hvor den engelske arkæolog Cunningham udgravede Mahabodhi Templet. I den forbindelse blev der fjernet op til tre meter jord i dybden, som havde ophobet sig omkring den 1500 år gamle bygning. Så pludselig befandt Bodhitræet sig på en jordhøj, hvilket fik det gamle træ til at vælte. Især buddhisterne på Sri Lanka blev meget bekymrede dengang, og sendte en stikling af det oprindelige træ, som de havde plantet om til et sted på deres ø. Imidlertid groede Bodhitræet atter op fra sine gamle rødder.
Derfor har vi i dag faktisk to træer, som er vokset sammen i Bodhgaya. Træet har, siden det væltede sidste gang, atter groet sig mægtigt med en meget stor krone. Den er faktisk så vældig, at man har måttet opsætte jernstænger til at understøtte de stor grene, som spreder sig langt ud til tre sider. Træet vokser op ad det store Mahabodhi Tempel, så på den fjerde side kan grenene ikke vokse sig særligt lange.
Men træet har på det seneste viste tegn på stress og muligvis sygdom. Der blev konstateret problemer for træet i sin dag og nat cyklus på grund af kunstigt lys. Der blev også konstateret sod under træets blade fra de mange røgelses pinde og stearinlys, som blev ofret til stedet for oplysningen af de mange pilgrimme, som konstant kommer på besøg. Untagen måske i den varme periode.
Nå, man fik ændret på belysningen, så træet kan finde sin naturlige nat rytme. Og man fik også anbragt røgelses afbrændingen og de mange lys ofringer lidt på afstand af træet, så bladene ikke får sod under sig. Men det vil først senere vise sig, om disse tiltage er nok.
Den nationale indiske skov styrelse har undersøgt træet og mener, at det nok skal kunne klare sig 50 år mere.
Hvis det skulle vælte igen, får vi så se, om der atter vil gro et nyt træ frem. Det vil der jo nok. Ingen ved, hvor stort og dybt et rodnet, som det hellige træ måtte have. Det er ret forunderligt, at disse rødder kan blive ved med at skyde et nyt træ op, når det gamle falder. Men det er på denne måde, at Bodhitræet er det samme, som det Buddha sad under, skønt der næppe er et atom tilbage fra det oprindelige træ.
Læs om det her (Tricycle).
Billedet viser filosoffen Diogenes i sin tønde, hvor han boede sammen med gadehunde i byen Korinth i sit senere liv i det femte århundrede FVT.
Psykiater og filosof Neel Burton har skrevet en artikel til Aeon Magazine om 'super sundhed.' Det er et udtryk, som den såkaldte 'anti-psykiater' R. D. Laing lancerede i halvfjerdserne. Angiveligt opstår super sundhed, når den fremmedgørelse, som stammer fra civilisation, bykultur og stats dannelser, bliver overstået og opgivet af den enkelte.
Neel Burton er tilknyttet 'Green Templeton College' ved Oxford Universitet. Hans seneste bog hedder: Hypersanity: Thinking Beyond Thinking (2019).
Denne beretning ligner den gamle historie om filosoffen og det almindelige menneske (for så vidt at der nogen sinde har eksisteret sådanne almindelige). Men denne artikel belyser alligevel, hvorfor der er så få Buddha'er i verden. Det er ikke lige sådan at lægge sin kulturelle indpakning fra sig. Når man gør det, føler man sig nøgen og får en række problemer af den grund.
Neel Burton bruger især den Oldgræske kyniker og filosof Diogenes som eksempel. Det er interessant, fordi Diogenes' opførsel og livsførelse har alle tegn på, hvad der ellers indenfor Tantra er blevet kendt som 'crazy' visdom. Jeg skriver 'kendt som' - fordi udtrykket egentlig burde hedde: usædvanlig visdom. Eller: visdom ved demonstration. Og Diogenes er en klassiker i den betydning. Diogenes levede som tigger og boende i en stor tønde. Da hans samtidige konge Alexander den Store kom forbi, spurgte han, om han havde brug for noget. Diogenes svarede, "Ja, du kan flytte dig lidt. Du skygger for solen."
Artiklen diskuterer således alt muligt fra den almindelige fremmedgørelse, over galskab og til 'super sundhed.' Det kan jo lyde noget elitært, men for en gangs skyld er der nogen, som beskriver den virkelige fremmedgørelse, og hvor svært det er, at slippe af med den.
I øvrigt blev Diogenes betegnet som kyniker, fordi selve dette ord betyder noget med 'hund' på Oldgræsk, og Diogenes levede et 'hundeliv' og holdt vældig meget af hunde.
Han dyrkede ikke hensynsløshed, hvilket ordet kynisme ellers sidenhen er blevet forbundet med. Han var en provokatør, hvilket er noget ganske andet. Han var også den første i historien til at betegne sig selv som kosmopolit. Det siges, at folk i Korinth holdt meget af ham. Efter hans død hædrede de ham med en søjle, hvor en statue af en hund var anbragt på toppen.
Læs artiklen her (Aeon Magazine).
Den 17. Karmapa Thaye Dordje hylder Indiens historiske omsorg for religion og spiritualitet og ønsker den Indiske Union alt godt i fremtiden i et åbent brev på sin hjemmeside.
Her er et uddrag:
"I årtusinder har Indiens forskellige religiøse og spirituelle traditioner været i hjertet af menneskelig virksomhed. I disse udfordrende tider med omvæltninger er Indien derfor i en bedre position end andre lande til at tilbyde håb og spirituel støtte til alle sansende væsner i vores verden."
"Må samfundet i Indien og alle dets børn vedblive med at trives."
Læs hele brevet her - eller hent brevet som et billede her.
Kadjy Mønlam 2019 vil finde sted i Bodhgaya i Indien, stedet for Buddha Sakyamuni's Nirvana, den 15 til 21 december. Den 17. Karmapa Thaye Dordje vil lede begivenhederne. Først og fremmest vil forsamlingen af mennesker fra hele verden recitere Samanthabhadra’s Ønskebøn, den sÃ¥kaldte Kongen af Ønskebønner. Bønnen er oversat til dansk som: Sammendrag af Alle Smukke Skildringer. Oversætteren er Birgit Scott og bogen er en privat udgivelse (ISBN 87-988141-1-7). Shamar Rinpotje har redigeret en engelsk oversættelse: The King of Prayers, A Commentary om The Noble King of Prayers of Exellent Conduct. Bogen indeholder Samanthabhadra's Ønskebøn med Rinpotje's kommentarer og forklaringer (ISBN 978-9937-2-4137-5). Du kan ogsÃ¥ hente Ønskebønnen som PDF fil her fra Tilogaard’s netsted:
Med store bogstaver - og - Med små bogstaver.
For de, som ikke deltager, bliver det muligt at opleve begivenhederne via 'live streming' på Karmapa's netsted.
Traditionelt starter det hele med Karmapa's ankomst og modtagelse i Beru Khyentse Rinpotje's kloster i Bodhgaya. Så vil der foregå Lama danse i klosteret. Derpå begynder det egentlige program under Bodhitræet ved Mahabodhi Templet. Så hvis du ønsker at deltage, bør du nok ankomme nogle dage forinden de officielle dato'er, for de angår kun begivenhederne ved Bodhitræet.
Ved de forrige Kadjy Mønlams har Karmapa også givet indvielser, sanskrit: abhisheka. Så det gør han sikkert også i år. Desuden plejer der også at være undervisning om emner, som relaterer til mønlam praksis.
Det kendte buddhistiske institut og kloster Yarchen Gar i Kham har fået halveret sin størrelse, efter regeringens omfattende nedrivninger af nonnernes huse. De hjemløse nonner blev derpå sendt tilbage til deres fødeegne, hvor de er blevet anbragt i koncentrations lejre lokalt.
Det er mest folk fra andre steder end den lokale Sichuan provins i det kinesiske imperium, som er blevet sendt til 'genopdragelses lejre' i de områder, som de oprindeligt var kommet fra. Det er sparsomt med information om, hvordan det rent faktisk er foregået, og hvilke lidelser det har medført for de berørte.
Nonnerne har ikke begået noget kriminelt eller opført sig i strid med god moral. Deres 'forbrydelse' består i at deltage i en stor koncentration af mennesker, som ikke er organiseret af det imperialistiske kommunist parti i Kina.
Udviklingen i både Yarchen Gar og det nærliggende Larung Gar, som er endnu større, var ellers en spontan og ægte revitalisering af Buddhadharma i Kham området og Amdo. Det er også typisk for denne udvikling på græsrods niveau, at det ikke blot er folk fra de to østlige tibetanske kultur områder, som blev tiltrukket Larung Gar og Yarchen Gar. Et stort antal beboere begge steder var Han-kinesere fra hele Kina, som blev tiltrukket af den ægte spirituelle atmosfære og muligheden for uddannelse og dygtiggørelse i meditation.
Disse netværk af Han-kinesere, som strækker sig over hele Kina, har også i høj grad finansieret begge steder. Det er uvist, hvad der sket med disse Han-kinesere, som boede i Larung Gar og Yarchen Gar.
Egentlig skulle den kinesiske grundlov beskytte disse nonner og deres kinesiske støtter. Religions frihed er beskyttet i følge forfatningen. Men grundloven befinder sig under det kinesiske imperiums kommunist partis skalten og valten. Når partiet vil noget andet, ser man blot bort fra grundloven. Så Kina er kun en retsstat på overfladen.
Disse begivenheder er ikke blot en påmindelse om menneskerettighedernes sande tilstand i selve Kina og de kinesisk besatte områder af Centralasien. Det er også en advarsel til alle investorer, som måtte tro sig beskyttet af kinesisk lov, når de engagerer sig i Kina. Det er en illusion.
Al lov er underlagt partiet. Og loven brydes dagligt overalt i det kinesiske imperium, fordi det er i partiets interesse - mener i hvert fald partiet selv. Og der er ingen over partiet. Og partiet er bange for at miste magten, når nogen organiserer sig udenfor partiet.
Læs om det her (Buddhistdoor Magazine, Hongkong).
Og her (Radio Free Asia, USA propaganda station).
Læs også den tidligere artikel.
Det kinesiske imperium ønsker som bekendt at bestemme, hvem der skal være den næste Dalai Lama, når den nuværende dør. At en imperialistisk stat, som har besat Tibet og omegn, og som er anti-religiøs i følge sin kommunistiske ideologi, skulle kunne træffe en sådan afgørelse i kraft af andet end sin magt og sit militær, er fuldstændigt absurd. Det giver kun mening, når en imperialistisk magt ønsker at manipulere en besat befolkning til lydighed og underkastelse.
(Link: Læs her om Kina’s ønske om at beherske al
slags buddhisme i hele verden, men især i Tibet)
De kinesiske magthavere er sig ikke bevidste, at deres forehavende er i strid med de kinesiske folks interesse, fordi de risikerer at ødelægge de buddhistiske transmissioner ved en sådan indblanding i religiøse samfunds egne anliggender, hvor det er usundt med en stats indblanding.
Dalai Lama har tidligere meddelt, at han ikke vil genfødes i det besatte Tibet, men i stedet vil søge et nyt liv i Indien, når den tid kommer, hvor han må give slip på sin nuværende krop og inkarnation.
Nu får Dalai Lama støtte fra USA's kongres. Formanden for Repræsentanternes Hus' kommision om Kina, James McGovern, har formuleret et lovforslag, som vil indføre sanktioner mod sådanne kinesiske politikere og embedsfolk, som måtte blive involveret i den kinesiske politik angående Dalai Lama's genfødsel.
Lovforslaget, The Tibetan Policy and Support Act of 2019, bliver i øjeblikket behandlet af Repræsentanternes Hus. Bliver den vedtaget, skal den også forelægges USA's Senat. Sanktionerne omfatter indefrysning af vedkommende personers eventuelle formuer i USA samt indrejse forbud.
Loven har samlet støtte fra både demokraterne og republikanerne, så vi kan næsten gå ud fra, at den vedtages i begge kamre med stort flertal. Rent praktisk er loven måske ikke særlig vigtig, men symbolsk er det et vigtigt skridt.
Nu mangler vi blot, at også EU reagerer på tilsvarende vis. Og naturligvis den danske regering. Altså med sanktioner.
Det danske erhvervsliv håber på at tjene mange penge i Kina. Og det har de for tiden da også udsigt til. Af den grund er den danske regering tilbageholdende med kritik af det kinesiske imperium. Især Mærsk har meget store interesser i Kina. Imidlertid bør både erhvervs interesserne og regeringen overveje deres holdninger til dette ondsindede, magtgale og brutale imperium. Kina er ikke en retsstat.
Alle, som involverer sig i Kina, risikerer at miste det hele, for de har i grunden slet ingen sikkerhed og beskyttelse.
Så gør som Dalai Lama. Find jeres fremtid i Indien. Drop Kina.
Læs om det her (RFA, USA's propaganda medie i Asien)
- og her (Tricycle Magazine).
Læs også den tidligere artikel.
Tenzing Rigdol: 'My World is in Your Blind Spot.’
Silke brokade og maleri; foto: Sarah Magnatta.
