|
|
|
|
Mahabodhi Templet i Bodhgaya åbner dørene igenTempel og parken omkring den gamle helligdom var lukket i næsten 5 måneder
På grund af den aggressive 'delta' variant af corona virus, som har hærget i Indien det sidste halve års tid, og som ikke længere anses for så farlig, kan Bodhgaya åbne op for besøgende igen. Men det er med en række skrappe restriktioner inklusive maske påbud og begrænsning af antallet af besøgende. I selve det indre tempelrum med den berømte statue af Buddha Sakyamuni, må der kun være 10 personer ad gangen. Det er faktisk ret mange i betragtning af, hvor lille et rum, der er tale om. Der har været lukket helt ned i næsten 5 måneder.
|
|
|
11. september, opdateret den 15. september 2021.
No girlie guns in China
|
18. september, opdateret den 19. september 2021.
Facebook forvolder systemisk skade ved selve sin opbygning, hvor folks kommentarer fremhæver de artikler og ytringer rundt om på platformen, som de kommenterer, skriver Siva Vaidhyanathan i 'The Guardian.' Overfladisk set kan det forekomme både uskyldigt og rimeligt. Men artikler og ytringer, som går ind for vaccinering mod corona virus for eksempel, skaber ikke mange sympatiske kommentarer, fordi de fleste jo er enige i den holdning; og fordi de ikke ophidses ved at læse noget sådant, så de finder ikke anledning til at kommentere. Men de selv samme artikler og ytringer kan sagtens skabe en masse modstand fra antivax folket, fordi netop dette folkefærd nemt provokeres og engageres emotionelt, hvilket får dem til at skrive kommentarer, hvilket bevirker mere af det samme fra endnu flere. Det er omfanget af reaktion, som Facebook's algoritmer reagerer på og ikke rimeligheden af indholdet. Eller sandheds værdien. Eller gavnligheden. Eller det kunstneriske udtryk.
Så selv positiv omtale af vaccinering kan skabe meget mere negativ omtale, selvom de fleste er positive omkring emnet. Og det er folk jo, når man lige bemærker hvor mange, som er blevet vaccinerede - selv i USA, hvor der er stor skepsis på grund af Trump og hans mange løgne gennem mange år, som den politiske højrefløj besynderligt nok har tillid til - eller er ligeglad med.
Men nu mener selv Facebook's egne undersøgelser, at der er noget helt galt, og at der ikke gøres noget alvorligt for at rette op på de misvisende algoritmer. Dette forhold skyldes sandsynligvis, at man hos Facebook først og fremmest er bange for at miste folks engagement - og dermed tid brugt på Facebook - og dermed reklame indtægter på platformen. Facebook er jo et reklame bureau. Jo mere tid folk bruger på platformen, jo flere reklame indtægter for Facebook. Det er ikke meget bedre blandt de andre 'asociale' medier, som i hovedsagen også er reklamebureauer i og med, at de formidler reklamer - og firmaernes indtægter kommer derfra.
Google havde som motto, da firmaet startede: Do No Evil. Det gentager de ikke mere. Der var engang, hvor alle disse 'high tech' firmaer med deres nye medie platforme og søgemaskiner blev anset for progressive. De ville alle forbedre verden
Nu viser det sig, at Facebook har deltaget i folkedrabet i Burma på uskyldige mennesker, fordi Facebook ikke forstod, hvordan deres egen platform blev brugt i angrebene på rohingya'erne i Burma. Og der er mange andre uheldige eksempler, der viser, at disse fortids helte nu fremmer de reaktionære og udemokratiske kræfter i alle verdens samfund. Så det handler ikke blot om nemt at kunne udveksle information og bekræfte kammeratskab og sende fødselsdags hilsner. Det er især i de senere år kommet til at handle om at sprede løgne i stedet for sandhed; bedrag i stedet for indsigt; forførelse i stedet for befrielse - og skabelse af fællesskabs bobler, indenfor hvilke man kun vil få sine fordomme bekræftet. Og kun møde medmennesker, som dyrker de samme fordomme.
Så det er nu blevet til, at hele verden har fået et kæmpe etisk og moralsk problem, skønt det jo egentlig er Facebook, som har problemet. Eller rettere: Facebook er problemet. (Og Google, Apple, Microsoft, Linkedin, Reddit og så videre - alle de store 'asociale' ekko kamre.) Hele området skriger på regulering. Dels for at beskytte demokratiet. Dels for etikkens skyld. Og sandelig også for folke oplysningens skyld.
Facebook svarede på kritikken den 18. september. Nick Clegg, den tidligere leder af det liberale parti i Storbritanien og nu vicepræsident for globale forhold hos Facebook, har udtalt, at "jeg ville ønske der var nemme svar på disse spørgsmål, og at de valg som vi [Facebook] måtte foretage ikke kom med vanskelige kompromisser...[men] det er ikke den verden, vi lever i." Citatet er fra The Guardian.
På denne lidt besynderlige måde bekræfter Nick Clegg, at Facebook's forebyggelse og regulering af misbrug af deres digitale platforme må gå på kompromis med firmaets kommercielle interesser. Han mener sandsynligvis, at der er grænser for hvor mange mennesker Facebook vil ansætte som 'moderators' - fordi det vil mindske profitten ved at drive de digitale platforme, som Facebook ejer. Denne lidt underlige udtalelse skulle ellers være et forsvar for Facebook's politik på området. Han kunne lige så godt have sagt, at Facebook ikke tager kritikken alvorligt og ikke har til hensigt at gøre noget alvorligt ved det, med mindere de bliver tvunget til det.
Eller med andre ord: Facebook vil gerne være etisk ansvarlig, hvis firmaet kan tjene penge på det. Ellers er interessen begrænset. Især hvis det koster på indtjeningen. Men han sagde ikke noget om, hvad Facebook har tænkt sig at gøre for at forbedre deres algoritme, så den ikke fremmer ekstreme holdninger. Det er der ikke et ord om i hans udtalelser. Det må ellers være på netop dette område, at det vil være nemmest at ændre på utilsigtede virkninger. En bedre algoritme vil ikke kræve flere ansatte og så videre. Men myndighederne stiller ikke krav til de såkaldte 'sociale' mediers algoritmer - eller til kvaliteten af søgemaskinerne på internettet. Det er derfor at al kapitalisme skal reguleres. Ellers er der hverken et frit marked - eller etisk ansvarlighed. Så lovgivningen halter bagefter, både nationalt og internationalt. EU bør regulere dette område meget mere intensivt. Forhåbentligt følger resten af verden så efter...
Læs om det her (The Guardian).
20. september, opdateret den 23. september 2021.
FN's 17 verdensmål er så moderne og indlysende, at næsten alle går ind for dem. Angiveligt går alle FNs medlems lande også ind for disse mål for hele verden, som skal opnås inden 2030. Det forekommer løgnagtigt, men vi skal naturligvis holde alle fast på deres tilslutning til FNs verdensmål.
FN's 17 verdensmål logo på dansk.
Tilogaard kan kun gå helt ind for dem ligesom alle andre. Måske fordi det for det meste er overskrifter og hensigts erklæringer. Men Tilogaard går ind for 18 verdensmål. Der synes at mangle religionsfrihed. Det kan skyldes, at alle allerede ved at deltage i FN angiveligt har påtaget sig at ville støtte religions friheden. Men der er virkeligt mange steder, hvor det på ingen måde er tilfældet. Lige fra Kina til Saudiarabien. Så det vil være passende at sætte sig som mål, at religions friheden indføres i alle lande overalt på Jorden inden 2030. (Se forslag til logo for det 18. verdensmål nedenunder til højre.)
FN's manglende 18. verdensmål - forslag til logo. Symbolet inde i kransen er 'dharmodaya' - som står for Dharmadhatu. Dharmadhatu angiver, at alt i livet foregår inde i et helligt rum. Derfor kan symbolet måske godt bruges for religions frihed.
I denne uge afholder 'Altinget' og 'Mandag Morgen' et dagligt møde om FNs 17 verdensmål. Der skal afholdes sådanne møder hvert år indtil år 2030, siger arrangørerne. Altinget opretter i samme anledning et online 'niche medie' om kun de 17 verdensmål. Grunden er, at selvom alle går rundt med et logo for de 17 verdensmål på deres tøj, er der åbenbart meget lidt nyhedsværdi i, hvad der gennemføres på området ude blandt kommunerne, regionerne, de private virksomheder og så videre. Og der er faktisk gang i mange ting rundt omkring.
Læs om verdensmålene her (det offentlige danske netsted).
Læs om 'verdensmåls ugen' her (det offentlige danske netsted - nyheder).
Hent en brochure om den danske implementering af verdensmålene i følge regeringens plan (Finansministeriet).
Hent en plakat om del målene her (PDF fil).
22. september, opdateret den 28. september 2021.
Mange tidligere mink
avlere er i disse tider i tvivl om, hvorvidt de bør prøve at starte en mink virksomhed op igen til næste år. Det nuværende forbud udløber til nytår. Mink avl er en god forretning for avlerne, men et ynkeligt liv for minkene. Mink er meget aktive dyr, som i naturen boltrer sig og spæner rundt i miljøet. Hos minkavlerne får dyrene et lille bitte bur, som er helt uegnet til at leve et naturligt liv, og de rører aldrig jord eller grøn natur.
Så kan man indvende, at de andre dyr i landbruget heller ikke har det for godt, når de går i stalde året rundt. Og det er jo rigtig nok, men det burde også være forbudt. Dyr skal kunne røre sig på markerne eller i noget natur. Hvorfor ikke sætte grisene ud i skovene igen for eksempel? Men minkavl er der ingen grund til at videreføre i Danmark. Det er allerede forbudt i både Holland og Norge. Fordi mink avl er etisk uholdbar.
Så opfordringen herfra er klar og tydelig. Gør forbud mod mink avl permanent. Kompenser mink avlerne og hjælp dem i gang med en alternativ form for landbrug eller anden virksomhed.
Sundhedsstyrelsen mener stadigvæk, at minkfarme fortsat vil være sundheds farlige - også efter nytår. Mink avlere, som ønsker at genoptage deres gamle beskæftigelse og holde dyr igen, har ingen planer om at beskytte samfundet mod den åbenbare sundheds risiko. Der er heller ingen planer om, at forbedre dyrevelfærden. Folketinget forventes at ville tage stilling i den nærmeste fremtid. Kun SF og Enhedslisten har allerede erklæret sig imod minkavl i Danmark. Hvad tænker de andre dog på?
Man har jo lov til at mene, at minkene kan lovliggøres, hvis dyrevelfærden og sundheds sikkerheden blev radikalt forbedret. Men mink avlerne vil modsætte sig, fordi det vil blive alt for dyrt, set i sammenhæng med konkurrence fra udlandet. Så det bliver aldrig til noget. Denne type landbrug vil aldrig kunne give minkene tilstækkeligt med rum i burene til, at de kan boltre sig tilstrækkeligt og sundt. Mink har brug for rigtig meget plads, hvis de skal leve et nogenlunde naturligt liv. Og avlen af mink er ikke spor nødvendig for samfundet. Der er kun problemer, og kun nogle få personer kan tjene penge på det. Så vågn op og tag stilling og forbyd mink avl.
