 |
|||||||||
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Forsiden |
|||||||||
 |
|||||||||
|
sitemap |
|||||||||
 |
|||||||||
|
Tendar |
|||||||||
|
|
|||||||||
|
De gamle nyheder |
||||||||
|
|
|
|
|
|
|
||
Indhold
| ||||||||
 |
13. september. opdateret den 17. september 2024.
Kan fri vilje være en vane?
Bevidsthed er helt afgørende for
om ubevidst vilje og vane vil vinde
I en buddhistisk forstand er vilje og det at ville noget, en vane funktion (sanskrit: cetana). Blandt de 5 skandha'er foregår denne vane udvælgelse i den fjerde skandha, fordi det er her at der spontant reageres på, hvad vi oplever. Disse reaktioner sker interessant nok, før der er bevidsthed, som jo først kommer på banen i den femte skandha.
Disse forhold kunne jo antyde, også i en buddhistisk forstand, at fri vilje er en illusion, som blot stimulerer vores fantasi. Så enkelt er det dog ikke. Bevidsthed spiller en afgørende rolle i problematikken, når vi er praktiserende buddhister. Men at være buddhist betyder jo ikke at være en Buddha; så ubevidsthed spiller også en afgørende rolle. Der er også stor forskel på, hvor vellykket vores meditative og kontemplative praksis måtte være. Altså, i hvor høj grad vi har plukket nogle frugter af praksis.
Problemet stilles klassisk op i Europa, som en modsætning mellem at være fuldstændigt underlagt skæbnens luner; vi kunne kalde det for karma (selvom det ikke er helt retvisende); eller at vi har potentialet til at sætte os ud over både al slags fordom og de stærke lidenskabelige følelser, sanskrit: kleshas. I en buddhistisk forstand burde det være klart, at begge muligheder er åbne; nogle gange sker det ene, andre gange handler vi såkaldt 'frit'. Det er fordi den buddhistiske tankegang ikke følger den klassiske europæiske filosofi lige siden Aristoteles. Problemet defineres anderledes, fordi udgangspunktet er sindet, og emnet forstås dynamisk – ikke statisk. Spørgsmålet er ikke, hvorvidt vi har frihed eller ej, men hvornår og i hvilken sammenhæng vi måtte have 'fri vilje'. Og hvornår vi ikke har det og hvorfor ikke.
I buddhismen handler det om, hvorvidt de 3 slør er dominerende, eller om vi har gennemskuet dem, givet slip på dem (naishkramya) og overstået dem. Rent praktisk handler det om, hvorvidt vi har mestret samadhi og de 4 erkendelser. Har vi det, bliver vi ikke længere domineret ret så let af de 3 slør (avidya, klesha og karma). Men helt fri bliver vi jo ikke, før vi når det tiende bhumi eller Bodhisatva trin.
Men vilje er jo stadigvæk en udvælgelse, som sker i en før-bevidst tilstand i den fjerde skandha. Så den er vel aldrig fri, vel? Funktionelt er viljen (cetana) jo betinget af fortolkningerne i den tredje skandha og alt muligt, som hører hjemme i den fjerde skandha, altså alle samskaras. Uden bevidsthed kan der næppe være noget frit her.
Ganske vist sker der en vane mæssig udvælgelse i den fjerde skandha, endnu før bevidsthed er indtruffet, men vanerne har ændret sig, når de 3 slør mister deres evne til dominans. Så sindets ubevidste 'reaktions filter' (kaldet for 'censur' i psykoanalysen) handler nu om at vise de mest interessante tanker og intuitioner; viljen (cetana) handler ikke længere om, hvilken fordom, som bør opdyrkes og føre til handling. Den slags besluttes først af en bevidst overvejelse ved flere gennemløb af skandha'erne, sanskrit: santana.
Denne usædvanlige tilstand er ganske enkelt kunsten at dyrke tålmod – på den rigtige måde. Så i stedet for at ville noget, afgjort ved ubevidst vane (cetana) – er viljen gjort til en proces, som afgøres ved kontemplation over et måske nogle gange meget lille tidsrum, men altså ikke en umiddelbar, øjeblikkelig og ubevidst reaktion. En sådan proces er jo ikke den tekniske beskrivelse af 'viljen' (cetana) i buddhistisk anskuelse, men en vilje er jo alligevel resultatet af processen. Når du efter anvendelse af tålmod beslutter dig for noget, har du lagt et spor i sindet, som derpå vil indgå i overvejelserne, næste gang du dyrker tålmod. Så viljen (cetana) forbliver det, som vi er vant til at ville og vil manifestere sig sådan også i det næste øjeblik. Men vi kan nå dertil, hvor tålmod er vigtigere end ubevidst anvendelse af umiddelbar vilje. En vilje til tålmod. Jeg ved ikke, om du bemærker det; men vi taler om at opbygge en ny vane. Og ja, naturligvis, det er det, der er tale om. Det eneste helt frie er selve bevidstheden, hvis du vil det. Hvis du sætter dig ud over dine egne fortolkninger, spontane reaktioner og ubevidste tendenser. Men det kan du rent praktisk kun gøre ved den meditative trance, sanskrit: samadhi. I hvert fald indtil du får direkte indsigt, sanskrit: pratyaksha.
