|
|
|
|
13. september. opdateret den 17. september 2024. Kan fri vilje være en vane?Bevidsthed er helt afgørende for
|
1. oktober, opdateret den 19. oktober 2024.
Albert Einstein sagde til filosoffen Henri Bergson (billedet t. h.) i en berømt debat fra 1922 i Paris: "Filosoffens tid eksisterer ikke; der er kun psykologisk tid, forskellig fra fysikerens tid." Mange iagttagere har over tid ment, at Bergson tabtedebatten og Einstein (billedet t. v.) vandt. Emnet er jo kompliceret; især når Einstein kun ønskede at tale om sin relativitets teori og ikke rigtig forholdt sig til Bergson's kritik. Det blev ikke bedre af, at Bergson havde misforstået noget om Einsteins teori. Men faktisk tog Einstein fejl. Der er en tredie slags tid, filosoffens tid. Dette påstås i en artikel i Aeon Magazine, skrevet af professor Evan Thompson fra University of British Columbia i Vancouver, Canada. Så der er altså 3 slags illusion om tid. Det er på tide, at tidsånden forholder sig til tiden.
Et kronometer måler en rækkefølge af øjeblikke, men kun observationen af en rækkefølge gør det muligt for os at genkende disse tilsyneladende forskellige øjeblikke som en rækkefølge. Et ur måler ikke tid; det er os, som gør det ved at se på uret. Det var Bergson enkle argument. Så kronometer tid afhænger af oplevet tid. En rækkefølge af øjeblikke betyder en fortsættelse; det gik Bergson meget op i. I buddhismen hedder det santana, en fortsat række af øjeblikke, som er hvad der opleves som tid.
Så for at kunne måle et tids forløb, hvad enten det er kronometer tid eller psykologisk tid ('det tog en evighed' – eller: 'tiden fløj afsted'), afhænger målingen altid af oplevet tid – det at opleve en række af fortsatte øjeblikke, altså santana. Så selvom denne debat handlede om tid, befinder vi os igen i det 'hårde problem med bevidsthed'. For før vi har tid til noget, har vi bevidsthed. Vi oplever alting – herunder tid – på grund af bevidsthed; men hvad er bevidsthed? Hverken Einstein eller Bergson havde noget svar på det, selvom Bergson beskæftigede sig med emnet som en af de første filosoffer i Europa.
Med andre ord er 'filosoffens tid' det bevidste øjeblik og dets fortsættelse eller gentagelse i det næste bevidste øjeblik og så videre. Det handler ikke kun om tid, men om det eneste rigtigt virkelige i oplevelserne. Kun det nuværende øjeblik er virkeligt; det forrige er allerede pist væk, borte, forsvundet og et uvirkeligt minde, mens det fremtidige øjeblik er uvirkeligt, fordi det endnu ikke er opstået. Det nuværende øjeblik er desuden et så kort tids forløb gennem skandha'erne, at det oplevede allerede er fortid, når du bliver bevidst om det i den sidste skandha, bevidstheds skandha'en. For de forrige 4 skandha'er – som skaber bevidsthedens indhold – er jo allerede overståede, forbi og fortid, når oplevelserne når frem til den femte skandha. Det du faktisk oplever bevidst, er en repræsentation af det forrige øjeblik, hvor de 4 forrige skandha'er var aktive. Paradoksalt nok er selve nutiden altså også uvirkelig, eller i hvert fald slet ikke, hvad den udgiver sig for at være.
Rent praktisk er det selvfølgeligt ikke noget problem, når du ser på uret, hvad klokken er, men det er immervæk tankevækkende.
Læs om det her (Aeon Magazine, USA).
Læs her om hvad en oplevelse egentlig er for noget (Dharma Leksikon).
Læs også den forrige artikel om 'det hårde problem' (november, 2019).
21. november, opdateret den 23. november 2024.
En ny rapport afslører, hvor skandaløst Canada's eutanasi lov anvendes og bruges. Alexander Raikin har skrevet en artikel i 'The New Atlantis' om skandalerne, de misrøgtige myndigheder og det gigantiske rod på området. Det handler ikke kun om, at nogen som muligvis burde leve videre, blev aflivet i utide. I følge Canada's eutanasi lov skal der gå en vis tids periode fra beslutningen tages til aflivningens udførelse; det er for at sikre, at selvmords aspiranten i mellemtiden måtte kunne fortryde sin hensigt. Denne tids ramme blev ikke overholdt i flere og faktisk mange tilfælde. En aflivning blev blandt andre foretaget i utide på ægtefællens anmodning. Det var ikke så godt.
