|
|
|
|
Erik Pema Kunsang får Khyentse Foundation pris
Khyentse Foundation Fellowship pris gives for Eriks glimrende oversættelser af flere betydningsfulde bøger
|
|
|
Sempa Dordje's ligbrænding
Professor Sempa Dordje fra KIBI døde i juli - nu er hans lig brændt af ved en stor ildpudja
Læs om det her (med mange billedeer fra Karmapa's netsted).
|
|
|
Lodjung kursus i Himmerland
|
1. oktober, opdateret den 7. oktober 2022.
Når folk får hjertestop, begynder de faktisk at dø, selvom de lidt senere bliver genoplivet. Dette sker oftere og oftere, takket være moderne medicinske metoder, teknik og lægemidler. Så de såkaldte 'nærdøds oplevelser' er virkelig oplevelser af de indledende faser af døds processerne (tibetansk: bardo'erne).
Den første bardo kaldes for dødens mellemtilstand, som varer fra ophør af åndedrættet til alle livs processer i det levende væv har forladt kroppen. Denne bardo er almindeligvis meget behagelig og en slags frydefuld kulmination på hele livet. Derfor karakteriseres sådanne oplevelser ofte af en ekspansiv glæde eller henrykkelse; oplevelser af stor lykke og knivskarp bevidsthed eller klarhed i sindet. Dette har naturligvis medført en stor interesse blandt videnskabsfolk om, hvad der sker i disse tilstande, og hvad det måtte betyde for vores forståelse af liv, død og bevidsthed (sanskrit: vidjñana).
Senest en artikel fra Nautilus, det filosofiske online magasin i USA. Her skrev den bidragende redaktør Kristen French blandt andet dette:
"The 2022 paper in the Annals of the New York Academy of Sciences [beskriver denne nye form for tænkning]. Among other things, the authors proposed a new name for the NDE [nærdøds oplevelser]: 'recalled experiences of death', or REDs, to limit the field to the study of just those experiences that occur when someone is in critical condition, or a near-death state, such as cardiac arrest, when the brain no longer receives blood and oxygen."
"Parnia [en af forskerne i seminaret] told me the new name was meant to reflect the authors’ belief that near-death experiences actually happen after someone is dead. 'What we’re saying is science is showing you that death is not the end that we thought,' Parnia said. 'It’s almost like a new, uncharted, unexplored territory'.”
"The group also identified 51 core features, or themes, of REDs. These include 'separating from the body', 'realization of having died', 'a higher purpose: I wish I had known', and 'loss of fear and death'. These experiences, the paper states, are characterized by 'a paradoxical lucidity and a heightened sense of consciousness, awareness, and well-structured thought processes, typically without external or visible signs of consciousness'. In a supplement to the paper, the authors allow the possibility that consciousness 'is a separate entity that, while undiscovered by science today, is not produced by conventional brain cell activities'.”
Disse betragtninger har selvfølgelig medført spekulation. Nogle mener, som nævnt i tidligere artikler her på nyhedstjemesten på Tilogaard, at det betyder, at bevidstheden befinder sig i en alternativ dimension af sind, som ikke kan måles, vejes og i øvrigt sættes i forbindelse med de alment kendte dimensioner om ting, nemlig højde, længe, bredde og tid. Det fører så tilbage til det grundlæggende store problem for al videnskab, nemlig hvad er bevidsthed (sanskrit: vidjñana) egentlig for en størrelse? Det er der jo ikke noget ordentigt svar på - og slet ikke i en videnskabelig forstand.
Så hvad skal man tro? Svaret er naturligvis, at vi skal ikke tro noget som helst. Vi bør være åbne i sind og hjerte om emnet - og med sådan indstilling studere teorierne om tilstandene mellem død og genfødsel, tibetansk: bardo'erne. For os i Vesten er der helt naturligt tale om teori, indtil vi selv vil opleve disse tilstande. Når vi så oplever dem, vil de virke særdeles anderledes end en hvilken som helst teori om dem! Husk det nu - du må have lov til at blive overreasket, når du dør. Som moderne menneske, er overraskelse det eneste, som du med rette kan forvente ved døden. Også overtroiske mennesker vil helt naturligt ikke kunne undgår at blive overraskede, når de skal dø. Fordi en ting er at høre om det - en ganske anden er at blive udsat for det.
I mellemtiden kan du med fordel forholde dig til din egen angst for døden; dit potentiale for panikangst; din mulighed for at opleve og lide under eksistentiel angst. Det er alt sammen navne for den instinktive angst for tilintetgørelse, som ellers betegnes som dødsangst; det er en af livets betingelser, at alle vil opleve den på et eller andet tidspunkt, og når det sker, vil sådan angst dominere sindet eller bevidstheden på yderst usunde, nærmest besættende og voldsomme måder. Hvad vi kan lære af beretningerne om 'nærdøds' oplevelser, er at efter hjertestop er der ingen angst. Den er væk og borte ved hjertestop - tilsyneladende.