So, it is complicated. Man kan også sige, at hvis alt var skæbne bestemt, kunne ingen opnå Nirvana og blive til en Buddha. Og på den anden side, hvis ikke folk normalt domineres af deres uvidenhed, fordomme, tanker og både primære bedømmende følelser – (vedanas) – og sekundære reaktive følelser (kleshas), hvilket så fører til forudbestemt handling først og fremmest styret af karma – ville der ikke være behov for at søge Nirvana og blive til en Buddha.
Desuden er vi jo ikke tvunget til at følge vores vaner; det er blot det, som vi plejer at gøre. Så selvom viljen er en vane, kan bevidstgørelse medføre ændringer; beslutnings kraften for vores handlinger ligger i bevidstheden, sanskrit: vidjñana. Hvor frit dette forhold er, afhænger af den enkelte – og i nogen grad af hvordan de 3 slør påvirker og dominerer os hver især. Og uanset hvor, vi står, er vi vant til at ville noget bestemt i rigtig mange situationer.
Også karma er dynamisk. Karmafrø, sanskrit: bidjas, opstår samtidigt med de vaner, begreber eller fordomme (caitasikas), som har samme tema, i et reaktions mønster i den fjerde skandha. Det vil sige, at der for eksempel både er et instinkt, en generel vane og et generelt begreb om vrede; samtidigt med at der også er din egen historie omkring vredes udbrud. Og der kan jo være sket noget, siden dit sidste udbrud af vrede, så du nu ikke føler dig motiveret til samme reaktion som sidst. Dine instinkter, vaner og begreber er generelle og manifesterer sig på en intuitiv måde, mens dine karmafrø altid blot er en slags anbefaling fra din egen forhistorie med disse vaner, som det ofte er klogt at ignorere, hvis du ikke kan lide gentagelser. Så det er i virkeligheden aldrig helt givet, hvordan den enkelte måtte reagere, uanset karma. Skønt folk ofte er ret forudsigelige.
På den måde er der sådan set slet ikke et problem omkring fri vilje i Buddhadharma. Alligevel støder vi jo ind i den klassiske europæiske filosofiske diskussion, som har foregået i de Vestlige lande siden Oldtiden. Sådan som denne diskussion normalt foregår, ignoreres både sindets virkelighed og det 'hårde problem med bevidsthed' som det kaldes i erkendelses teori. (Det skyldes, at diskussionen dybest set handler om 'Guds vilje' og 'fri vilje' – ikke ligefrem et buddhistisk tema. Og i moderne tid om hjerne og bevidsthed. Læs artiklen.)
Men diskussionen bliver først interessant, når netop det, at alt og alle er sind, tages med ind i betragtningerne – samt naturligvis det faktum, at vi ikke ved, hvad bevidsthed egentlig er for noget, skønt bevidsthed er grundlaget for enhver betragtning om hvad som helst, herunder fri vilje og skæbnetro. Alt og alle er sind, i og med at de er oplevelser, der som bekendt alle foregår i sindet. (Hvad alt og alle måtte være i sig selv [svabhava] udover vores oplevelse af dem, er ikke relevant i denne diskussion.)
På grund af det hårde problem med bevidsthed burde det stå klart, at man umuligt kan kvantificere sind og bevidsthed, fordi de er netop mentale og ikke fysiske størelser. Og fordi kvantificering afhænger af noget så uhåndgribeligt som sind. Ingen sansning, måling og vejning kan finde sted uden en bevidsthed, som forestår disse ting. Altså ingen observation uden en observatør. Uden sind og bevidsthed er der ingen fysik. Ja, det kan der selvfølgelig godt være, men så er der ingen som oplever det eller tænker over fri vilje og lignende. Vores oplevelser af noget fysisk og konkret, foregiver altid at foregå udenfor krop og sind; dette er den store illusion, sanskrit: maya.
Forfatteren Andy Karr (se billedet) har skrevet en artikel om emnet i Tricycle Magazine, hvor han gennemgår problematikken, både i en klassisk Vestlig forstand og hvad angår Buddha. Andy Karr er elev af både Tsultrim Gyamtso Rinpotje og Trungpa. Han har en akademisk uddannelse i psykologi fra Columbia Universitetet.
Læs artiklen her (Tricycle Magazine, USA).
|
|
|
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||
|
1. september, opdateret den 17. september 2024. 2 kursus med Karmapa Thaye DordjeKarmapa afholder to alment tilgængelige kursus
|
||||||||
|
10. september, opdateret den 17. september 2024.
Nyt navn til Drivhuset
Drivhuset eller Karma Shedrup Ling
på Himmerland vil ændre navn til
Manjushri Buddha Retreat Center Denmark
Claus og Eva, som har haft Drivhuset i rigtig mange år og drevet det som først et almindeligt Karma Kadjy center, derpå tilknyttet Dhagpo i Frankrig og i de senere år i association med Shangpa og Dubsing Rinpotje. Navne ændringen skal behandles på en generalforsamling i Stupa Foereningen til februar 2025. De bruger allerede navnet nu.