Nogle gange blev folk ikke undersøgt for, om de var sig situationen bevidst eller blev presset til at søge legal eutanasi; nogle afdøde var muligvis demente, da beslutnigen om deres død blev taget. Folk fik også forkert behandling; nogle gange fik de en gift, som ikke slog dem ihjel, men gav store lidelser og kvaler. De samme 'behandlere' udførte de samme fejl flere gange, uden at myndighederne greb ind.
Historien er et klokkeklart eksempel på behovet for, at alle eutanasi sager skal behandles af en domstol, før nogen får lov til at assistere et selvmord. Og at eutanasi handlingen skal overvåges af en repræsentant fra samme domstol. Desuden bør en klar straffe ramme for undgåelige fejl i sagerne indgå i loven.
Det vil nogle gange som tidligere omtalt være rimeligt at assistere et selvmord. Men det bør absolut ikke være sundheds personale eller sundheds myndigheder, som træffer den slags beslutninger om liv og død. En dødsdom skal selvfølgelig behandles af en domstol, og det skal ikke koste selvmords aspiranten noget at bede om det. Assisteret selvmord ligner jo manddrab; uden dog at være det. Men nogen slås ihjel helt lovligt, hvis det altså bliver tilladt i Danmark. Og det er som bekendt regeringens hensigt at lovliggøre assisteret selvmord i en eller anden form før eller siden. Derfor bør lovligt eutanasi tilgås med den største forsigtighed og rettidig omhu ved en ganske almindelig domstol. Vi vil ikke have canadiske tilstande i Kongeriget.
Læs om det her (The New Atlantis, USA).
Læs også den forrige artikel (juli, 2024).
Karmapa Thaye Dordje leder Kadjy Mønlam i Bodhgaya i disse dage sammen med Beru Khyentse Rinpotje og mange andre. Det er som sædvanligt meget smukt sat op. Ceremonierne foregår lige foran Bodhitræet, hvorunder Buddha Sakyamuni sad ved sit Nirvana.
Det hele streames på Karmapa's netsted. Klik her og følg med.
|
|
|
![]() |
![]() |
|||||||
1. september, opdateret den 28. november 2024. To kursus og Kadjy Mønlam
|
10. september, opdateret den 17. september 2024.
Claus og Eva, som har haft Drivhuset i rigtig mange år og drevet det som først et almindeligt Karma Kadjy center, derpå tilknyttet Dhagpo i Frankrig og i de senere år i association med Shangpa og Dubsing Rinpotje. Navne ændringen skal behandles på en generalforsamling i Stupa Foereningen til februar 2025. De bruger allerede navnet nu.
Det hedder fortsat Drivhuset, men dette navn angår det økologiske gartneri, grønthandel og køkken, som er den finansielle baggrund for hele virksomheden. Så der er både marker og en stor skov i forbindelse med bygningerne. Der er som det ses på billedet, en stor stupa for enden af den økologiske mark. I år er der også opstillet 8 nye, dog lidt mindre stupa'er; de kaldes for de 8 stupa'er, fordi de er forskellige fra hinanden i design, udtryk og symbolsk betydning.
Det vides ikke hvorfor netop dette navn skal anvendes. Drivhuset gør sig lokalt kendt som et 'Buddha Tempel' – så man kunne tro, at de kunne nøjes med navnet Buddha Retreat center. Mandjusri er som bekendt endnu ikke en Buddha, men en Mahasatva. At navnet skal ende med 'Danmark' antyder, at der er andre Mandjusri Buddha centre. Det er næppe nødvendigt at understrege, da det andet center ligger ret langt væk i Thailand som Dubsing Rinpotje's 3 års retreat projekt fordelt over mindre retreat perioder, kaldet Kagyu Yogi Academy. Programmet for begge centre er det samme, men derfor behøver navnet jo ikke at være det.
Oprindeligt hed centeret 'Karma Wangchuk Ling' på tibetansk; et navn Ole Nydahl havde fundet på. Wangchuk er imidlertid et person navn og ikke et sted navn på tibetansk, så det var et lidt uheldigt valgt udtryk. Det nye navn er bestemt mere moderne, men man kunne godt nøjes med enten 'Buddha' eller 'Mandjusri'. Så er navnet nemmere at huske. Eller:
Man kan også forstå navnet i to sætninger, hvor det egentlige navn er 'Mandjusri' – og det sekundære og beskrivende navn er på næste linje:
Manjushri
Buddha Retreat Center
På denne måde er der ingen konflikt mellem ordet Mandjusri og ordet Buddha. Det er også på denne måde, at navnet præsenteres på Drivhusets netsted. Så det er et buddhistisk retreat center, som hedder Mandjusri (med dansk bogstavering). Drivhuset er dog mit foretrukne navn for dette sted; sådan har jeg altid kendt det, og navnet bruges altså fortsat. Det er en fin symbolik at gro Buddha'er i et drivhus. Så går det lidt hurtigere, forhåbentlig.