Kunstneren Tenzing Rigdol udstiller sine malerier af Buddha’er hos Tibet House i New York. Der er en ganske særlig alvorlig, foruroligende og vigtig anledning til malerierne. Buddha'erne brænder pÃ¥ mystisk vis inde i deres kroppe, mens de sidder i samadhi med deres munketøj og glorier ubrændte og uforstyrrede. Malerierne udtrykker den forfærdelige stemning hos mange tibetanere, som er udløst af de flere hundreder af sÃ¥kaldte 'selv afbrændinger,' hvor mest munke og nonner har hældt bezin pÃ¥ deres kroppe og sat ild til. For derefter at blive meget slemt forbrændte eller at dø i bÃ¥let.
Dels er disse selv afbrændinger utroligt uhyggelige, desperate, nærmest ubegribelige og helt og aldeles forfærdelige protester. Dels et rædomt udtryk for afmagt, og for håbløs modstand mod fremmed besættelse ved et fjendtligt indstillet imperium, kaldet Kina - af ens eget land, sprog og kultur. Og en klar modstand mod det hykleri, som de kinesiske kommunister påtvinger både sig selv og alle de andre, som de hersker over.
Disse makabre protester får ikke megen omtale i medierne, for de er så groteske, og fordi de er så uforståelige for almindelige mennesker i Vesten. Hvordan er det muligt, at sådan besættelse af nabo lande og undertrykkelse af befolkningerne både fysisk og mentalt - kan lade sig gøre? Hvorfor er det sket? Hvornår holder det op? Hvordan kan vi dog hjælpe? Tibet ligner en håbløs sag og et stort nederlag for medmenneskelighed i verden.
Den kinesiske besættelse af hele det tibetanske kultur område må ophøre på en eller anden måde. Sandsynligvis kræver det, at hele det kinesiske imperium først bliver til rigtigt frie lande med tre deling af magten og parlamentarisk demokrati. Måske kan imperiet opløses i en union af frie stater, så vi undgår revolutioner og massedrab. Men kineserne er endnu ikke nået til denne erkendelse. Og det kan have lange udsigter...
Tenzin Rigdol prøver at give vores sind den rummelighed og deltagelse, som begivenhederne fortjener. Selv afbrænding kan umuligt være den rette protest form for buddhister, som kender Buddhadharma. Men alligevel sker det stadig i det tibetanske kultur område. Og det er som om, at det kun bliver værre for tiden.
Læs om udstillingen her (hos Tricycle Magazine).
Læs også om Yarchen Gar og Lharung Gar.
Khenpo Karthar er afgået ved døden i en alder af 95 i delstaten New York, USA.
Khenpo Karthar var overhoved for den 'alternative' Karmapa Ogyen Dordje's 'Dharmachakra Center' i Woodstock i delstaten New York i USA. Han blev i sin tid udnævnt af den 16. Karmapa som bestyrer af det store center. Sammen med Bador Tulku udviklede han centeret og lavede også et tre års retreat center.
Da den 16. Karmapa kom til Amerika i 1974 på sin første verdens omspændende rejse, besluttede han sig for at etablere et kloster som sit hovedsæde i USA. Karmapa udpegede khenpo Karthar til at bestyre klosteret. Fire år senere blev klosteret opført i Woodstock.
Khenpo Karthar stammer fra Thrangu Klosteret i Amdo. Som så mange andre flygtede han fra den kinesiske undertrykkelse og forfølgelse i 1959. Først slog han sig ned i den berygtede Buxador flygtninge lejr nær grænsen til Bhutan i Indien. Da den 16. Karmapa havde etableret sig i Rumtek Kloster i Sikkim, inviterede han khenpo Karthar til Rumtek. Khenpo Karthar opholdt sig også i Himachal Pradesh og Bhutan i denne periode, indtil Karmapa sendte ham til USA i 1978. Der er ikke mange, som kender ham her i Europa, men i USA kom han til at spille en stor rolle i formidling af Buddhadharma.
Hvorfor khenpo Karthar og Woodstock centeret valgte at følge Situ Rinpotje i hans udnævnelse af Ogyen Dordje som den nye ‘alternative’ 17. Karmapa, vides ikke pÃ¥ nuværende tidspunkt. Men vi mÃ¥ antage, at det skyldes hans oprindelse i Thrangu Kloster, sÃ¥ han ville have været tilbøjelig til at følge Thrangu Rinpotje i dette valg, fordi disse gamle tibetanere opretholder en middelaldeerlig alliance med deres moder klostre. Thrangu Rinpotje var en af arkitekterne i udnævnelsen af Ogyen Dordje i 1992.
Ogyen Dordje har endnu ikke kommenteret dødsfaldet, men Woodstock centeret skriver rigtig meget og stÃ¥r ogsÃ¥ for at tage sig af khenpo Karthar’s lig. Det skal kremeres senere.
Læs om det her (Tricycle Magazine)
og her (Lions Roar Magazine).
Mor og søn hos Le Bost
Karmapa besøgte Le Bost i Auvergne i Frankrig, hvor hans eget hus befinder sig midt i Kundreul Ling Kloster. Karmapa lavede tidligere retreat her og opholder sig jævnligt i sit lille hus. Det er faktisk kun på størrelse med et almindeligt sommerhus.
Der var et formelt møde med munkene fra Kundreul Ling og nonnerne fra Lausedat i nærheden. Mødet foregik i det store Tempel, hvor også Karmapa's kone og lille søn var til stede. Efter Mandala ofring og så videre holdt Karmapa en lille tale.
Han sagde da følgende:
"Det er en stor fornøjelse at være sammen med jer alle og at vise jer [min søn] Thugsey-la..."
"Jeg ved, at der er en ganske særlig forbindelse mellem jer og ham, som det er meget svært at beskrive. Men jeg er sikker på, at denne forbindelse vil skabe vidunderlige erindringer. Ikke blot i dette liv, men for altid og evigt."
"Sangyum-la [Karmapa's kone Rinchen Yangsom], mig selv og vores familie er glade for at være en del af dette [denne forbindelse]. Naturligvis bærer jeg [selv] på et historisk navn [titel], men ikke desto mindre i [min søns] nærvær føler jeg stærkt, at jeg blot er en del af det [hele]. Jeg er meget glad for at være en deltager i denne begivenhed [besøget af hele familien hos Le Bost]. Må det blive til stor gavn for os alle."
"Livet er et stort teater, og Thugsey-la spiller den fuldkomne baby rolle. Lad os alle spille vores respektive roller, nogle som forældre, nogle som venner, nogle af os som tilskuere. Det giver os et glimt af, hvor forbløffende og smukt livet kan være."
Det kan næsten ikke siges mere klart. Karmapa fortæller os, at hans søn Thugsey er en stor Tulku. Så naturligvis må man spørge, hvem denne lille dreng er en genfødsel af? Det åbenbare svar er Shamar Rinpotje. Men det har Karmapa endnu ikke erklæret i sådant tydeligt sprog, som jeg anvender her.
Men det kan næsten ikke betyde andet. Den forrige Shamar Rinpotje var meget ofte ikke blot hos Dhagpo Kagyu Ling i Dordogne, hvor han gav mange indvielser og megen undervisning i Ã¥renes løb. Han har ogsÃ¥ givet mange af de indvielser, sanskrit: abhisheka, som folkene i tre Ã¥rs retreat i Le Bost og Lausedat har modtaget i forbindelse med deres meditations tilbagetrækning. SÃ¥ hvem ellers kan siges at have en stærk forbindelse med folkene i Dhagpo Mandala’en? Det skulle da lige være Gendjyn Rinpotje, men han er jo allerede til stede som en ung mand i forsamlingen, ogsÃ¥ ved denne lejlighed.
Når Karmapa ikke på stedet erklærer sin søn for Shamarpa's Tulku, må det skyldes drengens alder. Men vi kan anse det for en offentlig hemmelighed, at Shamar Rinpotje er blevet genfødt i denne lille dreng. Alt det officielle ved en sådan stor genfødsel vil følge senere, når drengen er gammel nok.
På denne tid kunne Shamar Rinpotje næppe vælge en bedre egnet genfødsel. Han vil forblive hos Karmapa og sin mor indtil han bliver myndig. Han vil ikke blive revet væk fra sin familie og anbragt i et kloster med fremmede mennesker. Det er også en fordel, at han ikke blev genfødt i Tibet, fordi det kinesiske imperium er i gang med at implementere en politik med henblik på at kontrollere alle sådanne Tulku børn.
Læs om det her (Le Bost).
Læs også den tidligere artikl (2018).
(Læs videre nedenfor om de to Karmapa’ers fælles bøn for den nye 15. Shamarpa, hvor ogsÃ¥ hans nye navn angives.)
Det er på høje tid med en fuldstændig gentænkning af kontanthjælpssystemet, skriver forfatter Lisbeth Riisager Henriksen (se billedet). Der alvorlige etiske og rets filosofiske problemer
"Jeg ville ønske, at regeringen ville ændre den lovgivning og kommunerne den forvaltningspraksis, som har betydet, at mange borgere med langvarige sygeperioder, alvorlige kroniske sygdomme eller sociale problemer er blevet parkeret i kontanthjælpssystemet." Sådan skriver hun på Altinget.
Læs hendes tankevækkende kronik her
Læs også den forrige artikel.
Read this paper in English. 27. oktober, opdateret 28. oktober 2019.
Der er flere nyheder i denne begivenhed. De to Karmapa'er har mødtes igen. Det er deres andet møde, så vidt vides, siden sidste års meget omtalte første møde, også i oktober måned. Der har ellers ikke været nyt om deres forhold til hinanden siden det møde.
(Læs om det første møde her)
Karmapa Thaye Dordje har åbenbart også overbevist Ogyen Dordje om, at den lille dreng Thugsey, Thaye Dordje's søn, er den faktiske Tulku af den 14. Shamar Rinpotje.
(læs om den nye Shamarpa her)
Og de to Karmapa'er har i fællesskab skrevet en langt livs bøn for den lille dreng.
Endelig kan man sige, at Ogyen Dordje tilsyneladende har det godt. Mig bekendt er denne begivenhed den første, som Ogyen Dordje har deltaget i, siden februar 2019. Han har altså også været i Europa uden at lave et program for sine tilhængere noget sted i vores verdensdel. (Det kan vi så undre os lidt over.)
Læs hele artiklen på dette link
Read this paper in English 28. oktober, opdateret 4. november 2019.
I en rapport fra magasinet Tibetan Review citeres Dalai Lama for at have sagt, at tiden er løbet fra Tulku traditionen.
Billedet viser Dalai Lama
Disse ånds fyrster og deres rolle i samfundet er tæt forbundet med middelalder og feudal systemet, citeres han for at have sagt. Selvom tibetanerne har stor respekt for Dalai Lama, har de næppe tilbøjelighed til at følge denne anvisning. Det er nok for radikalt i denne tid.
I Vesten vil vi give ham ret. Det er pÃ¥ tide at demontere Tulku traditionen med sine politiske udnævnelser. Til gengæld vil vi gerne bevare de ‘ægte’ Tulku’er. Men de er mÃ¥ske begrænset til Karmapa, Shamarpa og nogle fÃ¥ andre?
Læs hele artiklen på dette link
Karmapa Thaye Dordje og hustru Yangzom's søn Thugsey, som angiveligt må være den 15. Shamarpa, Mipham Gargyi Wangtjuk, hos Le Bost, Frankrig, september 2019.
En video om den 17. Karmapa Thaye Dordje's besøg i Køndrøl Ling (Le Bost) i Frankrig i september 2019, er blevet offentliggjort på Karmapa's netsted. Den er ganske kort, men giver et glimt af den nye 15. Shamar Rinpotje, Karmapa og hans hustru Rintjen Yangzom's søn. Hidtil har vi kun set fotografier; det giver lidt mere med film og bevægelse og lyd.
Kort tid efter denne begivenhed mødtes de to Karmapa'er, sandsynligvis i Frankrig, hvor de i fællesskab skrev en langt livs bøn for den nye Shamarpa. Det er i denne bøn, at Shamarpa's nye navn angives. Den 15. Shamarpa er kun lidt over et år gammel, så der er ikke noget officielt om den nye Tulku. Det kommer sikkert først om nogle år, når han er gammel nok og kan tale.
Se videoen her (Karmapa.org) - eller på You Tube her.
Læs om Karmapa's antydning af sin søns særlige kvalitet her.
Læs om de to Karmapa'ers langt livs bøn for den nye Shamarpa her.
19. november, opdateret den 23. november 2019.
Robert Skidelsky
David Graber har skrevet en anmeldelse til ‘The New York Review of Books’ af Robert Skidelsky's nye bog om økonomiske teorier og dermed politiske holdninger gennem de seneste tre hundrede Ã¥r. Økonomerne har gennem Ã¥rhundrederne været meget dygtige til at se bort fra den virkelige økonomi i samfundet. Det er egentlig besynderligt, at samfundet har overlevet økonomernes magt og evne til politisk handling. Bogen hedder: 'Money and Government: The Past and Future of Economics,' af Robert Skidelsky; forlag: Yale University Press. Bogen er pÃ¥ 492 sider.
[Citat fra anmeldelsen:] "Nutidens fremherskende økonomer er muligvis ikke specielt gode til at forudsige finans krak, eller til at hjælpe med til alment velfærd, eller gode til at fremstille modeller til at forhindre klima forandringer. Men når det kommer til kunsten selv at bringe sig i stilling som intellektuel autoritet, uforstyrret af sådanne mangler, er deres succes uden sidestykke. Vi må tænke på religion for at finde noget tilsvarende." Måske fordi økonomi er en religion.