Mink bruges kun til pelstøj. De lever et kummerligt liv i deres små bure. De udgør en sundheds risiko for hele befolkningen - og de andre dyr i Danmark. Mink er til fare for den økologiske balance, hvis de undslipper fangenskab og hærger i naturen, fordi de slår alle smådyr og fugle ihjel, som de får fat på. Mink avl er virkelig noget skidt. Vi er lige sluppet af med det, og staten skal betale en kæmpe erstatning til avlerne. Forbuddet blev indført af regeringen på en så kluntet måde, at der skete brud på Grundloven undervejs i processen.
(Bemærk venligst, at det var ikke mink avlernes skyld. Tilogaard skrev dengang, at Mette Frederiksen burde gå af på grund af lovbruddene.)
Så vågn op og tag stilling og forbyd mink avl.
Det var et uskønt cirkus midt i corona krisen sidste år. Vi har ikke brug for gentagelser. Så forbyd minkavl permanent, tak. Der er ikke grund til tøven. Det er nu, at en nem mulighed byder sig til. Det handler om etik og miljø.
Et flertal blandt Folketingets ordførere på området vil angiveligt forlænge det midlertidige forbud med et år. Hvorfor dog trække pinen ud?
Gør i stedet forbuddet permanent og støt de tidligere mink avlere på alle måder, så de kan komme i gang med noget mere etisk holdbart og sundt. Folketinget kan stadig nå at gøre en forskel. Den nye lov er kun på vej. Så vågn op og tag stilling og forbyd mink avl.
Læs om mink avlernes tvivl her (Altinget).
Læs om Sundhedsstyrelsens henvendelse til Folketinget her (Altinget).
Læs også den forrige artikel (fra november - december 2020).
Det eksil tibetanske online medie 'Phayul' meddeler, at de nyvalgte parlaments medlemmer er blevet enige om at henvende sig til Dalai Lama (se billedet) for rådgivning. De nyvalgte parlaments medlemmer skal aflægge ed overfor den midlertidige formand for parlamentet i følge forfatningen. Men 22 af de nyvalgte vil ikke aflægge ed overfor netop den midlertidige formand Dawa Tsering, som blev valgt af det foregående parlament til at varetage opgaven. Det vil sige, at også de 22 var med til at udpege netop ham som midlertidig formand ved den sidste parlaments samling i det afgåede parlament, før det nye parlament skulle træde sammen for første gang. De 22 er alle genvalgte.
Det nye parlament har ikke været i stand til at samles endnu, fordi de 22 blokerer. De 22 vil ikke aflægge ed til den midlertidige formand, fordi han selv har aflagt ed overfor den eksil tibetanske højesteret. De 22 anerkender ikke disse højesterets dommere. (Hvorfor, hvordan og hvorledess kan du læse om i de foregående artikler om emnet. Link nedenfor.) Den eksil tibetanske valgkommision vil imidlertid ikke godkende de 22, før de har aflagt ed overfor den midlertidige formand. Fordi loven er ganske tydelig på det punkt. Det kan kun foregå på den måde. Men de 22 mener, at højesterets dommerne er blevet afsat ved det forrige parlaments beslutning fra tidligere i år. Denne beslutning var ganske vist ugyldig, men sagen er - i sagens natur - ikke prøvet ved en domstol. Så knuden på problemet er reel nok, kan man sige. Men de kunne jo blot bøje sig, kan man også sige. Og så godkende dommerne som den første beslutning af det nye parlament.
Den eksil tibetanske forfatning gør det muligt at bede Dalai Lama om råd og vejledning i vanskelige spørgsmål, hvis og når eksil regeringen eller eksil parlamentet bliver enige om en sådan henvendelse. Opfordringen blev afleveret til Dalai Lama i brevform den 30. september. Det kan så være, at der kommer skred i tingene snart. Dette er ikke den optimale løsning, fordi Dalai Lama har aflagt kongekronen i 2011. Han har bedt eksil politikerne om at drive politik, som om han ikke er her. Men det kan de altså ikke finde ud af.
Denne konstitutionelle krise har nu varet i fire måneder. Uden en parlaments samling kan den nye regering (Kashag) ikke udpeges. Der skal også udarbejdes et budget af parlamentet for eksil tibetanernes organisation og institutioner. Så det haster faktisk med at finde en løsning, hvis disse mennesker ikke skal blive helt til grin. Uden respekt fra udenlandske sponsorer og støtter ser det sort ud for eksil tibetanernes organisation omkring eksil regeringen og parlamentet. Men de ligger jo, som de selv har redt.
Læs om det her (Phayul).
Læs også artiklen i Tibetan Review her.
Artiklen demonstrerer, at universel emotionalitet, som for eksempel begær, afsky og forvirring - ikke giver anledning til et universelt krops sprog. Artiklen forklarer den nyere udvikling i den moderne videnskabelige tankegang omkring de lidenskabelige følelsers universalitet og relativitet - og følelsernes udfoldelse indenfor de særlige kulturelle traditioner rundt omkring på Jorden - og hvordan følelser opfattes i disse kulturer til forskel fra den sædvanlige opfattelse her i Vesten. Altså kort sagt, krops sprog bruges af alle, men sproget er ret forskelligt rundt om på kloden.
Desuden diskuterer artiklen et andet interessant emne, nemlig at de lidenskabelige følelser manifesteres i den fjerde skandha som følge af fortolkning i den tredje. Men som bekendt, er fortolkningerne i den tredje skandha - sanskrit: vidjñapti - ikke nødvendigvis retvisende, fordi de er afhængige af, hvor godt vi har opfattet og sanset de indtryk, sanskrit: djñeyas, som også er opstået i den tredje skandha - før fortolkningen har fundet sted. I den tredje skandha kan der ligeså godt ske misfortolkning som retvisende fortolkning. Chancerne er cirka 50%. Og vi fortolker jo løs hele tiden, så det kan ændre sig hurtigt, med mindre vi sidder fast i en fordom. De lidenskabelige følelser, sanskrit: kleshas, manifesterer sig dog med overbevisende kraft, så man bliver emotionelt grebet - også selvom det beror på en misfortolkning eller misforståelse, og selv efter man har forstået den rette sammenhæng. Det giver anledning til mange misforståelser af krops sproget - og folks opførsel i øvrigt. For eksempel ryster folk på hovedet i Indien, når de ønsker at sige 'ja' - hvor vi i Europa vil forstå hovedrysten som et 'nej.'
Artiklen diskuterer også interessante fordomme imellem kulturer. I akademiske kredse i Vesten er man enige om, at man har ligesom faste følelser, så man kan sprøge: 'hvad føler du - ved dette eller hint?' Spørgsmålet vil forbløffe en japaner, fordi hvordan man 'føler' - afhænger af, hvad andre gør. Det er hverken statisk eller fastlåst. Det er en proces.
Læs om det her (Aeon Magazine).
7. oktober, opdateret den 13. oktober 2021.
Dalai Lama har nu besvaret de eksil tibetanske parlamentarikeres henvendelse om konstitueringen af det nyvalgte parlament. 22 af de nyvalgte medlemmer vil ikke aflægge ed hos den midlertidige formand for parlamentet, som det afgåede parlament ellers havde udpeget hovedsageligt til denne rolle. Den eksil tibetanske 'Grundlov' kræver, at den midlertidige parlaments formand først aflægger sin ed overfor de tre dommere fra den eksil tibetanske højesteret. Herefter skal de nyvalgte medlemmer af parlamentet aflægge ed overfor den midlertidige formand.
Først derpå kan det nye parlament samles, vælge formand, vedtage budget og godkende den eksil tibetanske administrations 'ministre' - normalt betegnet som 'eksil regeringen.' Men hele denne proces er blevet blokeret af de 22, som ikke vil anerkende højestrets dommerne, som den midlertidge parlaments formand har aflagt sin ed overfor. Denne problematik er beskrevet i dybden i de forrige artikler om denne krise, som nu har varet i flere måneder.
Dalai Lama skærer nu igennem og opfordrer alle parlaments medlemmerne til at følge 'Grundlovens' forskrifter og aflægge den lovbefalede ed overfor den midlertidige formand. Tibets eks-konge foreslog også, at der foranstaltes nyvalg i de toogtyves valgkredse til erstatning for de 22, som ikke kan sidde i parlamentet, hvis og når de ikke vil aflægge ed. Det fremgår også af 'Grundloven' - så det kan undre, at de 22 ikke har tænkt på det - eller hvad de egentlig har tænkt om det. Fordi det er en logisk følge af deres blokering af parlamentet.
Det bliver også interessant at se, hvorledes man herefter vil tackle de formelle problemer omkring de 3 højesterets dommere. For ganske vist blev de afsat ulovligt - det er de fleste enige om - men spørgsmålet er i sagens natur aldrig blevet prøvet ved en domstol, for hvilken domstol kan tage en sådan sag op? Den eksil tibetanske højesteret fungerer indenfor det eksil tibetanske system, og handler alene om de eksil tibetanske institutioner og regerings organer. Alle disse eksil tibetanske institutioner eksisterer som om de fungerer i et selvstændigt og selvstyrende Tibet. Det er jo eksil regeringen og dens institutioner i landflygtighed. Tanken om disse institutioner er, at de skal kunne føres tilbage og kunne styre Tibet, hvis landene bliver frie igen. Det er naturligvis tanken med en eksil regering. Så en indisk domstol kan ikke tage stilling til dette spørgsmål.
Tilsvarende kan en eksil tibetansk domstol ikke afsige dom i kriminal sager, fordi det er det indiske rets system, som i sagens natur tager sig af den slags i Indien. Heril kommer, at hvis der ikke er nogen højesterets dommere i den eksil tibetanske højesteret, så skal parlamentet udpege nogle. Men det nye parlament kan ikke udpege nogen, fordi det ikke kan samles, fordi halvdelen af medlemmerne ikke vil anerkende dommerne. Den slags er kendt som 'catch 22' - interessant tal for øvrigt, fordi det netop er 22 medlemmer, som blokerer.
Man kan også virkeligt undre sig over, at det forrige parlament ikke udpegede nye højesterets dommere, på samme tid som de afsatte de tre. Spørgsmålet kan lyde akademisk, men det er faktisk ret relevant. Var de bange for at gøre det? Vidste de godt, at deres beslutning var ulovlig? Alting peger på en mærkelig forvitring i de eksil tibetanske institutioner, når de involverede ikke overholder loven - og heller ikke sørger for, at der sidder dommere i deres højesteret.