Det er bemærkelsesværdigt, men det er også muligvis blot det almindelige eller normale. I vores næste liv vil vi blive genfødt under lignende omstændigheder som i dette liv, når vi har levet et almindeligt liv, som de fleste gør. Men nogle mennesker opfører sig umenneskeligt. Det kan føre til andre genfødsler end i menneskers verden. Folk på vej mod meget negative genfødsler vil muligvis opleve stor angst, lidelse, sorg og græmmelse. Fordi de springer mellemtilstandene over og straks genfødes i et helvede. Sådan er teorien i hvert fald. Karma is a bitch, som det hedder på nydansk.
Men når hjernen altså ikke længere registrerer hormonsuppen i kroppen og sanseorganerne, vil der naturligt indtræffe en ro, fordi denne virksomhed er væk. Man vil føle sig lettet eller vægtløs, fordi man ikke mærker tyngdekraft og lufttryk. Den eksistentielle angst for tomhed, som er en følgesvend til at synes selv at være noget et eller andet, vil forkomme at fordampe, fordi angst-hormonerne ikke opleves længere. De almindelige oplevelser af ligesom vinde i kroppen, sanskrit: vayu, kan tilskrives hormonerne. Men i den første døds bardo opleves kun selve livsenergien i kroppen stadigvæk, fordi der stadig er liv i kroppens organer - selvom hjerte og hjerne er ophørt med at virke. Det er denne energi, som kaldes for prana på sanskrit. Sindet ligesom ridder på denne energi ved inkarnation - i følge teorien...
Det er på denne baggrund, at livets kulmination i døden kan forekomme frydefuldt glad, let, afklaret og opløftende. Ligesom et højdepunkt af alt, som du har oplevet. I følge teorien. Derfor vil vi alle have fordel af at tænke om og kontemplere dette emne som teori; for det er teori indtil vi selv er midt i det. Eller pludselig husker sidste gang, det skete.
Læs artiklen her (Nautilus online magazine, USA).
Læs også den forrige artikel om bevidsthedens faktiske virkelighed
og hvornår og hvordan et sansende væsen måtte have bevidsthed (?) (oktober 2021).
Læs videre i artiklen: Hjerne og bevidsthed.
Læs mere i artiklen: Angst for tomhed.
Den nye Karma Kadjy Kalender for 2023 er nu klar til trykning. Redaktionen beder om, at man henvender sig, hvis man ønsker sig et eller flere eksemplarer. De laver både en væg kalender til ophæng og en lommekalender.
Ved at udfylde en online formular på link'ket nederst i artiklen, kan du få kalenderen tilsendt.
Redaktionen benytter sig af dette formular princip for at fastslå, hvor mange de skal trykke. Sidste frist for tilmelding er den 8. november. Det betyder formodentlig, at trykningen går i gang herefter. Foretagendet er non-profit, så projektet er baseret på donationer. Du må derfor gerne sende mange penge - og du kan også få kalenderen gratis, hvis du ingen penge har. De har også et forslag til en rimelig pris, som dækker omkostningerne...
Når du har udfyldt online formularen, vil du blive kontaktet om hvad der videre vil ske og hvornår. Samt om betalings mulighederne.
Kalenderen bliver lavet i Indien, men distribueret fra Tyskland. Så der kommer ikke en pludselig ekstra told.
Læs om Karma Kadjy Kalender projektet her (Karma Kagyu Calendar).
Bestil Karma Kadjy Kalenderen 2023 her (Karma Kagyu Calendar).
22. november, opdateret den 23. november 2022.
Õslem Cekic;
fotograf ukendt.
Özlem Cekic har skrevet en artikel til Altinget om de anti-religiøse kræfter i partiet Enhedslisten. Hun skrev:
"Der er meget stærke kræfter i Enhedslisten, som er anti-religiøse."
"Det er ikke nok at kende de usynlige koder, danmarkshistorien eller Karl Marx for at være en del gruppen. Der er en uskreven norm i partiet om, at man tror på, at religion er et opium for folket, og at det store fjendebillede ikke alene er kapitalismen, men også Gud."
Enhedslisten er nok ikke det eneste politiske parti, som har problemer med religiøse medlemmer. De religiøse mennesker bliver så nemt anset for overtroiske - og derfor upålidelige. Det er der naturligvis tit noget om, hvad angår en masse mennesker - og ikke kun de religiøse - nemlig at mennesker har fordomme om alt muligt. Og det påvirker deres politiske og etiske holdninger på paradoksale måder, så selv progressive holdninger parres med overtroisk reaktion. Eller facisme. Problemet er enøjet fordom kombineret med manipulation og propaganda; og ikke religion som sådan. Typisk er det især på begge yderfløje i politik, at sådanne problemer opstår, mens de religiøse mennesker i midterpartierne i reglen er mere bløde og kompromis søgende.