Jeg har ikke læst bogen; men blot David Grabers anmeldelse er al læsning værd. Økonomi er en religion, som beskæftiger sig med det magiske pengetræ. Økonomi er ikke blot IKKE en eksakt videnskab; økonomi er tilsyneladende endnu slet ikke en videnskab. Uanset sin religiøse karakter som en tro på Mammon, er økonomi dog stadigvæk et fag.
Billedet viser pengetræet; latin: pachira aquatica. Det stammer fra Sydamerika og bruges ofte som stueplante. Nogle tror, at træet bringer held og lykke, og det er nok træets magiske værdi. Træet selv laver ikke penge, men troen pÃ¥ det kan godt - i visse tilfælde og under gunstige omstændigheder. Uden tro fungerer national økonomien ikke. Ej heller international handel og vandel. Pengetræet laver nye penge ved hjælp af gæld. David Graber forklarer mekanismen i sin anmeldelse af Robert Skidelsky’s bog.
Men teologien for dette fag er faktisk flere teologier, og de færreste forstår disse tros retninger. Denne anmeldelse giver dig, kære læser, et indblik i et overset fag, som faktisk har stor indflydelse på vores samfunds udvikling og fremskridt. Men husk det nu: det er overtro det hele. Det er kun din tillid og tro på penge, som får systemet til at køre.
David Graber (se billedet) er professor i antropologi ved London School of Economics. Han er også kendt - eller berygtet - som en deltager og aktivist i 'Occupy Wallstreet' bevægelsen for nogle år siden i New York. Hans anmeldelse er dateret til december 2019. Så artiklen findes åbenbart kun online i øjeblikket.
Forfatteren Robert Skidelsky blev født i Manchuriet (Kina), fik træning i Oxford universitetet, blev professor i politisk økonomi ved Warwick universitetet og vandt berømmelse som forfatter til en tre binds biografi om John Maynard Keynes, den indflydelsesrige efterkrigstids økonom. Robert Skidelsky har i de sidste 30 år siddet i 'House of Lords,' det britiske overhus som Baron af Tilton. Han har altid fulgt sin egen overbevisning og støttet både konservative og Labour. Åbenbart en klassisk gentleman.
Læs anmeldelsen her - og bliv klogere på dit eget samfund og kultur.
Læs om David Graber på Wikipedia.
Læs også den tidligere artikel om David Graber (om ulighed, 2018).
29. november, opdateret den 2. december, 2019.
Dalai Lama, 2019.
Repræsentanter for nogle af de tibetanske Buddhadharma traditioner deltog i et tre dages møde, som sluttede den 29. november. De holder normalt sådanne møder hvert tredje år. Denne konference skulle have været afholdt for et år siden, men blev udskudt, fordi Nyingma traditionens overhoved uheldigvis døde lige før, de skulle mødes.
Den ’alternative’ 17. Karmapa Ogyen Dordje sendte Gyaltsab Rinpotje til at repræsentere ham ved mødet. Der forlyder intet om, at Ogyen Dordje har forsøgt at fÃ¥ et visa til Indien for at kunne deltage selv. Muligvis ønskede han slet ikke at være til stede. Sidste Ã¥r fik han visa problemer, som ingen rigtig har forstÃ¥et sammenhængen i. Det var angiveligt derfor, at han blev i USA.
Den ’klassiske’ 17. Karmapa Thaye Dordje var sÃ¥ vidt vides ikke inviteret, og han ville sandsynligvis ikke have deltaget, selvom de havde været sÃ¥ høflige at bede ham komme. Man kan undre sig over, at organisatorerne ikke havde inviteret Karmapa, men konferencen var organiseret af den tibetanske ‘eksil regering,’ som siden Karmapa besteg sin trone, har ignoreret ham.
Det har de gjort, fordi Dalai Lama allerede havde anerkendt Ogyen Dordje som Karmapa i 1992. De tibetanske eksil politikere tør ikke lægge en anden linje, før Dalai Lama har godkendt den, i hvert fald hvad angår de gamle religiøse traditioner i Tibet. Dalai Lama er ganske vist ikke længere Tibets stats overhoved, men han lever jo stadigvæk og bliver ved med at være Tibets ekskonge.
SÃ¥ Karmapa Thaye Dordje stÃ¥r helt udenfor disse begivenheder. Han har intet med denne konference at gøre. Hvis Dalai Lama og ‘eksil regeringen’ virkeligt ville samle alle eksil tibetanere i deres organisation, burde de have inviteret Karmapa Thaye Dordje til at deltage i konferencen. Denne berøringsangst kendetegner de indbyrdes forhold mellem Tulku fyrsterne. De er som om, at de ikke kan tale sammen direkte, med mindre en masse protokol og diplomati har brolagt kommunikationen i forvejen. Det tydede selve konferencen da ogsÃ¥ pÃ¥. Og sÃ¥dan foregik det ogsÃ¥ i Tibet siden 1642, hvor den 5. Dalai Lama blev konge i landet.
Dalai Lama deltog i mødets sidste dag, hvor han overraskede ved sin tale til forsamlingen. Han omtalte nemlig ikke sit eget forslag om at afskaffe Tulku traditionen eller i det mindste at reformere den, som han fremsatte for kort tid siden.
At Dalai Lama slet ikke omtalte sit forslag ved denne lejlighed er meget påfaldende. Han må vel have forventet, at hans forslag ikke ville møde velvilje. Eller måske skal forslaget lige modnes i en periode først. I stedet sagde han, at spørgsmålet om hans egen genfødsel ikke var aktuelt.
Måske knapt så overraskende omtalte de andre religiøse ledere heller ikke forslaget om reform af Tulku systemet. Til gengæld vedtog de en resolution, som opfordrer Dalai Lama til at fortsætte sin egen Tulku linje af genfødsler også i fremtiden.
Alt i alt tyder det pÃ¥, at dette var en kedelig konference, hvor ingen turde tage fat pÃ¥ problemerne. De kunne jo for eksempel have udtrykt deres støtte til forbrødringen mellem de to Karmapa’er. De kunne jo ogsÃ¥ have udtalt sig om Dalai Lama’s forslag om i hvert fald en reformation af Tulku traditionen. Men det ligger i Tulku’ernes DNA sÃ¥ at sige, at man ikke kritiserer hinanden, sÃ¥ hvordan kan man sÃ¥ lægge afstand til de skandaløse eksempler, som for eksempel Sogyal Rinpotje? Kun Dalai Lama har udtalt sin kritik af Sogyal Lakar tidligere.
Og det er jo blot de Ã¥benbare afvigere, inklusive Sakyong Mipham. Det bliver helt uhÃ¥ndgribeligt for Tulku’erne, nÃ¥r det kommer til de sÃ¥kaldte ‘politiske’ udnævnelser. Problemet omhandler ikke blot de udnævnte ‘bekevemmeligheds’ Tulku’er. Det angÃ¥r naturligvis ogsÃ¥ de Tulku’er, som har udnævnt dem.
Dette efterlader et indtryk af ekstrem konservatisme og stilstand. Det lover faktisk ikke godt, men på den anden side er der jo netop ikke sket noget.
Det kan så til gengæld betyde, at fornyelse ikke kommer fra denne type møder, men vil komme et helt andet sted fra.
Problemet er, at tibetanerne er organiseret religiøst omkring de fyrstelige Tulku’er. Fjerner man alle Tulku’er, er der ikke meget organisation tilbage. Ingen eksil tibetaner eller tibetaner i det tibetanske kultur omrÃ¥de, som i disse Ã¥r er besat af Kina, har endnu forestillet sig en anden mÃ¥de at organisere sig pÃ¥.
Et sted at starte kunne være at overveje, at en Bodhisatva ikke behøver at blive ’genkendt’ som en reinkarnation af en tidligere kendt Bodhisatva. Er der tale om en Bodhisatva fra det syvende trin, sanskrit: bhumi, og opefter, skal vedkommende nok demonstrere sit mesterskab og talent helt af sig selv uden en støtte organisation fra fortiden.
Læs om mødet her (Tibet Sun).
Læs ogsÃ¥ om Dalai Lama’s tale her (eksil tibetanske ’regering’).
Læs her om Dalai Lama’s forslag til at afskaffe Tulku traditionen.
Billedet viser professor Massimo Pigliucci.
Moderne mennesker forventer en biologisk forklaring pÃ¥ bevidsthed. Videnskaben har dannet dette indtryk. Ikke pÃ¥ grund af gennemførte filosofiske og biologiske analyser, men fordi det er den fremherskende hypotese. Imidlertid indrømmer alle videnskabs folk, at der er det ’hÃ¥rde problem med bevidsthed.’ Vi forstÃ¥r ikke, hvad bevidsthed egentlig er, og vi ved ikke, hvor bevidstheden befinder sig.
Og 'bevidsthed' kan stadigvæk ikke forklares, selvom det kræver bevidsthed for at kunne opdage, at bevidsthed ikke kan forklares. Sindets klarhed er ikke en ting men en kvalitet.
Problemet er naturligvis dels, at bevidsthed mangler egen-natur, sanskrit: svabhava, dels at vi i moderne tid også mangler et sted til at kunne placere bevidsthed. Vi vil gerne have den i hovedet, men det ligner faktisk ønske tænkning. Vi tænker, at bevidstheden befinder sig i hjernen, for hvor skulle den ellers være?
Det moderne problem er, at man i natur videnskaberne helst vil tilkende eksistens til fysiske ting. Men bevidsthed har hverken nogen essens eller noget andet sted at opholde sig end sammen med oplevelserne, som jo er bevidsthedens indhold.
Kort sagt, problemet er, at man forventer noget fysisk, hvor der faktisk kun er noget sindsligt. Og man er ikke spor glad ved at skulle kunne forstå emnet på andre måder, fordi man derved fornemmer, at videnskab ikke længere er muligt, når der ikke er noget, som man kan måle, veje, analysere og fastslå helt bestemte og afgrænsede egenskaber ved. (Læs mere under: stoflighed.)
Derfor bliver de kloge ved med at vende og dreje dette problem. Sidste skud på stammen er en artikel på Aeon Magazine af filosofi professor Massimo Pigliucci fra New York. Artiklen hedder:
"Bevidsthed eksisterer"
"Bevidstheden er hverken en spøgelses historie eller en illusorisk tro. Den er en gyldig og årsags bestemt virkningsfuld biologisk virkelighed"
(Consciousness is neither a spooky mystery nor an illusory belief. It’s a valid and causally efficacious biological reality.)
[Citat:] "I disse tider er det på mode at betegne bevidsthed som en illusion," skrev han i artiklen.
Så kan man jo spørge ind til, hvad en sådan illusions virkelighed mon er? Oplever du en illusion, fremstår den jo som om, at den har en form for virkelighed, sensuelt eller begrebsmæssigt. Men selvom denne virkelighed sensuelt og begrebs mæssigt, er illusorisk, må illusionen i så fald blot være noget andet? Hvad er så det?
Og hvilken samlet virksomhed er det, som frembringer illusionen? (De 5 skandha’er.)
Og kan illusionen virkelig blot være gnister og hormoners forvandlinger i hjernen? Hvordan det, nÃ¥r gnist og hormon bestemt pÃ¥ ingen mÃ¥de blot ligner 'bevidsthed’? PÃ¥ alle mÃ¥der er sÃ¥danne hypoteser misvisende, fordi man ikke kan behandle oplevelser og det, som oplever, pÃ¥ samme niveau. Det er to forskellige begivenheder, sanskrit: dharmas, selvom de indtræffer samtidigt. OgsÃ¥ nÃ¥r man inddeler bevidsthed i to kategorier, som Massimo Pigliucci gør. Han skelner mellem sanse bevidsthed og abstrakt bevidsthed.
(I Buddhadharma skelner vi mellem otte bevidstheds former.)
Moderne videnskab mangler tilsyneladende et passende begreb for bevidsthed, sanskrit: vidjñana. Hvis bevidsthed fÃ¥r lov til at fÃ¥ sine egne dimensioner, sÃ¥ det tillades, at der er flere end 3 dimensioner plus tid. En femte dimension eller endnu flere – til sindet, hvorved vi fÃ¥r et sted til bevidsthed. Og en kanal til inkarnation. Og hvor den manglende essens forekommer naturlig, fordi der ikke er noget direkte fysisk i denne eller disse dimensioner. Men alt det er videnskaben endnu ikke beredt til at acceptere. MÃ¥ske bortset fra videnskabs folk, som beskæftiger sig med kvantemekanik. Her er felter ogsÃ¥ vigtige og underlige.
Men vi er heldige, at der er tapre sjæle, som vil diskutere det 'hÃ¥rde' problem med bevidsthed, ogsÃ¥ blandt akademikere. Det er et helt grundlæggende problem for alle former for videnskab, filosofi og religion. I videnskab er bevidsthed normalt betegnet som 'observatøren’ i den forkortede udgave. Uden en observatør, kan der ikke foretages observationer. Men videnskaben aner ikke, hvad bevidstheden egentlig er. Eller en observatør. Det er derfor, at problemet betegnes som ‘hÃ¥rdt.’
Typisk for mennesker, griber man derfor til spekulation. Man forestiller sig, at bevidstheden er et produkt af biologiske processer. Man forestiller sig også, at videnskab med tiden bliver bragt i stand til at forklare, hvorledes en biologisk proces kan frembringe bevidsthed.