Det forlyder, at de 22 nu vil aflægge ed overfor den midlertidige formand, når Dalai Lama i den grad har gjort sin holdning klar. Men det er altså endnu ikke sket. Det forlyder, at det vil ske på fredag den 8. oktober, hvorefter den første ret kortvarrige parlaments samling kan finde sted. Det skal angiveligt også ske den dag. Parlamentet skal vælge formand og præsidium. I så fald er krisen overstået. Tilbage står så blot for det nye parlament at vedtage en fornyet godkendelse af højesterets dommerne, så situationen med 'catch 22' kan overstås og højesterettens legalitet ikke bliver draget i tvivl.
Læs om det her (Tibetan Review).
Læs mere her (Phayul).
8. oktober 2021.
Alle eksil-parlamentarikerne aflægger endelig ed og vælger formand
Så blev det fredag den 8. oktober, og endelig har alle parlaments medlemmerne aflagt ed overfor den midlertidige formand. Parlamentet åbnede derpå sin første korte samling. Her blev Khenpo Sonam Tenphel fra Namdroling Nyingma Kloster i Sydindien valgt til formand for eksil-parlamentet og den tidligere skolelærer Dolma Tsering blev næstformand. De skal aflægge ed overfor højesteretten lørdag den 9. oktober. Krisen er hermed overstået uden mere bøvl og ballade.
Denne kolbøtte historie er ikke en sejr for demokratiet blandt eksil tibetanerne, for krisen blev først afsluttet, da Dalai Lama blev involveret - og han var jo ellers gået af som statsoverhoved, ikke? Desuden viser sagen, at godt halvdelen af parlamentarikerne ikke formåede at udvise rettidig omhu for demokratiet og retsstats principperne. Men det er måske den slags, som skal til, for at få demokratiet og retsstaten til at virke.
Også i Danmarks turbulente tid efter indførelsen af demokratiet i 1849, var der manipulation med lovene, og der blev udvist masser af manglende rettidig omhu, men man holdt trods alt højesteret udenfor magt kampene. Og det tog 66 år, før parlamentarismen blev indført og kvinderne og tyende fik valgret. Og vores eget system har stadigvæk tydelige mangler.
Men denne sag har tilføjet eksil tibetanernes organisation stor skade. De 22 nyvalgte og genstridige parlaments medlemmer gik højere op i personlig stolthed end gavn for Tibets frihed og fortsatte retsstats principper. De har skadet sagen og burde gå af.
Læs om begivenheden her (Eksil regeringens netsted).
Og her (Eksil regeringens netsted).
12. oktober, opdateret den 13. oktober 2021.
3 minstre udnævnt - 2 må vente - parlaments samlingen blev afbrudt - fortsat ballade
Det eksil tibetanske parlament begyndte sin to dages samling med udnævnelse af tre 'Kalon' (ministre), men der skulle jo udnævnes 5. De genstridige, som nu kun tæller 19, var imod de sidste og udvandrede, så parlaments samling ikke længere var beslutnings dygtig. Disse 19 er også fortsat mod de 3 højesterets dommere, som de ikke bryder sig om. Så balladen fortsætter, selvom de 22 genstridige alligevel aflagde deres ed overfor den midlertidige formand. Men nu er der da i det mindste en ny parlaments formand, præsidium og hele tre ministre.
Men en erklæring i eksil parlamentet om, at de 3 højrsterets dommere igen er anerkendt af parlamentet, bliver der åbenbart ikke tale om. Det vil sige, at på trods af Dalai Lama's indgreb fortsætter spørgsmålet om højesterettens legitimitet. Det er meget utilfredsstillende for alle, og det vil svække støtten til de eksil tibetanske institutioner.
Så selvom parlaments samlingen fik udrettet det mest nødvendige, sluttede det alligevel med fnidder, ballade og fortsat uenighed om højesterets dommerne. Den næste samling sker først til marts 2022, hvor der skal vedtages et budget. Penpa Tsering - den nyvalgte præsident for eksil regeringen - håber så på at få de sidste ministre udnævnt på det tidspunkt. Der er kun disse to parlaments samlinger om året hos eksil tibetanerne. Vi andre sidder tilbage i dyb undren. Men så er der dog en slags fred indtil marts næste år, kunne det synes.
Læs her om den nye udvikling (Tibetan Review).
Læs her om eksil parlamentets afslutende møde (Tibetan Review).
24. oktober, opdateret den 25. oktober 2021.
Billedet viser filosoffen Descartes, berømt for at sige: 'jeg tænker, altså er jeg til.'
Der er også en regnbue for at vise bevidsthedens ikke-fysiske karakter.
Der er en interessant artikel på Aeon Magazine fra USA om, hvornår en organisme er et sansende væsen. Artiklen er fuld af beskrivelser af, hvad man har tænkt, tænker og formoder i neurologiske videnskabs kredse om emnet; især om erkendelse og selvbevidsthed. Forfatteren er Pamela Lyon, som er fra Adelaide i Australien, hvor hun er en 'research fellow' på Flinders Universitetet. Artiklen giver et godt overblik over, hvad man mener i de kredse, så alene af den grund er det interessant læsning. Men Pamela Lyon formår kun at beskrive, hvad der tilsyneladende optager ikke blot videnskaben, men også mange små forsøgsdyr. Noget usædvanligt skriver hun, at hun har søgt efter præcise definitioner på, hvad erkendelse og selvbevidsthed egentlig er og bliver forstået og defineret af videnskaben, fordi hun har taget udgangspunkt i buddhistiske beskrivelser af sindet.
Men selvom buddhismen netop har meget præcise definitioner på erkendelse, sanskrit: vidjñapti, og selvbevidsthed, sanskrit: manovidjñana, så forklarer hun slet ikke Buddha Sakyamuni's lære om sindet. Hun skriver faktisk intet om det. Men hendes søgen efter tilsvarende begreber i neurologiske videnskaber viser meget tydeligt, at sådanne definitioner simpelthen ikke findes i videnskaben. Og det er da interessant. Men hendes egen definition på erkendelse, duer ganske enkelt slet ikke. Hun skriver, at erkendelse består af de midler, hvormed et sansende væsen gør sig bekendt med sine omgivelser. Men det er slet ikke en definition på erkendelse, men på erkendelsens værktøj; og dermed hvilke områder, som erkendelse beskæftiger sig med. 'Midlerne' er jo nødvendigvis sanserne og nerverne, men selve erkendelsen er noget andet - og noget helt mentalt - altså ikke-fysisk.
Men det betyder jo ikke, at man så ikke kan definere erkendelse - det betyder blot, at erkendelse ikke kan kvantificeres.
Og hermed er vi måske ved problemets kerne. Nemlig at biologiske videnskabs folk er ude af stand til at levere definitioner på bevidsthed og erkendelse; de kan kun definere bevidsthedens indhold - eller altså genstandene for bevidthed og erkendelse, som man plejer at kalde det indenfor buddhismen. Men når de biologiske videnskaber ikke kan definere disse ting, må det være op til filosofien, kunne man tro. Men i Vestlig filosofi findes heller ikke nogen almindelig accepteret definition. Tænk alligevel; er det virkelig kun buddhismen og andre Asiatiske traditioner, som kan svare på det 'hårde problem' med bevidsthed?
Der er ganske enkelt et stort sort hul her i Vestlig videnskabelig tankegang: al videnskab er afhængig af, at man med sikkerhed kan observere fænomener og beskrive dem objektivt. Og al observation er fuldstændig afhængig af, at man med sikkerhed kan fastslå, hvad en observatør er for noget. Og en observatør kan kun observere - og kan kun defineres - ved hjælp af bevidsthed. Og ingen ved, hvad bevidsthed er. Kære venner: det er da noget rod. Det objektive bliver herved subjektivt og det fysiske til sansninger, som i deres natur er psykiske. Men det er måske blot grænsen for videnskab, som går lige netop her...
Buddhismen definerer ret præcist, hvad bevidsthed er uden at kvantificere sindet. Man går netop ud fra, at bevidsthed og sind er ikke-fysisk. Derfor kan disse heller ikke kvantificeres, måles og vejes. Men det betyder ikke, at bevidsthed og sind ikke eksisterer, eller at man ikke kan erkende bevidsthed og erkendelse. Det betyder blot - det indlysende - at der er virkeligheder ud over det rent fysiske. At sind og bevidsthed eksisterer på sin egen måde. Og at bevidsthed og sind derfor naturligvis ikke kan kvantificeres. Er konsekvensen så, at al videnskab ikke kan beskæftige sig med bevidsthed og sind? Nej, er naturligvis svaret. For al videnskab er jo fuldstændig afhængig af bevidsthed og sind for at kunne observere, analysere og konkludere. Derfor kaldes det for det 'hårde problem' med bevidsthed.
Buddhismen lever fint med dette problem, fordi vi anser sind for sind - og ikke for hjerne og nerver. Det er videnskaben, som hænger fast i problemet, fordi konklusionen må være, at al videnskab dybest set er uvidenskabelig, ikke? Det er nok for drastisk en konklusion, men objektivitet synes pludselig uden for rækkevidde, ikke? Eller i hvert fald gjort yderst relativ. Et kilo et eller andet er vel så stadig et kilo - og en kilometer er vel også den samme afstand, selvom vi ikke kan definere bevidsthed. Men pludselig kan vi ikke være 100% sikre længere...
Det skyldes naturligvis, at både bevidsthed, sanskrit: vidjñana, og 'kendelse' eller erkendelse, sanskrit: vidjñapti, er evner, sanskrit: indriyas. Og det er det 'hårde problem' med bevidsthed - vi ved ikke, hvad det egentlig er for noget, bortset fra, at det netop ikke er noget, men noget ikke-noget - noget sind - noget ikke-fysisk. Men hele emnet om det 'hårde problem' med bevidsthed kommer Pamela Lyon desværre ikke ind på. Læs artiklen alligevel. Så er du up to date om videnskabens berørings angst med bevidsthed, og alle de vidunderlige tanker, som videnskabsfolk gør sig om, hvad det vil sige at være et sansende væsen.
Læs om det her (Aeon Magazine).
Du kan også med fordel læse Anil Seth's artikel om bevidsthed som en kontrolleret og kontrollerende hallucination, som konstant forudsiger sin livs situation som et inkorporeret sansende væsen.
De faktiske oplevelser retter på og tilpasser hallucinationen, men er aldrig en troværdig gengivelse - eller repræsentation - af den sanselige verden. Det er blot en slags 'profetisk' opfattelse af verden, som har vist sig velegnet til at overleve på.
Denne opfattelse kan lyde en smule buddhistisk. Det er den overhovedet ikke. Den er Darwinistisk og derfor også relevant og interessant. Det er en tankegang, som fjerner sig helt fra Descartes og måske derfor synes moderne. Men heller ikke Anil Seth kan definere bevidsthed eller udrede 'det hårde problem' med bevidsthed. Igen giver også han en beskrivelse af hjerner og sanser, men ikke noget om, hvad bevidsthed egentlig er.