Især grundtviganerne har stor indflydelse i midterpartierne i Danmark på grund af deres pragmatisme og højskole tilhør. Men der er også en levende religiøsitet i Kongeriget, som ikke hører hjemme i nogen gruppe, men kommer fra personlige religiøse oplevelser. Oplevelser af en sådan karakter, som ophæver de almindelige fordomme. For sådanne mennesker er Gud ikke en teologisk begrebs dannelse, men et sprogligt udtryk for livet selv, som jo i sin natur er dybt mystisk.
For Buddhisterne er der personlige oplevelser af Bodhicitta, som pludselig vælder frem og griber den enkelte med sin store medfølelse, kærlighed og forståelse af tomhed - helt uden ord. (På sanskrit: karuna, maitri og sunyata.)
Det er fra sådanne moderne religiøse mennesker, at der opstår en dybtfølt etik, empati og et særdeles progressivt spirituelt perspektiv i al politik og samfundsliv. Det er den slags mennesker, som alle de politiske partier har brug for til at inspirere og vejlede humanistisk politik og filosofi i dagens Danmark - i stedet for den golde materialisme, umoralske kapitalisme, overdrevne grådighed, udtalte selvtilfredshed, store ligegyldighed, overvældende dødsangst og instinktive foragt for andre.
Det er naturligt at leve med et rent materialistisk udsyn, hvor religiøsitet anses for gammeldags og vildledende. Ikke mindst fordi religion har været brugt i århundreder til at undertrykke almindelige mennesker både spirituelt, økonomisk og politisk. Men sådan materialisme er i sagens natur både urealistisk - og overtroisk. Fordi denne anskuelse mangler forståelse for, hvad sindet er. Og hvilken ikke-fysisk dimension, som sindet befinder sig i.
Ret derfor den skeptiske sans mod de religiøse organisationer og traditioner; og anerkend de ægte religiøse mennesker, som måtte have haft deres personlige erfaringer, som ændrede deres liv på en overordentlig positiv måde og gjorde dem uselviske og altruistiske overfor alle andre. Når nogle føler sig berørt af 'Guds hånd' - tænker de ikke på, hvad deres sind mon er for noget. De tænker på, hvad Gud er for noget og hvorfor denne 'berøring' ændrer deres udsyn og giver dem evne til at elske alle sansende væsner. Og hvor herligt, det føles. Det er OK, da det er resultatet, som tæller. Det er kun buddhisterne, som straks kigger på deres sind, som kan manifestere sådanne oplevelser. Og naturligvis de muslimske sufi'er, som også søger at ophæve dualismen i deres sind...
Læs Özlem Cekic's artikel her (Altinget).
1. november, opdateret den 10. december 2022.
Billedet viser Kadjy Mønlam i Bodhgaya fra 2013
Dette års Kadjy Mønlam bliver ikke afholdt i Bodhgaya. Karmapa mener ikke, at det ville være helt sikkert på grund af corona epidemien. I stedet vil ceremonierne og recitationerne foregå online, hvilket du kan følge via streaming fra Rumtek i Sikkim.
Karmapas munke afholder Kadjy Mønlam i Shamarpa’s hus i Rumtek, hvor de bor i dag. Disse munke blev smidt ud af Rumtek Kloster for godt 30 år siden af Situpa’s munke og nogle hvervede banditter fra Gangtok batalt for af kinesere fra Taiwan - med lokal regeringens og politiets velsignelse og beskyttelse. Regeringen og politiet var også blevet bestukket af disse kinesere.
Retsagen omkring den voldelige og ulovlige besættelse af selve Rumtek Kloster er gået i stå på grund af politiske forviklinger. Det er en trist historie, men munkene har det godt.
Den streamede Kadjy Mønlam fra Rumtek foregår samtidigt med et helt tilsvarende program i en række andre klostre i Indien, Nepal og Le Bost i Frankrig; ligesom i de sidste to år, hvor corona epidemien har hærget.
I forbindelse med denne nyhed, meddeles det fra Karmapa, at han sandsynligvis kommmer til Europa næste sommer.
Alle de nærmere detaljer om online streaming’en finder du her på dette link.
Læs om Karmapa Thaye Dordje's tanker om Kadjy Mønlam her (Karmapa's netsted).
29. december, opdateret den 30. december 2022.
I en artikel i The Atlantic gør Alexander Raikin, artiklens forfatter, opmærksom på, at den canadiske lov fra 2016 har gjort det muligt for folk, som ikke får den nødvendige sundheds hjælp og behandling, at søge døden i stedet. Loven har ikke blot til hensigt at give uhelbredeligt syge mennesker mulighed for en værdig død, når det var sådan, de ønskede det; alle har ret til selvmord som en menneskeret. Hvis man ønsker at slå sig selv ihjel, kan folk i Canada nu få en læge til at give en dødelig injektion - uden de store problemer.