Desværre glemmer man at pointere, at man stadigvæk ikke ved, hvad bevidsthed er – eller hvor bevidstheden befinder sig. Og at deres ide om 'biologisk' bevidsthed er en hypotese. Og at man foretrækker denne forventning, simpelthen fordi der ikke findes andre hypoteser, som man synes kan forsvares, nÃ¥r man anlægger en videnskabelig synsvinkel pÃ¥ emnet.
Det er lidt ligesom, at det man kalder for den ‘nuværende viden’ ganske enkelt betyder den nuværende uvidenhed.
I Buddhadharma forstÃ¥r vi bevidsthed som betingelse for oplevelse. Desuden kan vi finde bevidsthed alle vegne, hvor oplevelser udfolder sig, fordi oplevelserne er bevidsthedens indhold. PÃ¥ denne vis fungerer bevidsthed ligesom et felt – eller flere felter. Almindeligvis omtales der 18 sÃ¥danne felter, sanskrit: dhatus, omrÃ¥der eller dimensioner, hvor de forskellige slags oplevelser befinder sig. Helheden for disse 18 bevidstheds felter er Dharmadhatu, dimensionernes dimension. Bevidstheds formen, som opfatter Dharmadhatu, er alaya-vidjñana, ’beholder-bevidstheden.’
Desværre er videnskaben endnu ikke rede til at benytte sig af Dharma’ens begreber, hvor sindets dimension fÃ¥r 18 under-dimensioner. Det biologiske befinder sig tilsyneladende iblandt oplevelserne, mens opleveren eller observatøren netop ikke kan findes eller fastslÃ¥s, bortset fra som en betingelse for oplevelsen.
Læs artiklen her (Aeon Magazine).
Læs også den tidligere artikel.
Alle vil have dine data. Men ikke mange fortæller, hvordan det foregår. Og der er gang i den rundt omkring. Det mest ubeskyttede og problematiske sted er USA. Og diverse diktatur stater. Læs links'ene nedenunder for de overraskende detaljer.
Hack din bil og lær, hvad den indsamler af data og sender videre.
(Wasington Post)
Programmet, som angiveligt giver dig dit privatliv tilbage - fra din bil.
(Programmet er ikke afprøvet og testet her. Du får et link alene for at vise,
at der findes sådanne programmer. Programmet sponsorer ikke Tilogaard.)
Dit Mastercard er en spion - i hvert fald i USA.
(Wasington Post)
Hvem taler din iPhone med om natten, når du selv sover?
(Wasington Post)
Om overvågnings kapitalismens ukendte data høstere og hvad de uhyggelige sammenkørte data samlinger kan bruges til
(New York Times)
Læs også den tidligere artikel
Se og lyt med dit hjerte: folk drukner på flugtKarmapa Thaye Dorje har lagt følgende meddelelse på sit netsted den 20. januar 2019:
"Kære Dharma venner. I de sidste par dage er omkring 170 mennesker omkommet ved skibbrud i Middelhavet. Disse mennesker søgte et sikkert sted for dem selv og deres familier. PÃ¥ flere mÃ¥der er dette en velkendt historie. Flere end 2200 mennesker er døde i deres forsøg pÃ¥ at krydse Middelhavet i 2018. Vi mÃ¥ altid tænke pÃ¥, at ethvert menneskeliv er værdifuldt. Ethvert menneske fortjener venskabets kærlighed og medfølelse. [Maitri og karuna.] Og ethvert tabt liv er en alvorlig overvejelse værd. Uanset hvor de kommer fra. Uanset omstændighederne omkring deres bortgang. Uanset deres religion, race eller baggrund. Lad os ogsÃ¥ huske pÃ¥ de muligheder, som hvert eneste øjeblik tilbyder os. Mange af os lever i lande, hvor vi har føde, ly og vores liv er ikke i umiddelbar fare. Lad os værdsætte dette med hele vores hjerte og udnytte denne værdifulde mulighed til sit yderste. NÃ¥r vi beder, ønsker vi, at alle sansende væsner opnÃ¥r oplysning. Lad os derfor alle sammen bede for alle, som søger et liv i sikkerhed, og for alle ofre for andre tragedier rundt omkring i verden. Med følelse, Karmapa Thaye Dordje." Kilde: Karmapa’s netsted. |
||||||||||||||||||
Kvinde Jord Grisens År er begyndt den 6. februar i følge Tsurphu kalenderen. Må det nye år bringe glæde, lykke, overskud, hensyn, medfølelse, indsigt og lighed. Den yndige lille gris er en særlig mini race, som avles for sit nusede udseende. Tsurphu kalenderen kan afvige fra både den kinesiske tradition samt de øvrige tibetanske. |
||||||||||||||||||
Forbyd burhøns ved lov
De økologiske æg udgør nu en større del af æg produktionen i Danmark end de industrielle burhøns æg, fordi flere store supermarkeds kæder i de senere Ã¥r har fjernet burhøns æg fra hylderne i butikkerne. Men burhøns indgÃ¥r i høj grad i industriel produktion af fødevarer, for eksempel kager fra industri bagerier. I flere lande i Europa er burhøns simpelthen forbudt, fordi det anses for uetisk. Nu skal Danmark være med. Organisationen Dyrenes Beskyttelse har startet en kampagne for at fÃ¥ burhøns forbudt ogsÃ¥ i Danmark ved lov. Du kan deltage ved at underskrive en protest pÃ¥ organisationens hjemmeside: Dyrenes Beskyttelse skriver pÃ¥ deres netsted: Læs ogsÃ¥ om den vildledende mærkning af ‘dyrevelfærd’ fra 2017. |
||||||||||||||||||
10. marts - opdateret den 13. marts 2019. Nu er det 60 Ã¥r siden at ‘oprøret’ i Lhasa fandt sted
Dalai Lama som en ung mand ankommer til Indien i 1959. Klik på billedet for en film om oprøret.
For 60 Ã¥r siden var Tibet i oprør. ‘De 4 bjergkæder og 6 floder’ var navnet pÃ¥ et organiseret oprør mod den kinesiske besættelse af de tibetanske omrÃ¥der. Oprørs bevægelsen bestod hovedsagligt af folk fra Kham. De havde med stor succes fordrevet kineserne fra det meste af Kham og blokeret vejen til det centrale Tibet fra Sichuan provinsen i det Vestlige Kina. Den eneste Ã¥bne vej til Lhasa by og det centrale Tibet var via Xijiang provinsen mod nord, via det aller vestligste Tibet og videre mod Øst til Lhasa. Noget af en omvej. Oprørerne stod ogsÃ¥ stærkt i Khongpo og langs grænsen til Indien og Nepal. Imidlertid var denne situation kun et midlertidigt tilbageslag for kineserne. De havde med held samarbejdet med det ‘gamle’ Tibet, aristokratiet, de store klostre ved Lhasa, kongen Dalai Lama og hans regering i uskøn alliance via et nyt kommunistisk parti, som var blevet oprettet i Tibet i 1950. Men med oprørerne tæt pÃ¥, ønskede kineserne at flyve Dalai Lama til Beijing. Det ville befolkningen i Lhasa by ikke finde sig i. SÃ¥ over 30.000 mennesker slog lejr omkring Norbu Linka, Dalai Lama’s sommer slot lidt udenfor byen i en dejlig park. Dels forhindrede folk simpelthen kongen i at forlade slottet, dels forhindrede de kineserne adgang. 'Chushi Gangdruk’ - ‘4 bjergkæder og 6 floder’ oprørshæren brugte dette flag. De 4 floder og 6 bjergkæder hentyder til bÃ¥de Kham og Amdo, ogsÃ¥ kaldet Dokham. Klik pÃ¥ billedet for Wikipedia artiklen. Da situationen sÃ¥ledes var gÃ¥et i hÃ¥rdknude den 10. marts 1959, overtalte oprørerne Dalai Lama til at flygte under deres beskyttelse til Indien. Dagen efter begyndte kineserne at beskyde slottet, hvor Dalai Lama lige havde været, med artelleri. I den følgende uge blev alle demonstranter fjernet, skudt eller arresterede, mens Dalai Lama drog længere og længere ind i de oprørs kontrollerede omrÃ¥der. Efter et par uger ankom han i sikkerhed til Indien, hvor han blev budt velkommen af den daværende premierminister Nehru. Det anslÃ¥s, at i hvert fald 87.000 tibetanere blev dræbt i Lhasa i denne periode. Langt de fleste var ubevæbnede demonstranter. Oprøret var begyndt allerede i 1952, men det var den 10. marts 1959 pÃ¥ sit højeste. I de følgende Ã¥r ebbede det ud, fordi det kinesiske militær indsatte de nødvendige styrker til at bekæmpe de dÃ¥rligt organiserede oprørere. I 1978 var det helt slut, og de sidste oprørere blev dræbt i Dolpo i det nordlige Nepal, eller overgav sig, mens et fÃ¥tal nÃ¥ede til Indien. Her dannede de et nyt millitært korps for Indiens hær. Det eksisterer stadig. Men hÃ¥bet om et væbnet oprør er i dag dødt og borte... OgsÃ¥ i København blev der afholdt en demonstration foran den kinesiske ambassad den 10. marts. Man protesterede mod den fortsatte kinesiske besættelse af de tibetanske lande og knægtelse af menneske rettighederne. Der var Ã¥benbart meget fÃ¥ mennesker til stede, eller ogsÃ¥ skete der bare ikke noget særligt, selvom der blev holdt taler, for pressen har ikke rapporteret om det - slet ingen rapporter. PÃ¥ trods af den ret historiske dato. Det eneste internationale nyheds medie, som har gjort noget i dagens anledning, er Time Magazine i USA, som skriver om Dalai Lama. Han er oven i købet pÃ¥ forsiden (klik pÃ¥ billedet: link til artiklen). I Tibet, Kham og Amdo er undertrykkelsen i de senere Ã¥r blevet ganske masiv. Dels pÃ¥ grund af de snart 200 selvmord ved selvantændt afbrænding, som desperate mennesker har grebet til som protest vÃ¥ben, dels fordi en ny politik søger at gennemføre en gennemgribende kontrol af al slags religion i hele det kinesiske imperium. Det gÃ¥r ikke kun ud over tibetanerne. Især Nord for Tibet i Xijiang provinsen er den helt gal. En million Uighurer befinder sig i dag i koncentrations lejre. I ægte ‘new speech’ pÃ¥stÃ¥r myndighederne, at der er tale om ‘kostskoler’ (se billedet). Læs her om den systematiske undertrykkelse. Læs her om den kinesisk ‘softpower’ strategi. Det ser kort sagt meget sort ud for alle i hele det kinesiske imperium. Økonomien skrumper, en gigantisk ‘bolig boble’ puster sig op, mens den almindelige velfærd indskrænkes og land befolkningen undertrykkes. OgsÃ¥ i Kina indskrænkes frihederne, og et nyt social kontrol system er sat i værk, som dog først slÃ¥r helt igennem næste Ã¥r. |
||||||||||||||||||
19. marts opdateret den 21. marts 2019. Dalai Lama vil genfødes i Indien
|
5. april - opdateret 9. april 2019.
Røde kors har lavet en analyse af livet og miljøet for børn på udrejse centeret, kendt som 'Sjælsmark' - som om der er sjæl i foretagendet. Rapporten konkluderer, at over 60% af børnene har PTSD eller psykiske lidelser. Der var ikke psykiatere med til undersøgelsen, så kun psykologernes vurdering er rapporteret. Psykologer burde kunne spotte psykiske lidelser, skønt det ikke er deres job at stille diagnoser om psykiske sygdomme.
Antallet af børn med sår på sjælen svarer til, at 15 børn ud af en gruppe på 25 er i store vanskeligheder. Sådan er det heldigvis ikke i folkeskolerne rundt om i Danmark, men det er den grusomme virkelighed i udrejsecenteret. De lidende børn er ikke blot ofre for et stort negativt socialt samspil, men i højeste grad af menneskeligt svigt.
Det er ikke forsvarligt med børn på det sted. Når stedet og forholdene er uegnede for børn og familier, bør regeringen skaffe ordentlige forhold for dem et andet sted.
Mens denne skandale udspiller sig, er myndighederne i gang med at nedlægge to flygtninge centre andre steder. Man kunne jo i stedet bruge et af disse ‘almindelige’ flygtninge centre til disse familier og deres børn. Desuden pÃ¥ baggrund af rapporten, bør børnene tilses af en psykiater.
Røde Kors siger, at:
“61 procent af børnene sandsynligvis kan opfylde kriterierne
for en psykiatrisk diagnose.
Halvdelen af de 11-17 årige har symtomer på PTSD
- posttraumatisk stressforstyrelse
Mange af børnene lider af nedsat appetit, hyppige mareridt
og problemer med at sove. “
Den uansvarlige minister for området, Inger Støjberg siger, at forholdene for børnene på Sjælsmark skyldes forældrenes modvilje mod at forlade Danmark og returnere til deres hjemlande. Logikken er, at hvis de afviste flygtninge og immigranter bare tog hjem, ville lejren jo tømmes, og problemet ville være lige så meget væk. Men ministeren ved jo godt, at disse mennesker ikke tør tage tilbage til jeres hjemlande. I hvert fald ikke lige nu. Og af flere årsager kan ministeren ikke blot tvinge dem ud af Danmark. Så det virker jo som om, at ministeren billiger, at børn udsættes for overlagt lidelse, som kunne undgås uden det store besvær. Måske burde ministeren have tænkt på, at man jo også bare kan anbringe disse familier med lidende børn et helt andet sted i Danmark indtil videre. Under alle omstændigheder duer Sjælsmark ikke til denne gruppe mennesker. Det er jo helt tydeligt.