Anil Seth er forfatter til en ny bog: "Being You: A New Science of Consciousness." Han er professor i 'cognitive and computational neuroscience' ved Sussex Universitetet. Og ja, der er stadig lang vej til en afklaring om det 'hårde problem' med bevidsthed og dermed grundlaget for al videnskab.
Læs artiklen 'We are Beast Machines' her (Nautilus Magazine).
En ny bog er udgivet om Mahamudra  som anskuelse og meditation. Det er Tina Draszczyk fra Wien, som har obversat 6 tekster af tre Shamarpa'er. Den 2. - den 4. og den 14 Shamarpa er forfatterne fra meget forskellige århundreder, men om det samme emne. Tina Draszczyk har i mange år oversat for den 14. Shamarpa Mipham Tjødji Lodrø, som døde i 2014. Sammen med sin mand Alex er hun stifter af det første Karma Kadjy center i Wien, hvor de stadig har deres aktivitet. Hun er derfor også en autoriseret Bodhi Path Dharmalærer og har en akademisk uddannelse fra Universitet i Wien. Hun underviser på flere Karma Kadjy centre i både Østrig og Tyskland. Tidligere har hun oversat og kommenteret 'A Path of Practice' - om Bodhi Path Læreplanen - og 'Buddha Nature' samt den vigtige bog 'Boundless Wisdom' af den 14. Shamarpa. 'Boundless Wisdom' var Shamar Rinpotje's udlægning af Tashi Namgyal's 'Månestråler' - ellers mest kendt fra Lhalungpa's oversættelse ('Mahamudra'), som Shamarpa kritiserede for at være unøjagtig. Med de nye tekster afrundes således Shamar Rinpotje's forklaringer om Mahamudra.
Jeg har endnu ikke læst bogen, men ser frem til at gøre det. Der er mange mennesker, som vil have gavn af at kende noget mere til Mahamudra som et meditations system. Af flere grunde kender folk mest til emnet som en anskuelse, der forener Cittamatra og Madhyamaka filosofierne. Det er Mahamudra naturligvis også, men det bliver først rigtig interessant som meditation. Det kan vist kun være en god bog; jeg skal nok anmelde den, når jeg har læst den.
Læs om bogen her (forlaget 'Rabsel Editions').
Ny artikel i Ordforklaringen om 'meditations problemer'- som kun omhandler de flere typer af problemer, som kan opstå eller indtræffe. Især ved intensiv praksis i lange sessioner over flere dage. Artiklen omhandler ikke så meget symptomerne som årsagerne, og løsningerne.
Læs artiklen på dette link (ordforklaringen).
Regeringen i Nepal har vedtaget at give flygtninge status til de mange landsforviste bhutanesiske nepalesere, som opholder sig i flygtninge lejre i Nepal. Det ses af mange som et fortsat pres på Bhutans regering, som foretog en etnisk udrensning af 'fremmede' i landet for efterhånden lang tid siden. Nepalesere i Bhutan - selvom deres familier havde boet i landet i generationer - blev pålagt at gå i bhutanesisk klædedragt - eller forlade landet. Mange opfattede dengang Bhutans overgreb på en minoritet som en religiøs og kulturel forfølgelse. De bhutanesiske tredje og fjerde generations indvandrere er mest hindu'er og går klædt i nepalesisk tøj, når de ikke går i 'amerikaniseret' tøj. Og det er der mange, som gør. Men selv i vore dage er den ellers strikse lovgivning i selve Bhutan blevet lempet, så mange bhutanesere går i vestligt tøj i dag. Der er også blevet indført demokrati. Det har dog ikke ændret på flygtningenes status - og de har ikke fået lov til at vende tilbage.
Bhutans regering mente dengang det skete, at de havde ret til at tvinge folk til at integrere sig i bhutanesisk kultur, når de nu bor i landet. Så nepalesernes frihed blev ganske enkelt taget fra dem. Selvom deres forfædrene generationer var blevet formelt inviteret af den daværende konge i Bhutan.
Det har man ikke glemt i Nepal, hvor omkring 100.000 landflygtige for tiden befinder sig i flygtningelejre i det østlige Nepal.
Men da Nepal er en god ven af Kina, har man ikke villet give de tibetanske flygtninge de samme rettigheder som bhutaneserne. Det opfattes af mange som en tilsvarende kulturel forfølgelse, som nepalesiske bhutanesere blev udsat for i Bhutan. Rent praktisk betyder det, at tibetanske flygtninge i Nepal har svært ved at få adgang til højere uddannelser og offentlige jobs i Nepal. De risikerer også at blive sendt til Tibet, hvis de laver ballade.
Nepal har ellers lige fået ny regering. Kommunisterne har i lang tid været dominerende i parlamentet, men de har også været splittet i flere partier. Den nye regering er en koalition, som ledes af det nepalesiske kongres parti. Samtidigt er præsidenten 'maoist.' Nepaleserne har ikke lyst til hverken at være i lommen på Kina eller Indien. Siden kongemagten blev afskaffet i Nepal har regeringerne dog hældt mest mod Kina. Og Indien har ikke gjort sig godt bemærket under statsminsiter Modi, men opfører sig stadigvæk ligesom det britiske imperium i sin tid gjorde. Alt dette skader ikke kun tibetanerne, men bestemt også nepaleserne. Måske kunne Europa gøre en forskel - men hvor er interessen? Nepal er ellers et glimrende sted at sætte ind for at bremse det kommunistiske kinesiske imperiums bestræbelser på at dominere sine naboer.
At støtte de tibetanske flygtninge i Nepal er også en måde at gøre opmærksom på, at Tibet er et besat land. Det onde imperium har haft alt for let ved at udradere Tibets selvstændighed som om, at det er en selvfølge at Kina hersker her. Kina burde opgive sit imperium og dyrke gode forbindelser til sine nuværende undertrykte nationer, som ikke forstår sig selv som kinesiske. Det vil ikke blot sige Tibet og omegn, men også Uighurland (Xinjiang) og det 'ydre' mongoli. Officielt er Kina et anti-imperialistisk land, men hvad angår deres eget imperium vil de ikke anerkende deres egen selvmodsigelse. Det er en af tingene, som gør det svært at kommunikere med det kommunistiske kinesiske imperium, når man ikke må sige tingene, som der er.
Hermed har vi ikke blot lejlighed til atter at huske på de tibetanske flygtninges udsatte situation i Nepal. Vi bliver også gjort opmærksom på, at der er 100.000 bhutanesiske flygtninge i lejre i Nepal, som Bhutan ignorerer. Det får os jo til også at huske på rohingya'erne, som lever i landflygtighed i Bangladesh. Dem er der 1 million af, som blev fordrevet med vold og magt fra Burma for nogle år siden. I alle disse lande er buddhismen er stærk faktor i kulturen - også i Nepal, så det kan undre, at fordommene tilsyneladende får frit løb alligevel, og man tillader unødvendige lidelser for uskyldige mennesker. Det kan så være en advarsel til os andre. Det at være et godt medmenneske er åbenbart truet allevegne. Skønt det burde være noget, som alle redelige mennesker stræber efter...
Læs om det her (Tibetan Review).
18. december, opdateret den 19. december 2021.
Rene Magritte:
Pandora's boks
'Via negativa' betyder benægtelsernes vej; 'marga sunya' er sanskrit og betyder tomhedens vej
Ed Simon er en af redaktørerne på 'History News Network' i USA. Han har skrevet en længere artikel om Guds død - og hvad der sket siden da - til Aeon Magazine i USA. Han slutter artiklen med at beskrive den såkaldte 'apopatiske teologi' - den påpeger, at alt mennesker kan sige om Gud nødvendigvis er misvisende - og derfor en løgn eller illusion. Herunder at Gud eksisterer - eller at han er død. Det interessante ved denne oldgamle kristne teologi fra Ægypten er, at den ligner beskrivelser af tomhedsnaturen, sanskrit: sunyata.
Det er fordi en ultimativ beskrivelse må ende med at erkende, at enhver beskrivelse er umulig. Sunyata omtales således af Buddha Sakyamuni som anskuelsen, der udtømmer alle anskuelser. Eller filosofien, som afskaffer alle filosofier. Men hvordan kan en kristen teologi komme i nærheden af Mahayana og Madhyamaka opfattelserne i Buddhadharma? For det første taler vi her om endestationen - ikke om udgangs punktet.
Udgangs punktet er nemlig meget forskellige for Buddha's Lære og Kristendommen. Buddha underviste om alle lidelsers ophør. Kristendommen handler om, hvad livet er - og hvad vi skal med det. Så når vi glemmer den gammel testamentale Gud med mange mirakler og intervention i politik - og selv med folkedrab (blandt andre på Kanaanæerne) - og i stedet kigger på de sidste par årtusinder, hvor der ikke rigtig har været mirakler med mere. Så bemærker vi, at Jesus' Lære ('jeg er vejen, sandheden og livet') handler om, hvad livet selv er - og hvorledes det leves på en medfølende, selvoverskridende, levende, kærligt følsom og meningsfuld måde. Det har altid fascineret mig, for det vil sige: Bodhicitta. Og det vil sige, at 'Gud' er navnet i Biblen på livet selv (hvad det så end er).
Psykoanalytikeren Carl Georg Jung mente, at Gud selv havde gennemgået en udvikling fra en nidkær stammegud til den universelle kærlighedens Gud i sin udvikling fra det gamle testamente til det nye. Han forklarer dette synspunkt i sin bog 'Svar på Job' - hvor profeten Job angiveligt overgår Gud fra det gammel testamente i udøvelse af menneskelig moral.
Og forklaringen er måske Buddhas Lære, som var kommet tæt på Levantens lande, herunder Palæstina. Men der er ingen rigtig viden om, hvor mange buddhister, som kom til Vestasien og Nordafrika i Oldtiden. Vi ved, at de kom - og at der var livlig handel mellem Indien, Babylon og Ægypten. Men hvad der er sket i form af møder mellem buddhistiske lærde, græske filosffer, jødiske rabinere og så videre i Oldtiden, ved vi ikke noget om. Andet end at der ikke er efterladt nogen vidnesbyrd, selvom der må have været udvekslinger af viden om anskuelse og religiøs praksis. Vi kan for eksempel antage, at den buddhistiske kloster tradition var inspirationen til de første kristne klostre i Ægypten. Hvorfor skulle de ellers opstå? Jesus selv var ikke lige munke typen, ligesom han ikke anbefalede cølibat. Man kan dog også antage en gnostisk inspiration til denne afkalds kultur..
Men det er heller ikke det vigtige her. Det vigtige er, at selv oldtidens kristne munke ikke mente, at selve Guds eksistens kunne siges faktisk at finde sted - fordi det til syvende og sidst er et blot og bart begreb. Og ligesom i Buddhas Lære, hører begreber hjemme i begrebernes verden, mens vores virkelige liv foregår i sansernes verden.
