 |
|||||||||
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Forsiden |
|||||||||
 |
|||||||||
|
sitemap |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Tendar |
|||||||||
|
|
|||||||||
|
De gamle nyheder |
||||||||
|
|
|
|
|
|
|
||
Indhold
| ||||||||
 |
20 marts, opdateret den 14. april 2024.
Phowa med Dupseng Rinpotje
Den 25. til den 29. juni hos Shedrup Ling
(Drivhuset) i Himmerland
heldags kursus og træning fra morgen til aften
Det er nødvendigt at søge Tilflugt for at deltage. Dupseng Rinpoche vil give den formelle tilflugt ved en lille ceremoni til de søgende inden programmets start. Læs i Ordforklaringen om phowa [འཕོ་བ, 'pho ba; skt.: saṃkrānti, ‘forvandlingens yoga’]. Det er både en yoga og en visualiserings praksis.
Denne type phowa kaldes for 'Dewatjen phowa' – den sigter på en straks genfødsel i Sukhavati, når folk dør. (Phowa som en af Naropa's 6 dharma'er er noget andet.)
Sukhavati er Buddha Amitabha's paradis eller rene land, sanskrit: buddhakshetra; det vil sige en slags himmel, skønt faktisk et sted med en geografi i den anden ende af Universet. Så det er ikke noget rent mentalt, skønt det heller ikke er noget fysisk. Det er et sted i en anden dimension, end vi er vant til. Men det befinder sig ikke desto mindre et bestemt sted i Universet. Det ligner noget rent mentalt ved at folk i Sukhavati ikke har metabolisme. Så hvis du ønsker at spise noget, er det for fornøjelsens skyld – ikke på grund af sult; og du får ikke brug for toiletpapir.
Buddha Amitabha residerer her, siddende under et gigantisk Bodhitræ. Her er der ikke brug for køb og salg af noget som helst; ej heller at dyrke markerne for mad, bygge industrier for at få tøj og lignende – eller føre magt kampe for at sikre sig. Det er et yderst behageligt sted, så du har heller ikke brug for et hus eller en lejlighed. Det er et helt sikkert sted, så du behøver ikke beskyttelse mod kriminalitet, overfald eller krigs handlinger. Alle tager det roligt her.
Sukhavati er som en gigantisk park, hvor du kan opholde dig på mange forskellige steder, som er velegnede til fællesskab, men også mere private steder til afslapning, meditation eller hvile. Du får ikke brug for at sove der; eller for at drømme. Men hvis du gerne vil det, fordi du er vant til det, vil du finde dit sind afslappet og udhvilet; så du falder ikke i søvn, men du har heller ikke behov for det, da intet plager sindet. Med andre ord er der ingen problemer ved at opholde sig i Sukhavati. Klimaet er som du vil have det, skønt altid uden ubehag, kulde eller hedebølger. Folk finder ingen grund til at blive urimelige i Sukhavati, fordi deres problemer alle er overståede og de naturligt har overskud til at genkende alle andres kvaliteter, lighed og værdighed.
Sukhavati ligner kort sagt en himmel for guder. Så det er faktisk et sted i samsara, skønt uden samsara's mangler og utilfredsstillende natur. Men ligesom alle andre steder i samsara, vil også Sukhavati en dag forsvinde, fordi det befinder sig et sted med en geografi og en historie.
Så Sukhavati er en mellemstation og ikke et mål i sig selv. Som sædvanligt i Buddha's Lære er målet Nirvana. Det siges, at når Sukhavati en skønne dag forsvinder, vil Avalokiteshvara's rene land dukke op i stedet for – på et andet sted i Universet.
Det ganske særlige ved denne mellemstation er, at du vil blive i stand til herfra frit at vælge din genfødsel andre steder under gunstige omstændigheder, som vil virke befordrende for din vej til Nirvana.
Da de fleste vil dø, mens de sover, kan det blive svært for dem at udøve phowa selvom de har lært det godt og trænet dygtigt. Det er værd at huske på. Det betyder ikke, at man så slet ikke kan nå frem til en genfødsel i Sukhavati. Når den afdøde bliver bevidst om, at døden faktisk er indtruffet – og at det (typisk) er et lille stykke tid siden at det skete, kan man påkalde Buddha Amitabha. Mellemtilstanden mellem død og genfødsel vil da blive afbrudt, når du nævner hans navn – og du ankommer øjeblikkeligt til Sukhavati. Din træning i phowa vil hjælpe til, at du husker på det.
Buddha Amitabha har lovet at ville hjælpe folk på denne måde.
Dubseng Rinpoche vil også forestå indvielse af de 8 nye Stupaer. Indvielsen sker først den 7. juli, efter Dubseng Rinpotje har lavet sit 'Kagyu academy' program for de særligt inviterede.
Disse stupa'er er lavet i Patan, Nepal af traditionelle newari kobbersmede, specialister til noget sådant. Stupa'erne står på beton sokler og har selv en højde på lidt over en meter.
Læs om det her (Shedrup Ling).
|
Lama Jacob Leschley kursus
Kend dit sind
21 – 23 juni
i Phendeling
Nørregade 7B, 2. th. i København
Dharmaforenigen inviterer til dette kursus.
Dharmaforeningen er tilsyneladende det samme som 'Sakyadanmark'
de lejer sig ind hos Phendeling; fotografiet viser Lama Jacob Leschley
Lama Jacob Leschley vil undervise i sindets natur og virksomhed, som er rammen for hele livet og alle vores oplevelser. Han vil derpå undervise i klassisk meditations to discipliner shamatha og vipashyana. Derpå vil han gennemgå lodjung, 'træning i forståelse med hjertet' på kursus sidste dag. Jacob Leschleys introduktion til lodjung følger Dodrupchen Jigme Tenpe Nyima’s tekst 'Integration af lykke og lidelse til oplysningen'. Det er en usædvanlig bog, som mig bekendt ikke er blevet præsenteret før i Danmark.
Alt i alt et meget anbefalelses værdigt kursus med en af Danmarks pioner Lama'er. Lama Jacob Leschley er ikke meget omtalt blandt buddhister i Danmark, blandt andet fordi han har opholdt sig meget i Frankrig og Australien. Imidlertid har han været med i de tidligste buddhistiske grupper i Danmark fra 1974, hvor han blot var 17 år gammel. Han blev dernæst elev af Dilgo Khyentse Rinpotje og gennemførte en 3 års retreat i Rinpotje's retreat center i Frankrig i firserne. Det var et Dzogtjen retreat, hvilket måske er endnu en grund til, at han ikke er særlig meget kendt i dag. De fleste danskere i vore dage praktiserer Dzogtjen efter Namkhai Norbus tradition og Dakpa Rinpotje fra Finland.
Lama Jacob Leschleys undervisning ligger i lige linje af undervisningen her på Tilogaard. Det er de samme ting, som vi lægger vægt på, skønt vi her følger Mahamudra traditionen fra Tilopa. Dette illustrerer atter en gang, at der ikke er den store forskel på Mahamudra og Maha Ati (Dzogtjen), bortset fra yoga disciplinerne og særlige meditations former. Anskuelsen er den samme, en forening of Cittamatra og Madhyamaka til et samlet system af anskuelse og praksis.
Se en video om Lama Jacob Leschley her ('Ewam' på You Tube).
Forhør dig nærmere om arrangementet hos:
sakyadenmark@gmail.com (Dharmaforeningen)
|
23. april, opdateret 5. maj 2024.
Wood Wide Web?
Floraen synes ubevidst, men ikke alle er enige
Har træer bevidsthed?
Det er der
faktisk ikke
noget, der
tyder på; i
hvert fald ikke som bevidsthed almindeligvis defineres (se under sanskrit: vidjñana).
Men sagen er naturligvis, at vi ikke ved om træer og planter oplever noget eller blot helt ubevidst reagerer på deres miljø på grund af biokemi. Vi ved, at flora fuldstændigt mangler nerveceller og sanse celler; de har heller ikke nogen hjerne. Men det udelukker jo ikke, at der kan være andre måder at opleve og opfatte på. Den traditionelle buddhistiske anskuelse er, at floraen ikke oplever lykke og lidelse samt ikke besidder selvbevidsthed. Derfor er floraen som sådan ikke sansende væsner.