De afviste flygtninge og asyl ansøgere siger som regel, at de af forskellige grunde ikke tør returnere - grunde som myndighederne i Danmark ikke har lov til at anse for lovlige eller gyldige til at give dem ophold i Danmark. For eksempel flygter folk fra gangstervælde, korruption og fattigdom, som sagtens kan skræmme og sende folk på flugt. Under alle omstændigheder kan disse afviste flygtninge og immigranter ikke sendes hjem med det næste fly af flere grunde. Så deres ophold i Danmark bliver langvarigt. Det bør vi forholde os til på en positiv måde.
Hele det danske folk har et ansvar for disse børn, fordi de bor hos os. Det er vores valgte repræsentanter, som for eksempel ministeren, som skal virkeliggøre vores medmenneskelighed i handling. Ministeren henviser til den lokale kommune, hvad angår opsyn med børnenes mentale sundhed. Kommunens borgmester siger til Politiken, at stedet skulle lukkes med det samme, hvis det stod til ham.
Det kan vel ikke være rigtigt, at staten kan tillade sig at konstruere så indskrænkende forhold for disse mennesker, at de får psykiske problemer. Og så overlade det til kommunerne at gribe ind til forsvar for børnenes livs vilkår. Det må være statens opgave, at fremskaffe sådanne forhold for de afviste flygtninge og immigranter, at de ikke drives til vanvid.
Mange af disse familier er blevet traumatiserede af de forhold, som de er flygtet fra. De har virkelig ikke brug for at få deres privatliv stærkt indskrænket under disse omstændigheder. Det gælder jo også for fattigdoms flygtninge, selvom deres fattigdom ikke er gyldig grund for indrejse i Kongeriget. Kort sagt: disse mennesker har ikke brug for straf - de har brug for hjælp.
(Ønsker du at hjælpe de afviste immigranter, så tjek disse links:
Asylbørns Fremtid & Sjælsmarks venner)
Det er en skandale og en plet på Danmarks gode ry, hvis vi stadig har et sådant. Og et groft eksempel på ansvars forflygtigelse hos regeringen. Man kan ikke tillade sig, at drive folk til vanvid. Og da slet ikke børn. Det er for vildt, at denne situation er opstået i Danmark. Det handler ikke om rød blok eller blå. Det handler om at lade medfølelse med de lidende familier strømme, og om at stoppe de hjerteløse mennesker, som har ladet dette ske. Og om at få tømt det helt utilstrækkelige udrejse center for børn og deres familier.
I stedet må der fremskaffes ordentlige forhold for disse mennesker i et andet immigrant center, hvor de får mulighed for at kunne fungere som de private familier, som de jo vitterlig er. De har for eksempel brug for et privat køkken til sig selv, hvor de kan lave deres egen mad. De har brug for at kunne putte børnene i seng i et andet værelse. De mangler tryghed. De er bange for, hvad der kan ske. Deres fremtid er meget usikker og muligvis farlig.
Læs om det her - og - også her (Politiken).
Læs også den tidligere artikel om flygtninge lejren på øen Lindholm.
26. april - opdateret den 27. april 2019.
Brian Gallagher (se billedet) er redaktør af 'Facts So Romantic, the Nautilus blog.' Han har nys skrevet en artikel til videnskabs magasinet Nautilus om vågent nærvær eller 'mindfulness.'
Her beskriver han en række problemer, som almindeligvis ikke omtales i feltet for 'mindfulness' og klassisk shamatha meditation, som Buddha Sakyamuni anviste det. Problemerne opstår, når folk får en krise, som de så sætter i forbindelse med deres træning. Hvis folks hensigt med praksis ikke direkte er Nivana, men måske blot at tømme deres sind eller få deres eksistens til at slappe af, så vil de jo få overraskelser. Ved vågent nærvær træning slapper man af i sit eget væsen eller sin blotte væren i det bevidste øjeblik. Man kan derfor pludselig få øje på fejl og mangler ved ens nuværende livsførelse og livs stil. Den buddhistiske vej sigter på konfrontation med alle fordomme om livet og sindet. Derfor vil folk efterhånden blive klar over deres eksistentielle problemer, når de dyrker vågent nærvær, hvad enten de er buddhister eller på terapi. Så der er udfordringer, som man bør kende til.
Brian Gallagher citerer for eksempel Peter Harvey fra hans bog 'An Introduction to Buddhist Ethics:'
"At være et godt menneske er ikke hensigten [med buddhistisk praksis], det er forudsætningen."
Selvom vågent nærvær som en enkelt stående disciplin bestemt kan bruges terapeutisk og som en slags mental afstressning, så indgår denne type praksis i en større buddhistisk sammenhæng. I stedet for at udelade Buddha helt, bør folk nok forstå denne større sammenhæng. Ikke mindst, at shamatha meditation med sin indbyggede disciplin med vågent nærvær, i en buddhistisk sammenhæng jo kun er en forberedende praksis til indsigts meditation, sanskrit: vipashyana.
Læs artiklen på dette link (Nautilus).
VÃ¥gent nærvær eller ‘mindfulness’ hedder smriti pÃ¥ sanskrit.
Læs ogsÃ¥ Shamar Rinpotje’s artikel: 4 grundlag for ‘mindfulness’ eller ‘vÃ¥gent nærvær’.
Bemærk at de sædvanlige former for mindfulness, som folk dyrker uden buddhismen, har sine rødder hos Goenka, mesteren fra Burma, som gav transmissionen til Goldstein i USA. Herfra har det spredt sig. Grundlaget er altså fra Theravada traditionen. 'Mindfulness' er ikke problematisk i sig selv. Men det bliver til et problem, hvis det forventes, at man dyrker vågent nærvær træning, for eksempel som en del af ens job eller ansættelse. Det er også problematisk på skoler, hvis en halv times træning bliver obligatorisk, eller hvis folk i øvrigt presses til det. Hvis træningen i stedet etableres som et tilbud, der foregår et andet sted, er det en helt anden historie.
Et flertal i Folketinget vil lægge mere vægt pÃ¥ 'hjertedøds kriteriet' - hjertedød som begreb er dog ikke noget nyt. Problemet er jo netop stadigvæk 'hjernedøds kriteriet' - som jeg kalder for 'hjernedøs kriteriet’ - folk er ikke nødvendigvis helt døde, selvom der ikke kan konstateres livstegn i hjernen. En artikel her pÃ¥ Tilogaards netsted gør rede for problematikken: Organdonor (tag stilling til dit eget lig).
Hvad der efter de nye udmeldinger fremstår ret uklart er, at man ikke vil afskaffe 'hjernedøs kriteriet' - man vil blot lægge vægt på at anskaffe flere organer fra de utidigt døde. Hvis 'hjertedøds kriteriet' er sådan en god ide, hvorfor så ikke afskaffe 'hjernedøds kriteriet'?
Læs historien her (Jyllandsposten).
Billedet viser Buddha Sakyamuni’s Nirvana.
Den Ã¥rlige Vesak eller Buddha Djayanti dag falder pÃ¥ lørdag den 18. maj. Dagen markerer Buddha Sakyamuni’s fødsel, oplysning og parinirvana, som traditionelt anses for at have fundet sted pÃ¥ denne dag i Ã¥ret.
Karmapa skrev på sit netsted ved den forrige Vesak i 2018:
"Vesak er en anledning til refleksion, ikke blot over Buddha's liv men over den rejse, som vi alle er på, Bodhisatva'ens vej, og de praktiske trin, som fører til [befrielse og] oplysning. Det er ikke et spørgsmål om at tro på det. Prins Siddhartha blev ikke til en Buddha ved en slags trolderi eller mystik. Han blev til en Buddha ved ivrig praksis, ved at være et eksempel med stort mod. Og dette er, hvad jeg opfordrer os alle til at overveje på denne lykkebringende dag."
På anledning af Vesak i år holder Karmapa Thaye Dordje en ceremoni på KIBI institutet i New Delhi, Indien.
Læs om det her (Karmapa’s netsted).
Dalai Lama har besøgt Rusland. Som eks-konge uden politiske ambitioner synes han alligevel fuld af interessant politik.
Dalai Lama har blandt andet udtalt i et interview med det russiske medie 'Sputnik,' at Rusland bør melde sig ind i EU. Det er et yderst interessant forslag, som faktisk giver god mening på længere sigt. Men det er nok ikke lige der, at politik i øjeblikket er muligt, fordi Rusland på trods af sine garantier om ukrænkelige nationale grænser til Ukraine, da Sovjetunionen blev opløst, alligevel ved simpel vold og magt anekterede halvøen Krim. Måske burde Krim tilhøre Rusland, men da ikke på den måde. Det er ikke til at få øje på, hvornår og hvordan denne hæmsko for samarbejdet mellem EU og Rusland skal kunne fjernes og reguleres. For eksempel ved at Krim blev et selvstændigt land. Det vil Rusland sikkert ikke bryde sig om. Men Rusland kan ikke blive medlem af EU, sålænge landet opfører sig som et klassisk imperium. Det er ikke en god ting at mene, at man skal herske over andre folkeslag, bare fordi man magter det.
Dalai Lama udtaler også, at monarki som statsform ikke duer i vore dage. Man må jo mene, at den gamle eks-konge helt klart stadig er politisk. Når en super-Lama og Nobel Pris holder udtrykker sin mening, forklarer han ikke blot sin holdning. Han laver politik, når hans besked er politisk.
Læs om det her. Læs også den tidligere artikel om Dalai Lama.
10. juni - opdateret den 3. juli 2019.
Den 17. Karmapa Thinle Thaye Dordje
Den 17. Karmapa Thaye Dordje kommer til Dhagpo Kagyu Ling i Dordogne, Frankrig. Besøget varer kun tre dage, men det er da en lejlighed til at møde ham. Forberedelserne er endnu ikke på plads, så arrangørerne frabeder sig henvendelser til centeret angående Karmapa's besøg - indtil videre.
Karmapa vil undervise i Avalokitesvara praksis og give indvielsen. Læs om programmet her.
(Kilde: Dhagpo Kagyü Ling.)
Læs mere på Karmapa programmets netsted.
Botanister plejer at være enige om, at planter ikke besidder bevidsthed, fordi de mangler nerver og hjerne. Imidlertid reagerer planter typisk på forandringer i miljøet, som om de opfatter forandringerne ligesom os andre med sanser, lidenskaber og selv følelse. Hvordan planter reagerer afhænger ikke af nerver og hjerne, men biokemi. Så selv om der er liv, er der ikke bevidsthed, for der er ikke basis for bevidsthed i planters opbygning. Men planter er naturligvis levende - de er blot ikke sansende. Derfor defineres planter i Buddhadharma ikke som sansende væsner.
Men der er faktisk botanister, som godt kan lide at sige, at planter skam har noget, som kunne opfattes som sansning, selvom de ikke har sanser. Det reageres der nu imod blandt de andre botanister. Forskellen på flora og fauna er netop sansning, følelser, mentale opfattelser, mentale reaktioner og bevidsthed (de fem skandha'er).
Læs om dette interessante emne her (The Guardian).
Læs også den forrige artikel.
12. juli, opdateret den 13. juli 2019.
Dragen er sulten, men kan ikke blive mæt.
Overlæge Jens-Christian Holm langer kraftigt ud mod den gængse opfattelse af sygelig overvægt. Ansvar for behandling af den alvorlige sygdom overlades til patienterne, skriver han på Altingets netsted.
Overlæge Jens-Christian Holm er leder af enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus.
Han skriver også:
“Der er nu mere end 1.000 videnskabelige studier, der viser entydige sammenhænge mellem svær overvægt og 20 kræftformer, men vi gør ikke rigtig noget ved det.”
“I princippet tillader vi i stedet, at de hundredtusinder af mennesker og patienter med svær overvægt bliver mere syge og dør tidligere.
Det er ikke værdigt. Det er ikke i orden. Det er en sundhedskatastrofe.”
“Vi kan ikke være det bekendt over for hinanden. Det har ikke noget med et medmenneskeligt velfærdsdemokrati at gøre.
Det er ogsÃ¥ dumt, fordi det betyder mange flere udgifter til bÃ¥de direkte og indirekte sundhedsrelaterede udgifter.”
Overlægen skriver meget mere. Læs om det her (Altinget).
[13. juli:] Gitte Laub Hansen, projektchef for forebyggelse af kræft inden for kost, fysisk aktivitet og overvægt hos Kræftens Bekæmpelse, skriver også om det tunge emne på Altinget.
Elizabeth M. Callahan har lavet og udgivet en ny oversættelse af Tashi Namgyal’s berømte bog om Mahamudra. Elizabeth Callahan er elev af Khenpo Tsultrim Gyamtso. Hun har ogsÃ¥ gennemført den klassiske tre Ã¥rs retreat. Hun er altsÃ¥ ikke kun akademiker, men har 30 Ã¥rs erfaring i meditation. Hvorvidt hendes oversættelse er bedre eller ringere end Lhalungpa’s tidligere oversættelse (“Mahamudra, The Quintessence of Mind and Meditation”), kan jeg ikke sige, fordi jeg ikke har læst hendes bog endnu. Det er et stort værk pÃ¥ 856 sider.
