Forsiden

sitemap

Tendar

 K 

Ordbog & Dharma leksikon

  Kadam  (tib.):

 en  Sutra  og  Tantra  tradition fra  Atisha Dipamkara. En af de såkaldte  Sarma - ‘nye’ -  transmissioner, ligesom  Kadjy  traditionerne.  Kadam findes ikke længere som en selvstændig transmission med egne klostre og så videre. Traditionen er blevet inkorporeret i både  Kadjy  traditionerne ved  Gampopa, samt  Gelug  ved Tsongkapa.  Kadam er især kendt for sin Sutra- og sin akademiske transmission. Også  lodjung  stammer fra  Kadam.

  Kadjy  (tib.):

 - [bka rgyud]  ‘de hemmelige transmissioners arvefølge’ eller ‘den mundtlige transmission’  - er de mest brugte oversættelser. Ordet Kadjy er en forkortelse  - derfor findes der to fortolkninger. Disse specielle ‘hemmelige  transmissioner’ stammer fra  Tilopa, som samlede dem fra flere forskellige kilder.
Billedet viser Tilopa.
Det nye, som Tilopa introducerede, var at i stedet for at dyrke hver eneste  Yidam  associeret med den enkelte hemmelige transmission, kunne man nu nøjes med   Chakrasamvara (tib.: Khorlo Demchok) eller  Vadjra-yogini  (tib.: Dordje Phagmo). De hemmelige transmissioner er i hovedsagen  yoga’er  uden nogen skriftlig dokumentation, som videreføres udelukkende ved mundtlig instruktion og praktisk demonstration. Så disse ting handler om   Mahamudra  efter  Tantra  metoden.  På grund af Tilopa’s sammensætning af Mahamudra og yoga blev han far til Kadjy traditionen.
  Mahamudra kan dog også udføres udelukkende på   Sutra  måden, hvilket blev formaliseret senere af  Gampopa. Så helt generelt er Kadjy en Mahamudra transmission baseret på  pradjñaparamita. Det var også Gampopa, som føjede hele  Kadam  transmissionen sammen med Mahamudra fra Tilopa, hvilket kaldes ‘sammenstrømningen af to floder’.
  Med Kadam tilføjet blev  Kadjy  også en kloster tradition, hvor yogi’er  med både  Pratimoksha  og  Bodhisatva løfter  befolkede tilbagetræknings centrene  (tib.:  drubkhang). På  Kadjy klostrene opstod der også akademiske institutter for højere akademiske studier  (tib.:  Shedra), som alle havde rod i Gampopa’s kloster  Dhagpo  i det sydlige  Tibet.
 Der findes den ‘lange Mahamudra transmission’ og den ‘korte’  -  den lange stammer fra  Saraha - Nagardjuna -  Shavaripa - Tilopa.
               Billedet viser Saraha.
Den  korte  starter med Tilopa’s vision af  Vadjradhara  og  Vadjrayogini. Han gav begge videre til  Naropa, som formidlede dem til  Maitripa (som også havde den lange transmission)  -  Marpa  - Milarepa  og  Gampopa. Den første  Karmapa, Dysum Khyenpa, fik transmissionerne fra Gampopa, som også gav Kadam videre.
  Hermed starter Karma Kadjy. Gampopa’s andre hovedelever gav navn til deres egne  Kadjy traditioner: ‘Lama Zhang’ -  Zhang Tselpa Tsondru Dragpa grundlagde Tsalpa Kadjy. Dharma Wangtjuk grundlagde Barum  Kadjy. Khampa Dorgyal, også kendt som  Pagmodru Dordje Gyalpo, grundlagde Phagmodru  Kadjy, hvilken sidste blev kilden til de såkaldte 8  ‘yngre’  Kadjy  skoler, som hedder Drikung, Drukpa, Taklung, Yemsang, Shugseb, Martsang, Yelpa og Thropphu  Kadjy.
Billedet viser Gampopa.
Blandt alle disse arvefølgelinjer fra Gampopa er idag kun Barum-, Karma- , Drikung-, Drukpa- og Taklung  Kadjy stadig eksisterende som selvstændige institutioner. De andre transmissioner findes nu kun  i forbindelse med andre traditioner uden egne institutioner.
 Naropa’s ledsagerske, Niguma, stiftede sin egen tradition, som blev kendt som  Shangpa  Kadjy. Den blev etableret i Tibet af Khyungpo Naldjor. Den findes ikke længere som en selvstændig tradition, men opretholdes blandt andet af   Kalu Rinpotje’s  elever. Det som adskiller disse forskellige  Kadjy  skoler er dels deres forskellige historiske arvefølge eller  transmission, dels de nye yoga’er, som de forskellige skolers mestre efterhånden tilføjede de oprindelige fra Tilopa. Desuden har hver eneste specifikke institution i reglen sin egen historie, hvor der også findes transmissioner, som ikke stammer fra Gampopa.  Se også under:  Karma Kadjy.