Men held og lykke med det nye navn alligevel. Mandjusri står for opnåelse af klarhedens vished, sanskrit: pradjña; Buddha syboliserer Nirvana; og retreat er desværre nødvendigt for at opnå resultater for langt de fleste mennesker. Problemet er, at illusionerne om selv og verden er solide, konkrete og vedvarende, sanskrit: maya. For at gennemskue og vænne sig til maya og opgive tilknytning og identifikation, er det nødvendigt at mestre den meditative trance, sanskrit: samadhi. For at lykkes med det, er retreat den bedste metode for langt de fleste.
Endelig sluttede den langtrukne konstitutionelle krise i det tibetanske eksil parlament. En ny ordning for eksil regeringens 'højesteret' blev vedtaget på eksil parlamentets september samlig, 2024. Dommerne skal efter den nye ordning kun tjene i domstolen 5 år ad gangen. Det er såmænd det nye. Hvorfor det skulle tage 4 år at nå frem til en så enkel løsning er utroligt. Der var nogle kæmpe ego'er blandt parlamentarikerne, som ikke tålte at blive sat på plads af dommerne for 4 år siden. Så krisen blev lang, fordi det tog så lang tid for stoltheden at køle helt af. Hele eksil tibetanernes organisation har lidt et ganske betydeligt prestige tab på grund af disse begivenheder. Kun det kommunistiske kinesiske imperium har haft gavn af den interne slåskamp.
Man kan spørge, hvorfor en eksil regering i det hele taget skal have en 'højesteret' i sit eksil i et andet land, hvor der er helt andre domstole, som alene har ret til at afsige rigtige domme. Eksil 'højesteretten' er da også organiseret som en 'kommission'. Og dens opgave er tilsyneladende alene at overvåge lovligheden af eksil regeringens organer, herunder eksil parlamentet. Sigtet med domstolen er at genetablere sig i et frit Tibet engang i fremtiden, hvis en sådan fremtid måtte blive til noget. Det må vi jo håbe kan ske; men vi må bestemt også håbe, at eksil politikkerne vil holde op med deres 'jeg er uudholdeligt krænket' kultur. Det kan gøres meget bedre.
Læs om det her (Tibetan Review).
Læs også den forrige artikel om sagen (oktober, 2021).
På FN's generalforsamling tog Mette Frederiksen til mæle mod Kina's fordækte støtte til Ruslands erobringskrig af Ukraine. Det er godt gået; de øvrige europæiske ledere har været temmelig tøvende med at melde ud overfor det kommunisttiske kinesiske imperium. Statsministeren lægger sig i kølvandet på den amerikanske regering i spørgsmålet.
Altinget skrev: "For et par uger siden var den amerikanske regering for første gang ude i verdenspressen med budskabet om, at Kina direkte understøtter Ruslands krigsmaskine. Afsenderen var viceudenrigs-minister Kurt Campbell, som i samme åndedrag efterlyste, at europæ-erne tog bladet fra munden over for Beijing. Den opfordring havde de europæiske toppolitikere siddet overhørig, indtil den danske statsminister stemplede ind i debatten."
Nu mangler vi så kun, at Mette Frederiksen også følger USA's politik mod den kinesiske imperialisme i Turkestan, Tibet og Mongoliet. Det er ikke nok blot at kritisere menneskerettens ringe vilkår i det kinesiske kommunistiske imperium nu og da. Over halvdelen af det onde imperiums territorium er besatte lande, som ikke ønsker besættelse, undertrykkelse og udnyttelse af disse landes naturrigdomme af frem-mede, mens deres oprindelige nationale identitet, kultur og religion forsøges slettet, fjernet og ødelagt med vold, magt og retsløshed.
Læs om det her (Altinget).
Læs også den forrige artikel (maj, 2024).