Det er interessant, at der pludselig dukker en ny oversættelse op. Man kan jo kun tro, at flere er bedre end en oversættelse, fordi man med god grund kan oversætte fagudtrykkene med forskellig vægt pÃ¥ særlige betydninger. Det plager jo alle oversættelser. SÃ¥ det bliver interessant at sammenligne de to oversættelser. Vi finder en lignende rigdom i flere oversættelser af Vasubandhu’s vigtigste bøger.
Elizabeth M. Callahan udgiver som et tillæg til MÃ¥nestrÃ¥ler ogsÃ¥ den Niende Karmapa’s bog: “Elliminating the Darkness of Ignorance.” Det er den korte Mahamudra forklaring, hvor den Niende Karmapa skrev en længere udredning, som kendes i oversættelse som “Mahamudra, The Ocean of True Meaning.” (Oversat af Henrik Havelat, forlag: Edition Octopus; ISBN: 978-3-86582-901-6. Den tibetanske titel er: Tjak tjen gñedjyn gyamtso.) .
SÃ¥ Elizabeth Callahan’s oversættelse af den Niende Karmapa har ikke direkte noget med MÃ¥nestrÃ¥ler at gøre, bortset fra naturligvis emnet. Den Niende Karmapa’s bøger er praktiske manualer til Mahamudra meditation, mens Tashi Namgyal’s MÃ¥nestrÃ¥ler en en teoretisk forklaring med mange henvisninger til Sutra og Abhidharma.
Alex Berzin har for mange Ã¥r siden oversat “Eliminating the Darkness of Ignorance.” SÃ¥ igen kan man nu sammenligne denne bogs to oversættelser. Tak for denne rigdom, skønt jeg ikke ved, om den nye oversættelse er den bedste eller lige sÃ¥ god som Alex Berzin’s.
Jeg ved ikke med dig, men jeg tror, at jeg bliver nødt til at købe bogen for at se nærmere pÃ¥ oversættelsen, og hvad Elizabeth Callahan synes at fremhæve. Og hvor hun vælger alternative oversættelser til Lhalungpa’s arbejde.
“Moonbeams of Mahamudr, bBy Dakpo Tashi Namgyal”
Oversat, redigeret og kommenteret af Elizabeth M. Callahan, forlag: Snowlion (ejet af: Shambhala Publications). ISBN: 9781559394802.
Læs om bog udgivelsen her (Buddhist Door Magazine).
Læs her om bogen fra forlaget.
Kortet viser det meste af Jammu-Kashmir delstaten. Ladakh er optegnet med en dobbelt brun streg. Med den nye lov deles delstaten, sÃ¥ det største omrÃ¥de udskilles. Skønt Ladakh er et stort land, bor der ikke ret mange mennesker. Det meste er øde. Mens der bor godt 12 millioner i Jammu-Kashmir, efter adskillelsen fra Ladakh. Det tyrkis grønne omrÃ¥de for oven og til venstre er Pakistansk Kashmir. Det lysebrune omrÃ¥de er den ekstreme højslette uden mennesker, som kaldes Aksai Chin. Dette omrÃ¥de har Kina annekteret. Det mørkere brune omrÃ¥de er Tibet. Det lyse omrÃ¥de for neden er den indiske delstat Himachal Pradesh. OmrÃ¥det yderst til venstre er Pakistan. Den røde streg angiver det tidligere kongerige Kashmir’s angivelige territorium. Med dette tiltag skabes en naturlig grænse mellem meget forskellige kulturer og folk. Herefter er det gamle kongerige Kashmir effektivt delt op i fire administrationer. En pakistansk, en kinesisk, en indisk delstat og et Unions omrÃ¥de styret fra New Delhi. Det kunne blive til den endegyldige deling, men Indien, Kina og Pakistan er ikke spor instillet pÃ¥ at anerkende grænserne, som de foreligger nu. Imidlertid er alle tre magter udstyret med atomvÃ¥ben, sÃ¥ ingen har lyst til at gÃ¥ i krig, og sammenstød ved grænserne standses hurtigt.
Ladakh skal nu være et 'Unions territorie' i den Indiske Union. En ny lov i Indien fratager delstaten Kashmir sit hidtidige særlige selvstyre. Nu bliver delstaten ligestillet med de øvrige delstater i Unionen. Den nye lov har tiltrukket kritik fra tilhængere af selvstyret, især de regionalt baserede Kashmir politiske partier.
Det ret særlige ved Kashmir er de tre distinkte områder i staten. Kashmir dalen har et flertal af muslimer, mens Jammu har flest hinduer og Ladakh har flertal af buddhister. Jammu og Kashmir dalen fortsætter som delstat, mens Ladakh udskilles fra delstaten. I stedet bliver Ladakh nu et 'Unions Territorie' - det vil sige, at området fremover regeres direkte fra New Delhi af Unions regeringens repræsentant. Der bor kun små 400.000 mennesker i Ladakh. Ladakh'ierne mener selv, at de fortjener en lokal regering og håber på at få det med tiden.
I Ladakh er folk glade for adskillelsen fra Kashmir. Ladakh var kun en del af staten Kashmir, fordi landet blev erobret af kongen af Kashmir for smÃ¥ 200 Ã¥r siden. Landet kaldes for 'Lille Tibet,' fordi befolkningens flertal er af tibetansk afstamning. Ladakh’ierne hÃ¥ber nu pÃ¥ udviklings hjælp fra Unions regeringen. Staten Kashmir synes ikke at have sat gang i særlig meget, mens de havde magten i landet. Ladakh blev forsømt, fordi Kashmirs lokal regering hellere ville udvikle lavlandet og ansÃ¥ Ladakh for et slags 'Sibirien' for lavlandets embedsmænd og politikere.
Læs om det her (Reuters) - og her (Times of India).
Læs her om baggrund (The Hindu).
Læs her om Ladakh’s problemer (The Hindu).
Den store tibetanske Mahamudra mester og Tjødmester Lama Tønsang (se billedet) i Montchardon ved Grenoble i Frankrig fik den 14. august en blodprop i underlivet. Han har fÃ¥et intensiv behandling pÃ¥ hospitalet og er nu uden for fare. Han ligger dog stadig pÃ¥ den intensive afdeling, fordi de havde lagt ham i kunstig koma. Det skal han lige komme sig over. Hjerte og nyrer fungerer igen pÃ¥ den gamle mand. “En sej fyr,” sagde en af lægerne.
Det er anden gang i år, at Lama Tønsang bliver meget alvorligt syg. I marts fik han konstateret en kræftknude - dog uden metastaser - som nemt kunne fjernes.
I kølvandet på den skandaliserede Sogyal Rinpotje's ret omfattende sex skandale, som blev afsløret sidste år, blev Sogyal Rinpotje diagnosticeret med kræft. Han opholdt sig i Thailand, hvor han fik behandling. Imidlertid døde han af sin sygdom den 28. august. Han blev 72 år gammel.
Han er kendt for sin bog: The Tibetan Book of Living and Dying, som han ikke selv har skrevet.
Han startede en ret stor international organisation under navnet Rigpa. Men hans eftermæle er tilsølet af hans dårlige menneskelige karakter og både magt- og erotisk misbrug af mange af sine elever over en periode på 30 år. En uafhængig rapport om disse misbrug blev offentliggjort sidste år af et advokat firma, som Rigpa organisationen havde hyret til det. Det fik Sogyal Rinpotje til at trække sig som leder af Rigpa og forlade sin post som denne organisations vigtigste Dharmalærer.
Læs om det her (Tibet Sun).
Læs artiklen om Sogyal Rinpotje's skandaler her
(Artiklen omhandler især skandalen om Lama Norlha, men også Sogyal Rinpotje).
10. september 2019.
Sogyal Rinpotje's ofre har protesteret højlydt mod diverse organisationers lovprisning af Sogyal Lakar efter hans død. I disse nekrologer omtales ikke hans omfattende misbrug af menneskers tillid og hans omfattende sex skandaler.
Det er naturligvis ikke godt at tale ondt om de døde. Men det er virkelig heller ikke godt at tilkende en overgrebsmand en kvalitet, som han så åbenbart manglede, og ignorere hans forbrydelser. Han døde i skam og skændsel som en bedrager. Hvis han havde ønsket sig et andet eftermæle, burde han have levet på en anderledes sund måde, end tilfældet var. Han blev eksemplet på, hvordan ting ikke skal gøres.
Læs om det her (Tricycle Magazine).
Web magasinet Buddhist Door i Hongkong har offentliggjort et interview med Alexander Gardner, en tidligere munk og ikke den tidligere fotograf fra den amerikanske borgerkrig. Alexander Gardner har udgivet en omfattende biografi af Jamgon Kongtrul Lodrø Taye, kaldet den store, som levede og virkede i det nittende århundrede i det tibetanske kultur område, dog mest i Kham. (The Life of Jamgon Kongtrul the Great. Udgiver: Snow Lion; 520 sider. ISBN: 9781611804218.)
Alexander Gardner har også startet et projekt med at udgive biografier af andre berømte meditations mestre (https://treasuryoflives.org).
Læs interviewet her. Læs en anmeldelse af bogen her. Læs også et interview i Tricycle. Bogen kan købes her (Amazon UK).
Bokar Rinpotje
Se denne interessante film på blot syv minutter om tummo, en af Naropa's 6 doktriner. Denne film er særlig interessant for os gamle buddhister, fordi den blandt andre viser Bokar Rinpotje lave tummo. Bokar Rinpotje er forlængst død og borte, men han fortalte mig dengang, hvor filmen blev lavet, at film folkene var dybt overeasskede over hans mesterskab over den indre ild. 'Jeg var den bedste,' sagde han, 'til at hæve min krops temperatur.' Det skulle også vise sig, at han var et godt eksempel på dyb meditation.
Billedet viser Bokar Rinpotje i samadhi under målingerne.
En hjertelæge fra Harvard, Herbert Benson, kom til Indien i 1981 for at studere disse meditative teknikker og åndedræts øvelser, som yogi'er var blevet berømte for i Vesten. Herbert Benson forventede at kunne modbevise disse historier, og ville udsætte yogi'erne for alle mulige målinger. Han blev ganske grebet af sine undersøgelser, fordi disse yogi'er kunne hæve deres krops temperatur til feber grader. Bokar Rinpotje overraskede også, fordi de kunne måle helt usædvanlige hjerne bølger ved hans meditation.
Læs om det her og se filmen (Aeon Magazine).
Læs også her om film mageren
(Russ Pariseau fra England, som har lavet filmen).
Billedet viser et nyere foto af Lama Wangdor
Min lærer Lama Wangdor døde den 18. september i Zigar Kloster ved Tso Pema (på hindi: Rewalsar, beliggende i Himachal Pradesh, Indien). Han blev 94 år gammel. Det forventes, at han senere bliver dehydreret i en saltkasse og derved mumificeret. Men lige nu ligger han i 'Parinirvana' stillingen, fordi man ikke vil gøre noget, før der er tegn på forfald af hans krop. Selvom der er gået over en uge, er det endnu ikke sket.
Lama Wangdor var en meget kendt skikkelse, bÃ¥de blandt tibetanere, indere og vesterlændinge, fordi han boede i Guru Rinpoje’s grotte højt over Tso Pema søen (Lotus søen) ved byen Rewalsar. Han var den øverste leder af de folk, som boede i andre huler omkring Guru Rinpotje's. Desuden forestod han opførelsen af et Drukpa Kadjy kloster nede ved søen, hvor han blev khenpo, da det var færdigt. Lama Wangdor fik ogsÃ¥ opført den enorme Guru Rinpotje statue, som overser Tso Pema.
Tso Pema er et vigtigt pilgrims sted i Himalaya's forbjerge. Det var her, at Guru Rinpotje levede med sin ledsagerske Mandarava, før han tog til Tibet.
Lama Wangdor, 1982.
Lama Wangdor inviterede mig til at bo i en af disse huler tilbage i 1982. I alt opholdt jeg mig i 6 måneder på stedet og følte mig overordentligt velsignet af Lama Wangdor. Lama Wangdor er en af de rigtig gamle Lama'er fra det middelalderlige Tibet, som hjalp både sig selv og sin Guru Thugsey Rinpotje fra Drukpa Kadjy at flygte fra de kinesiske ødelæggelser og forfølgelser i 1959, hvor de havde held til at komme til Indien. Lama Wangdor slog sig efterfølgende ned i Tso Pema.
Han vil blive savnet af mange, for den slags Lama'er er sjældne. Han havde et åbent, lysende, varmt og empatisk sindelag. Lama Wangdor besad både Drukpa Kadjy, Karma Kadjy og Dzogtjen transmissioner.
Lama Wangdor var ikke nogen Tulku, men mange mener, at han nÃ¥ede de højere bhumi’er ved sin praksis i dette liv.
Læs om det her (Hillpost i Indien).
Og her (Buddhist Door Magazine, Hongkong).
Billedet viser den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje
Kære Dharma venner.
I dag fejrer vi 150 året for Bodhisatva Gandhi-ji [Gandhi]. Gandhi's liv og eftermæle gav mange anvisninger, som er gavnlige for os at tænke over i dag.
På mange måder synes menneskeheden at have travlt i dag. På grund af hastigheden ved globaliseringen, de teknologiske forandringer
og andre nutidige fænomener, er vi konstant i fare for at blive distraherede og miste forbindelsen til det vigtigste.