  Kailash  [bjerget]:

 se under:  Meru.

  Kalachakra Tantra  (skt.):

 ‘tidens hjul’. En på alle måder meget omfattende
Tantra  til både kundskab og  Yidam  sadhana. Den centrale  Buddha  i  Kalachakra’s  Mandala  hedder også  Kalachakra, og betyder som sådan: ‘Manden-som-holder-Tidens-Hjul’.  Motivet i denne Tantra er derfor ikke blot begrebet og fænomenet tid, men selve det  bevidste øjeblik.  Kalachakra som Buddha-aspekt hersker over øjeblikket. I det tilsyneladende  evige nu aktualiserer  Kalachakra  Bodhicitta.
    Billederne viser
    Kalachakra’s
    sædstavelse. For oven er
    bogstaverne sammenflettede
    i lentsa skrift - for neden
    er de skilt ad i uchen skrift.
Ved at identificere sig med denne Yidam benytter man sig af den flygtige  – men dog altid aktuelle –  nutid som fokus til at etablere en direkte forbindelse  (skt.:  samaya)  til sin egen  Buddhanatur.
 Tantra‘en er den ‘nyeste’  blandt de kendte og nedskrevne bøger. Akademikere spekulerer over, om  Kalachakra’s kompleksitet i anskuelsen og kollosalt omfattende sadhana skyldes Tantra’ens ‘sene’ fremkomst som kendt litteratur, fordi de ‘tidligere’ Tantra’er er mindre komplekse. Tantra’en indeholder således for eksempel sin helt egen  astrologi. Det skyldes naturligvis, at den handler om tidens kredsløb som tema. Traditionen fastholder dog, at  Kalachakra er blevet hemmeligholdt i en mindre lukket kreds i århundreder, efter  Buddha Sakyamuni  gav Tantra’en til kongen af  Shambhala.
Billedet til venstre viser en typisk Kalachakra Stupa; det er et ganske særligt design for  stupa'er; sådanne stupa'er ses også kuglerunde, hvor den her er en lidt fladtrykt kugle.
 Dalai Lama og professor Jeffrey Hopkins skrev en omfattende indføring i  Kalachakra Tantra’en i 1985.  (The  Kalachakra Tantra,  forlag:  Wisdom Publications; ISBN: 0-86171-028-2.)  Bogen beskriver både Tantra’ens historie, procedurerne ved indvielsen, skt.:  abhisheka, samt noget om fremgangs måderne ved Kalachakra sadhana. Til dato er denne bog den mest omfattende  – og samtidigt helt korrekte –  indføring i emnet.
  Der er flere usædvanlige detaljer i Kalachakra. Der optræder de sædvanlige lister af 3, 4 og 5 slags dit og dat, men her er der også 6  Buddha familier  og 6  grund-elementer. Den sjette Buddhafamilie repræsenteres af  Vadjrasatva  som står for Mandala'ens helhed og basis i  Buddhanaturen; det sjette element er  alaya; det vil sige at sindets rummelighed opfattes som en dimension. Eftersom vi oplever hele verden i dette mentale rum, giver det god mening at betegne alaya som en ekstra dimension – og derfor også et grund-element.
 Angående  kosmologi i  Abhidharma  og  Kalachakra har  Alex Berzin lavet en glimrende artikel.
 Læs også om:  tid.  Og om:  Yidam.

  Kalpa  (skt.):

