Hvad er
meningen

regnbue linje
Dharmahjulet - logo for Tilogaard Meditationskole - klik her for befirelse og oplysning

Forsiden

sitemap

Tendar

Lama Tendar Olaf Høyer
  Forfatter  til  denne side
  Tendar Olaf Høyer  er en
  dansk  Lama  fra Karma
  Kadjy traditionen  siden
  1994,  hvis ekspertise er
  klassisk   meditation  og
  buddhistisk anskuelse.

 H 

 

 

Ordbog & Dharma leksikon

 

 
Regnbuefarvet linje

 

  Had:

 er vrede som  vane. Se under:  vrede.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hagekors:

 se under:  svastika.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Haritaki  (skt.):

 tib.: arura; latin: terminalia chebula, myrobalam frugten.Haritaki eller Myrobalam frugte; ukendt fotograf.
Den ligner en oliven frugt og er fuld af vitaminer, sjældne aminosyrer, sporstoffer og antioxidanter. En hoved ingrediens i ayurveda medicin. Se under:  ayurveda.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hayagriva  (skt.):

 tib.: Tamdrim; betyder ‘Hestehoved’ – navnet på en  Tantra  Yidam.Hayagriva Lokeshvara, statue af den 10. Karmapa Tjøying Dordje.
Billedet viser en statue lavet af den 10. Karmapa Tjøying Dordje. De fleste afbildninger af  Hayagriva viser det vilde, ophidsede eller heftige aspekt, hvor han er mere fedladen,  yaksha agtig, og omgivet af et hav af flammer. Som sådan er han en  Dharmapala  og en  Heruka.. Her ses han i sit  Bodhisatva aspekt med fire hoveder – udover hestehovedet på toppen.
  Han er kendt for at have undertrykt en  djævel ved navn Rudra, som herpå blev en del af hans følge. Rudra havde ikke et almindeligt hoved, men et hestehoved som derfor nu pryder Hayagriva. Denne Rudra er ikke et alternativt navn på  guden  Shiva, selvom Shiva også er kendt under det navn, men her er der tale om en djævel fra Shri Lanka, som der er flere æventyr om fra Indiens Oldtid. I nogle traditioner anses Hayagriva for et aspekt af  Avalokiteshvara; i  Tibet  anses han for et aspekt af  Vadjrasatva.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Heftige Buddhaer:

 se under:  Dharmapala.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hein, Erik:

 se under:  Erik Pema Kunsang.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Helgen:

 se under  Bodhisatva.  Læs også om:  hellighed.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Helle:

 betød oprindeligt et  helligt sted, hvorfor vold var forbudt på stedet. Det har så med tiden gjort, at  helle nu er et sted med fred, hvor de almindelige sysler og problemer ikke optager  sindet. Læs videre nedfor om  hellig.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hellig og hellighed:

  - omtales mest i samme betydning som  velsignelse. Helligheden knytter sig til for eksempel en  Buddha  eller en  Bodhisatva, hvorved denne tilstedeværelse udelukkende bevirker godhed, ikke-skade  (ahimsa), hjertets åbenhed og masser af plads til al den godhed og alt, som gør ondt i livet  – uden negativitet overhovedet. På gammelt dansk havde ordet 'helle' den samme betydning.  Så  hellighed er både en sindstilstand og en følelse.
  Hellighed er den fattede sindstilstand, hvor ondskab er fraværende, godhed nærværende, og man ikke kan lade være med at acceptere alt og alle med kærlighed, medfølelse – samt erkende Buddha'ernes og Bodhisatva'ernes konstante udfoldelse af velsignelse.  Misforstår man oplevelsen, kan den fortolkes som det guddommeliges nærvær (en typisk kristen begivenhed). Så i begrebet  hellig   ligger der både storsind og det at lade sig integrere i helheden i sin egen oplevelse af livet uden selviskhed eller ondsind.  Hellighed er resultatet af selv-overskridelse. Når tilknytning og identitet er opgivet, dukker  helligheden  op, helt af sig selv. Men det kan også ske spontant uden forudgående overvejelse eller vilje, som en tilfældig begivenhed. Helligheden  viser sig sammen med følelsen af  'herlighed'  – hvilket kort og godt betyder, at der er en stor følelse af vitalitet, evne, overskud og handlekraft, som uden anstrengelse dukker op i kølvandet på  hellighed. Så  hellighed, herlighed,  gavn  og  glæde  er  Bodhicitta's  følgesvende.
  Således kan hellighed både handle om dit eget  sind, så vel som om noget, du  oplever; som var følelsen af det hellige tilknyttet en ting, en person eller en  gud. I så fald er der tale om fascination, at du bliver overvældet af følelsen af hellighed, som synes at strømme fra det andet eller den anden, og optages i dig.Tintin i Tibet: munke oraklet svæver i luften i trance. Igen vil oplevelsen ledsages af en fuldstændig mangel på negativitet og tilstedevær af godhed, velsignelse og høj værdi. Bemærk, at også i sådanne tilfælde, er det dit sind, som ligesom falder ind i en særlig sindstilstand. Det er derfor værd at huske på, at alle oplevelser er illusoriske, skt.:  maya.
  Det forførende ved hellighed er naturligvis, at det føles rart (vedana). Det benytter vi os af ved  visualiserings praksis, hvor typisk sådanne følelser spontant vil opstå i forbindelse med manifestation af de visualiserede Buddha'er og Bodhisatva'er. Det giver denne slags praksis, skt.:  sadhana, sin ganske særlige kraft og fylde.
  Følelsen af hellighed plejer ikke at ledsage  shamatha  meditation, selvom en tilsvarende integration af sindet finder sted; det skyldes, at fantasien ikke benyttes i shamatha – i hvert fald ikke særlig meget. Både de primære fortolkende– og de reaktive lidenskabelige– følelser, samt fantasi bliver beroliget af shamatha og går ligesom i dvale på grund af et punkts  koncentrationen.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Helliggørelse:

  (af statuer og så videre); se under:  Pratishtha.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Helvede:

 I følge klassisk  Buddhadharma er der 8 meget varme og 8 meget kølige helveder.Brandfare!
Hertil kommer nogle stykker, som er midt imellem. Traditionelt overalt på Jorden, hvor man har haft forestillinger om  helvede, er disse typer af verdener nede under jordoverfladen. Når vi betænker, at der bor milliarder og endnu flere  sansende væsner under jordoverfladen og i havets dybeste dybder, ligger det for at tænke, det er nok i sådanne meget fremmede biosfærer, helvede findes. I dybderne kan der blive vældig varmt. Og visse steder meget koldt. Og der er hverken sol, måne, stjerner eller himmel. Nogle meget mørke steder. Pointen er, at disse biosfærer faktisk findes, der er også sansende væsner i dem, og det må antages, at det må være ret skræmmende at leve i de miljøer. Med andre ord ikke steder, hvor man i en sund og fattet tilstand måtte ønske sig  genfødsel.
 Traditionelt siges det, at det er ondsindethed og  skade forvoldelse i enormt uhyggelig grad, som er årsag til genfødsel i helvedes verdenerne.
 Endelig kan man også forstå  helvede som en tilstand i  sindet, hvor man drives til skade på både andre, en selv og miljøet. Så laver man helvede for andre, laver man det også for sig selv.  Karma frugten af at udøve overlagt skade virkning, er mere skade; herunder at man selv udsættes for skade i fremtiden, fordi man ligesom fisker efter det.
 Læs videre under:  triloka.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hemmelig:

 Der er både hemmelige  yoga'er  og hemmelige  Tantra'er. Disse systemer er hemmelige, fordi de potentielt er farlige at udføre udenfor  mesterlæren. Når de hemmelige instruktioner er korrekt udført af den dygtige elev under en kvalificeret  Lama's  indfølende overvågning, er der ingen fare; i stedet forkortes vejen til   Nirvana  betydeligt og effektivt. Der er to krav til en sådan elev:  tålmod  og lærevillighed. Mesterlærens Lama skal både besidde den nødvendige  transmission, virkeligt mesterskab i  samadhi  og  indsigt  i  sindets  natur og funktion.
  Udenfor mesterlæren er der alt for mange ting, som kan gå galt, så følg den slagne vej og gør som mester siger, når du udfører Tantra og i den forbindelse også de hemmelige yoga'er.
  Langt de fleste buddhister har slet ikke brug for at praktisere Tantra. De fleste vil lava  shamatha  og  vipashyana  meditation, som ikke indeholder fare momenter. Laver folk  visualiserings  praksis, vil det i regelen være af  Sutra  klassen, hvilket heller ikke er farligt. Det er også kun i forbindelse med Tantra, at Lama'en er afgørende og begrebet  samaya  træder i kraft og spiller en rolle. Udenfor Tantra er Lama'en – eller andre  Dharmalærere  – det som kaldes  kalyanamitra, en spirituel ven, vejleder og rådgiver. Og ikke en diktator, hvis ordrer skal adlydes.
  Men husk det nu: indenfor Tantra skal du gøre, som mester siger for din egen sikkerheds skyld. Det handler ikke om at gøre dig umyndig; det handler om at opnå en svær færdighed og faglighed ligesom i gammeldags håndværks traditioner.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hensigt:

 eller vilje; se under:  cetana.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Herlighed:

 se under:  hellighed ovenfor.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Heruka  (skt.):

 [हेरुक]; tib.: tratung; [khrag 'thung; ཁྲག་འཐུང་]; udtrykket heruka [ཧེ་རུ་ཀ་] bruges også på tibetansk. Heruka betyder en ’heftig’, ’hidsig’ eller ’vredt ophidset’  visionær Buddha form eller Buddha-aspekt, tib.:  Yidam. Visse  guder  og  djævle  kan ikke kontrolleres ved fred, så selve  Buddhanaturen, for eksempel i den visionære form af  Vadjradhara, kan manifestere sig i en hidsig form, en Heruka. Denne type  Buddha virksomhed  kaldes for 'kontrollerende' og forvandlende. Udtrykket 'Heruka' synes tæt forbundet med  Chakrasamvara, men bruges også son en fælles betegnelse for alle de mandlige Buddha aspekter indenfor  Tantra; for så vidt de er 'hidsige' eller ’vrede’ Yidams. Nogle gange er selve Yidam’men ophidset og ligner selv en djævel; andre gange ser de såmænd meget fredelige ud, men er omgivet af et flammehav, som angiver deres ’ophidselse’.
  Hayagriva  er således betegnet som en Heruka.
  Nogle gange er en Heruka betegnelsen for en  Vira, en ’helt’; tib.: Pawo. Som en sådan Heruka er der ikke tale om en Yidam, men Heruka'en indgår i en anden Yidams  Mandala.
  Nyingmapa’ernes  8 Heruka’er siges at stamme fra begravelses pladsen  Shitavana, hvor forskellige  Mahasiddha’er  fik visioner af dem.
  Heruka er også et alternativt navn på guden Ganesha, puslingen med elefanthovedet.
  Læs videre under:  Chakrasamvara Heruka.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hetu-pratyaya  (skt.):

 se under  årsager og betingelser.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hetu-yana  (skt.):

 se under:  Årsags-fartøjet;  samt under:  Tre fartøjer.

Click here to get to the top
 

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hevadjra  (skt.):

 ’Den Leende Vadjra’  - en  Tantra  Yidam  og en særlig  Tantra.  Se også under:  Nairatmya.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Higen:

 se under:  klesha.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Himmel:

 se under:  triloka. Læs også om:  Shuddhavasa, de 5 højeste himle i  rupaloka.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Himmelfart:

 Jesus Kristus’ himmelfart - se under:  genopstandelse.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hinayana  (skt.):