Gandhi levede et enkelt liv. Når han bad, bad han blot. Når han gik sig en tur, gik han blot. Når han indtog et måltid mad, spiste han blot.
Vi er mange, som i det moderne samfund kan lære af hans bevidste vågne nærvær i nu'ets øjeblik, hvor han ikke blev forstyrret i sin beskæftigelse.
Billedet nedenfor viser et portræt af Gandhi.
Han undgik yderlighederne og levede et liv med styr på sig selv, venlighed og respekt [overfor andre]. Denne venlighed og respekt udstrakte han til alle mennesker, uanset deres sociale status eller baggrund. Når Gandhi talte med en politiker, gjorde han det med venlighed og respekt. Når Gandhi talte med et gadebarn, gjorde han det med venlighed og respekt. Som buddhister, mener vi [også], at der ikke er nogen grundlæggende forskel på folk. Gandhi levede [inkarnerede] denne tanke. Hans liv var en 78 år langvarig bøn for lighed, kærlighed og sandhed.
'Satyagraha,' det at holde fast i sandhed, er måske det mest relevante [for os] i dag, [nemlig] den globale bevægelse for ikke-vold, som han satte i gang, født ud ad hans tillid til ahimsa (respekt for alle levende væsner og det at undgå vold). At leve et liv uden vold i tanke, ord og handling, et en af vores største udfordringer i dag. Sandheden, som Gandhi demonstrerede hele sit liv, er ofte helt enkel. At leve enkelt. At undgå yderligheder. Og handle med venlighedens kærlighed. At behandle andre, som man selv helst vil behandles. At blive dygtig til spirituel praksis. At være et eksempel på sandhed og retfærdighed ved ikke-vold [eller ikke-skade].
Disse sandheder bringes til live ved handling, ved at være et eksempel. Der er få større eksempler og rolle modeller i historisk tid end Bodhisatva Gandhi. Må vi også blive eksempler på sandhed, venlighed og ikke-vold på denne dag, hvor vi reflekterer over Gandhi's eftermæle.
Med følelse, Den 17. Karmapa Thaye Dordje.
Læs om det her (Karmapa's netsted).
Google's browser mister markeds andele, fordi browseren ikke har den samme grad af privatlivs beskyttelse som konkurenterne Firefox og Apple's Safari browsere.
Google har tøvet med at gøre tracking på internettet umuligt, mens konkurenterne udvidder deres beskyttelse af brugernes private data. Der er visse tracking cookies, som Google åbenbart endnu ikke ønsker at blokere for, selv om det teknisk er ganske enkelt og effektivt at gøre. Men Google er måske selv den største tracker og høster private oplysninger overalt på internettet hele tiden. Der spekuleres nu, om Google vil ændre sin politik på browser området, for at beholde sin store markeds andel. Chrome browseren holder stadigvæk 59% af verdens markedet for browsere, men det er faktisk en nedgang fra 65%, skriver Reuters.
Her fra Tilogaard skal jeg samtidigt meddele, at Firefox browseren er blevet hurtigere end Chrome, ud over at Firefox også blokerer tracking tredie parts cookies. Eller alle cookies, hvis du ønsker det.
Det store sikkerheds problem for øjeblikket med tracking af dine aktiviteter på internettet, er såkaldte 'fingeraftryk' (fingerprint). Denne type aftryk - et elektronisk spor - som du efterlader overalt på nettet, hvor du bevæger dig, stammer fra din computers særlige identifikations nummer, som den oplyser frit - sådan er den sat op for at kunne kommunikere med andre maskiner - til alle, som spørger om det.
Det er lidt ligesom, at dit telefon selskab ved, hvem du har ringet til, fordi de kender dit nummer og det nummer, som du bliver forbundet med. Det skal de jo vide, for at kunne sende dig en regning og så videre.
Dit elektroniske aftryk på internettet kan derfor ligeledes spores sammen med den internet adresse, som du går på nettet fra. Nu er din computers 'nummer' ikke vigtigt på samme måde som dit telefon nummer, for at du kan få forbindelse på internettet. Der skal egentlig blot opgives et eller andet nummer, mens det er din internet adresse, som er nødvendig.
Programmet ‘Track Off' er det enste program - mig bekendt - som hvert andet øjeblik komponerer et nyt nummer til denne sekvens, mens internet adressen forbliver uændret. De, som lytter med og overvÃ¥ger, hvilket i reglen er et computer program, forstÃ¥r det nye nummer som en ny computer. Herved bliver deres data høst korumperet, og dit spor forsvinder som en sværm af forskellige spor pÃ¥ alle mulige andre.
Og det er jo godt, at der findes et sådant program, men funktionen kunne jo lige så godt være indbygget i browseren. Så måske er der noget sådant på vej for Firefox og Safari.
Om du vil benytte dig af programmet 'Track Off,' kan du jo overveje. Jeg får ikke penge for at anbefale det. Men du kan også forvente, at der sker noget udvikling i selve browserne, vil jeg formode.
Så lige nu og her kan du jo bidrage til Google browserens faldende markeds andel. For de fortjener at tabe på at ville overvåge. Firefox og Safari er ikke blot bedre end Chrome men langt sikrere.
Det er en stor skam, at dette emne overhovedet skal bringes på bane. Dit privatliv burde være sikret af Grundloven. Imidlertid beskytter Grundloven kun borgerne mod staten. At private firma'er laver massiv overvågning på internettet er i klar strid med HENSIGTEN med Grundloven i Danmark. De nye europæiske regler forhindrer ikke denne type overvågning. De gør det blot mere besværligt for overvågnings kapitalismen. Så man kan træffe alle mulige forholdsregler selv, for eksempel bruge en VPN, men hvorfor en denne type overvågning ikke simpelthen forbudt? Den burde være forbudt udfra etiske overvejelser. Og strafbar.
Denne enkle sandhed er årsag til denne artikel på et fredeligt buddhistisk netsted.
Læs om det her (Reuters).
Læs også den tidligere artikel (november 2018).
De indiske jernbaner tilbyder nu en rundtur til de fire vigtige pilgrims steder på Ganges sletten i Indien med et førsteklasses tog. Du får en samlet pakketur for omkring 850 kr. om dagen. Du skal ikke skifte tog. Du forbliver i den samme togvogn, undtagen på udflugter og nogle hotel ophold. Der er en spisevogn på toget. Prisen er alt inklusive.
Det er en lidt små dyr rejse form, og der er kun ganske kort tids ophold de forskellige steder. Men for en speed pilgrims rejse kan det jo være en god ide. Rejsen begynder i New Delhi og tager dig til Bodhgaya, hvor du bor på et luksus hotel. Herefter besøges de andre steder plus Shravasti, hvor Buddha Sakyamuni opholdt sig i lang tid. Før retur til Delhi besøges også Tai Mahal i Agra.
Den store stupa på den indiske delstat Andra Pradesh's Nordlige kyst, hvilket vil sige på det indiske subkontinents Øst kyst, er brast delvist sammen på grund af en angivelig uforsvarlig genopbygning i de senere år. Stupa'en er kendt som Thotlakonda, opkaldt efter nogle store gamle cisterner med dette navn lige i nærheden. Den nærmeste større by hedder Visakhapatnam. Det menes, at rekonstruktionen var blevet gennemført af delstatens Turist Ministerium på arkæologisk uforsvarlige måder med moderne byggematerialer. Stupa'en er 2000 år gammel og indgik i et Hinayana kloster kompleks, hvor kun grundmurene findes i dag. En bidragende årsag til kolapset var et voldsomt skybrud.
Det var åbenbart ønsket om at kunne præsentere en hel og fuldstændig oldtids stupa for turisterne, som fik myndighederne til at gennemføre den kritiserede genopbygning. Tilsyneladende kunne katastrofen være undgået ved en mere omhyggelig og respektfuld rekonstruktion. Det får myndighederne nu på hatten for.
Oprindeligt indgik denne del af Indien i Oldtidens kongerige Kalinga, som er kendt for Ashoka's krig mod dette land. For 2000 Ã¥r siden var dette sted en blomstrende buddhistisk kultur, som siden bredte sig helt til Sri Lanka herfra. Selvom stupa’en er stor, indgÃ¥r den ikke i rækken af berømte buddhistiske lokaliteter som for eksempel de 8 pilgrims steder.
Læs om det her (Times of India).
Lama Tønsang har været alvorligt syg i foråret med flere komplikationer . Først fik han blodmangel (anæmi). Ved behandlingen fik han konstateret kræft i sin mave. Kræft knuden blev opreret væk, og lægerne kunne ikke finde metastaser.
Så det ser ud til at være en vellykket operation. Men den gamle Lama er nu på kemo terapi for at forhindre usete metastaser i at udvikle sig.
I august fik Lama Tønsang så en blodprop. Den seje mand har overlevet det hele. I ugevis fik han sondemad, men kan nu godt spise selv. Hans stemme er blevet ændret på grund af rør og slanger, som ved hans behandling blev lagt i luftrøret. Disse ting har påvirket stemmelæberne. Han prøver nu at genfinde sin stemme.
Lama Tønsang ser ud til at være i kraftig bedring. Men endnu underviser han ikke og modtager heller ikke folk til interview. Vi må så håbe på, at vi får lov til at beholde den store mester lidt endnu. Han er en af de sidste overlevende fra det gamle middelalderlige Tibet, hvor han voksede op og fik sin uddannelse, før han måtte flygte til Indien i 1959.
Læs også den forrige artikel fra august
Donald Hoffman
Æblets rødmen og smagen af vanilje er universets byggesten, og ikke kvantemekanik og den generelle relativitets teori. Vores barnetro om, hvad der er virkeligt er fundamentalt forkert, siger den kognitive videnskabsmand Donald Hoffman i et meget usædvanligt interview om det hårde problem ved bevidsthed.
Donald Hoffman forklarer den neurologiske - og filosofiske - indsigt, han efterhånden er nået frem til, i en video på Aeon Magazine. Donald Hoffman er kognitiv videnskabsmand - og ganske meget filosof vil du se - han er ikke buddhist og kender tilsyneladende ikke til Buddhas anskuelse om sindet og bevidsthed.
Og det er egentlig i sig selv interessant, for i hans forklaringer kommer han meget tæt på de buddhistiske opfattelser. Æblets rødmen og smagen af vanilje, altså vores oplevelser, er noget, vi alle kan opleve. Sådanne oplevelser kalder vi i Buddhadharma for 'dharma'er' eller begivenheder i et oplevelses forløb. Herfra slutter vi, at der også er et medie, som frembringer og holder lidt på oplevelser, og det medie kalder vi for sind, som har samme natur som oplevelser i sine momentane manifestationer.
Buddha Sakyamuni’s Nirvana, hvor han holdt op med at tage sine oplevelser bogstaveligt og i stedet tog dem alvorligt.
Men for at få det hele med, må der også være betingelsen bevidsthed (sanskrit: vidjñana), for ellers oplever vi ikke noget. Ellers er betingelsen ubevidsthed, hvilket vil sige: ingen oplevelse. Derfor udleder vi, at vi er oplevere af vores oplevelser som om, at de er forskellige fra bevidsthed. Men ved en nærmere undersøgelse finder vi, at vi selv som vidne eller oplever er en abstraktion, mens vi samtidigt forstår, at der må være det, som kaldes for bevidsthed, fordi vi ellers ikke kan tale om noget, som vi erfarer. Vores oplevelser er bevidsthedens indhold. At få oplevelser er en given ting (dharma), og al forståelse udvikler sig herfra.
Donald Hoffman siger det samme med så mange andre ord. Det er faktisk vældig interessant. Ligesom han godt og rigtigt forstår hjernen som først og fremmest en samling sanse organer, herunder til behandling af sprog og dermed begreb. Men hvad neuronerne laver i hjernen, ved vi ikke. Og det er umuligt at sige, hvad bevidsthed egentlig er.
Ligesom det ikke lader sig gøre, at placere bevidstheden andre steder end sammen med oplevelserne. Derfor taler Donald Hoffman om 'sammenhængende forhold' mellem bevidsthed og sansninger, mellem hjerne og sind, uden at vi dermed kan forklare forholdet udtømmende.
Donald Hoffman tager interessant nok udgangs punkt i Darwins udviklings teori. Og ender alligevel med en opfattelse af tomhedsnaturen, sanskrit: sunyata, uden dog at bruge det ord, men det er det, som han har fat i.
Her pÃ¥ Tilogaards netsted har du sikkert mødt begrebet ‘psykologisk realisme.' Donald Hoffman foreslÃ¥r betegnelsen 'bevidst realisme.' Dermed mener han bÃ¥de, hvad der forklares som 'psykologisk realisme' her pÃ¥ Tilogaards netsted, og at vi bør tage vores oplevelser alvorligt - men ikke bogstaveligt. Vores mÃ¥de at opleve pÃ¥ har gjort det muligt for vores art at overleve og fÃ¥ børn. Vi lever ganske vist i en illusion, og kender ikke den egentlige virkelighed, men vi har overlevet illusionen, nÃ¥r vi har taget den alvorligt.
Donald Hoffman taler ogsÃ¥ hen mod slutningen af interviwet om at 'bevidsthed inkarnerer i krop’ ('embodiment’). Donald Hoffmen er ogsÃ¥ en behagelig mand at lytte til. Se og lyt selv.