Generelt må folk jo selv bestemme om de vil leve eller hvad. Men tilsvarende generelt, er det en rigtig dårlig ide at begå selvmord. Det er derfor også en dårlig ide at få hjælp til det. Men det værste er, hvis folk opfordres til at tage sig selv af dage, fordi de ikke kan få den rigtige, helbredende eller palliative behandling. Eller hvis de befinder sig i dybe sociale problemer, er hjemløse eller i eksistentiel krise. Eller fordi de mangler forsikring mod sygdom og så videre. Eller fordi folk har en ubetalelig gæld. Det er en katastrofe, når noget sådant er årsag til selvmord, hvad enten en læge assisterer eller ej.
I Canada har de nu nogle års erfaringer med assisteret selvmord, og de viser ret blandede resultater. Retten til assisteret selvmord løser ikke de eksistentielle, de sociale eller fattigdoms problemer i samfundet. Der skal med andre ord en meget stor indsats til for at motivere folk til at lade være med selvmord - og samtidigt hjælpe dem til det, hvis de virkeligt ønsker at dø - og ikke har fortrudt i morgen.
Dette emne er endnu en god grund til at sørge for et ordentligt sundhedsvæsen i Danmark; en ordentlig politik for hjemløse og psykiatri; en ordentlig politik for fattige - og mere samfundssind og hjerte overfor fremmede og udstødte. Deres liv kan være i fare.
I Danmark har vi endnu ikke den slags love. I Canada er loven meget lidt begrænset, hvilket har gjort det nemt for rigtig mange mennesker at søge døden gennem dette regerings program. I Danmark bør vi begrænse assisteret selvmord til mennesker, som ikke er i stand til at slå sig selv ihjel på grund af fysiske handikap. Den generelle holdning bør fortsat være, at folk på lovlig vis kun kan slås ihjel ved deres egen handling. Eutanasi bør kun autoriseres for lammede mennesker, som virkeligt med sikkerhed selv ønsker at dø. Assisteret selvmord bør af samme grund kun kunne behandles og vedtages i byretten, før den kan gennemføres. Ellers er det en form for stats autoriseret manddrab, som vil invitere til magt misbrug hos diverse myndigheder. Der er vist ikke mange, som ønsker at bevæge sig i en sådan nogle gange mørklagt retning.
Der vil dog stadig være mange tvivlsomme tilfælde, for eksempel ved demens, galskab og i øvrigt hvad angår umyndige mennesker. Det bliver svært at forholde sig til i en lov, hvis en umyndig eller en umyndiggjort ønsker hjælp til selvmord. Vedkommendes værge bør ikke beslutte den slags. Det bør give anledning til, at der søges kvalificeret rådgivning udenfor systemet. Måtte det blive nødvendigt med en beslutning, bør det være en dommer, som træffer den. Under alle omstændigheder er det ikke staten, som skal bestemme om folk skal leve eller dø. Men det er statens opgave - eller regionernes og kommunernes - at hjælpe folk i nød.
I Danmark halter denne indsats især, hvad angår de gale og hjemløse; det kan undre fordi langt de fleste danskere ønsker, at disse mennesker skal hjælpes af samfundet. Men de gale og hjemløse får ikke den hjælp. som de virkelig har brug for.
Læs om det her (The Atlantic).
31. december 2022, opdateret 5. januar 2023.
Luding Rinpotje
Den kendte Sakya mester Luding Khenchen Jamyang Tenpei Nyima Rinpoche er død den 29. december i Bodhgaya, Indien. Han blev 91 år gammel. Luding Ripotje var en af Karmapa Thaye Dordje's Dharmalærere.
Luding Rinpotje var et usædvanligt overhoved for Ngor traditionen indenfor Sakya Skolen. Han var det 75. overhoved, skønt han kun burde have holdt den titel i 3 år, beholdt han den i 45. Det skyldes det kommunistiske kinesiske imperiums besættelse, undertrykkelse og religiøse forfølgelse i Tibet, som fik mange tibetanere til at flygte til Indien i 1959, da drab, fængslinger og ødelæggelser blev for omfattende og systematiske. Det var derfor svært at opretholde de gamle Sakya traditioner og institutioner selv i eksil. Luding Rinpotje slog sig ned i Gangtok i Sikkim, hvor han genetablerede Ngor traditionens kloster. Senere oprettede han også et kloster i Dera Dhun i Indien, hvor han for det meste opholdt sig.
Læs om det her (Buddhist Door, Hongkong).
Læs også Karmapa's mindeord (Karmapa's netsted).