 udtrykket er både sanskrit og tibetansk  [tib.: bskal pa]  og betyder en æon, et meget langstrakt  tidsrum.
En  Maha-kalpa  deles i følge  Abhidharma i 8 mellem-æoner eller faser, skt.:  antara-kalpa. I en anden udregning under-indeler man i 20 mellem-æoner. Et univers opstår, udfolder sig og bliver til slut ødelagt i løbet af en Maha-kalpa. Hvad er så de endelige tal i antal år for en Maha-kalpa og dens mellem-æoner? Det beskrives ikke med sikkerhed i hverken  Sutra,   Tantra eller  Abhidharma. De lærde har i tidens løb givet mange og meget forskellige udregninger. I følge  Jamgong Kongtrul’s  bog: Myriad Worlds,  siger  Buddha Sakyamuni   (i   Kalachakra Tantra), at de forskellige udregninger af kosmisk tid ikke nødvendigvis er retvisende i forhold til objektiv tid, fordi de indgår i  Dharma instruktioner, som tjener et helt andet formål, end at bidrage til videnskabelig forståelse af Universet og Multiverset.  (Læs mere under:  kosmologi.) De forskellige tids beregninger, som findes i   Abhidharma, er sådan set sande nok indenfor de relative sammenhænge, hvori de optræder. At udregne tiden for Universer og Multiverser har aldrig været en særlig buddhistisk beskæftigelse. Nutidens forvirring, lidelser og   karma   optager os til gengæld. De forskellige beregnings metoder for tid, som er beskrevet især i  Abhidharma, stammer i reglen fra astrofysisk tankegang, som den var almindeligt kendt og brugt i oldindisk kultur og videnskab, herunder  astrologi. Der er en helt speciel astrologi integreret i  Kalachakra Tantra (skt.: tidens hjul)  med ganske særlige måder at udregne tid på udfra antallet af åndedræt. Det er derfor også en upræcis udregning.

  Kalu Rinpotje  (tib.):

 Karma Rangjung Kunkhyab  [karma rang byung kun khyab] 1905-1989.  Han var en  Mahamudra-mester, som tilbragte mange år i meditativ tilbagetrækning. Han mestrede både Karma Kadjy- og Shangpa Kadjy traditionerne. Kalu Rinpotje blev  befriet  og  oplyst i løbet af sit liv.  Karmapa mente, at  Kalu Rinpotje var endnu en inkarnation af  Jamgon Kongtrul Lodrø Thaye, men han blev aldrig officielt udnævnt som  Tulku.  Han var en af de første  Lama’er fra  Tibet, som spredte  Buddhadharma over hele verden. Han etablerede betydningsfulde Dharma centre på alle kontinenter og var også vigtig for etableringen af  Buddha’s Lære i Danmark. Jeg føler mig enormt privilegeret ved at have været hans elev og fået den direkte  transmission om  sindets  natur fra ham (læs om denne begivenhed i artiklen: Sikke en vej til Bodhi).
 En af  Kalu Rinpotje's oversættere ved navn June Campbell har skrevet en bog, hvori hun påstår, at han havde lokket hende til et hemmeligt erotisk  Tantra forhold. Det var gensidigt aftalt mellem myndige voksne, så dengang syntes hun at det var i orden. Sidenhen kom hun til at opfatte forholdet som udtryk for magtmisbrug af en  Lama overfor sin elev. Hun var dengang i tyverne, mens Rinpotje var i halvfjerdserne. Han sad på en trone, mens hun sad ved hans fødder. Hun skrev imidlertid sin bog efter Rinpotjes død, og han fik derfor ingen lejlighed til at tilbagevise eller bekræfte noget af det. Så selv om June Campbell kan forekomme overbevisende, kan hele historien lige så vel være fiktion. Set i forhold til efterfølgende og vel dokumenterede  sex skandaler blandt tibetanske Lama’er, forekommer dette forhold at have været uskyldigt. June Campbell burde næppe have offentliggjort sin bog, når manden var død og borte, og forholdet havde været hemmeligt. Alt andet lige, synes hendes historie at være bagvaskelse. Er hendes historie sand, har hun en dårlig karakter. Omstændighederne må få os til at måtte konkludere, at Kalu Rinpotje ikke misbrugte nogen, men blev bagtalt efter sin død af ukendte årsager.
 Når to myndige personer er blevet enige om at dyrke erotik sammen, er der efter dansk standard ikke tale om misbrug. En meditationslærer bør selvfølgelig ikke som professionel person forføre sine elever og klienter, men det er jo en lidt anden historie, hvad angår erotisk Tantra. Derfor må tilfælde angående erotisk Tantra forstås ligesom erotiske forhold mellem ligeværdige myndige mennesker, som forhåbentlig er klar over, hvad de har gang i. Er de enige, er der heller ikke misbrug.
 I USA udvikler man begreber om etisk opførsel for ’clergy.’ Imidlertid har de jo svært ved at få passet erotisk Tantra ind i begreberne, når man vil fastholde, at personer, som nyder autoritet som   præster  eller  Dharmalærere, ved deres position har et større ansvar end deres elever eller klienter. I Danmark vil vi nok have det lidt nemmere ved at fastslå, at en Lama har et særligt ansvar i forbindelse med erotisk Tantra til at sikre sig elevens accept og forståelse. Selvom dette er sikret, vil et sådant forhold altid være truet af ganske almindelig misundelse, stolthed, skuffelse og forvirring. Sandsynligvis er June Campbell offer for en af disse libenskaber, skt.:  klesha. Som sådan peger hun da også på et reelt problem med skuffede forventninger og fortrydelse af erotik, efter man faktisk har nydt godt af det og samtykkede. Naturligvis kan man fortryde det bagefter. Det er der ikke nødvendigvis noget forkert ved. Hverken det at det skete, eller at fortryde bagefter.
 Men det er forkert at bagtale de døde, når hun kunne have gjort det forinden.
 Den nye Tulku virker meget anderledes, men jeg ved ikke noget om ham.
Læs den gamle mands biografi her.