 Det Lille Fartøj. Fartøjet til individuel befrielse    (skt.:  pratimoksha)  og et ikke helt ubegrænset  Nirvana,  fordi  Hinayana ikke indeholder  PradjñaparamitaRidesti. Info færdsels skilt.Sravaka-yana betyder elevernes fartøj, og tilhører en anden slags inddeling af de tre fartøjer, men det dækker til dels det samme som  Hinayana. Tilsvarende er  Pratyeka-buddha-yana et andet fartaøj end   Sravakayana, men det dækker også noget af det samme som  Hinayana (se også under:  de 3 fartøjer)Hinayana  er først og fremmest  Læren om Selvets illusion  - det er emnet for dette fartøj  - og derfor også for alle buddhister. I  Mahayana er emnet kort fortalt  1) relativt  - og  2) absolut -  Bodhicitta. I Indiens oldtid så man derfor ofte begge fartøjer til stede i klostrene samtidigt, hvilket med tiden medførte en sammensmeltning af  Mahayana  og  Mula-sarvastivada  (en af de 18 skoler), som eksisterer den dag i dag i de Nordlige  Dharma traditioner fra  Tibet  til Mongoliet. I de første 3 århundreder efter  Buddha Sakyamuni’s  Nirvana delte  Hinayana  sig efterhånden i 18 forskellige skoler eller traditioner. De mest kendte  Hinayana  traditioner er  Mulasarvastivada,  TheravadaSarvastivadaDharmaguptaka   og  Mahāsāṃghika  (Sarvastivada og Mahasamghika eksisterer ikke mere som selvstændige traditioner). I de Nordlige  Dharma traditioner er  Hinayana en integreret, skønt underordnet del af   Mahayana. I den Sydlige  Dharma  hedder traditionen  Theravada  (en af de 18 skoler), som indeholder dele af   Mahayana, skønt hovedvægten tydeligt er på   Hinayana.  Oprindeligt kendtes forskellen på de to fartøjer slet ikke i  Theravada. Begrebet  Hinayana  stammer selvfølgelig fra  Mahayana.
 Det fælles synspunkt om  bevidsthedens øjeblik, og dermed også om nul punktet, som opstår imellem hvert øjeblik, skt.:  sunya, danner overgang og bro for anskuelserne omkring  Dharmadhatu. Så man kan sige, at Mahayana blot går i dybden om emnet tomhed, skt.:  sunyata. Men der er den vigtige forskel, at kun hos Mahayana finder vi læren om pradjñaparamita og  Pradjñaparamita Sutra’erne. Desuden er de  hellige  Arhats hos Mahayana for en stor del erstattet med  Bodhisatva’er, som  uforhindret udfolder Bodhicitta.  Læs artiklen.

Click here to get to the top
 

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hjerne:

 skt.: goda  [गोद]    eller mastishka  (hovedets indhold);  tib.:  læpa [klad pa]. Hjernens arbejde er sansning, skt.:  sparsa, og ‘oversættelse’ af sanseindtryk på fysisk niveau til psykisk stof, som  sindet kan opfatte. Så hjerne aktivitet er ikke bevidsthed. skt.:  vidjñana, som sådan, men en slags oversættelse, som kan opfattes bevidst.  Hjernen som et blomkålshoved, fra Brugsens magasin Samvirke februar 2020.
          Billedet viser et usædvanligt blomkåls hoved med form som en menneskelig hjerne; fra Brugsens magasin Samvirke, februar 2020.
Hjernens arbejde går således forud for fremkomsten i den første  skandha, af former for sindets opfattede sansegenstande, skt.:  rupas. En  oplevelses tilblivelse ved de 5 skandha’ers processer foregår således strengt taget slet ikke i hjernen.
 Den første buddhistiske skole til at understrege dette forhold var  Sautrantika. Argumentet er enkelt. Sindet er af en anden natur end fysik, så sindet kan ikke opfatte noget fysisk, men er afhængig af, at det fysiske kan afsætte et mentalt indtryk. Det fysiske må nødvendigvis være i stand til at skabe et billede, som sindet kan opfatte. For eksempel har blomster ikke kulør, men reflekterer lys i forskellige farver. Så blomsten kan ikke opfattes – kun det reflekterede lys opfattes af øjnene. Desuden reagerer øjnene kun på visse bølgelængder af lys, såkaldt synligt lys. Og det er ikke det, som sindet ser. Sindet ser det efterfølgende arbejde i hjernen, som er af en sådan  karakter, at sindet er i stand til at opfatte det.
 Hjernen er på denne måde et meget mystisk fænomen. Hvordan kan noget fysisk ’oversættes’ til noget psykisk? Ligger ’oversættelsen’ så i hjernens celler, eller i hjernens aktivitet? Det sidste synes at være tilfældet, hvilket gør hjernen endnu mere mystisk. At noget er mystisk, betyder ikke nødvendigvis, at det er svært eller kompliceret. Mystisk betyder ganske enkelt  ukendt. Men det forekommer åbenbart, at der er en forbindelse mellem   hjerne og sind. Vi skal bare passe på med at overfortolke det, som vi opfatter. Der er nogle naturlige grænser for  erkendelse. Resten er i sagens natur ukendt, og det er for så vidt også OK. Det vil ikke  forhindre  befrielse  og  oplysning. Du behøver ikke at blive alvidende som en betingelse for at opnå Nirvana.
 Men sindets ’sæde’ er  hjernen ikke.  Hjernens aktivitet gør det muligt for sindet at opleve ’de  sansende væsners verden,’ skt.:  samsara, og inkarnere i den. De fleste moderne mennesker vil antage, at hjernen kommer først i en oplevelses proces. Men uden sind opleves der ikke noget. I  Buddhadharma betegnes forholdet som, at alt og alle oplevelser er  betinget af bevidsthed, skt.: vidjñana.
 Sindets evne til at kunne ’læse’ hjernens aktivitet som en ’oversættelse’ er mindst lige så mystisk som  hjernen som sanse organ. Der er en grænseflade, som vi hverken kan erkende som mediterende  yogi’er eller som iagttagende observatører, fordi grænsefladen befinder sig i  hjernens signaler og aktivitet og i sindets evne til at opleve disse sanseindtryk. Når du  mediterer, oplever du blot oplevelser og ikke nogen  hjerne aktivitet.'Windows' - Inside outside foto montage af Frank Kunert.
Når du observerer en levende  hjerne i aktivitet ved forskellige videnskabelige måle instrumenter, oplever du ikke nogen bevidsthed udover din egen som observatør.
Billedet hedder: ‘Windows' - Inside outside foto montage af Frank Kunert.
Så det hele er en stadig stor mystik.  Meget ukendt.
 At tro hjernen skaber sindet, er overtro. Man kan naturligvis godt  tro på noget sådant, men der er ikke  fakta eller data, som påviser en sådan sammenhæng. I stedet synes denne overtro at stå i modsætning til Middelalderlige forestillinger fra den katolske kirke om sjæl, ånd og metafysiske virkeligheder, herunder 7 guddommelige  himle i verdensrummet  og  helvede under jordoverfladen.  Disse forestillinger, som videnskaben med tiden lagde afstand til, er naturligvis også misvisende, fordi disse ideer ikke understøttes af fakta eller data. Enhver tro kan dog sagtens have noget med virkeligheden af gøre, men sådant befinder sig i  fortolkningernes verden  (den tredje skandha). Og her er det på plads at hæfte sig ved, at alle fortolkninger ultimativt er  forvrængende. Så selv gode fortolkninger er i bedste fald vejledende. Det betyder rent praktisk, at selv overtroiske mennesker indenfor både religion og videnskab kan nå  Nirvana, paradis og evne at manifestere  Bodhicitta. Hvis et overtroisk menneske når Nirvana, vil det dog netop ved den lejlighed også opnå  indsigt, så enhver forvrængning falder bort og er overstået.
 Det er tilsvarende åbenbart, at sindet ikke har skabt  hjernen. Oprindeligt må der være sket en spontan vekselvirkning, hvorved et sind inkarnerede i en eller anden slags krop og begyndte at opleve sansninger. Det er sidenhen blevet vældigt populært. Det tiltrækkende var åbenbart selve  følelsen ved at inkarnere, fordi den kan være både fortryllende og ekstatisk. Men som bekendt følger jo også de  fire kendetegn på samsara. Så det er som en forførelse, forelskelse og med stor grebethed, at inkarnation finder sted. Sindet benytter sig af muligheden, og det er en gammel vane med utallige dødsfald og  genfødsler bag sig.
 En sådan ’oversættelse’ og vekselvirkning må betyde noget for både  hjernen og sindet.  Biologer spekulerer i, at brugen og udviklingen af sprog har fået  hjernen til at blive større. I udviklings historien er menneskers evne til sproglig abstraktion og  begrebs dannelse blevet meget usædvanlig for sansende væsner.  Sprog involverer ikke blot begreb, men også brug af stemmelæber, åndedræt og altså lyd. Derfor må vi formode, at  hjernen ikke kun forårsager lyde, men også gror og forbinder nerveceller for at kunne sætte lyd og begreb sammen. Det er på den baggrund, man kunne tro, at den første skandha befinder sig i selve sanse organet, men det er næppe tilfældet, fordi både sansning og sprog først må ’oversættes’ til noget psykisk, som sindet kan opfatte og bearbejde. Hverken sansning eller sprog bliver virkeligt for sindet, før det er oplevet – altså en aktivitet i sindet selv, mens  hjerne funktionerne må formodes ikke at blive opfattet direkte. Den ’moderne videnskabelige’ forståelse af hjernen er således både lidt primitiv og ganske utilstrækkelig. Den har også medført den katastrofale brug af ‘hjerne døds kriteriet.’ Det vides ikke, hvor mange rædsler for de ’hjernedøde’ dette har medført.  (Læs artiklen:  Organ donor.)
  