Eller i bevidsthedens øjeblik, som Buddha ville sige det.
Nu vil jeg ikke komme med et forsvar for kristne græske munkes snævertsyn, som givetvis har gjort sig gældende i alle mulige andre sammenhænge - men blot påpege denne fantastiske kristne anskuelse fra en glemt tid.
Simon says: "Apophatic theology emphasises that God – the divine, the sacred, the transcendent, the noumenal – can’t be expressed in language. God is not something – God is the very ground of being. Those who practised apophatic theology – 2nd-century Clement of Alexandria, 4th-century Gregory of Nyssa, and 6th-century Pseudo-Dionysius the Areopagite – promulgated a method that has come to be known as the via negativa. According to this approach, nothing positive can be said about God that is true, not even that He exists. ‘We do not know what God is,’ the 9th-century Irish theologian John Scotus Eriugena wrote. ‘God Himself does not know what He is, because He is not anything. Literally God is not’."
Så Gud er slet ikke død, fordi han ikke eksisterer til at begynde med. Der er måske nok nogle teologer, som vil have besvær med denne tankegang; ikke mindst fordi den er stærkt gnostisk. Det vil sige meget asketisk, med en vis foragt for krop og lidenskab, samt med sit forbillede i munkelivet i et kloster. Men tænk alligevel. Gud som ikke kan 'eksistere' og heller ikke 'ikke-eksistere' - eller hverken kan 'eksistere eller ikke-eksistere' - for eksempel på forskellige tidspunkter - eller ikke kan både eksistere og ikke eksistere samtidigt. Altså bortset fra ordet Gud - er det jo Madhyamaka. Men teologien kan også forstås på sine egne præmisser, nemlig at Gud ikke erkendes på sit væsen - sin essens - som nødvendigvis må være ukendt - men på sine egenskaber. Det er selvfølgelig også her, at det begynder at blive problematisk. Men hvis vi læser 'livets' egenskaber i stedet for 'Guds' - så er der måske alligevel noget. Så bevæger vores tanker sig måske i de samme baner, som vores forfædre i Oldtiden. Når man prøver at forstå og indleve sig, er det værd at overveje.
Men vi lever i en mærkelig tid, hvor de kristne ikke ved, hvad det er for en Gud, som de angiveligt tror på. Hvis og når de tror. Og hvor alle Abrahams 3 religioner ikke kan forklare, hvorfor Gud måtte forvente noget som helst af sine tilbedere. Eller hvorfor Gud måtte ønske tilbedelse - eller at foranstalte guddommelig lov. Livet selv er mystisk og synes ikke at ville lade sig indpasse under nogen religion. Alligevel synes religiøse mennesker at komme tæt på 'livet' selv - og deres egen gnist af liv - når de ber en bøn til Gud - eller til Buddha.
Læs Ed Simon's artikel her (Aeon Magazine, USA).
|
|
|
Eksil tibetanernes leder Penpa Tsering advarerEksil parlamentet er stadig fastlåst i konflikt om eds aflæggelse overfor den midlertidge formand for parlamentet
Tibets national flag De landflygtige tibetaneres leder Penpa Tsering har på den tibetanske demokrati dag sagt, at det er på høje tid at de genstridige parlamentarikere får løst op for krisen. Der er 22 nyvalgte medlemmer af eksil parlamentet, som ikke vil aflægge ed overfor den midlertidige formand for parlamentet om at overholde eksil tibetanernes 'grundlov.' Det skyldes, at disse 22 også var medlemmer i det afgåede parlament, hvor de deltog i en resolution, som afsatte eksil tibetanernes højesterets dommere. Penpa Tsering har også selv aflagt ed overfor højesterets dommerne. Så hvis de 22 har ret, må Penpa Tsering anses for ulovligt indsat. Når man nu har sådan en hårknude, må man se at få en løsning. Ellers ophører støtten til eksil tibetanernes organisationer, og alle de involverede bliver til grin.
Læs artiklen her (Phayul). |
|||||||||||
28. august, opdateret den 15. september 2021.
Vadjrayogini hos Le Bost Kloster i Frankrigritualet forløber 14. - 20. september og du kan deltage eller sende ofringer
|
|||||||||||
To bortkomne Vadjrasanas fundet i BodhgayaStedet for Buddha Sakyamuni's oplysning er blevet angivet med en flad sten siden Kejser Ashoka's tid - den såkaldte Vadjrasana eller Bodhimanda - i tidens løb blev der lavet hele tre udgaver - men to af dem forsvandt - de er nu fundet igen
I tidens løb er der lavet tre forskellige udskårne sten formet som et sæde - kaldet dels Vadjrasana og Bodhimanda - til at angive stedet, hvor Buddha Sakyamuni sad ved sit Nirvana i Bodhgaya. Den ældste sten er en regtangulær madras formet rød sandsten, som Kejser Ashoka fik fremstillet omkring år 300 FVT og fik den anbragt indenfor den oprindelige indhegning, som eksisterede, før Mahabodhi Templet blev bygget omkring 500 år senere. Denne sten befinder sig i dag ved siden af selve Bodhitræet, lige udenfor Mahabodhi Templet, hvor den blev anbragt af den engelske oberst Cunningham, som udgravede både denne sten og de to andre i slutningen af 1800 tallet. De to andre sten er cirkulære. Det har ikke været kendt, hvad der blev af dem, efter Cunnigham fandt dem. Læs om det her (Telegraph India). |
|||||||||||
De svenske Thai buddhister slipper for skatDet Thai buddhistiske tempel Wat Pah Sokajai i Sverige vinder over skattevæsnet
Logo for det svenske buddhistiske samfund. Læs selve dommen her (PDF fil). |
|||||||||||
Mandala LabWhere emotions can turn to wisdom
Rubin Museum i New York åbner en ny sal med et interaktivt 'Mandala' rum. Museet skriver om projektet, at de har lavet et 'laboratorium' - hvor man med næsten alle sine sanser kan udforske sine dagligdags følelser som udtryk for 'intuitiv vished.' En lang række kunstnere har deltaget med deres arbejder. New York er langt væk, men du kan besøge 'Mandala lab' på internettet - dog uden duft af røgelse. Rubin Museum lokker med fri adgang den 1. oktober, hvor udstillingen åbner. Læs om det her (Rubin Museum). |
|||||||||||
Den 14. Shamarpa's fødselsdag den 22. september mindesDen 17. Karmapa Thaye Dordje offentliggør en hyldest til vores bortgangne Guru
|
Craig Spencer er læge og direktør
for New York Presbyterian / Columbia University Medical Center i USA. Han skriver i 'The Atlantic' at de vaccinerede smitter langt mindre end de uvaccinerede.
Den nuværende udbredte epidemi i USA skyldtes de uvaccinerede og uforsigtighed i de uvaccinerede kredse. Det har fået mange vaccinerede mennesker i USA til at genoptage diverse beskyttelses foranstaltninger som social afstand, masker og selv isolering. Det mener Craig Spencer er overdrevet. De kan sagtens omgås andre vaccinerede, hvilket Danmark faktisk burde være et eksempel på. På trods af, at Delta mutationen også er den dominerende afart af covid-19 virus i Danmark, er antallet af inficerede faldende og kan slet ikke sammenlignes med, hvad der foregår i USA, UK og mange andre steder. Og tak for det.
Craig Spencer skrev i sin artikel, at: "for at kunne sprede corona virus, må man [i forvejen] have virus. Og det er langt mindre sandsynligt, at de vaccinerede er bærere af corona virus - punktum....Hvis man ikke er smittet, kan man [heller] ikke sprede corona virus."
Læs om det her (The Atlantic).
Facebook opfører sig som et fjendtligt fremmed imperium, som prøver at tage magten fra demokratiet og indføre et diktatorisk monopol, mener magasinet 'The Atlantic' i et hidtil uhørt frontalt angreb på Facebooks virksomhed. Chefredaktøren for 'The Atlantic' Adrienne LaFrance har forfattet angrebet på Facebook. Artiklen er ikke blot en alvorlig advarsel mod manipulation og underminering af demokratiet, som Facebook har gang i - men det er den også. Ikke alene anklager hun Facebook for i praksis at være en fjende af demokratiet. Hun viser disse forhold i al deres åbenbare grumme virkelighed. Og hun viser, at det er Facebook's forretnings model, som bevirker undergravning af demokratiet, dannelse af et monopol og en forhindring for, at andre trænger sig ind på Facebook's 'marked.'
Og bag Facebook befinder sig en vaske ægte autokrat, som alene bestemmer over firmaet. Facebook forbinder ikke folk med hinanden på gode måder, men udnytter dem ved at forbinde dem med udvalgte reklamer og ophidsende nyheder. Og med ekstreme synspunkter indeholdt på særlige konti hos Facebook, fordi Facebook algoritmerne til syvende og sidst vil føre folk derhen, i og med at emnet er ophidsende. Algoritmen tager ikke stilling til etikken. Den er designet til at fastholde folk - og få dem til at bruge deres tid - på ophidsende ting. I stedet for at anvise nyttige emner. Men algoritmen er kun nyttig for Facebook's indtjening. Adrienne LaFrance mener, at Facebook opfører sig som en fjendtlig fremmed magt. En fjendtlig fremmed magt burde ikke have lov til at udfolde sig frit indenfor landets grænser. Ingen ordentlig regering burde tillade noget sådant. Især ikke, når den fjendtlige magt er et diktatur.
Hun skrev, at: "Facebook er ikke blot et netsted, en platform, en forlægger, et online socialt netværk, en cooperation eller en 'tjeneste.' [Facebook] er alle disse ting. Men Facebook er også i virkeligheden en fjentlig fremmed magt."
Beware Foxy Facebook Empire !
Hun synes, at vi bør have sociale netværk og at de er nyttige for samfundet, men ikke på den måde, som Facebook stiller til rådighed. Det skal anbefales herfra, at du læser artiklen. Facebook's forretnings model er ikke holdbar.
Læs artiklen her (The Atlantic).
5. oktober, opdateret den 6. oktober 2021.
John Deere's elektriske robot traktor
Naturligvis må der ske noget med landbruget
for at nedbringe udslip af kuldioxid, metan og kvælstof. Både for klima reguleringens skyld og til at forbedre miljøet i luft, vand og jord. Men det gøres jo ikke med aftaler i Folketinget om, at det skal ske frivilligt. Den nye 'aftale' angiver hvilke områder, hvor der bør ske noget. Desuden er partierne i Folketinget enige om, at der er problemer. Den slags princip erklæringer er selvfølgeligt nødvendige og i princippet gode. Men her i den elvte time er det jo slet ikke nok.
Man taler meget om den metan, der siver fra køer og grise ved prut og bøvs. Men det meste metan udledes af olie industrien og fra nedlagte oliebrønde, hvor det dunster løs uden at nogen holder øje med det eller griber ind.