  Kalyanamitra  (skt.):

 tib.:  geshe  samt også shenyen  [dge ba'i gshen gnyen - forkortes til: geshe - eller til shenyen];  Udtrykket ‘geshe’ på tibetansk bruges kun som en særlig  pandit  titel indenfor  Gelug  traditionen - den almindelige betydning på sanskrit, som kan anvendes om de fleste Dharmalærere, er shenyen - ordret en god ven - på tibetansk - altså en åndelig ven og vejleder. En moderne fortolkning ville være: coach. Kalyanamitra  er betegnelsen på en  Dharmalærer indenfor  Sutra  træningen, i modsætning til en egentlig   Lama  (skt.:  guru)  indenfor   Tantra,  hvor   mesterlæren spiller en afgørende rolle. Kalyanamitra’en er vejleder, rådgiver og instruktør i praktisk  Buddha Dharma. Mens man indenfor Tantra er nødt til at følge Lama’ens anvisninger, som om man beskæftiger sig med eksplosive materialer, er  kalyanamitra’ens anvisninger blot gode anbefalinger, som i deres karakter er  forslag. Det er op til dig, om du ønsker at følge sådanne anbefalinger. Lama’ens anvisninger indenfor Tantra har karakter af  befalinger, som skal udføres, for at det ønskede resultat fremkommer og utilsigtede virkninger forhindres.   (læs mere om dette emne under:  samaya  - samt under:  mesterlæren).
 Læs også om:  præst.

  Kama  (skt.):

(skt.):
 lidenskabeligt begær.  Udtrykket optræder ofte i sammensatte ord, for eksempel:  Kama-loka  (se under:  Triloka)  og  Kama-la-shila (se nedenfor), som betyder 'Manden, som elsker disciplin'. En nyere brug, kama-meta, er foreslået af psykologen Alan Fiske i betydningen instinktiv grebethed, hvor folk overvældes af  medfølelse  med gåsehud og en usædvanlig opløftethed.
  Den mest kendte brug af ordet er ved bogen 'Kama-sutra' om elskovskunst, en indisk klassiker fra Oldtiden.
  Læs videre under:  grebethed.

  Kama-lashila  (skt.):

 [Kamalaśīla]; tib.: Peme Ngang Tsul  [pad ma'i ngang tshul], en indisk  pandit  og meditations mester. Han levede år 740-795.  Kamalashila  var pandit fra  Nalanda kloster-universitetet i Bihar, Indien, og skønt han selv var mester, ledsagede han  Shantaraksitaa  som dennes elev eller “svend” - skt.:  chela - til  Tibet, hvor de grundlagde  Samye  Kloster sammen med  Guru Rinpotje.  Kamalashila   er kendt for flere bøger. Bøgerne  Bhāvanākrama, Trin i meditations Træning, og  Madhyamakālaṃkāra, Belysning af Midten, er de mest berømte.  Kamalashila   vandt angiveligt en debat med Hosang Mohoyen fra Dunhuang i Kansu, Kina   (Hosang betyder munken på kinesisk)  omkring år 793 i  Samye  Kloster.  Kamalashila   postulerede den gradvise vej til den fulde oplysning, mens Hosang Mohoyen stod for den pludseligt indtrufne fulde oplysning.  På trods af debattens emne, handlede det egentlig om, hvilken  tradition, som kongen burde støtte og fremme. Det blev således  Nyingma skolen, som kom til at sprede sig over hele Tibet.  Kamalashila   var eksponent for både  Cittamatra  og  Madhyamaka.

  Kamaloka  (skt.):

 ordret ‘de lidenskabelige begærs verden’.  Se under:  Triloka.

  Kandjur  (tib.):

 [bka’ gyur]  - ‘oversættelser’ af  [Buddha’s]   ord. Den tibetanske tekst samling af
 1)   Vinaya Sutra’erne  på 13 bind,
 2)  Agama  Sutra ‘er  på 30 bind,
 3)  Pradjñaparamita  Sutra’erne  på 21 bind,
 4)  Avatamsaka  Sutra’erne på 6 bind,
 5)  Ratnakhuta  Sutra’erne på 6 bind og
 6)  Tantra’erne  på 22 bind.
Se også under:  Tendjur, de autoritative kommentarer, og:   Tripitaka,  de 3 kurve.