Det hedder fortsat Drivhuset, men dette navn angår det økologiske gartneri, grønthandel og køkken, som er den finansielle baggrund for hele virksomheden. Så der er både marker og en stor skov i forbindelse med bygningerne. Der er som det ses på billedet, en stor stupa for enden af den økologiske mark. I år er der også opstillet 8 nye, dog lidt mindre stupa'er; de kaldes for de 8 stupa'er, fordi de er forskellige fra hinanden i design, udtryk og symbolsk betydning.
Det vides ikke hvorfor netop dette navn skal anvendes. Drivhuset gør sig lokalt kendt som et 'Buddha Tempel' – så man kunne tro, at de kunne nøjes med navnet Buddha Retreat center. Mandjusri er som bekendt endnu ikke en Buddha, men en Mahasatva. At navnet skal ende med 'Danmark' antyder, at der er andre Mandjusri Buddha centre. Det er næppe nødvendigt at understrege, da det andet center ligger ret langt væk i Thailand som Dubsing Rinpotje's 3 års retreat projekt fordelt over mindre retreat perioder, kaldet Kagyu Yogi Academy. Programmet for begge centre er det samme, men derfor behøver navnet jo ikke at være det.
Oprindeligt hed centeret 'Karma Wangchuk Ling' på tibetansk; et navn Ole Nydahl havde fundet på. Wangchuk er imidlertid et person navn og ikke et sted navn på tibetansk, så det var et lidt uheldigt valgt udtryk. Det nye navn er bestemt mere moderne, men man kunne godt nøjes med enten 'Buddha' eller 'Mandjusri'. Så er navnet nemmere at huske. Eller:
Man kan også forstå navnet i to sætninger, hvor det egentlige navn er 'Mandjusri' – og det sekundære og beskrivende navn er på næste linje:
Manjushri
Buddha Retreat Center
På denne måde er der ingen konflikt mellem ordet Mandjusri og ordet Buddha. Det er også på denne måde, at navnet præsenteres på Drivhusets netsted. Så det er et buddhistisk retreat center, som hedder Mandjusri (med dansk bogstavering). Drivhuset er dog mit foretrukne navn for dette sted; sådan har jeg altid kendt det, og navnet bruges altså fortsat. Det er en fin symbolik at gro Buddha'er i et drivhus. Så går det lidt hurtigere, forhåbentlig.
Men held og lykke med det nye navn alligevel. Mandjusri står for opnåelse af klarhedens vished, sanskrit: pradjña; Buddha syboliserer Nirvana; og retreat er desværre nødvendigt for at opnå resultater for langt de fleste mennesker. Problemet er, at illusionerne om selv og verden er solide, konkrete og vedvarende, sanskrit: maya. For at gennemskue og vænne sig til maya og opgive tilknytning og identifikation, er det nødvendigt at mestre den meditative trance, sanskrit: samadhi. For at lykkes med det, er retreat den bedste metode for langt de fleste.
|
En krise er overstået
Det tibetanske eksil parlament har endelig fået vedtaget en ny udnævnelse af eksil 'Højesteretten'
Endelig sluttede den langtrukne konstitutionelle krise i det tibetanske eksil parlament. En ny ordning for eksil regeringens 'højesteret' blev vedtaget på eksil parlamentets september samlig, 2024. Dommerne skal efter den nye ordning kun tjene i domstolen 5 år ad gangen. Det er såmænd det nye. Hvorfor det skulle tage 4 år at nå frem til en så enkel løsning er utroligt. Der var nogle kæmpe ego'er blandt parlamentarikerne, som ikke tålte at blive sat på plads af dommerne for 4 år siden. Så krisen blev lang, fordi det tog så lang tid for stoltheden at køle helt af. Hele eksil tibetanernes organisation har lidt et ganske betydeligt prestige tab på grund af disse begivenheder. Kun det kommunistiske kinesiske imperium har haft gavn af den interne slåskamp.
Man kan spørge, hvorfor en eksil regering i det hele taget skal have en 'højesteret' i sit eksil i et andet land, hvor der er helt andre domstole, som alene har ret til at afsige rigtige domme. Eksil 'højesteretten' er da også organiseret som en 'kommission'. Og dens opgave er tilsyneladende alene at overvåge lovligheden af eksil regeringens organer, herunder eksil parlamentet. Sigtet med domstolen er at genetablere sig i et frit Tibet engang i fremtiden, hvis en sådan fremtid måtte blive til noget. Det må vi jo håbe kan ske; men vi må bestemt også håbe, at eksil politikkerne vil holde op med deres 'jeg er uudholdeligt krænket' kultur. Det kan gøres meget bedre.
Læs om det her (Tibetan Review).
Læs også den forrige artikel om sagen (oktober, 2021).
|