Læs også den forrige artikel (november 2020).
|
|
|
Basuria - et ukendt land i Østasien
|
Jeg har fået en ny computer. Det er en laptop med OLED skærm, som giver utrolige farver med dybde og klarhed - og som beskytter mine gamle øjne lidt bedre end den gamle computer, som nu er 10 år eller mere. Computeren er helt ny, men på tilbud til nærmest halv pris, så jeg kunne ikke modstå at købe den.
Nu oplever jeg farverne på Tilogaards netsted med en ny dybde og mætning. Jeg håber, at også du, kære læser, har en OLED skærm, mens du læser dette, så du kan nyde farvernes dybde og mætning.
Men så bemærkede jeg jo, at anandachakra symbolerne, som bruges på titellinjen for oven på netstedets sider og mange andre steder som symbol for Tilogaard - ikke var helt i 'sync' - som det hedder på nydansk - med netstedets øvrige farver. Så jeg blev kreativ.
Jeg bemærkede også, at anandachakra, som jeg hidtil har benyttet på netstedet, ikke var præcist tilskåret i kanterne. Det er jo meget nørklet at lave og tager lang tid. Men det skal jo til. Så nu er arbejdet gjort, farverne er også korrigeret - og der er nye anandachakras over det hele - også i selve Tilogaards Dharmahjul.
Læs også den forrige artikel om 'sidste nye design' her (december 2021).
(Bemærk, at det er det nye anandachakra, som vises i den gamle artikel,
fordi symbolet er blevet ændret overalt på netstedet. Det er nu en gang
en nem måde at ændre billeder - uden at skulle rette hver eneste side.)
Det eneste buddhistiske land i Europa hedder Kalmykia; en ørken og steppe stat. Her bor Kalmykkerne, som tidligere var kendte som Dzungar Mongolerne. De blev undertrykte af Manchu kejseren fra Kina i 17 hundrede tallets Centralasien og flygtede til den sydlige Volga region i Rusland ved det nordlige Kaspiske Hav. Sidenhen blev de kendt som Kalmykker og blev en delstat i den russiske føderation. De fleste i landet er buddhister.
Det religiøse overhoved hedder Telo Rinpotje (se billedet), som er fra Gelug traditionen. Han har endelig taget mod til sig og udtalt sin afstandtagen til Putins krig mod Ukraine. Det har han gjort i sikker afstand fra Mongoliet. Her er han angiveligt på besøg for at hjælpe de landflygtige Kalmykker, som forsøger at unddrage sig indkaldelse til den russiske hær. Der menes at befinde sig omkring 12.000 sådanne unge mænd i Mongoliet lige nu.
Telo Rinpotje udtaler, at "Rusland er agressoren og Ukraine var berettiget til at forsvare sig [mod invasionen]. Jeg tror, at [krigen] er forkert; det er en unødvendig krig." Læs mere på link'ket for neden.
Læs om det her. (Radio Free Europe Radio Liberty).
25. september, opdateret den 28. oktober 2022.
Så blev der udskrevet valg til Folketinget, som alle havde forventet. Muligvis fordi de Radikale alligevel ikke var opsat på at gå med i Mette Frederiksens regering med de dårlige meningsmålinger, som de oplever for tiden. Men de Radikale har meddelt, at de ønsker efter valget at være med i en regering 'hen over midten' i dansk politik. Det ønsker Lars Løkke Rasmussen også - tilsyneladende - så det kan blive til noget helt nyt, hvis disse tre partier danner regering efter valget. Lige nu lader det til, at Socialdemokraterne kun kan fortsætte i regering, hvis Lars Lykke Rasmussen lægger mandater til. Men ligegyldigt hvem, som danner regering, vil de næppe indføre de nødvendige reformer, som er så hårdt tiltrængt i Danmark.
Der er inflation, krig i Ukraine og at folk har svært ved at kunne betale deres regninger denne vinter. For at tilgodese alle disse problemer er det slet ikke nok med forskellige former for støtte. Selvom det naturligvis vil hjælpe lidt. Der er brug for store reformer. For eksempel priskontrol og profit begrænsninger i det 'frie' marked. Men den er også helt gal med statens finans struktur.
Dansk politik ligger under for at meget stort pres fra økonomerne i Finansministeriet. Dette ministerium er lykkes med at kunne styre dansk økonomi uden ordentlig demokratisk ledelse. Det er slet ikke nok, at finansministeren er folkevalgt - eller statsministeren. Man har helt overlagt taget den økonomiske magt fra Regionerne og kommunerne.