Liv uden bevidsthed synes afgjort muligt; der findes jo simpel biokemi uden egentlig sansning. Men det kunne jo være, at en lokal naturånd bebor for eksempel et buskads eller et særligt område med et specielt miljø. For eksempel nøkker. Men den moderne ting er at tro, at planter har en form for selvbevidsthed; denne tro er baseret på meget få og ringe data, som er meget usikre – videnskabeligt forstået. Det skyldes ikke mindst ideen om 'the Wood Wide Web'. At der foregår ting og sager under jorden takket være én svamp – som dækker hele skoven – eller flere svampe, som i fællesskab lever i symbiose med skovens planter og træer og formidler information mellem floraens rødder.
Professor Daniel Immerwahr har skrevet en længere beretning hos 'The Guardian'. Han skrev blandt andet: "The idea of trees as intelligent and cooperative has moved swiftly from research articles to 'did you know?' cocktail chatter to children’s book fare. There is more botanical revisionism to come. 'We are standing at the precipice of a new understanding of plant life,' the journalist Zoë Schlanger writes. Her captivating new book, The Light Eaters, describes a set of researchers studying plant sensing and behaviour, who have come to regard their subjects as conscious. Just as artificial intelligence champions note that neural networks, despite lacking actual neurons, can nevertheless perform strikingly brain-like functions, some botanists conjure notions of vegetal intelligence."
Ja, der er flere teorier, men mest spekulation. Det gør dog ikke emnet uinteressant. Bevidsthed kan jo eksistere uden inkarnation. Men faldgrbben er ideen om sansning uden sanse organer; teoretikerne forestiller sig, at der kan sanses uden sanse celler. Det skyldes, at man kan observere biokemiske reaktioner i plantevævet på floraens miljø og omgivelser. Men biokemi er meget reaktiv, så de samme data kan også forstås rent Darwinistisk uden nogen nødvendig bevidstheds tilstedeværelse. Så atter engang er det bedste vi kan gøre, at konstatere vores uvidenhed; floraens liv foregår på en radikalt anderledes måde end vores eget.
Konklusionen må ikke desto mindre være, at planter godt kan besidde bevidsthed, hvis vi godtager, at bevidsthed kan eksistere i et levende væsen uden hjerne, nerver og sanser; eller kan eksistere uafhængigt af et sådant levende væsen, i en slags eksistentiel symbiose. Vi kender til yogi'ers beretninger om at sende deres bevidsthed ud af kroppen, hvor disse mennesker så oplever deres egen krop set udefra. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre uden sanser? Men vi kender også til nærdøds oplevelser, hvor folk tilsvarende beretter om at forlade deres krop; nogle gange rejser de derpå meget langt væk, for til sidst at komme tilbage til kroppen og atter begynde at sanse gennem sanse apparatet.
Det ganske særlige ved den slags bevidsthed uden et nervesystem eller en egentlig inkarnation, består i at man ikke oplever smerte eller henrykkelse ved inkarnation. Spørgsmålet er naturligvis også i den forbindelse, om eventuelt planter har en individuel bevidsthed, eller om der blot er en slags bevidsthed omkring planterne? Altså en mere eller mindre kollektiv form for bevidsthed. Denne type spekulation er teoretisk interessant, men helt uden noget rigtigt grundlag.
Hvis der er bevidsthed forbundet med planternes liv, er det muligvis noget helt andet, end hvad vi kender til fra dyr og mennesker, altså sansende væsner. Der er måske i stedet tale om egentlige 'naturånder' – dis-inkarnerede væsner, som af en eller anden grund føler sig forbundet med særlige planter eller miljøer. Hvordan en sådan livsform skulle foregå, er det meget vanskeligt at forestille sig; eller at vide noget om. Ligesom det må være en helt anden slags følelsesliv sådanne væsner måtte have, når de ikke oplever smerte og henrykkelse gennem nogle sanser. Det ville betyde, at de ikke lider under 'lidelse ved lidelse' – skønt de må formodes at opleve lidelse ved sammensathed og lidelse ved forandring. Men der er da tale om smukke tanker, hvis ikke andet...
Læs hele artiklen her (The Guardian, UK).
Læs også den forrige artikel (juni, 2019).
|
26. april, opdateret den 6. maj 2024.
Abort grænse på 18 uger
Ny abort lov vedtaget i Folketinget
Den nye lov om abort grænse på 18 uger er vedtaget i Folketinget efter Etisk Råds anbefalinger. Den nye grænse for lovlig abort er ikke optimal. Den retsligt korrekte grænse er sandsynligvis på 22 uger; fordi først da kan et foster overleve efter et kejsersnit og fortsat udvikle sig uden sin mor. Så først efter den 22. uge, kan samfundet sørge for og beskytte det nye lille liv; indtil da er fosteret mors ansvar, mens det lever i symbiose med mor. Derfor må det også være mor, som bestemmer, selvom det kan betyde barnets utidige død.
Abort er altid tragisk og bør undgås, næsten for enhver pris. Men det er ikke altid, at det kan lade sig gøre. Det er man åbenbart ikke rede til at tillade i Danmark, skønt mange andre lande har en sådan grænse på 22 uger.
Der er nye kuvøse teknikker på vej, så et foster måske kan overleve at forlade sin mor og stadig leve og udvikle sig som foster i en slags kunstig livmoder. Den slags teknik kan muligvis ændre radikalt på fosterets ret til et liv.
« Billedet viser Bodhisatva Kshitigarbha,
den traditionelle beskytter af børn i Mahayana.
Er fosteret meget syg, så man af den grund måtte ønske en abort, ændrer problematikken sig fuldstændigt, hvis det lille liv faktisk godt kan overleve uden sin mor. Så bliver spørgsmålet ikke noget med abort, men eutanasi; 'medlidenhedsdrab' – et yderst problematisk område, som kan medføre den største umoral og tilsidesættelse af al etik. Men der er vi ikke rigtig nået til endnu.
Bortset fra at medlidenhedsdrab faktisk foregår som abort, når en mor virkelig ønsker sig et barn, men alligevel vælger abort, fordi fosteret har en særdeles alvorlig sygdom, som vil kræve livslang pleje eller lignende. Det kan også være, at man anser et sådant barns handikap for et fuldstændigt uværdigt liv. Men hvem kan foretage en sådan dom? Rent etisk er dette område det rene kviksand. Som omtalt i Ordforklaringen, er det kun en klassisk domstol, som måtte kunne foretage den slags bedømmelser, og derfor også alene burde få autoritet til at bestemme om tilladelighed af eutanasi. Og som bekendt er eutanasi ikke tilladt i Danmark, bortset fra – som her nævnt – i tilfælde af abort. Hvor mange fostre, som dør af denne grund er ukendt.
Lovændringen er nu den 3. maj vedtaget i Folketinget; den nye lov giver også unge mellem 15 og 18 ret til selv at bestemme om abort. Loven træder i kraft til juni næste år. Hvorfor det trækker så længe ud, vides ikke. Loven burde have øjeblikkelig virkning, skulle man tro.
Der var ikke megen debat om ændringen; måske fordi det allerede er praksis med 18 ugers grænse, men som det er nu, altså først efter en særlig godkendelse fra særlige nævn, abortsamrådet. Der var nogle få protester fra Dansk Folkeparti, som ønskede den gamle abort grænse på 12 år fastholdt. Også Kristendemokraterne går nu ind for en grænse på 12 år, skønt de førhen var absolutte modstandere af ret til abort. Så 18 års grænsen nyder nu en meget stor opbakning.
Man har heller ikke ved denne lejlighed taget stillingen til de mange slags myndighedsalder, som for tiden gør sig gældende i Kongeriget; der er simpelthen for mange trin. For eksempel her med ret til selvbestemmelse omkring abort allerede som 15 årig, skønt man først kan få kørekort og stemmeret som 18 årig. Denne uklarhed om, hvornår et ungt menneske kan bestemme selv og tage ansvar for egne handlinger, er ikke godt. Måske burde Folkeskolen indføre et selvstændigt fag om borger myndighed, demokrati og menneskeret for at gøre de unge rede til at nyde frihed, tage ansvar og forstå ret og pligt i samfundet. Især da den reelle myndigheds alder nu ofte er 15 år.