  Læs videre i artiklen:  Hjerne og bevidsthed.
'His Masters Voice.' Ukendt fotograf. Til uddybning af emnets kompleksitet kan du med fordel se og høre Donald Hoffman fortælle om, hvordan  hjernen 'oversætter' sansegenstande fra noget fysisk til noget sindsligt, som bevidstheden kan opfatte,  på dette link (Aeon Magazine video).  Det ret enestående ved Donald Hoffmans præsentation er, at han tager udgangs punkt i Darwins evolutions teori, men ender alligevel med en beskrivelse af tomhedsnaturen, skt.:  sunyata.
 Læs også om:  skandha;  og om:  bevidsthedens øjeblik.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hjernedød  - og hjernedøds kriteriet:

 den danske stat anser officielt hjernedød for den egentlige død af personen eller det enkelte menneske. I   Dharma’en  anses døden først for   påbegyndt,  når åndedrættet ophører og hjertedøden indtræffer. Døden er først egentlig   afsluttet,  når det ‘indre’ åndedræt stopper. Det betyder ikke nødvendigvis, at den afdøde dermed er helt væk og borte.  Se også under:  bardo.   Læs også artiklen:  ‘Organdonor eller ej’.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hjertesutra'en:

 en kort men berømt  Pradjñaparamita Sutra  om tomheds naturen, skt.:  sunyataBuddha Sakyamuni  siger ikke et ord i denne  Sutra, men bifalder hvad  Avalokiteshvara  siger til  Subhuti.
  Læs Sutra'en her

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hotai  (kinesisk):

 se under:  Pu-tai.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Huang Tsang  (kinesisk):

 en berømt kinesisk  pandit  og oversætter, som levede år 600 – 664. Hans navn kan også staves Xuan Zang. Han kendes også under navnene: San-tsangHuang Zang, nyere kinesisk statue, Sentsang og T’ang-seng. Hans rejse beskrivelser fra Indiens Oldtid er i vore dage blevet en vigtig dokumentation for denne epoke i både Indien, Centralasien og Kina. Han rejste vidt omkring i Centralasien før han kom til Indien.  Huang Tsang fik 520  Sutra’er, både  Hinayana  og  Mahayana, med sig tilbage til Kina.   I Chang An, fortidens kejserby i Kina, står stadig den  pagode, som han byggede til  Dharma  bøgerne, han havde medbragt fra Indien, skønt resten af hans kloster er forsvundet. Det er også Huang Tsang’s rejse gennem Centralasien, som gav anledning til det berømte eventyr om abekongen.
 Huang Tsang oversatte  Cittamatra’s vigtigste bøger fra sanskrit til kinesisk. Og skrev også en kommentar og udlægning af de store Cittamatra mestre fra Oldtidens Indien.

 
Regnbuefarvet linje

 

  Hæder:

 se under:  værdighed.

 
Regnbuefarvet linje

 

Click here to get to the top

 

 

 Mangler titel-bjælken foroven?  Klik her.

Indholds liste

 

Belærende Buddha statue fra Sarnath, Varanasi, Indien

Ord som begynder med:

 

H

 

 

        Had

        Hagekors

        Haritaki

        Hayagriva

        Heftige Buddhaer

        Hein, Erik

        Helgen

        Helle

        Hellig og hellighed

        Helliggørelse

        Helvede

        Hemmelig

        Hensigt

        Herlighed

        Heruka

        Hetu-pratyaya

        Hetu-yana

        Higen

        Himmel

        Himmelfart

        Hinayana

        Hjerne

        Hjernedød

        Hjertesutra'en

        Hotai

        Huang Tsang

        Hæder

 

 
Uendelig knude, traditionelt tibetansk design.

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

 

 

 

 

 

 

 

 

H

Her går stregen og slutter siden ...
            © tilogaard   -   Tilogaard registrer ikke noget om din færden på netstedet. Ingen tracking - ingen cookies - ingenting.  Tilogaards sikring af dit privatliv er enkel: kun dine emails og breve
                                               bliver gemt.  Tilogaards internet udbyder - www.i123.dk - samler kun statistisk information om antallet af 'hits,' som Tilogaards netsted modtager.

                                               Søger du bestemte emner, kan du indtaste dine søge ord i din brawsers søgefelt,    efterfulgt af:  site:tilogaard.dk-   f. eks.: karma site:tilogaard.dk