Den universelle løsning for landbruget er naturligvis, at det hele gøres økologisk inden 2030. Det vil hjælpe gevaldigt på udledning af kvælstof. Det vil også hjælpe på indtjeningen og dyrevelfærden på gårdene. Og det vil være en ganske enkel politik at gennemføre, som ikke vil koste alverden. Og det er også nemt at lovgive om. Det vil også sige slut med burhøns og grise, som aldrig kommer udenfor. Åbne stalde og dyr på friland vil være kæmpe fremskridt for dyrevelfærden. Og et sådant tiltag vil betyde slut med at sprede pesticider på markerne. Alt i alt kæmpe fremskridt for ganske få penge. Og der er som sagt udsigt til større indtjening for landbruget ved økologisk drift.
Og så er der det helt oplagte, som ingen taler om. Der er mange og store bygninger i landbruget med store tagflader. Sæt solceller op på dem alle. Lav en husstands vindmølle på hver gård. Og elektrificer derpå alle traktorer. Det er meget påfaldende, hvor få elektrisk drevne traktorer, der er i landbruget. Og hvor få elektrisk drevne traktorer, som de traditionelle traktor fabrikker fremstiller. Det vil være nemt at forsyne en elektrisk traktor med strøm fra gården, hvad enten gården selv producerer elektriciteten eller ej. Hvorfor sker der næsten ingenting på dette område? Tænk en traktor, som ikke larmer og forurener. Jeg har kun hørt om elektriske traktorer i Californien, og de er få og små. Det kan selvfølgeligt gøres meget bedre. Det er åbenlyst, at der skal sættes ind her, fordi et eller andet blokerer for en sådan udvikling.
Denne forhindring er muligvis i øjeblikket batterierne til traktoren. Der er jo et tilsvarende problem for store lastbiler. En brint drevet traktor er derfor muligvis et brugbart alternativ, hvad enten drivkraften er elektrisk fra brændselsceller eller der anvendes en forbrændingsmotor, som for eksempel Toyota udvikler i øjeblikket til biler.
Det er sandsynligvis muligt at give støtte til en sådan økologisk og elektrisk omlægning af landbruget i Danmark uden at bryde EU love, fordi det sikrer klima og miljø. Og fordi det ikke vil være en permanent støtte ordning. Det vil være en støtte alene til omlægning.
Når vi tager i betragtning, at klima krisen er ganske alvorlig og der er udsigt til store oversvømmelser i kystområderne. Og at havene forsures af kuldioxid forurening. Hvorfor diskuterer politikerne på Christiansborg så ikke obligatorisk omlægning til økologi og elektrificering af landbruget? Og hvorfor sparker landbruget ikke til sig selv? Økologi og elektrificering, tak. Så hurtigt som muligt. Og højere diger på Lolland og Falster.
Læs om aftalen her (Altinget).
Læs om aftalens ringe forbedringer af vandmiljøet her (Altinget).
(Aftalen sikrer ikke, at Danmark kommer i mål med EU's vandramme direktiv.)
Læs her om Monarch's el traktor
(Interesting Ingeneering - se billedet).
Læs også en evaluering om elektriske traktorer i landbruget
(Modern Farmer).
Læs her om John Deere's autonome robot traktor - en stor og stærk elektrisk traktor på 500kW
(Se billedet øverst i artiklen. John Deere er godt i gang med udviklingen;
men firmaets traktorer er som Apple computere og Tesla biler - alt sker på
firmaets præmisser, GPS og software er på ekskusiv licens; ingen ret til
selv at reparere traktoren - og redskaberne - eller at redigere i softwaren.
Det duer selvfølgelig ikke. Så også her er lovgivning meget tiltrængt.)
9. oktober, opdateret den 10. oktober 2021.
Nu skal alle i de tibetanske klostre i de besatte tibetanske lande tale mandarin-kinesisk med hinanden. Og alle lærebøgerne i klostrene skal også oversættes til mandarin-kinesisk. Det betyder formodentlig, at man også ønsker at eliminere det tibetanske alfabet. Men i hvert fald ønsker man ikke, at tibetanerne i fremtiden skal kunne læse tibetansk. Eller tale dette enestående sprog.
Det kommunistiske kinesiske imperiums ledere mener angiveligt, at mandarin-kinesisk er det 'almindelige' sprog i hele det kommunistiske kinesiske imperium, så det går ikke, at man taler et underligt uforståeligt sprog i yderområder af imperiet.
En ting er, at denne politik er en krænkelse af menneskerettighederne i de tibetanske lande. En anden ting er, at denne politik er en krænkelse af den kinesiske Grundlov. En tredje ting er, at denne politik næppe kan lade sig gøre rent praktisk. Men man presser hårdt på fra imperiets ledelse. Tibetanerne skal kinesificeres og ligesådan med de andre minoriteter i imperiet. Det er alt sammen meget sørgeligt og en skamplet på Kina. Danmark og EU bør reagere med sanktioner mod denne umenneskelige politik. Send panda'erne hjem til Kina! Og anerkend Taiwan som det 'andet Kina.'
Læs om det her (Tibetan Review).
Læs også den nye artikel (Tibetan Review).
(Læs i artiklen om, hvorledes et fremmed sprog i Tibet nu skal kaldes for 'nationalt' - det er angiveligt præsident Xi Jinpings mangel på tænkning, som er årsag til dette begrebs misbrug og overgeb på ret til at tale og læse sit eget sprog i sit eget land. Det er ren imperialisme.)
Kushinagar er byen, hvor Buddha Sakyamuni døde - eller opnåede det såkaldte Parinirvana - den endelige udslukning af al hans karma. Han døde angiveligt af et maveonde i en alder af omkring 83. Kushinagar er en af de 4 vigtige pilgrims steder for alverdens buddhister. Det er ikke så mange mennesker, som har været i byen, fordi den ligger lidt afsides og mangler hoteller og så videre af international standard. Men det ændrer sig måske nu. Kushinagar har nu fået en internationl lufthavn, så man kan flyve dertil direkte.
Foreløbig er det kun Sri Lanka Airlines, som beflyver byen. Men nu er lufthavnen åben, og man forventer en stigning i antallet af besøgende, pilgrimme og turister på 10% om året. Sandsynligvis vil Indian Airlines også beflyve stedet, så du kan flyve dertil fra New Delhi. Det vil i hovedsagen være asiatiske pilgrimme og turister, som flyver direkte til Kushinagar i fremtiden. Der er ingen nyheder om nye hoteller og så videre, men det skal nok komme.
Bodhgaya fik også sin egen internationale lufthavn for nogle år siden. Sarnath ved Varanassi har haft sin lufthavn i rigtig mange år, fordi det også er et hindu pilgrims sted. Lumbini fik sin internationale lufthavn for et par år siden, så nu kan du i princippet flyve til og fra alle de vigtigste pilgrims steder i Indien. Men du kan også tage særtoget 'Buddha express', som kører en rundtur til alle pilgrims stederne med sovevogne, spisevogn og al mulig luksus. Det er også sat i drift i år til pæne priser.
Læs om det her (India Times).
En støtte koncert for genopbygningen af Ka-Nying Kloster ved Bodhanath lidt udenfor Kathmandu i Nepal og Nonne-klosteret Nagi Gompa - skal afholdes
den 8. november 2021.
Billedet viser Tjødji Nyima Rinpotje; fotograf ukendt.
Ka-Nying Kloster blev oprindeligt sponsoreret af den 16. Karmapa for at Ugyen Tulku kunne få et ordentligt sted til sin familie og sit kloster i landflygtighed efter flugten fra Tibet i 1959.
Siden blev Ugyen Tulku's søn Tjødji Nyima Rinpotje leder af Klosteret efter sin fars død. Rinpotje er meget kendt som Dharmalærer over hele Jorden. Her i Danmark plejer han at afholde et sommer kursus på Gomde på Helgenæs ved Århus hvert år. I år blev det ikke til noget på grund af corona epidemien, men Gomde er oprettet til det samme. Klosteret ved Bodhanath blev rædsomt ødelagt ved jordskælvet i Kathmandu for nogle år siden. Så det blev nødvendigt at bygge et helt nyt kloster fra grunden. Meget er lavet, men der mangler også meget, fordi hele kloster komplekset var meget stort. Og projektet er selvfølgeligt også meget dyrt.
Så en række kunstnere giver nu en koncert for at få gang i sagerne og donationerne. Udover Steve Miller Band optræder også følgende kendisser: Norah Jones, Richard Gere, Laurie Anderson, Maggie Rogers og Jon Batiste (kendt fra 'The Colbert Show' på CBS, hvor han er orkesterleder). Du kan overvære det hele online via dette link:
https://mandolin.com/events/9851c438-01ee-41a9-aef5-f2587a25f0be
Arrangementet kalder sig for 'Wisdomsound' - ikke ligefrem en heldig titel. Lyden af visdom? Hvorfor har folk så meget besvær med ordet visdom? Hvis visdom har en lyd, må det være en nul-lyd, ikke? Nå, der er nok nogle, som synes at udtrykket Wisdomsound er smart, selvom det ikke er retvisende.
Billedet viser Steve Miller; fotograf ukendt.
Men arrangørerne har udsendt en presse meddelelse, hvor der står, at: "arrangørerne af 'Wisdomsound' er overbevist om, at Buddha's instruktioner angiver kraftige metoder [sanskrit: upayas] til at håndtere lidelse [eller elendighed], og til at lede folk til medfølende handling. I Ka-Nying Shedrub Ling Kloster og Nagi Nonnekloster bruger de ordinerede [personer] år på at udøve [og træne] disse kraftige 2500 år gamle metoder. Herpå underviser de i dem i Nepal, online og i 'Shedrub Mandala'ens' internationale netværk af centre og organisationer."
"Inspireret af Buddha's instruktioner om at tage sig af andre [sansende væsner] støtter Klosteret også social handling i Nepal; lige fra at sørge for verdslig skolegang for børn fra landsbyer [i nærheden]; og til at ofre madforsyninger til nødhjælps arbejdere i forbindelse med pandemien; samt støtte for kvinders sundhed og frigørelse."
Læs om det her (mxdwn).
Læs også om det her (American Songwriters).
Lyt her til Steve Miller ('Stranger Blues' med Peter Frampton).
Thomas Rohden er kandidat til regionsvalget i Storkøbenhavn for de radikale. Af en eller anden grund synes han, at Danmark bør afslutte officielt samarbejde med det kommunistiske kinesiske imperium, hvilket han gør opmærksom på i sine valgplakater. Her viser han både et billede af sig selv og det tibetanske nationale flag (se billedet for oven). Der forlyder ikke noget om, hvad det har med valgkampen i Hovedstads området at gøre. Regionen fører jo som bekendt ikke Kongerigets udenrigs politik, men Thomas Rohden synes altså alligevel, at emnet skal op at stå i valgkampen. Og tak for det. Vi elsker at vise det tibetanske flag, når vi kan.