Lovgiverne bør ændre på de mange trin i myndigheds alderen. Det er nok rigtigt at folk udvikler sig gradvist, men for de unge er det vigtigt at få fastslået, hvornår de kan bestemme selv uden deres forældres eller værgers formynderi. Der bør kun være én myndigheds alder, fordi både ret og pligt følges ad.
Læs om det her (Altinget).
Læs også den forrige artikel (september, 2023).
Læs i Ordforklaringen om abort (Ordforklaringen på Tilogaard).
|
Karmapa bliver 41
Den 17. Karmapa Thaye Dordje bliver 41 år gammel
i dag den 6. maj. Stort til lykke og må han længe leve.
|
Kosovo fængsel for udviste kriminelle
Danmark har indgået aftale om leje af
fængsels pladser i Kosovo til straffe fanger
som står til udvisning efter endt afsoning
Der er
flere etiske
problemer ved
den nye aftale.
Når straffe
fangerne har
udstået deres straf
i et fængsel i
Kosovo på den
danske stats
vegne, skal de
udvises til deres
hjemlande.
Imidlertid vil oprindelses landene ofte ikke modtage disse kriminelle mennesker; i Danmark fører dette til tvunget ophold i et 'udrejse center', som dog ikke er et fængsel. I Kosovo vil folk blive holdt i varetægts fængsel indtil de kan udvises. Det er usikkert under hvilke forhold en sådan varetægts fængsling vil foregå, så der rejses tvivl om, hvorvidt retfærdighed sker fyldest i sådanne tilfælde. Den afgørende indsigelse mod aftalen er, at Kosovo ikke deltager i FN eller Europa rådet, så disse organisationers konventioner har ikke gyldighed i Kosovo.
Altinget skrev: "Ifølge Justitsministeriet skal de [udviste fremmede straffe fanger] afsone deres danske fængselsstraf [i Kosovo] under forhold, der 'grundlæggende svarer til forholdene i fængsler i Danmark'... Kosovo har ikke tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention... Både FN’s Torturkomité og Europarådets Menneskerettighedskommissær har derfor kraftigt advaret mod at gennemføre planen."
Danmark skal selvfølgelig ikke samle på kriminelle fremmede. De skal naturligvis udvises; det er almindelig international standard. Men folk skal behandles ordentligt og redeligt. Det er ikke sikret i dette tilfælde. Da den dårlige etik falder tilbage på os selv, skal denne ordning ændres, så de fremmede straffe fanger opnår samme rettigheder i Kosovo, som de måtte nyde i Danmark, hvis de afsonede her. Ellers skaber vi usund karma.
Læs om det her (Altinget).
|
28. maj, opdateret den 15. juli 2024.
USA vil støtte Tibets ret til uafhængighed
Ny lov på vej, som ikke anerkender Kinas ret til
et imperium, hvilket kineserne slet ikke forstår
Et lovforslag vedtaget af Repæsentanternes Hus har fået et par tilføjelser i Senatet og er nu på vej tilbage til endelig vedtagelse i Repræsentanternes Hus. Loven gør det til USA's politik at støtte Tibets ret til suverænitet og selvbestemmelse. Loven gør det også til USA's politik, at fordømme det kommunistiske kinesiske imperiums besættelse af Tibet, Kham og Amdo. Det er måske noget for det danske Folketing?
Læs om det her (Tibetan Review).
Lov forslaget er nu lov (Tibetan Review).
Læs også: Præsident Biden skal mødes med Dalai Lama (The Atlantic).
Læs også den forrige artikel (12. maj, 2024).
|
Tjødji Nyima indvier nyt tempel i Lumbini
Buddha statuerne i et nyt tempel og kloster byggeri, Pal Thubten Shedrub Ling, i Lumbini blev indviet af Tjødji Nyima Rinpotje med deltagelse af Nepal's premierminister. Selve indvielsen af templet skal foregå til november, hvor byggeriet forventes færdigt.
Læs om det her (Buddhist Channel).
|
30. juni, opdateret den 5.juli 2024.
Dalai Lama fik et nyt kunstigt knæ
Et hospital i New York lavede en vellykket operation
Dalai Lama, Tibets ex-konge og fremtrædende Gelukpa Tulku, fik gennført en knæ operation på et hospital i New York den 28. juni. Operationen gik godt; han fik et kunstigt knæ indsat og blev udskrevet fra hospitalet den 29. juni. Han skal nu tage det roligt i 3 uger, før han igen kan bevæge sig normalt på sit nye knæ.
Det forlyder, at han i denne periode vil få besøg af præsident Biden, mens han kommer sig ovenpå indgrebet. Det er i øvrigt Dalai Lama's fødselsdag lørdag den 6. juli, hvor han bliver 89 år gammel.
Læs om det her (Tibetan Review).
Læs også den forrige artikel (maj, 2024).
|
Juletræs Stupa i Thailand
Øko-buddhisme får ny bygning / tempel / stupa
for at promovere øko balance i alt plus Buddha
Der er flere processer i gang i vore dage for at gøre Buddha's Lære relevant også for moderne mennesker, uden at de af den grund bør miste et politisk engagement eller økologisk ansvarlighed. Nogle gange kan det synes at disse bestræbelser går lidt for langt i sit arkitektoniske udtryk – som for eksempel her. Man har lavet en bygning i byen Chonburi i Thailand, som ligner en stupa, men er ment som en slags informations central om økologi og buddhisme. Så det er også et tempel; og måske en stupa. I hvert fald ligner bygningen en stupa. Men hvorfor anbringe et elektrisk juletræ som top?
I Thailand tænker man måske ikke så meget i associationer med juletræer, mens man godt kan lide en masse LED lamper og pærer, som blinker og lyser. Hensigten er ellers alvorlig nok; man ønsker at hjælpe den lokale befolkning til at udvikle deres miljø og landbrug på øko-ansvarlige måder og sætter denne bestræbelse i en buddhistisk sammenhæng.
Læs om det her (Buddhist Door, Hongkong).
|
Khata – ofring eller miljø skade?
Du kan nu finde et interview og en film om khatas – de meget brugte kunstsilke tørklæder – i Tricycle Magazine. Khatas er meget anvendte i tibetansk kultur. Det er et let halstørklæde i reglen lavet af nylon eller polyester i Kina. Man bruger khatas ganske ofte til at lykønske hinanden, når man kommer på besøg hos familie, venner og ved officielle lejligheder, for eksempel ved indvielser (Abhisheka). Se billedet, hvor bordet foran den unge 16. Karmapa Rangdjung Rigpæ Dordje er fyldt op med khatas ved en officiel lejlighed i det gamle Tibet.
Der er jo noget særdeles smukt og venligt ved denne tradition, men når det hele er overstået og khatas ikke længere ser godt ud, havner de ofte i miljøet rundt omkring, hvor de lidt slidte khatas forvolder skade på de dyr, som måtte prøve at spise dem. Khatas er jo normalt lavet af ren plast, så det er ikke spor godt. Som miljø problem er khatas lidt ligesom cigaretfiltre, som kun utroligt langsomt nedbrydes i den fri natur. I stedet burde de brændes, når de ikke længere er brugbare, skønt det heller ikke er godt at afbrænde plastik. Disse khatas burde være lavet af miljø venlige stoffer som bomuld eller silke, for det tilfælde at de måtte undslippe ud i naturen.
Læs om det her (Tricycle Magazine, USA).
|
3.juli, opdateret den 6. juli 2024.
Khenpo Tsultrim Gyamtso Rinpotje er død
Nekrolog af Tendar Olaf Høyer
Khenpo'en døde den 22. juni, men man
ønskede ro omkring dødsfaldet
så det kendes først nu
Khenchen Tsultrim Gyamtso Rinpotje, også kendt som Dechen Rangdrol, er død den 22. juni; han forblev i 'thugdam' i 3 dage, hvorefter alle livstegn var væk. De fleste kaldte ham bare for Khenpo'en. Rinpotje blev født i Nangchen i 1935, så han fik et langt liv. Han blev blandt andre elev af den berømte mester Jamyang Khyentse Tjødji Lodrø, fra hvem han fik flere transmissioner. Jamyang Khyentse's elev Deshung Rinpoche gav ligeledes flere yoga transmissioner til ham, da han endnu var ret ung. Khenpo Tsultrim Gyamtso's rodlama var Lama Zøpa Tharchin. Senere mødte han den 16. Karmapa, som instruerede ham i Mahamudra. Også Drupøn Tendzin Rinpotje blev hans lærer i Tsurphu Kloster.