Regionerne har mistet retten til at udskrive skatter, som de tidligere amter kunne gøre. Resultatet er, at regions politikerne får lov til at stå med ansvaret for dårlige forhold på hospitalerne, mens de økonomisk ansvarlige ikke får nogen særlig kritik. Selvom folk anser sundheds politikken for en sundheds forsikring, som burde dække ordentligt. Det gør den bare ikke. Så regionerne bør blive ansvarlige for deres egen økonomi og kunne udskrive skatter til at dække udgifterne til sundheds forsikringen af os alle.
Kommunerne har stadigvæk formelt magt til at udskrive skatter, som de måtte ønske. Men hvis den samlede kommuneskat stiger, bliver udvalgte kommuner straffet med gebyrer fra Finansministeriet. Der er således ikke fri skatte udskrivning hos kommunerne længere. Så mange kommuner er ikke i stand til at finansiere deres sociale udgifter, som de i øvrigt er pålagt af Folketinget. Det er ansvars tilsløring foretaget af Folketinget.
Kommunerne har i fællesskab bygget et palads til deres fælles forening, som på alles vegne forhandler en økonomi aftale med staten - læs Finansministeriet. Det er nødvendigt for folks naturlige forventninger til den sociale forsikring i Kongeriget, at kommunerne får deres økonomiske handle frihed tilbage. Så må staten indrette sine finanser, som det måtte være muligt, efter de sociale udgifter og sundheds forsikringen er dækket af de relevante myndigheder, som i almindelighed ikke er staten - læs Finansministeriet. Kommunerne kan til gengæld ikke alene spare, men også tjene penge på at sælge Kommunernes Landsforenings palads. Og spare tid og penge på, at de ikke skal forhandle deres lokale budgetter med de andre kommuner og staten, som er et værre spild.
Det nuværende system er ikke gennemsigtigt og gør det svært at placere et egentligt ansvar for forfejlet politik på sundheds området og de sociale foranstaltninger. Som det er nu, kan folk ikke direkte påvirke social og sundheds politik ved demokratiske valg, for den virkelige magt ligger hos Finansministeriet, som jo aldrig er på valg.
Desværre er der ingen politiske partier, som lige nu har denne slags reformer på deres parti program. For at undgå unødvendig lidelse og forebygge for eksempel unødvendige amputationer ved sukkersyge, bør det lokale demokrati genindføres, hvad angår finans politikken i Danmark - for en ordentlig sundheds forsikring og en dækkende social bistand.
Bemærk venligst det absolut håbløse i at overlade overenskomst forhandlingerne om offentlige ansattes løn og arbejds vilkår i kommunerne og regionerne til de selv samme kommuners og regioners fælles foreninger som om, at de er de virkelige arbejdsgivere. Og så oven i købet at kalde det for den danske model. Det er en hån mod de faglige organisationer i og med, at kommunerne og regionerne ikke selv kan styre deres egen økonomi. Det er som om, at ingen har ansvaret. Det passer selvfølgelig ikke.
Finansministeriet holder ansvaret, fordi dette ministeriums økonomer til syvende og sidst styrer kommunerne og regionernes finanser ved at fastsætte deres råderum. Staten bestemmer, hvor stort kommunernes og regionernes økonomiske råderum skal være. Og finansministeriet vil ikke foretage sig noget, før alle sygeplejersker er ansat i private vikarbureauer - eller systemet trues af totalt sammenbrud.
Det er alt for begrænset, hvad kommunal politikkere og regions politikkere har magt til, når de ikke kan styre deres egne finanser.
Der er naturligvis også brug for en påpasselig miljø- og klima politik, en anti-imperialistisk udenrigs-politik, en fælles europæisk immigrations politik og meget andet. For eksempel priskontrol i en krisetid. Der er flere ting at overveje, før du sætter dit kryds. Men tænk lige på det lokale demokrati i Danmark.
I praksis er demokratiet i forbindelse med sundhed og socialhjælp ved at blive demonteret - og ingen har ved dette valg tænkt på at stoppe en sådan udvikling. Og selvom langt de fleste ønsker en ordentlig sundheds forsikring, god ældrepleje, folkepension og en fuldt ud dækkende social bistand - så undergraves både sundheds forsikring og socialhjælp ved selve denne økonomi styring og regulering fra finansministeriet. Hvorfor går ingen politiske partier ind for at genoplive lokal demokratiet?
Det demokratiske underskud i finans politikken er en meget alvorlig fejl i et angiveligt demokrati. Det betyder for lidt social bistand til de virkeligt trængende og en sundheds forsikring, som ikke dækker ordentligt for os alle.
Embedsværket ville foretrække enevælden, hvor de havde større magt end nu. Og mange traditioner, som stammer helt tilbage fra den danske udemokratiske diktaturstat findes fortsat i staten. Så demokratiske reformer, tak – hurtigst muligt.
Husk også at stemme på et humanistisk parti ved valget! Dem er der efterhånden kun ganske få af...
Læs også den forrige artikel om dansk politik (17. juli 2022).