Derfor har han også hængt plakater op ved det kommunistiske kinesiske imperiums ambassade. Men kort tid efter, at plakaterne var hængt op, blev de i følge Thomas Rohden 'stjålet' af personale fra ambassaden. Han har derfor efterfølgende hængt nye plakater op og anmeldt sagen til politiet, som nu efterforsker sagen. Udenrigsministeren har udtalt sin kritik af ambassaden. Ambassaden har udtalt, at den føler sig 'provokeret.'
Thomas Rohden er spidskandidat til Hovedstadens Regionsråd og er 25 år gammel. Han er formand for 'Dansk Kina kritisk Selskab' - hvilket sikkert forklarer, hvorfor han annoncerer for et uafhængigt Tibet, i stedet for at vise sin interesse for sygehuse, miljø i København og Nordsjælland og så videre. Men han har naturligvis ret: Kina's indblanding i alt muligt i Danmark bør stoppes. De danske virksomheder bør forlade Kina. Vi bør ikke købe kinesiske varer - eller ting og sager, som andre får lavet i Kina. Det er efterhånden temmelig meget. Så se at komme i gang, tak. Og nu vi er ved det, vil vi opfordre Gentofte Kommune til at omdøbe vejen ved Kina's ambassade til 'Mindevejen for et frit Tibet' eller 'Dalai Lama Alle'.
Læs om det her (TV2 Lorry).
Læs også om det her (Phayul).
Læs også om det her (Reuters).
Læs også om Kina Kritisk Selskab her (Dansk Kina Kritisk Selskab).
Læs også den forrige artikel om Tibets flag.
Læs også den forrige artikel om Kina.
31. oktober, opdateret den 7. december 2021.
Ligesom sidste år
vil Kadjy Mønlam foregå hos de forskellige klostre i Sikkim, Nepal, Indien og 'Le Bost' i Frankrig. Der vil foregå en 'live streaming' af ceremonierne fra Rumtek i Sikkim, hvor de fordrevne og derfor hjemløse munke fra det besatte kloster og nonnerne i Rumtek vil udføre dem i Shamar Rinpotje's tempel i nærheden af det ulovligt besatte Rumtek Kloster, men længere nede i landsbyen Rumtek. (Shamar Rinpotje's hus er blevet forvandlet til bolig for de hjemløse munke. Nonnerne har stadig deres eget kloster i landsbyen.)
Her er link til Mønlam i Rumtek live stream (Karmapa's netsted, den 6. dec.)
[Tid beregnes efter klokkeslettet i New Delhi, som er 4½ time før dansk tidsregning.]
Læs Karmapa's nye meddelelse her (Karmapa's netsted, den 26. nov.).
Læs om Kadjy Mønlam hos Le Bost i Frankrig her (Kundreul Ling, den 27. nov.).
7. november, opdateret den 29. november 2021.
Nu spreder corona virus smitte sig igen med stigende hyppighed, ikke bare i Danmark men over hele Europa. Det er alvorligt. Så for en sikkerheds skyld er der lukket
for alle besøg, foreløbigt indtil den første februar 2022.
13. december, opdateret den 21. december 2021.
Inger Støjberg er blevet dømt i Rigsretten for at bryde minister ansvarligheds loven. Dommen faldt mandag den 13. december. Hun skal 60 dage i ubetinget fængsel. Hun blev ikke dømt for at prøve på at beskytte mindreårige mod ufrivilligt ægteskab. Men hun blev dømt for ikke at tillade flygtninge ægtepar en individuel behandling i flygtninge centrene om deres ægteskabs lovlige gyldighed i Danmark. Disse ægtepar, hvoraf i hvert fald den ene var mindreårig, blev straks adskilt uden videre ved deres ankomst til Danmark. Rigsretten fandt, at det skete på ministerens direkte ordre. Det var et overgreb på deres rettigheder i følge dansk lov og international menneskeret.
Hvis Inger Støjberg dengang syntes, at loven var forkert udformet, burde hun have bestræbt sig på at ændre den. Hvis Inger Støjberg mente, at den internationale menneskeret var utidsvarende, burde hun have arbejdet for, at få Danmark til at ændre den - eller til at forlade konventionen om menneskerettigheder. Hun kan ikke tillade sig blot at ignorere disse love og rettigheder som minister. Det er selvtægt. Hun administrerede flygtningenes ankomst til Danmark, som om disse bestemmelser ikke var gyldige. Blot fordi hun var og er uening. Det var meget uansvarligt for en minister, som var betroet magtudøvelse på regeringens vegne. Derfor er der en minister ansvarligheds lov. Inger Støjberg er nu dømt for at have brudt netop den lov. Hun er kun den sjette person, som i hele demokratiets historie siden 1849 er blevet dømt for ulovligheder ved en dansk rigsret. Og nu er hun kun det femte folketings medlem, som er smidt ud af tinget på grund af uhæderlighed.
Inger Støjberg siger selv til TV Avisen den 21. december, at hun fortsat synes, at det er 'umoralsk' at lade 'barnebrude' opholde sig i Danmark uden at skille dem fra deres ægtefælle. Det er håbløst unuanceret. Og hun forholder sig ikke til sin dom om magtmisbrug. Og mindreårige er jo allerede beskyttet af dansk lov mod tvangs ægteskab. De skal blot protestere, og så kan de forlade ægtefællen. Så Inger Støjbergs angivelige 'holdning' handler ikke om moral, men snarere om hendes egen mangel på samme.
Inger Støjberg var minister for indvandring i den forrige 'rene' Venstre regering under Lars Løkke Rasmussens ledelse. Efter formands opgøret i Venstre blev Inger Støjberg næstformand i partiet. Hun har således længe været en fremtrædende politiker i Danmark. Det var temmelig kontroversielt allerede mens det skete, da hun som minister gav ordre til, at myndighederne skulle adskille ægtefolk, hvor i hvert fald den ene var mindreårig, straks de ankom til Danmark på flugt fra især krige og social uro i de muslimske lande i Vestasien og Nordafrika. Dansk lovgivning kræver som en undtagelse et 'kongebrev' fra myndighederne, hvis mindreårige vil giftes. Men tillader som standard ikke mindreåriges ægteskab. Er flygtninge blevet gift i udlandet som mindreårige, kræver både Forvaltnings loven og de internationale menneskerettigheder imidlertid, at sagerne behandles individuelt. Før ægtefællerne eventuelt adskilles og ægteskabet opløses.
Det var denne sidste ting, som Inger Støjberg så bort fra som ansvarlig minister - og som hun nu er dømt for, fordi det var magtmisbrug. Den ulovlige behandling af disse flygtninge forløb i hele 6 måneder, før det blev stoppet - af embedsmændene. Først da den socialdemokratiske regering blev dannet, blev der nedsat en kommission til at undersøge sagen. Da denne kommision var nået til et resultat om, at forholdene havde været klart ulovlige med et ansvar for ministeren, blev sagen rejst i Rigsretten.
Det er ikke almindeligt, at Tilogaard rapporterer om denne slags sager. Men Inger Støjbergs propaganda og mangel på fortrydelse gør det nødvendigt at påpege, hvad der er op og ned i denne sag. Fordi det handler om etik. Om at behandle folk ordentligt, når de er i myndighedernes varetægt. Tilogaard mener, at det burde være en domstol, som tager stilling til lovligheden af mindreåriges ægteskab i Kongeriget. Det er en uskik, at et ministerium kan træffe retsgyldige beslutninger i sager, som angår folks rets stilling.
Da de berørte ægtefolk alle var muslimer, kan sagen også opfattes som anti-muslimsk. Det er der sikkert mange, som gør. Selvom det på ingen måde er udtalt. Og det må formodes at ligge til grund for Inger Støjbergs popularitet på højrefløjen i dansk politik. Skønt flygtninge burde påkalde vores sympati og medfølelse med deres besvær og lidelser. Så derfor denne kommentar.
Naturligvis kan umyndige mennesker ikke indgå ægteskab i Danmark. Ikke uden 'kongebrev.' Er de gift i udlandet, før de ankommer til Danmark, skal deres ægteskabs gyldighed prøves. Myndighederne skal finde ud af, om disse mennesker er blevet tvunget til ægteskab eller ej. Og om ægteskabet kan sidestilles med en dansk bevilling af undtagelsesvis ægteskab for umyndige ved et 'kongebrev.' Hvis ikke, skal myndighederne opløse ægteskabet, når immigranterne har tænkt sig at tage varigt ophold i Danmark. Den afgørende hensigt er at forhindre tvangs ægteskaber - mens såkaldte arrangerede giftemål ikke nødvendigvis er ulovlige. Det helt afgørende er, om ægtefolkene selv ønsker at forblive i ægteskab, også i Danmark. Det er også vigtigt, at sådanne immigranter forstår deres ret til skilsmisse i Kongeriget. En sådan ret havde de ikke nødvendigvis i deres oprindelses land.
Men Inger Støjberg ville ikke tillade, at de problematiske flygtninge ægtefolk fik en individuel bedømmelse af deres status som lovformeligt gifte. De skulle bare skilles ad med det samme, hvad enten de holdt af hinanden eller ej. Hvad enten der var børn eller ej. Uanset at de ønskede at forblive sammen. Så myndighederne fik ikke bedømt disse menneskers eventuelle ret til at fastholde deres ægteskab, også efter danske rets principper for umyndiges undtagelsesvise ægteskab ved 'kongebrev.'
Det er bekymrende, at Inger Støjberg ikke vil erkende dette brud på loven. Og at hun ikke tager ansvar for den ulovlige behandling af disse ægtefolk. Det er en alvorlig sag om magtmisbrug, som retten har givet en alvorlig straf for. Så Inger Støjberg er ikke en helt eller noget lignende. Hun var blot en uredelig forbryder, enøjet og stædig - selv efter dommen. Selvom straffen ikke var særlig hård.
Den yderste højrefløj i dansk politik støtter stadigvæk Inger Støjberg, selvom hun nu officielt har begået lovbrud ved dom i Rigsretten. Selvom hun skal i fængsel som følge. Disse højre nationalistiske partier går ellers ind for lov og orden, men det gælder altså ikke for 'deres egne.' Det plejer ikke at være en vinder sag, når man åbenlyst støtter en forbryder. Det virker jo selvmodsigende. Også på højre nationalistisk sindede mennesker.
Folketinget har nu vedtaget (den 21. december), at Inger Støjberg er uværdig til at sidde i tinget. Hermed er hun smidt ud af Folketinget. Det er også den lovbefalede standard i kommuner og regioner, når der uddeles fængsels straf til et medlem. Det er kun i Folketinget, at en sådan sag skal til afstemning. Så hun har nu forladt tinget i vanære.