I 1959 flygtede Tsultrim Gyamtso Rinpotje samtidigt med så mange andre til Indien, for at undgå det kommunistiske kinesiske imperiums undertrykkelse, fængsler og tortur. Han havnede således i den berygtede flygtningelejr Buxtar, hvor folk døde som fluer, fordi tibetanerne ikke var vant til Indiens klima og sygdomme. Rinpotje overlevede det hele; samtidigt studerede han flittigt alle fire tibetanske traditioners udlægninger af Buddhadharma. Det var der jo en unik lejlighed til i Buxtar, hvor mange Lama'er var bange for at deres transmissioner måtte gå fuldstændigt tabt, hvis også de gik hen og døde, uden at have kunnet give det hele videre. Så alle gav transmission til hinanden i Buxtar. Det var rigtig 'rime' – usekterisk – og en smule romantisk, midt i al den nød, død og sygdom, som herskede. Det kulminerede i hans eksamen foran Dalai Lama, som udnævnte ham til Geshe Lharampa. Rinpotje brugte dog Kadjy titlen khenpo, som han fik af Karmapa.
Karmapa bragte Rinpotje med sig til Europa i 1977. Karmapa havde egentlig forestillet sig, at Khenpo'en skulle slå sig ned i Dhagpo Kagyu Ling i Frankrig sammen med Gendjyn Rinpotje og Jigme Rinpotje. I stedet lavede Tsultrim Gyamtso Rinpotje et netværk over hele Europa. Det kaldte ham for Kagyü Thegchen Shedra og Marpa Foundation. I 1982 udnævnte Karmapa Khenpo'en til dekan for Nalanda Institutet (Shedra) i Rumtek Kloster i Sikkim, Karmapa's daværende hovedsæde. I 1986 stiftede Khenpo'en Marpa Institute i Kathmandu i Nepal, hvor mange af hans elever har lært ikke bare oversættelsens kunst, men også diverse Dharma terminologier og tekster. Sidenhen har Khenpo'en rejst over alle kontinenter og undervist overalt.
Han var en ret beskreden mand med få behov. Han blev kendt for at opholde sig i længere tid på Tsurphu Kloster's afsidensliggende plads for de døde, hvor der foregik de såkaldte 'himmel begravelser'; det vil sige at ligene blev skåret op og serveret for de mange gribbe, som af samme grund opholdt sig omkring stedet. Her lavede Khenpo'en så Tjød praksis. Han etablerede også et kloster i Bhutan for nonner. Han var ret alsidig.
Jeg modtog transmission fra ham til Madhyamaka og Cittamatra i 1977 i København. Senere i Bodhgaya gennemgik han nogle af Maitreya's skatte, samtidigt med at der foregik et tre måneders kursus i tibetansk. Det var i 1990, hvor jeg så atter en gang fik lov til at nyde hans usædvanlige nærvær og undervisning. På mig virkede han som ærketypen på, hvad vi i Vesten forestiller os om en 'zen' mester, skønt Khenpo'ens mesterskab var i Mahamudra og buddhistisk lærdom generelt. Det ville ikke have undret mig, hvis han havde været mester i bueskydning eller kungfu; imidlertid overraskede han sine elever ved noget helt andet, nemlig sine sange og sin dans.
I 1992 kom han i tvivl – som så mange andre – omkring Karmapa kontroversen, hvor der skete en splittelse af Karma Kadjy traditionen. Jeg var jo i retreat på den tid; Gendjyn Rinpotje kom ind i retreat'en og fortalte os, at Khenpo'en havde ringet, og de havde diskuteret kontroversen. Situ Rinpotje pressede hårdt på og tvang mange til at underskrive erklæringer om deres accept af Ogyen Dordje som den 'ægte' Karmapa. En lidt besynderlig fremgangs måde, unægtelig. Khenpo'en besluttede sig for at følge den 'alternative' eller 'kinesiske' 17. Karmapa Ogyen Dordje af mig ukendte grunde. Det var sansynligvis mest praktisk for ham og hans omfangsrige netværk, som imidlertid var noget skrøbeligt, da de enkelte institutter og centre ikke var særligt store, velfunderede eller rige.
Muligvis valgte han som han gjorde, for ikke at miste forbindelsen eller skabe problemer for de mange Karma Kadjy Tulku'er, som han havde undervist på Shedra'en i Rumtek. De fleste af disse unge Tulku'er var mere eller mindre tvunget til at følge Situ Rinpotje's valg af en ny Karmapa, fordi de kom fra Kham og Amdo. Situ Rinpotje var den største Lama i Kham og Amdo, så han havde en ganske særlig indflydelse og kunne gøre det vanskeligt for mange; ikke mindst takket være hans gode og tætte forbindelser med det kommunistiske kinesiske imperiums regering.
Selv tror jeg ikke, at Khenpo'en var særligt engageret i, hvem som var den 'ægte' Karmapa. Han har sandsynligvis først og fremmest tænkt på sine elever, mens han anså splittelsen af traditionen for en generel ulykke, som de ansvarlige burde / kunne have undgået. En sådan holdning finder jeg selv upåklagelig i det giftige miljø, som hersker i det besatte Tibet, og som har korrumperet mange Lama'er, selv i eksil. Der bliver brugt tvang, vold og mange penge på at banke de tibetanske Lama'er på plads i det nye kommunistiske kinesiske imperiums planer for sinificering af hele det tibetanske kultur område.
Jeg tror ikke, at dette projekt på nogen måde imponerede Khenpo'en; han var ligeglad med penge. Men jeg tror, at det bedrøvede ham, skønt han vel sagtens blot dansede videre i sit liv. Den dans er så desværre slut for nu. En af de sidste store tibetanske mestre fra før det kommunistiske kinesiske imperiums besættelse og undertrykkelse af det tibetanske kultur område er hermed borte. Khenpo'en efterlader en stor arv i hjerterne på sine mange elever og støtter, som er spredt ud over hele Jorden.
Læs om det her (Lions Roar, USA).
|
Naropa Universitet sælger ud
Trungpa Rinpotje's akademiske institution har
solgt hovedbygningerne i Boulder Colorado, USA
Naropa Universitets indre gård
Naropa Universitet blev oprettet i 1970 af Trungpa Rinpotje for at fremme akademiske studier af Buddhas Dharma. Først hed det Naropa Institute, men fik senere status som et universitet. I dag undervises der i mange fag, også ret specielle så som kunst og healing. Naropa Universitetet har været tæt associeret med Trungpa Rinpotje's øvrige Dharma centre, og derfor også i de senere årtier med det såkaldte Shambhala Træning. Der er i øjeblikket omkring 1200 studenter på campus.
Da Sakyong Mipham Rinpotje, Trungpa's første søn med en tibetansk nonne, blev leder af Trungpa Rinpotje's organisation var der fortsat et tæt samarbejde. Det afbrød Universitetet, da Sakyong Mipham blev afsløret som en magtmisbruger og udnytter af forsvarsløse kvinder og mænd til hans seksuelle fornøjelser. Naropa Universitetet var heldigvis selvstyrende og selv finansieret. Men det har jo holdt hårdt. Nu vil Universitetet afvikle sin største ejendom i Boulder, Colorado, som huser det meste af Universitets aktiviteter. Det andet campus i Boulder, kaldet Nalanda, beholder man tilsyneladende. Man har tidligere solgt to andre af Universitetets ejendomme i Boulder, herunder en børnehave.
Naropa Universitetet vil fortsætte på adressen i nogle år endnu, selvom ejendommene er solgt til en unavngiven køber for et ukendt beløb. Vi får først detaljerne om salget fortalt senere, når overdragelsen har fundet sted. I fremtiden vil Universitetet åbenbart satse på online undervisning og det andet campus Nalanda. Det ligger lidt væk fra det oprindelige institut i Boulder by. Ledelsen ønsker at konsolidere Universitetets finanser ved salget, som formodes at indbringe en ganske pæn sum penge. På nuværende tidspunkt er det helt uafklaret, om Universitetet vil købe nyt land og bygge nyt. Der har ellers i år været en tilgang af nye studenter.