2. november, opdateret den 14. november 2022.
Den 'alternative' eller 'kinesiske' Karmapa Ogyen Dordje; foto fra 2021. Bemærk: Karmapa Thaye Dordje er en helt anden person og anden historie
- og han er ikke under anklage.
Ogyen Dordjes retssag i Canada er muligvis godt på vej mod et forlig uden domstols prøvelse af sagen. Det vides ikke med sikkerhed; men noget tyder på det. Der har været udviklinger i sagen her i oktober måned 2022. Retssagen foregår i Vancouver, delstaten British Columbia, Canada, hvor han står anklaget for voldtægt, manglende hustrubidrag (?) og at undlade at betale børnepenge. Anklagen om voldtægt indgår ikke i søgsmålet; det påståede overgreb nævnes blot i sagsakterne, selvom sagsøgeren ikke kræver erstatning for voldtægt. Hvorfor hun så nævner det, forlyder der intet om.
Ogyen Dordje's angiveligt forsmåede elsker - den forhenværende nonne Vikki Hui Xin Han - ønsker flere penge. Hun har - igen angiveligt - allerede fået US$700.000 - og en vielsesring (?). Disse påstande er offentliggjorte af domstolen i Canada. Der var også en sag i USA. Den har Vikki Hui Xin Han nu opgivet - også i oktober måned. Ogyen Dordje har aldrig sagt noget om anklagerne; ikke et ord.
Voldtægt er en påstand, som Vikki Hui Xin Han kun nævner i forbigående - anklagen indgår ikke i retssagen som sådan. Hun behøvede ikke fremsætte påstanden, hvad hendes krav om børnepenge og hustrubidrag angår. Disse krav har intet med en eventuel voldtægt at skaffe. Alligevel påstår hun voldtægt. Det er lidt underligt, når hun ikke søger at få Ogyen Dordje straffet for det i en kriminalsag ved politiet - eller søger erstatning ved et civilt søgsmål. Det er denne påstand, som gør sagen til en 'MeToo' ting. Det er også denne påstand, som er det værste angreb nogen sinde på Ogyen Dordje's karakter, omdømme og indflydelse. Men det er kun en påstand. Der er ingen beviser eller vidner.
Det er derfor uklart, om Ogyen Dordje er offer for bagtalelse eller om han er en kriminel overfaldsmand. Eller om der 'bare' er tale om en elskovs affære i det skjulte; og en skuffet elsker. Det er i hvert fald en meget underlig historie, og den er ikke spor nem. Det kunne ligne en grundløs smæde kampagne mod Ogyen Dordje; og det kunne derfor synes forkert at omtale sagen. Men det vil modsat kunne opfattes forkert ikke at omtale den, fordi det ville være at bistå Ogyen Dordje og hans organisation i deres strategi om at tie sagen ihjel. Da sagen nu er kendt, bør Ogyen Dordje efter dansk standard udtale sig om anklagen.
Voldtægt er normalt en sag for politiet; men politiet i USA er ikke involveret. Voldtægten foregik angiveligt i et retreat center (Karme Ling) i staten New York i USA for flere år siden. Voldtægt i denne sag forekommer umiddelbart som meget usandsynligt. Mere længere fremme i artiklen om dette punkt.
Denne nyheds dækning blev alt for lang til nyheds siden.
Så den er flyttet. Læs videre her i den lange artikel.
(Artiklen er sat op til højre for den første artikel om sagen fra sidste år.)
 
Stormfloden på Falster; stik fra Illustreret Tidende. Teksten lyder: 'sidste chance' - huset skylles bort kort efter folkene på billedet blev reddet.
Det var 150 år siden i søndags at der opstod en stormflod på Lolland og Falster, som ødelagde flere byer og mange huse på landet. Heldigvis var der ikke mange, som døde ved katastrofen. Sidenhen inddæmmede man Rødby Fjord på Lolland og Bøtø Nor på Falster. Så de værst ramte områder fra dengang ligger i dag bag høje diger. Diget på Falster dækker hele Marielyst Strand helt ned til Gedesby. Og hele Lollands sydkyst har høje diger.
Men klima krisen kradser. Ved det sidste store højvande stod havet helt op til digekanten på Lollands sydkyst og til kanten på kajen ved Nakskov havn. Så disse meget lange diger trænger til at blive væsentligt forhøjede allerede nu. Nakskov havn har planer om et sluse system. Tilogaard ligger 9 meter over havet og er ikke truet de næste par hundrede år.
Så det er godt at man mødes på Bali og diskuterer ved COP 27. Og det er godt, hvis og når man får sat grænser for temeratur stigningerne. Om det lykkes, er faktisk ret tvivlsomt. Men hvad med at gøre noget for klima skaderne i Danmark, som vi ved vil komme? Hvornår bliver digerne på Lolland og Falster hævet med to meter?