Du kan se hele interviwet på Aeon her.
(Et interview fra: HowTheLightGetsIn Festival, the Institute of Arts and Ideas, 2019.)
Der har været flere forsøg på at knække spørgsmålet om det 'hårde problem med bevidsthed.' Den italienske filosof Riccardo Manzotti har forsøgt at give svaret med sin 'spread mind' teori. Han pointerer, at oplevelsen af æblets rødmen og smagen af vanilje ER bevidstheden. Og så går han i og for sig ikke videre med ideen, men har skrevet nogle bøger og lavet semainarer om sit enkle synspunkt. Imidlertid forklarer han blot, at den direkte oplevelse af sansninger ER bevidsthedens indhold. Men hvad er det, som kan have et sådant indhold? Det har Manzotti ikke svar på. Og hermed har han jo egentlig ikke forklaret noget, som vi ikke vidste i forvejen. Naturligvis har bevidstheden indhold. Naturligvis tager bevidstheden skikkelse af sit indhold. Men hvad er bevidsthed? Hvad er det at kunne opleve?
I Buddhadharma er det faktisk det første skridt mod indsigt. At erkende, at alting starter med at kunne opleve, at kunne vide og erfare. Resten er bevidsthedens indhold. Da betingelsen for alt andet er bevidsthed, så bliver alt andet meget relativiseret. Det betyder nemlig, at når vi ikke ved, hvad bevidsthed egentlig er, så kan vi heller ikke vide noget om alt det andet. Det er derfor, at det 'hårde' problem med bevidsthed er et kæmpe problem for al videnskabelig tænkning samt for enhver personlig selverkendelse og nysgerrighed om verden.
Besøg Manzotti's netsted her.
Læs også den tidligere artikel om det hårde problem.
Altinget skriver: “Diskussionen om verdens mest anvendte sprøjtemiddel – Roundup – er blusset op igen, efter et borgerforslag om forbud til privat brug og pÃ¥ offentlige arealer netop har nÃ¥et 50.000 underskrifter, og derfor skal behandles i Folketinget. Sprøjtemidlet bliver især brugt i landbruget, hvor det er godkendt i EU-regi frem til 2023. Sprøjtemidlet er kontroversielt, fordi aktivstoffet glyfosat er blevet koblet til udvikling af kræft. Men EU's fødevareagentur, EFSA, har senest konkluderet, at der ikke er dokumentation for den sammenhæng.”
Men det skulle aldrig have været tilladt.
I Bangkok, Thailand har aktivistiske unge malet nogle fodgænger felter op i tre dimensioner, så de hvide regtangulære felter synes at svæve over vejen og lave skygger. Folk, som går over fodgænger feltet synes på afstand at svæve oven over selve kørebanen. Det får trafikken til at bremse op på afstand, mens illusionen forsvinder på nært hold.
Lad os håbe, at det ikke får trafikanterne til at køre ind i hinanden eller op på fortovet.
Læs om det her (Reuters).
En improviseret flygtningelejr lidt nord for Paris i Frankrig, hvor tibetanere venter på at få asyl behandling af myndighederne, er blevet tømt for beboere. (Se billedet.)
Myndighederne mener at forholdene i lejren var helt igennem utilstrækkelige. Så kan man jo undre sig over, at Frankrig tillader, at disse lejre opstår mange steder i landet. Der burde være bedre midlertidige boliger også i Frankrig for asyl søgere.
Frankrig og Svejts er blevet nogle af de foretrukne lande for tibetanere at søge asyl hos, efter de er flygtet fra Tibet til Nepal og Indien.
Det skyldes, at både Nepal og Indien ikke tilstår disse flygtninge asyl efter de internationale konventioner. I stedet får de tilbudt midlertidigt ophold i Indien uden rettigheder. Da det gør livet meget besværligt for eksil tibetanerne, er mange søgt væk blandt andre steder til Frankrig, men også USA. Fordi reglerne for asyl er blevet strammere i Svejts for nylig, er det nu Frankrig, som de fleste søger til.
Omkring 800 tibetanere fra lejren har fået deres forhold ordnet af myndighederne tidligere. I den nuværende lejr opholdt sig omkring 600 mennesker, som nu flyttes til et bedre opholdsted.
De tibetanske flygtninge har fået midlertidigt bolig på lokale skoler. Myndighederne har til hensigt at sprede dem i private boliger i de franske provinser før foråret kommer. Man ønsker ikke, at lejren genopstår næste år.
Vi er vant til at høre om flygtninge fra Afrika og Mellemøsten i disse antal i Frankrig, hvor de lever et usselt liv afhængig af private hjælp og gavmildhed. De franske myndigheder vil ikke tage sig af sådanne mennesker, før deres sag bliver behandlet officielt. Men der kan gå et halvt år, før det sker. Det er noget nyt, at så mange tibetanske flygtninge findes koncentreret på et enkelt sted i Europa, nærmest overladt til sig selv. Heldigvis er der mange katolske hjælpe organisationer i Frankrig, som i nogen grad tager sig af alle flygtninge.
Der forlyder ikke noget om, at franske buddhister eller eksil tibetanere bosiddende i Frankrig har organiseret noget for disse mennesker. Men nogen hjælp fra diverse eksil grupperinger i Frankrig synes at foregå 'under jorden.' AFP rapporterer, at mange af disse tibetanere får tilbudt arbejde i Kinesiske restauranter rundt omkring i Frankrig.
Læs om det her (AFP - på fransk).
Eller her (Yahoo News).
Læs også den tidligere artikel.
Den 3 kilometer lange landings-bane er allerede bygget. I øjeblikket foregår konstruktionen af køreveje, administrations bygninger, kontroltårn og passager haller. Lufthavnen bliver kun til dels bygget for at gøre det nemmere for turister og pilgrimme, som ønsker at besøge Lumbini. Som international lufthavn kan den også både aflaste lufthavnen i Kathmandu til daglig og fungere som alternativ destination, hvis og når Kathmandu lukker ned på grund af jordskælv eller ugunstigt vejr.
Lumbini, Buddha Sakyamuni’s fødested, befinder sig 24 kilometer fra lufthavnen. Men ogsÃ¥ andre berømte destinationer findes i nærheden. For eksempel Pokhara, Chitwan National Park og visse hindu pilgrims steder i det sydlige Nepal.
Læs om det her (Daly Mirror, Sri Lanka).
7. december, opdateret den 21. december 2019.
Billedet viser en demonstration i Dharamsala i Indien, december 2019.
De fleste partier i Folketinget er blevet enige om en klimalov for Danmark. CO2 udledningen skal sænkes med 70% inden 2030. Umiddelbart lyder det vældigt lovende. Og der skal jo ske meget, hvis FN’s klima mÃ¥l skal nÃ¥s.
Loven er nærmest en hensigts erklæring, selvom loven arbejder med begrebet om ’bindende mÃ¥l’ og ’kontrol’ af opfølgning pÃ¥ opnÃ¥else af dette mÃ¥l. Tidligt næste Ã¥r skal en egentlig handlingsplan formuleres og starte overgangen til ny teknologi og vedvarende energi.
Men udfordringen er meget større, end det lyder. Der er nogle grundlæggende forhold, som mÃ¥ og skal ændres, hvis det skal blive til noget. Og det er ikke bare noget med vindmøller og el-biler. For eksempel er der ingen grund til – set fra et økologisk synspunkt – at køleskabe skal laves i Kina, nÃ¥r de skal bruges i Danmark. Laves de i Danmark, sparer vi transporten – og besværet med et diktatorisk imperium og alle deres løgne og selvmodsigelser. Og fÃ¥r kontrol med køleskabs produktionens aftryk pÃ¥ miljøet. Samt med, hvorledes produktionen kan foregÃ¥ energi rigtigt.
I fremtiden kan det ikke være rigtigt, at konkurrere på arbejdsløn og arbejds forhold og arbejdsmiljø samt naturligvis miljøet generelt. Traditionelle punkt afgifter kan regulere disse ting, så global konkurrence bliver mere jævnbyrdig. Det er ikke kun noget med økologi, men i høj grad også noget med liberalisme. For så vidt at liberalisme virker bedst, når der konkurreres på lige vilkår. Når det ikke er tilfældet, hvad angår løn for det samme arbejde, og den samme beskyttelse af miljøet, er konkurrencen jo ikke på lige vilkår.
Der er naturligvis en grund til at Atlas fabrikken på Lundtoftesletten lidt nord for København blev lukket, så Atlas køleskabe i dag laves i Kina. (Hvis de stadig laves.) Dels er der lavere løn i Kina og dårligere arbejdsforhold for arbejderne. Med andre ord en politisk og social dimension, som kapitalister leger med for at kunne sælge billigere køleskabe end konkurrenterne. Denne årsag er ikke længere god nok, når vi tænker økologisk, forureningsfrit og klima neutralt. Og liberalt.
Der skal nødvendigvis en afgift på disse varer fra Kina, som svarer til hvad det ville koste, hvis varerne blev lavet herhjemme. Man kan jo meget nemt beregne forskellen i løn og besparelserne ved de dårligere arbejdsforhold. Det må kunne gøres op i kroner og ører. Denne værdi kan man så pålægge produkterne fra Kina i en særlig klima-økologisk afgift. Det burde bringe både skibsbygning og køleskabs produktion tilbage til Danmark. Denne produktion kan vi så bedre sikre bliver udført efter nye og vedvarende principper angående klima aftryk, udslip, forurening og samfunds ansvar.
Tilsvarende enkle principper kunne anvendes ved rejser, som baserer sig på afbrænding af kulbrinter, for eksempel fueloil, flybrændstof, benzin, diesel og gas. Man kunne sætte afgiften efter hvor hurtigt man forventer, at alternative bæredygtige teknologier kan afløse de forurenende og klima belastende teknologier. Afgiften på flyrejser kunne for eksempel sættes til prisen på billetten. Det vil bevirke en øjeblikkelig forbedring af udslip, men samtidigt kan det betyde konkurs for mange flyselskaber. Så kan det gøres gradvist. Men vil politikerne foretage denne slags valg? Der vil komme et modtryk, så det bliver meget svært at ændre på noget som helst. I stedet for jetfly, skal vi måske til at rejse med luftskibe...
For enkelhedens skyld kunne man implementere sådanne regler og afgifter samtidigt over hele Europa. Det ville nok være for ambitiøst at forvente, at hele verden vil være med. Og selv om hele verden gerne ville være med, så må resten af verden kunne gøre det regionalt, ligesom Europa er en passende størrelse for denne slags politik og regulering.
Meget mere kunne nævnes, men alene disse to punkter viser ret klart, hvor store de virkelige problemer egentlig er. For at gennemføre den her omtalte politik, mÃ¥ den vilde kapitalisme tÃ¥le kraftig regulering, meget kraftig endda. Olieselskaberne vil i det store hele blive ødelagte, ligesom førhen damplokomotiv fabrikkerne mÃ¥tte indstille, da verden moderniserede. Det kommer ikke til at gÃ¥ stille af. Netop ’Big Oil’ vil slÃ¥ igen, for lige nu tjener de styrtende med penge, og selv pensions selskaberne tjener rigtig godt pÃ¥ spekulation i olie priserne.
Men det er da godt, at vi er kommet i gang med en hensigts erklæring. Resten bliver meget svært. Og måske et farvel til kapitalismen, sådan som vi kender den.
Læs en oversigt over lov forslaget her hos Berlingske Tidende.
Sidste nyt: 16. december 2019.
FN's klima konference endte uden ny aftale om CO2 kvoter. I stedet vedtog man en resolution om at søge at lukke afstanden mellem, hvad nationerne har lovet i Paris aftalen, og hvad de faktisk har gjort.
Brasilien, Kina, Australien, Saudi Arabien og USA har modsat sig ændringer.
Læs om det her (Reuters).
Læs om ogsÃ¥ FN's 'Emissions Gap Report’.
EU har derimod vedtaget en fælles målsætning om klima neutralitet i år 2050. Aftalen kom i hus i december 2019, dog uden Polen. Til juni 2020 vil EU igen debattere Polens forbehold.
Omkring 40% af Danmarks CO2 udslip stammer fra bygninger og byggeri. Så her er nogle lavt hængende frugter. (Ingeniøren).
21. december 2019.
Hollands Højesteret beordrer landets regering til at få CO2 udslippet nedbragt med 25% næste år (Clean Technica). Lovgrundlaget er den Europæiske menneskerets konvention. Sagen startede i 2007, så det har været en lang tids rejse. Der er tilsvarende sager i nogle andre lande i Europa.
Et vigtigt link: Internettet og CO2 udslippet (New Republic Magazine).
Læs også: Klima krisen er faktisk også en global sundheds krise. (Channel News, Singapore).
Foie gras er blevet forbudt i New York, fordi den eksklusive leverpostej fremskaffes ved tvags fodring af gæs i Frankrig. Vilde dyr bruges ikke længere i cirkus i mange lande. Cirkus Arena's elefanter skal på pension på Knuthenborg her på Lolland. Du kan ikke længere få en ridetur på en elefant i Angkor Wat i Cambodia.
Flere firmaer har opgivet at benytte sig af dyreforsøg, og moden går imod brugen af pelstøj. Så lidt er der sket...
Læs også den tidligere artikel.
bliver gemt. Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager. Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt, efterfulgt af: site:tilogaard.dk- f. eks.: karma site:tilogaard.dk |