Læs om det her (Boulder Weekly).
Læs også den forrige artikel (Marts, 2022).
Læs her om Naropa Universitetet (Naropa Universitetet).
|
|
|
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||
Jesus var muligvis vegetar
Kristus var i hvert fald imod dyreofringer kunne alting tyde på – men så måske alligevel ikke
|
||||||||
|
10. april, opdateret den 9. juni 2024.
Karmapa Thaye Dordje i Europa
Karmapa er i Tyskland, Frankrig,
Spanien og England i juni og juli
Tilmelding til de berørte steders program findes på links i artiklen
Karmapa Thaye Dordje kommer til Europa til sommer. Datoerne for besøget er som følger.
Den 11. juni er Karmapa hos Bodhi Path Renchen-Ulm, nær Strassbourg og Swartswald. Her vil han deltage i ceremonierne omkring 10 års dagen for den forrige Shamarpa's død, som indtraf netop i Renchen-Ulm som følge af hjertesvigt.
Den 14. til den 16. juni er han hos Dhagpo Möhra i Thüringen, nærmest midt i Tyskland. Aktiviteterne foregår nærved i en lejet hal. Karmapa vil undervise om kærlighed og medfølelse, de to store temaer som karakteriserer Bodhicitta. Foredragene foregår efter Togmey Zangpo's tekst: 37 slags Bodhisatva aktivitet. Karmapa vil også give en indvielse til Vadjrasatva den 16. juni. På denne dag vil det desuden være muligt at modtage tilflugt og Bodhisatvaløfter fra Karmapa.
Den 19. til den 23. juni vil Karmapa besøge Karma Gøn i Sydspanien. Her vil Karmapa give indvielser til Amitabha Buddha, Avalokiteshvara, Mahakala og to foredrag. Det vides endnu ikke, hvad hans undervisning vil dreje sig om.
Herefter drager Karmapa til sit kloster Le Bost (Scroll ned på link'kets side forbi artiklen om Dhagpo-Möhra til artiklen om Le Bost.) Stedet er også kendt som 'Kundreul Ling' – det officielle navn – og ligger i Auvergne nær Clermont Ferrand midt i Frankrig. Her opholder han sig så og underviser offentligt den 29. og 30. juni; han giver også en indvielse til Mandjusri.
Karmapa kommer derpå til England, hvor han besøger Kagyu Dechen Ling i Manchester på Lama Jampa Thaye's invitation.
Det sker fra den 18. til den 21. juli. Her står programmet på indvielser til Grøn Tara, Helbredende Buddha og Avalokiteshvara. I England vil Karmapa undervise om, hvordan en buddhist lever livet. Læs om det her (Kagyu Dechen Ling).
Karmapa Thaye Dordje kommer ikke til Dhagpo Kagyu Ling i Dordogne i Sydfrankrig i år. De tidligere formodninger om et sådant besøg har vist sig fejlagtige. Men Karmapa vil besøge Diamantvejs organisationens Europa center den 24. til 27. juli.
Detaljerne om de enkelte centres program med Karmapa bliver offentliggjort på deres egne netsteder, når de specifikke begivenheder er blevet aftalt og de praktiske foranstaltninger, forplejning af de besøgende og så videre er organiseret. Det er stort set allerede på plads.
|
Kærlighed som livets kilde
Ubetinget kærlighed er stærkt undervurderet
Kærlighed som Universets primære og skabende kraft er ikke på mode. Kærlighed ses mest som en følelse og længsel, som det oftest er bedst at betragte på en vis – og sikker – afstand. Kærlighed er alligevel tilsyneladende en indre kerne i alle religioner, skrev Mark Vernon i Aeon Magazine. Han påpeger hermed, hvad der tit gentages her på Tilogaard, at Bodhicitta er en naturlig begivenhed, som alle mulige mennsker vil opfatte og erfare, uanset om de er religiøse eller ej.
Er folk religiøse, vil de gerne fortolke Bodhicitta som 'Guds nærvær'. Er folk ikke specielt religiøse, vil de ofte påbegynde en spirituel rejse i deres eget liv og sind, hvis og når de erfarer Bodhicitta. Det fører ikke nødvendigvis til nogen afklaring eller rigtig erkendelse af hvad, der er virkelig virkeligt og vigtigt i livet og sindet. Det store problem, som kan afspore erkendelse, er de flere slags lidelse, som kunne synes at modsige kærlighed som en universel kraft i Kosmos.
Både Bodhicitta og lidelse bør forstås i sammenhæng med de 5 skandha'er. Både lidelse og universel kærlighed er ganske enkelt helt uundgåeligt. Derfor har emnet altid optaget filosoffer og psykologer, men ikke så meget politikere. Der er ikke blot en buddhistisk pointe med dette emne. Der er en tydelig eksistentiel dimension, netop fordi ingen kan undgå både kærlighed og lidelse.
Læs om det her (Aeon Magazine, USA).
|
29. april, opdateret den 30. april 2024.
Humlebier spiller fodbold
Videnskabsfolk er endelig ved at godtage at
både små og store dyr, fisk og insekter
ganske tydeligt besidder bevidsthed
I en artikel i 'Quantum Magazine' skrev den canadiske forfatter Dan Falk, at en ny erkendelse er ved at sprede sig blandt biologerne. I en nyligt overstået konference hos New York Universitetet, blev en deklaration om dyrs bevidsthed foreslået. Deklarationen er indtil videre underskrevet af 88 forskere.
Deklarationen anerkender dyrs 'fænomen' bevidsthed. Herved prøver man at understrege, at dyrs bevidsthed ikke nødevndigvis er ligesom menneskers. Men ikke desto mindre har man for nylig observeret humlebier lege med bolde; tilsyneladende helt formålsløst, altså i leg. Og det er jo interessant, at det opfattes som et tegn på bevidsthed.
På Tilogaard er der mange humlebier; men de spiller ikke fodbold. Så de videnskabsfolk, som observerede humlebiernes bold lege, må have foretaget deres studier i et laboratorium med humlebierne i en plast kasse eller lignende. Måske spillede de bold, fordi de kedede sig i deres fængsel.
På Tilogaard sanser humlebierne liflige blomsterdufte, som fortæller dem, hvor de kan søge mad og nektar. Processen i sindet, som fører til bevidsthed, starter med sansning i den første skandha...
Formodentlig er dyrs bevidsthed nøjagtig ligesom menneskers. Det er deres sanseorganer, som er anderledes; eller i en anden balance. Desuden fungerer dyrs hjerner uden store hjernebarker som menneskers. Så dyr er ikke særligt sprogligt begavede. Men dyr oplever ting på samme måde som mennesker; altså i betydningen at også dyr oplever ting ved de 5 skandha'er. Og den femte skandha er som bekendt bevidsthed, skt.: vidjñana.
Det er en god ting, at videnskaben nu for alvor bevæger sig væk fra fortidens fordomme om dyr, fisk og insekter. Mange troede i fortiden, at dyr ikke havde nogen sjæl, som det blev formuleret. Men dyr har jo netop et stærkt følelsesliv; det er faktisk deres vigtigste måde at orientere sig på i verden.
Nu mangler vi så bare, at videnskabsfolkene for alvor tager sig af det 'hårde problem med bevidsthed' – at ingen rigtig ved, hvad bevidsthed egentlig er for noget, skønt alle er bevidste om det. Videnskabsfolk har mange tanker om det, men ingen viden. I buddhismen ved vi lidt mere, fordi vi kan forlade os på over 2000 års historie med mange yogi'er og Buddha'er, som fra deres egen erfaring har beriget os med Abhidharma, nye yoga'er og meditationer.
Læs om det her (Quantum Magazine, USA).
Læs også den forrige artikel (april, 2021).
Dan Falk er tidligere omtalt i en artikel om
fornuft og erfaring (december 2017).
|
6. maj, opdateret den 12. maj 2024.