En mand fra Kentucky i USA fik hjertestop og blev erklæret hjernedød og lagt i respirator, så hospitalet kunne høste hans organer med henblik på transplantation til andre trængende patienter. Alt foregik tilsyneladende efter forskrifterne og alle procedurer blev overholdt for at sikre sig, at manden faktisk var hjernedød. Lægerne og sygeplejerskerne på hospitalet var ikke spor i tvivl om, at manden var død; der var ingen tegn på coma eller livsgnist. Den tilsyneladende afdøde mand havde testamenteret sine organer til værdigt trængende i tilfælde af hans død. Mens hospitals personalet forberedte sig på at skære ham op og fjerne tjenelige organer fra hans krop, vågnede han imidlertid alligevel pludselig op; før noget var fjernet, heldigvis.
Manden er nu i live og har det efter omstændighederne godt. Han har svært ved at gå og tale på grund af nedbruddet af hans hjerne i en rum tid. Han gennemgår genoptræning og hans familie tager sig af ham. Både politi og FBI undersøger, om der er ugler i mosen omkring erklæringen af hans hjernedød.
Læs om det her (The Guardian, UK).
Læs også den forrige artikel (februar, 2024).
Læs her om organ donation generelt (Info artikel).
På selve Tushita dagen den 22. november blev det nye kloster og institut åbnet i Lumbini, Nepal; Buddha Sakyamuni's fødested. Der er efterhånden en ret stor samling Templer og klostre i Lumbini. Nu bidrager Tjødji Nyima Rinpotje med sit eget for at understøtte de mange pilgrimme, som kommer til Lumbini hvert år. Templet kendes også som ‘de 1000 Buddha’er’.
Tjødji Nyima Rinpotje sagde: “Da jeg var 18 – 19 år gammel i Rumtek Kloster [i Sikkim] sagde [den 16.] Karmapa Rangdjung [Rigpæ] Dordje: ‘For at Buddha’s Lære kan forblive i verden i lang tid, må vi bygge statuer af Buddha. Det er absolut nødvendigt at bygge 1000 Buddha’er.’ – Og nu har vi bygget dem, ikke sandt? Dette er et lykkebringende tegn på, at Buddha's Lære vil forblive i verden i mange tusinde år.”
Læs om det her (Buddhist Door, Hongkong).
Læs også den forrige artikel (juni, 2024).
Den 4. december afgik den berømte Lama med døden. Ayang Rinpotje var kendt for at give mangfoldige phowa instruktioner til utroligt mange mennesker i hans relativt lange liv. Ayang Rinpotje var fra Drikung Kadjy traditionen, men også kendt som indehaver af diverse Nyingma transmissioner. Han har været i Danmark mange gange og givet phowa ved disse lejligheder. Denne type phowa var den såkaldte 'Dewatjen' phowa, hvilket fører til genfødsel i Sukhavati, Buddha Amitabha's 'rene land'.
Ayang Rinpotje blev kontroversiel ved at deltage i politiske alliancer i det tibetanske eksil-parlament, rettet mod Karmapa institutionen tilbage i 1980'erne. Det gjorde, at han ikke længere kunne undervise i Karma Kadjy centrene over hele verden. Efter at Karmapa konflikten tog fat i 1992, valgte han at støtte Ogyen Dordje's fraktion; hvilket medførte at han igen kunne undervise i Ogyen Dordje's netværk af centre i verden. Hvad hans motiver måtte have været ved disse kontroversielle valg forbliver ukendte.
Ayang Rinpotje grundlagde sit kloster 'Thupten Shedrub Jangchub Ling' i 1970'erne ved Bylakuppe i Sydindien. Han byggede også et stort tempel i Bodhgaya med den usædvanlige form af et Dharmahjul, som ligger vandret på jorden. I 1989 startede han en aktivitet i Kham, så han begyndte at undervise også i Tibet. Hvilket samarbejde han derfor måtte have haft med det kommunistiske kinesiske imperium vides ikke. Men en tibetansk eksil Lama kan ikke have en virksomhed i det tibetanske kultur område uden at være medlem af den kommunistiske 'fagforening' i Kina.
Der er naturligvis mange eksil Lama'er, som er 'bekvemmeligheds' medlemmer af 'fagforeningen' – men for at undervise og støtte deres elever og tilhængere i det tibetanske kultur område, bliver de altså samtidigt nødt til at tage et endda meget kraftigt hensyn til, hvad det kommunistiske kinesiske imperium kræver og forventer. Det første offer for den slags er selvfølgelig sandheden om, hvad der foregår i det besatte Tibet og omegn. Det belaster naturligvis en sådan Lama's troværdighed og omdømme.
Ayang Rinpotje var ellers kendt for sit varme væsen og imødekommende karakter. Hans Dharma formidling var der ingen fejl ved, og mange mennesker var virkeligt glade for at have mødt ham og modtaget hans undervisning og indvielser.
Læs om det her (Buddhist Door, Hongkong).