Det bliver en kolossal opgave, som vil tage lang tid at gennemføre. Alternativet er, at Tilogaard om hundrede år ligger på en lille ø - og muligvis uden færge forbindelse...
Læs om det her (Folketidende).
Toprben Rechendorff var Kirkeministeren som stats anerkendte buddhismen i Danmark
Torben Rechendorff var Kirkeminister i Poul Slüters regering i slut firserne. Her blev det hans privilegium at statsanerkende Buddhadharma i form af Karma Kadjy Skolen på Svanemøllevej i København.
Det var et gennembrud; snart efter fulgte andre buddhistiske samfund, hindu'er og muslimer efter de samme principper. Statsanerkendelsen giver disse religiøse samfunds Lama'er, præster, Imaner og lignende lov til at vie ægtefolk med juridisk gyldighed på statens vegne. Anerkendelsen giver også skattefriheder af forskellig slags så som frihed for ejendomsskat på Templer bygninger, fradrag for donationer med mere.
Jeg kom ikke selv til at opleve ham, da disse ting skete. Jeg forhandlede om statsanerkendelse på Karma Kadjy Skolens vegne i 86 - 88 med Mette Madsen, som den gang var Kirkeminister. Men sagen trak ud, så det var Torben Rechendorff, som til sidst gav anerkendelsen for Kongeriget.
Torben Rechendorff blev senere formand for partiet Konservative Folkeparti. Han afløste Paul Slüter i 1993 som formand og gik af allerede i 1995. Det er ikke vidt kendt, hvilken betydelig rolle han spillede i buddhismens historie i Danmark. Tak for det. Vi vil altid mindes ham med respekt og hyldest.
Læs om dødsfaldet her (Altinget).
Jigme Rinpotje er Shamar Rinpotje's storebror og Karmapa Thaye Dordje's manager (generalsekretær). Han bor ved Dhagpo Kagyu Ling i Dordogne i Sydfrankrig, hvor han har været lige siden den 16. Karmapa anbragte ham der i halvfjerdserne som sin europæiske repræsentant. Jigmela er 73 år gammel, så det er en lille smule farligt, at han er smittet med corona virus. Men det forlyder, at han har det godt; han skal blot hvile sig og tage det roligt i disse dage.
Nytårs programmet gennemføres i Dhagpo nu med en anden Dharmalærer, nemlig Khenpo Wangdu fra Kalimpong.
Læs om det her (Dhagpo's reviderede program side).
Rizong Rinpotje var nummer 102 overhoved for Gelug traditionen siden Tsong Khapa. Gaden Tripa, klosteret Gaden's trone, var hans officielle titel. Gaden var et af de tre store Gelug klostre nær Lhasa i Tibet; også Dalai Lama kommer fra dette kloster. Gaden's trone er naturligvis Tsong Khapa's trone, da det var ham, som grundlagde Gelug traditionen. Rizong Rinpotje var Dalai Lama's personlige lærer.
Rizong Rinpotje blev født i Ladakh i slutningen af 1920'erne som prins i en gren af Ladakh's kongelige familie. Han blev genkendt og udnævnt af den 13. Dalai Lama som en Tulku fra Rizong Kloster i Ladakh. Han blev uddannet på Drepung Kloster nær Lhasa, endnu et af de tre berømte Gelug klostere. Her boede han indtil flugten fra de kommunistiske kinesiske imperialisters overgreb, ødelæggelser og anden vold i 1959.
I exil i Indien blev Rizong Rinpotje udnævnt til overhoved for Drepung Klooster i exil i delstaten Karnataka i Indien. Der er i øjeblikket cirka 3000 munke i Drepung Karnataka.
Læs om dødsfaldet her (Den tibetanske eksilregerings netsted).
Læs her om Rizong Rinpotje's liv (Wikpedia).
Den 17. Karmapa
Thaye Dordje,
foto fra 2018.
Karmapa Thaye Dordje har holdt pause i nogle år med det traditionelle forårs kursus på KIBI instituttet i New Delhi, Indien - på grund af corona epidemien. Nu begynder han igen til marts 2023, fra den tredje til den tiende.
Karmapa Thaye Dordje vil fortsætte, hvor han slap sidst med forklaring af Shantideva's 'En Bodhisatva's livsførelse' - kapitlet om tålmod. Tålmod betyder at modstå ondskab, både ens egen og andres ondskab. Denne kunst er en af de 6 fuldstændige færdigheder, paramitas, som en Bodhisatva vil dyrke til fuldkommenhed.
Også Jigme Rinpoche, Khenpo Chodrak Tenphel Rinpoche, Khenpo Lobsang og den engelske Lama Jampa Thaye vil undervise i denne tid om andre emner.
Læs om det her (Karmapa's netsted).
Link til KIBI programmet her (KIBI).