Shangrila
Kinesificeringen af hele det tibetanske kultur
område er godt på vej men har store problemer
Ganden Sumtseling, et
Gelug kloster
i Kham i det
nuværende kommunistiske kinesiske imperiums Sichuan provins, er hjertet i byen Shangrila. Byen havde et noget mere prosaisk navn, før den blev til Shangrila for nogle år siden, hvilket alene skyldes et forsøg på at promovere området for turister. I den forbindelse syntes det åbenbart af større betydning, at det var tibetanere, som udgør hovedparten af befolkningen. Og at Kina behersker dette sted. Selvom det var det nordlige Swat og Hunza i Pakistan, som var inspirationen til den berømte novelle af samme navn. En geografisk forskel på kun omkring 5000 kilometer; også i Hunza er befolkningen for det meste af tibetansk afstamning, skønt de her er muslimer.
Men pointen med Shangrila i Kham er ikke europæiske åndelige eskapister, men kinesiske turister med smag for tibetansk buddhisme. Dem er der efterhånden ret mange af. Så kunne man tro, at kineserne derfor ville beskytte tibetansk kultur og sprog, men det er tilsyneladende ikke tilfældet, i hvert fald ikke hvad angår det kommunistiske kinesiske imperiale partis officielle politik på området for minoriteter. I stedet kinesificerer man det hele og er godt i gang med at skylle baby ud med badevandet. Så to modstridende bevægelser er på spil for tiden i Kina. Og begge bevægelser foregår både indenfor og udenfor det kinesiske kommunistiske imperiale altomfattende parti.
Den officielle politik søger at assimilere alle minoriteter i imperiet, så de med tiden bliver til 'rigtige' kinesere. Alt imens mange også højtstående kinesere forsøger at bevare oprindelig tibetansk kultur, religion og sprog, skønt det ikke lige er partiets linje.
Judith Hertog skrev i The Atlantic Magazine om Shangrila i Kham: "To co-opt Tibetan Buddhism’s popularity, the CCP [det kinesiske kommunistiske parti] recruits religious leaders willing to implement what it calls Sinicized Buddhism — a combination of state-sanctioned religious teachings and socialist propaganda taught by party-approved clergy — and rewards their monasteries with money and status. The well-funded Sumtseling monastery, for example, has been officially designated by the CCP as a 'forerunner in implementing the Sinification of Buddhism.' To detach Buddhism from Tibetan culture, monks are pressured to replace traditional Tibetan-language scriptures with Chinese translations. According to Rekjong, they will soon be expected to practice in Mandarin."
Kinesificeringen af tibetansk kultur, sprog og religion er dog et tungt, vanskeligt og måske umuligt projekt at fuldføre. Ikke blot er både egentlige tibetanere og de fleste khampa'ere ikke spor interesserede, men de mange nye kinesiske tilhængere af de tibetanske buddhistiske traditioner bryder sig heller ikke om det. De synes netop, at de tibetanske traditioner har noget, som er gået tabt i selve Kina. Så en kinesificering vil formodentlig også ødelægge autentiske religiøse institutioner og traditioner i hele det tibetanske kultur område, hvis kinesificerings tiltagene måtte lykkes.
Det er noget af den værste slags imperialistiske erobrings politik, som udfolder sig i disse år mod mindretallene i det kommunistiske kinesiske imperium. Man anvender klassik del-og-hersk politik, men paradoksalt nok er mange af imperialisterne selv imod denne assimilerings politik, også på højt plan indenfor partiet hvad angår det tibetanske kultur område. Kineserne har tydeligvis ikke de samme romantiske forestillinger om Uighurerne. Alle nationale mindretal forfølges i Kina. Det er tilsyneladende kun hvad angår Tibet, at politikken betvivles i selve Kina.
Den grove og voldelige måde, hvorpå undertrykkelsen foregår med stor ringeagt for tibetanerne, khampa'erne og amdorianerne, synes ikke at gøre nogen mere kinesiske, bortset fra overløberne som ofte anses for forrædere. I stedet hærdes folk og undertrykkelses politikken skaber en bevidsthed om, at tibetansk kultur, religion og sprog har en særlig værdi, som netop mangler i Kina. Så i første omgang bliver minoriteterne i imperiet mere selvbevidste af alt det her. Fremtiden er dog meget usikker.
Læs om det her (The Atlantic Magazine, USA).
Læs også om USA's bekymringer over disse krænkelser (The Tibet Post).
Læs også den forrige artikel (januar, 2024).
|
20. maj, opdateret den 21. maj 2024.
Trykkeriet i Derge bliver verdensarv
'Derge Parkhang' i det gamle kongerige Derge i
det østlige Kham bliver UNESCO 'World Heritage'
I begyndelsen
af maj måned mødtes UNESCO repræsentanter for Region Asien og Stllehavet i Ulan Bator i Mongoliet. Her traf man beslutning om at optage Derge trykkeriet i Kham på verdensarvs listen. Trykkeriet i Derge er meget gammelt og besidder en omfattende samling af trykplader til at trykke hele Kandjur, Tendjur og mange lærdes kommentarer. Der siges at være 270.000 trykplader i alt. Både under den kommunisitiske kinesiske imperiale invasion af landet i 1949 og under kulturrevolutionen i 70'erne blev trykkeriet skånet for ødelæggelse. Selvom metoden med håndskårne træ trykplader er temmelig gammeldags, trykker de stadigvæk bøger på denne måde.
Trykpladerne er skåret i træ, en side ad gangen. De dygtige håndværkere skærer bogstaverne spejlvendt i den retangulære træplade. Trykkeri metoden egner sig ikke til serie trykkeri, men man trykker en bog ad gangen, efter behov. Man bruger ikke en trykpresse, men sværter blot trykpladen med blæk, hvorefter man lægger et stykke papir på og trykker med en passende bred rulle henover papiret, så det får kontakt med trykpladen. Det kræver store bygninger til at opbevare de mange trykplader, rigtig mange kvadratmetre hylder med trykplader i store sale. Kvaliteten af disse tryk er normalt ikke særlig god. I moderne tid er man begyndt at bruge off-set tryk i stedet, i moderne trykkerier med store maskiner.
Derge i det østlige Kham var i århundreder et uafhængigt kongerige. I begyndelsen af dette århundrede blev landet besat af det kinesiske kejserrige som reaktion på en britisk invasion af selve Tibet. Da det kinesiske kejserrige gik nedenom i 1911 og en republik udråbt, forblev Derge en del at denne nye imperiale republik, efter en krig med selve Tibet om området. Det var således herfra, at de imperiale kinesiske kommunister invaderede det vestlige Kham og selve Tibet i 1950.
Læs om det her (Tibetan Review).
|
21. maj, opdateret den 26. maj 2024.
Vesak var i år torsdag den 23. maj
Vesak, også kendt som Buddha Jayanti og Buddha Purnima, er dagen for Buddha Sakyamuni's (se billedet) fødsel, Nirvana og død, kaldet for: Parinirvana. Dagen fejres traditionelt i de buddhistiske lande ved at besøge templer, give ofringer til munkene og nonnerne og huske på Buddhadharma i al almindelighed. Tiden omkring Vesak siges at mange doble virkningen af vores handlinger, så de næste ti dage bruges traditionelt også på at udføre alle mulige gavnlige handlinger for andre og at meditere ganske meget.
Men også det enkle at blot undlade skade i disse dage vil sætte dybere spor i sindet end ellers på årets andre dage. Det kan lyde lidt katolsk og overtroisk, måske endda lidt astrologisk. Men det er en smuk tradition, som får folk til at opføre sig bedre og tænke på resultatet af deres handlinger og holdninger. Så det er altsammen kun godt.
Læs Karmapa Thaye Dordje's meddelelse her (Karmapa's netsted).
|
29. maj, opdateret den 1. juni 2024.
Afskaffelsen af Store Bededag var en fejl
Mette Frederiksen erkendte i Folketingets afslutnings debat den 29. maj, at hun og regeringen lavede en fejl ved at afskaffe Store Bededag som en helligdag og fridag. Store Bededag er også vigtig for buddhister, fordi dagen beregnet efter månekalenderen, ofte er sammenfaldende med dagen for Buddha's fødsel, Nirvana og Parinirvana (Vesak). Heldigvis kan man nemt rette den slags fejl.
Regering og Folketing skal blot vedtage de fremtidige Store Bededage som helligdage og fridage, så er fejlen rettet. Hvor er det dejligt, når det er så nemt i dansk politik.
Desværre er Mette Frederiksens bekendelse næppe en ny start for at rette op på noget som helst. Hun beklager blot, at hun var lidt for skarp i sine udtalelser på sociale medier. Men at indrømme en fejl og så ikke rette den, er ikke god politik. Det er blot underligt, meget underligt. Hun virker magtblind.