Inger Støjberg var hidtil løsgænger i Folketinget, fordi hun tidligere forlod Venstre. Hun var utilfreds med at være sat fra bestillingen som næstformand i partiet. Hun blev afsat, fordi denne sag om magtmisbrug blev bragt for rigsretten. Venstre ville ikke have hende som næstformand, mens hendes sag blev behandlet i retten, fordi det kunne misforstås som utidig støtte til hende i sagen. Hermed gik Jakob Ellemann-Jensen endelig i karakter som formand for partiet og udviste korrekt lederskab og sund etik. Det blev Inger Støjberg vist fornærmet over. I hvert fald forlod hun Venstre. Hvad hun vil lave i fremtiden, vides ikke. Dansk Folkeparti er næppe hendes stil. Selvom hun står for en stram udlændinge politik, er der jo også helt andre - og måske vigtigere - politik punkter, for eksempel Europa, økonomi og landbrug, hvor hun hidtil har stået for en helt anden politik end Dansk Folkeparti.
Inger Støjberg sad jo ikke alene i den daværende regering, da magtmisbruget fandt sted. Især Lars Løkke Rasmussen må antages at have forsømt sit ansvar som statsminister dengang. Så Inger Støjbergs vanære deles i høj grad med alle de, som ikke blandede sig i hendes lovovertrædelser. Der hviler således også en skygge over flere andre, som kunne have forhindret magtmisbruget. Der er derfor lagt op til endnu et opgør i Venstre, hvor flere formodentlig retskyndige politikere ikke mente, at magtmisbruget var ulovligt. De sidder nu med røde ører. 25 dommere retviste dem, og kun en dommer gav dem ret.
Lars Løkke Rasmussen har ikke taget noget ansvar på sig for at undlade at gribe ind i sagen, da den stod på. Det burde han sikkert have gjort. Og Rigsretten har heller ikke taget stilling til det spørgsmål, fordi der ikke var anklager mod ham. Og han har heller ikke leveret nogen undskyldning for sin undladelse. Så hans rolle er egentlig uopklaret; ligesom vi ikke ved hvilken rådgivning, han modtog, mens ulovlighederne forgik. Interessant nok er også Lars Løkke Rasmussen gået ind for, at Inger Støjberg er uværdig til at sidde i Folketinget. Men da han ikke længere er i partiet Venstre og næppe kommer til at spille nogen nævneværdig politisk rolle i fremtiden, må vi antage, at han ikke stilles til ansvar for hans manglende indgreb.
Men det er værd at overveje, at hvis han havde grebet ind, straks ulovlighederne begyndte, var der aldrig kommet en Rigsrets sag. Og så var Inger Støjberg stadig næstformand i Venstre, sandsynligvis.
Men nu har Venstre til gengæld en chance for at rette op på dårlig tænkning, fløjkrig og ekstremisme. Måske kan partiet genopdage den social-liberale humanisme som en politisk kraft og ledetråd. I stedet for blot at gå efter magten.
Læs om partiet Venstres rolle i sagen her (Altinget).
Inger Støjberg slut som kommandør af Dannebrogordenen (Altinget).
Den tidligere minister og det tidligere folketingsmedlem er slettet fra listen over 'riddere' af Kongehuset. Det er en almindelig følge af at blive idømt en fængsels straf; Inger Støjberg fik sin høje orden i 2011. Men hendes kors, bånd og stjerner var kun til låns.
2. december, opdateret den 19. december 2021.
Tilogaard har fået nyt design. Dharmahjulet er nu lavet i et nyt format med lidt andre farver og med en ny tegning. Det er ikke væsentligt forskelligt fra det gamle, men forandring fryder jo en gang i mellem. Dharmahjulet skal passe til alle siderne på netstedet, hvor der også jævnligt sker ændringer. Dharmahjulet er ikke så stort de fleste steder, så det er faktisk svært at få gjort helt rigtigt.
Sådan er det også med alle de andre fotos og tegninger på digitale medier. Problemet er pixlerne - de små firkantede enheder, som tilsammen udgør hele skærmbilledet. De er som firkanter netop kantede - og dermed zig zag formede, når en linje er skrå eller buet. Det betyder, at der skal særlige teknikker til for at få billeder og tegninger - og selv bogstaver - til at få glidende overgange og skarphed. Hertil kommer begrænsninger i computer programmerne, som gør, at der skal efterbehandles, når fotografierne er blevet gjort skarpere. Så skal farverne i reglen korrigeres også. Kort sagt. Der er meget arbejde med det hele, for at få det til at se godt ud.
Dharmahjulet plejer også at pryde nogle af artiklerne på netstedet i sin traditionelle og lidt mere omfattende form med en stråleglans og blafrende silkebånd, hvilende ovenpå en lotus. Og omgivet af de to hjorte fra dyreparken i Sarnath, hvor Buddha Sakyamuni drejede Dharmahjulet første gang. Så dette symbol har også fået en opdatering. Denne type Dharmahjul er almindeligvis en gengivelse af en tilsvarende skulptur i forgyldt bronce, som for eksempel ses over indgangen til buddhistiske templer - helt oppe på taget.
Det oprindelige og ret store Dharmahjul som baggrunds billede på nogle af siderne, er bevaret med navnet 'Tilogaard' - fordi det fungerer ganske godt, hvor det bruges.
Det findes desuden som et rødt oprindeligt Dharmahjul for Tilogaard, som også bruges til breve. Disse tidlige Dharmahjul design har ikke anandachakra i farver i hjulets nav, men blot tegningen af de 3 sammen-strømmende dråber. Det farvelagte anandachakra symbol er drejet i respekt for Shamar Rinpotje, så den røde farve er øverst. Det er blot en detalje, som gør forskel fra de andre steder, hvor dette symbol også bruges på internettet af andre.
Den nye font er den gamle - det vil sige 'Georgia' - som også blev brugt for et par år siden. Det er en meget læsevenlig skrifttype, som de fleste har på deres computer. Den er da også pæn, men først og fremmest er denne skrift type en af de mest skarpe uden grå zoner. Den har også varieret tykkelse af stregen og serif'fer. Begge ting gør læsning nemmere. Hvad skrift typer angår, er også linje afstanden øget for at lette læsningen. CSS og HTML koderne er blevet forenklede over hele netstedet, hvilket du dog næppe vil mærke noget til. Det gør det blot nemmere at redigere lay-out og design.
To lokale nepalesiske buddhister, Shreesma Shakya og Ang Dolma Sherpa, som er tæt knyttet til Bodhanath stupa'ens traditionelle administratorer, fik lavet en øko aktions kommite. Efter et års lobby arbejde på de ansvarlige omkring stupa'en, fik de succes. Så nu er alle nylon bedeflagene, som plejer at pryde stupa'en i de fem farver i lange guirlander fra Stupa'ens top, erstattet af hvide bedeflag af bommuld. Lokale buddhister har finansieret bedeflagene. Ang Dolma Sherpa er meget behændigt indehaver af et firma 'Utpala Crafts' - som netop laver øko bedeflag. Så nu kan det være, at alle de andre fabrikanter også skifter til at lave øko bedeflag i Nepal fremover.
Bodhanath stupa administreres af Newar buddhister, den traditionelle Mantrayana Dharma i Nepal dalen. Det er en Newar tradition at skifte flagene nu i december.
De gamle nylon flag blev normalt brændt af, når de var taget ned efter et års brug på stupa'en. For at undgå den forurening - og for at bringe religiøs praksis på linje med økologiske principper - er bedeflagene nu skiftet ud. Det skaber ikke dioxiner at brænde bommuld af. De to aktivister håber på at inspirere de mange klostre i Nepal til at gøre noget tilsvarende. Det menes, at omkring 2½ million nye bedeflag blafrer i vinden hvert eneste år i Nepal alene. De udskiftes traditionelt blandt tibetanere til Losar dagen. Næste år er det den anden og tredje marts, hvor års skiftet finder sted. Det kan så være, at vi også ved den lejlighed vil se mange flere hvide bedeflag i hele Nepal. Nu er det jo også muligt med naturlige farver at farve bedeflagene, så måske kan de 5 farver også finde anvendelse, men det ser meget rent ud med de mange hvide flag på stupa'en, må man sige.
Flagene vil blive hængende på stupa'en indtil december næste år, da man kun skifter bedeflag en gang om året. Måske kommer der så 5 farver på flagene igen til næste år med øko farver. Kathmandu er en utroligt forurenet by. Især er luft foureningen alarmerende usund. Ligesom på praktisk taget hele Ganges sletten syd for Nepal. Forhåbentlig er dette tiltag blot det første i en lang række, som vil nedbringe forureningen i Nepal. Kathmandu ligger ligesom i en gryde, omgivet af bjerge til alle sider, så den urene luft har svært ved at blive udskiftet.
Læs om det her (Online Khabar, nepalesisk nyheds portal).
24. december 2021, opdateret den 7. januar 2022.
Formand for 'Ældre Sagen' Bjarne Hastrup (se billedet) beklager sig til 'Altinget' over, at folkepensionen ikke følger med inflationen og energi priserne. Det bliver meget svært for de små inkomster, siger han. Folkepensionen var oprindeligt planlagt til at stige med 2,3%, men det blev kun til 1,2% i den vedtagne lov. Der er brug for en vinterpakke, siger han, til at dække folkepensionisternes ekstra udgifter.
Ældre Sagen skrev på sit netsted, at Finansministeriet forventer prisstigninger i hele 2022 på ikke mindre end 4%. Så der er tale om en realløns nedgang for folkepensionisterne i 2022 på godt 3%. Hertil kommer, at man nok ikke har medregent de høje energi priser i denne vinter. Man skulle ellers forvente, at et 'rødt' flertal i Folketinget ville sørge godt for de gamle, som ikke har en arbejdsmarkeds pension at stå imod med. Der er nogle, som har sovet i timen, lader det til.
Mette Frederiksen, vores kriseramre statsminister, har i sin nytårstale lovet en ny ældrelov. Så kan vi jo håbe, at det betyder forbedringer for folkepensionisterne. Men endnu er der ikke kød på forslaget. Vi skal starte helt forfra med lov om ældrepleje, siger hun, og lover værdighed, enkelhed og simple regler. Men hun har jo ikke sagt, at folkepensionen vil stige, at ekstra varme og energi udgifter vil blive dækket, eller at boligstøtten bliver bedre. Men vi har da lov at håbe, selvom en ny lov jo ikke i sig selv betyder forbedringer. Djævlen plejer at gemme sig i blandt detaljerne. Djævlens navn er: det må ikke koste noget.
Det lyder jo godt med værdighed, men det vil være langt bedre med rettigheder.
Læs om det her (Altinget).
Sidste nyt:
Lisbeth Knudsen foreslår en 'ældrekommission' i stedet for populisme (Altinget, 7. jan.).
Forringede klagemuligheder for de ældre i 'fri kommunerne' Langeland, Middelfart og Viborg (Altinget, 7. jan.).