Læs også den forrige artikel (januar 2023).
|
15.juli, opdateret den 29. juli 2024.
Jamgon Kongtrul Rinpotje i Europa
Med ret kort varsel meddeles et vigtigt besøg
Den 9. til og med den 11. august er Jamgon Rinpotje hos Dhagpo Kundreul Ling,
Le Bost Kloster i Auvergne, hvor han underviser i sin forgængers bog: Vishedens fakkel (Torch of Certainty).
Den 15. til og med den 18. august kommer han til Dhagpo Kagyu Ling i Dordogne. Her vil han fortsætte undervisningen om sin forgænger Jamgon Kontrul Lodrø Thaye's bog, som han har påbegyndt i Le Bost. Han vil også give en indvielse (abhisheka) til Amitayus.
Den 22. til og med den 25. august kommer han til Polen hos Khenkong Karma Kadjy, hans eget center (som åbenbart ikke har noget netsted). Her vil han undervise i lodjung og give indvielse til Vadjrayogini.
Den 11. september er han hos Renchen-Ulm Bodhi Path center i Sydtyskland nær Strassbourg. Her vil han forklare Sukhavati bønnen.
Den 13. til og med den 15. september besøger han Dhagpo Möhra i Thüringen, sådan cirka midt i Tyskland. Her vil han forklare de 4 Ædle Sandheder.
Jamgon Rinpotje vil også besøge Ungarn og flere andre steder af mindre interesse. Jamgon Kongtrul Karma Mingyur Dragpa Senge Rinpotje er den fjerde Tulku af den berømte Jamgon Kongtrul Lodrø Thaye. Han er søn af Beru Khyentse Rinpotje, og blev født i 1995 og genkendt af den 17. Karmapa Thrinle Thaye Dordje, Shamar Rinpotje og Sakya Tritjen Rinpotje, Skayapa traditionens overhoved.
Læs om det her (Jamgon Rinpotje's netsted).
|
23.juli, opdateret den 1. august 2024.
Lov om aktiv dødshjælp godt på vej
men der er uklarhed om hvem det skal tilbydes
Statsminister Mette Frederiksen har flere gange udtalt, at hun gerne ser aktiv dødshjælp indført i Danmark. Derfor har et udvalg nu i et stykke tid arbejdet med formuleringer af et sådant tiltag. Udvalget er dog ikke blevet enigt om, hvem som bør kunne modtage en sådan frihed. Et flertal mener, at kun folk, som har kort tid tilbage at leve i, bør kunne få aktiv dødshjælp. Der forlyder intet om, hvem som på samfundets vegne skal have magten til at godkende eventuelle døds aspiranter. Så der er fortsat uklarhed og divergerende opfattelser.
Ud fra en buddhistisk tilgang mener jeg, at folk jo selv må bestemme, om de vil leve eller ej. Det må også være den almindelige liberale politiske opfattelse om den personlige frihed. Det er ikke en opgave for staten. Generelt er det en dårlig ide, at slå sig selv ihjel, fordi karma konsekvenserne kan være dramatiske og ukendte. Men skal man alligevel dø ganske snart, betyder det måske ikke så meget; det kan i så fald måske være mere afgørende, at kunne dø med klarhed i sindet og en bevidst afsked. For eksempel som ramt af demens, før der opstår total forvirring når hjernen brænder sammen. Men staten skal ikke slå folk ihjel. Staten kan kun bistå i ganske særlige tilfælde.
Folk må selv bestemme over deres egen krop, ligesom det er op til dem selv at søge rådgivning og vejledning hos nogle, som de har tillid til. Det er jo ikke ulovligt at slå sig selv ihjel i Kongeriget. Problemet opstår, når den der ønsker at dø – ikke selv kan gøre det, fordi de mangler førlighed på grund af lammelse. Så ud fra en enkel og konsekvent eksistentiel betragtning, burde dette være betingelsen for, at samfundet kan yde aktiv dødshjælp. Med andre ord, hvis en døds aspirant ikke kan få sig selv til at tage sit eget liv, skal samfundet ikke gøre det for vedkommende. Det handler også om karma her. Det kan kun blive aktuelt, når folk er fuldstændigt lammede og hjælpeløse.
Det er til gengæld en lidt anden problematik med palliativ behandling, som faktisk fremskynder døden. Det er i dag en lægelig beslutning. Det bør fremgå af loven, at en sådan beslutning kun kan foretages af flere læger i konsultation med patienten. Der bør altid være en 'second opinion'.
Måske kan vi som samfund stille gift og smertestillende medicin til rådighed for erklærede døds aspiranter, men de må selv forårsage deres egen død. Hvis vedkommende må formodes at måtte fortryde sit ønske lidt senere, skal samfundet naturligvis heller ikke bidrage til et selvmord. Det er for eksempel typisk ved depression. Det er også yderst betænkeligt, hvis og når folk vil dø for at undgå at 'være til besvær' og ligge samfundet til last. Samfundet bør kun bidrage til selvmord, når det er klart, at vedkommende ikke kan udholde at leve videre – og altså, umuligt selv kan tage sit eget liv på grund af fysisk inskrænkning eller handikap.
Så uanset om folk snart alligevel skal dø eller ej, kan det ikke med rimelighed være et kriterium for om samfundet skal blandes ind i et selvmord. En helt anden ting, som tidligere er omtalt her på Tilogaard's netsted, er at det bør være en domstol, som tager stilling til, om samfundet skal bistå et selvmord eller ej. Det bør under ingen omstændigheder være sundheds personale eller politikkere, som skal træffe den slags beslutninger. Eller embedsmænd og -kvinder! Det er der – som tidligere omtalt – erfaringer om fra for eksempel Canada, hvor folk nogle gange føler sig presset til at søge assisteret selvmord på grund af hospitals personalet eller andre i sundhedsvæsnet. Udviklingen i Canada og visse andre lande, lægger simpelthen op til at lovliggøre mord på uønskede patienter. Kun en prøvelse ved en almindelig domstol kan forhindre noget sådant.
Det må være døds aspiranten selv – og relateret familie eller offentligt personale, som skal overbevise en dommer om rigtigheden af en sådan beslutning. Det duer ikke, når myndighederne blot skal overbevise sig selv. Så er det, at det kan gå frygteligt galt. Det er kun et lille skridt fra assisteret selvmord til overgreb og egentligt manddrab. Derfor er en uvildig høring ved en dommer påkrævet. Vi taler jo om en frivillig dødsdom.
Skal en selvmords aspirant have tilbudt gift, er det ligeledes vigtigt, at det er en domstol, som træffer afgørelsen. Denne slags retsmøder bør desuden naturligvis være gratis for borgerne; de bør også have prioritet over andre sager, så der kan vedtages en hurtigt afgørelse.
Læs det seneste nyt her (Altinget).
Læs også den forrige artikel (juni, 2023).
Læs om aktiv dødshjælp i Ordforklaringen.
Læs også artiklen om selvmord.
|
14. august, opdateret den 2. september 2024.
Tvivl om en god idé
Justitsministeriet bør lægges ind under Folketinget
Udenrigsminister og pertileder Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) ønsker (måske) aligevel ikke at fjerne politiet og PET fra Justitsministeriet. Det var ellers meningen i følge flerparti regeringens aftale om sit eget grundlag. Det gives der så forskellige begrundelser for, mens det er tydeligt, at emnet er uafklaret for Lars Løkke. Han maner til forsigtighed ganske enkelt, med planerne om at oprette et helt nyt 'sikkerheds ministerium'. Han ønsker dog fortsat at øge statens sikkerhed mod både terror, bandekriminalitet og krig. Og et 'sikkerheds ministerium' lyder unægtelig også lidt for meget af Nordkorea. Der er imidlertid helt andre muligheder, som vil styrke Kongeriget.
Det er faktisk en rasende god ide, at fjerne Justitsministeriet fra at være en regerings udøvende myndighed. Både politi, PET og anklagemyndighed kan uden videre lægges under Indenrigsministeriet. Sådan gør de fleste Europæiske lande – anyway. Det burde ikke være det store problem; og det burde være helt ufarligt for myndigheds udøvelsen at foretage en sådan ændring. Det vil faktisk gøre tingene enklere for myndighederne, når det ikke er de samme personer, som skriver lovtekst og som skal udføre loven i handling. Der bliver mere råderum til begge opgaver for juristerne, når denne adskillelse har fundet sted. Det burde medføre bedre formulerede love, når formulering og fortolkning ligger to forskellige steder.
Skal Justitsministeriet så blot formulere lovforslag? Ja, det er en rigtig god ide. Samtidigt bør der heller ikke være en Justitsminister, som er medlem af regeringen. Justitsministeriet bør lægges ind under Folketinget, så ledelsen udpeges af Folketingets præsidium. I stedet for en minister, kunne vi få en 'Folketingets Lovmand'. Det er jo Folketinget, som ideelt set laver lovene – og ikke regeringen – i en ideel verden. En sådan omstrukturering bør kunne foretages uden en Grundlovs ændring. På denne måde kan alle lovgivere få adgang til uvildig rådgivning og hjælp til at formulere lovforslag; uden at skulle spørge regeringen om tilladelse først.
Det vil være en væsentlig forbedring af Folketingets tiltænkte funktion, nemlig at lovgive. Med den nye Lovmands institution kan lovgiverne få juridisk rådgivning om juridiske konsekvenser andre steder og i forhold til andre love, når de laver lovforslag. Det har hidtil været regeringens privilegium, hvilket ikke har understøttet idéen om magtens tre deling.
Indenrigsministeriet skal i så fald oprustes med juridisk sagkundskab. Ikke med henblik på at formulere lovene, men på at kunne fortolke dem korrekt og uomtvisteligt, så både anklagemyndigheden og politiet får den nødvendige juridiske opbakning. Også regeringen skal kunne søge rådgivning og støtte hos 'Folketingets Lovmand' på lige fod med Folketinget, når regeringen ønsker at fremsætte nye lovforslag.
Også Domstols styrelsen bør underlægges denne nye jura institution rent administrativt – for at understøtte domstolenes uafhængighed af den udøvende magt.
En sådan reform vil give mere plads i magtens tre deling for en høj etik, som ikke nødvendigvis må vige for en tilsyneladende 'politisk nødvendighed' eller bekvemmelighed. Denne styrkelse af Folketinget kunne også være første skridt til et egentligt 'magistrats styre' i Kongeriget, så magten bliver delt bredere i fremtiden; ligesom i Svejts.
I Danmark er der for megen kamp om regerings magten. Kun et magistrats styre vil virkeligt mindske ophidselsen blandt politikerne. Det er dog næppe denne slags overvejelser, som regeringen tænker på, men det skal jo ikke forhindre os andre i det.
Læs om det her (Altinget).
Læs om det nye ministerium her (Altinget).
|
10. august, opdateret den 25. august 2024.
Tim Walz – Tibet og Kina
Vicepræsident kandidat Tim Walz
kender både Tibet og Kina godt
Vicepræsident kandidat Tim Walz er både en god ven af det kinesiske folk og Dalai Lama. Tim Walz var et helt år i Kina som gæstelærer fra 1989 til 1990, hvor han fik et positivt intryk af kineserne. Han citeres for at have sagt, at "med de rette ledere kan kineserne udrette hvad som helst." (Underforstået: demokratisk valgte ledere.) Han er samtidig hård modstander af undertrykkelsen af menneskerettigheder i hele det kommunistiske kinesiske imperium. Der forlyder dog intet om, hvorvidt han støtter et uafhængigt og frit Tibet – og Uighurland.
Herved er han i samklang med de fleste andre Vestlige ledere, som ikke rigtig har gennemtænkt – eller taget stilling til den kinesiske kommunistiske ide om imperium, som synes at indebære en fuldstændig integration og kinesificering af alle fremmede folkeslag indenfor det gamle Manchu kejserriges grænser. Dette tankesæt har kommunisterne overtaget fra den hedengangne Republikken Kina, som nu er Taiwan, som igen har overtaget idéen fra de tidligere Manchu kejsere, som blev afsat i 1911, da borgerkrigen med de mange krigsherrer, Kuomintang og kommunisterne begyndte.
(Det var også dengang, at Tibet igen blev et helt selvstændigt kongerige, uafhængigt af Manchu kejsernes indflydelse og militær. Før det var Tibet en vassalstat til Manchu Kejserne i Kina, hvis indflydelse varierede over tid, så Tibet ofte ignorerede Kejseren helt. Tibet var blevet gjort til vassal i 1706, efter Manchu Kejserens sejr over Dzungar mongolerne i en krig om kontrollen med Tibet og Østturkestan. Før krigen var Tibet et selvstændigt kongerige. Tibetanerne mener ikke, at de nogensinde har været vassaller af Kina; de blev ofte domineret af først mogolerne og derpå af manchu'erne.)
Det er måske ikke så besynderligt, at Vestlige ledere ikke tager stilling til forhold, som de alligevel ikke har tænkt sig at blande sig i. De vil meget hellere se tiden an og tage stilling til begivenhederne en efter en, som udviklingen måtte skabe over tid. Det er straks mere underligt med den kommunistiske tankegang, som i vore dage er fremherskende i Kina. Officielt er man jo anti-imperialistisk som et ideologisk standpunkt, som man overtog fra Sovjet Rusland i sin tid. Man overtog også den russiske dobbelt moral, hvor man på den ene side gav 'selvstyre' til nationale mindretals republikker og regioner, mens man samtidigt underlagde selvstyret det kommunistiske imperiale diktat, som blev udøvet af den centrale og herskende parti ledelse i Moskva.
Hermed mener man så, at der ikke er nogen selvmodsigelse, samtidigt med at man opdyrker netop en dobbelt moral og dobbelt standard. Det forvirrer visse folk, da der jo formelt set er selvstyre for mindretallene, skønt selvstyret ultimativt ingen magt har. Den virkelige magt ligger hos kommunist partiet i Beijing – ikke i Tibet.
Man kan ikke både være en imperialistisk magt og samtidgt dyrke anti-imperialisme; det er bare for dumt. Det kommuniatiske kinesiske imperium ser bort fra denne selvmodsigelse ved at slå på tromme for anti-imperialismen, når det gælder de Vestlige magter, mens man taler om 'national' enhed, når det gælder ens eget imperium. At en 'national' enhed ikke kan bestå af flere nationer, ser man bort fra og ignorerer. Samtidigt prøver man ihærdigt på at slippe ud af problematikken ved at gøre alle de 'nationale mindretal' indenfor imperiets grænser til 'rigtige' kinesere. De skal ikke længere tale deres eget sprog, men Mandarin-kinesisk. De skal ikke bruge deres egne alfabeter, men kinesiske skrifttegn. Det er en stor tragedie, ikke blot for mongolere, uighurer og tibetanere, men så sandelig også for alle etnisk kinesere. Og det er naturligvis også en krænkelse af disse nationers menneskerettigheder, kultur, sprog og religion. Mangfoldigheden er en rigdom for alle. Det er det kommunistiske kinesiske imperium, som er problemet.
Og ingen taler om at udvikle en egentlig union ud af det kommunistiske kinesiske imperium, selvom det ville være den fredelige, fornuftige og retfærdige løsning til erstatning for tanken om, at det er OK at besætte, undertvinge og udnytte sine nabo stater og fremmede folkeslag. De kinesiske kommunister er bestemt ikke de eneste i verden, som synes, at det er i orden med imperium. Men det er ikke i orden at stjæle folks frihed – selv i den bedste hensigt. I stedet for imperium burde disse mennesker gennemføre en 'socialisme med et menneskeligt ansigt' som det kaldes. Det er den eneste vej fremad for kommunister.
Tim Walz skal ikke omforme Kina, selvom han måske en dag blev præsident i USA. Men det er rart at vide, at der muligvis kommer en mand ind i magtens centrum i Amerika, som har et godt og personligt kendskab til forholdene i det kommunistiske kinesiske imperium, som volder så megen lidelse, tortur, undertrykkelse, lovløshed, ufrihed, unødvendige problemer og usunde selvmodsigelser.
Læs om det her (Tibetan Review).
'United front' instruks til religiøse ledere i Kina (Bitter Winter).
Læs også den forrige artikel (maj, 2024).
|