  Kanthaka  (skt.):

 Buddha Sakyamuni's  berømte hest, som han dagligt red på indtil han forlod sit slot og gik nøgen ud i storskoven væk fra det hele for at søge  Nirvana. Det var efter sigende en dejlig hvid hest, som var ypperlig at ride og en fryd for øjet.  (Billedet viser Buddha, endnu blot en prins - og Kanthaka ved deres afsked. Maleri af Abanindranath Tagore.)  Det siges at Kanthaka døde af sorg kort tid efter, Buddha havde forladt ham. Hesten ville ikke længere spise noget, så den døde af sult, selvom alle gav ham kærlighed, omsorg og opmuntring. Men Kanthakas hjerte var knust.

  Kapala  (skt. & tib.):

 kranieskål. Bruges i  Tantra  især i forbindelse med  ganachakra, mest som drikkekar. I den enkelte Tantra's manual står indholdet af kapala'en beskrevet, når den er et centralt emne. Ofte synonym med 'torma'.

Billedet viser en gammel kapala fra en afdød på en fod fra Museo delle Civita i Rom.
 
Ellers ved forskellige ofringer i Tantra ritualer, hvor  kapala’en forestilles at indeholde de almindelige sanseglæder eller sansernes føde, uden at man har tilknytning til dem og i stedet forærer dem bort, for eksempel til de lokale  guder  og  djævle.  Kapala’en har en dobbelt betydning. På den ene side symboliserer en afdøds kranie som drikkeskål livets forgængelighed og  lidelse  ved døden, der omslutter alle sanse nydelser med lidelse ved forandring. På den anden side er  kapala’en en beholder, som symboliserer både kroppens og sindets rummelighed, som er basis for både tilknytning og nydelse, men som ikke selv er hverken tilknytning eller nydelse. I de fleste Tantra ritualer bruges en rigtig kranieskål fra et skelet til både at drikke af og til indvielse, skt.:  abhisheka. Der bruges også et sæt på to små  kapala’er, som symboliserer de to sidekanaler, skt.:  nadi’er, omkring  yogi’ens  centrale kanal i ryggen. De anvendes til renselse og velsignelse af de øvrige ofringer i ritualet.
 (Se billedet. Den lille  kapala, lavet i en hvid metal legering, står på en fod af  ‘vind’, sanskrit:  vayu, og en trekant af ild. Ilden ses slikke op ad  kapala’en, og midt i flammerne ses et dødninge hoved i sølv. Dødninge hovedet har to søstre, så kapala’en hviler på de tre som støtte, ligesom en gryde på et lejrbål kan hvile på tre sten omkring ilden. Kapala'ens låg har kapala'ens indhold gengivet på overfladen som en væske i en kogende suppe, som bølger, bobler og damper løs. Låget pyntes med en  vadjra  som et praktisk håndtag på toppen. Den kunstneriske udformning af  kapala’en tjener til at minde udøveren af ritualet om visualiseringen af  kapala’en. Alt det guld og sølv, som genstanden her har på, er naturligvis helt unødvendigt. Det er blot pynt, fordi det er fortjenstfuldt [skt.:  punya] at ofre den slags).
 Nogle lærde mener, at brugen af  kapala’er har sin oprindelse i meget tidligere shamanistiske kulturer. Det er dog langt mere sandsynligt, at traditionen opstod blandt  Mahasiddha’erne, der som omvandrende tiggere ofte manglede drikkekar. Samtidigt opholdt de sig tit på ligbrændings pladser, fordi folk, som afbrændte deres afdøde, var gavmilde overfor disse hellige mennesker. Når man så manglede en kop, var det ligefor at bruge en kranieskål fra pladsen. På samme måde opstod også brugen af lårbens trompeter. Sagen er, at folk i Oldtiden holdt sig langt væk fra disse pladser i skræk for spøgelser og kun besøgte dem, når der forgik ligbrændinger. Især når det blev mørkt, havde yogi’erne derfor pladsen for sig selv.
 Folk i Oldtiden havde ligeså stor afsky for skeletter og dødninge hoveder, som det er almindeligt i vores tid, fordi det minder om død og lidelse. Så brugen af  kapala’er handler i lige så høj grad om at overvinde sin afsky, se døden i øjnene og vænne sig til sin uundgåelige fremtid.

  Kapilavastu  (skt.):

 navnet på hovedstaden i  Sakya kongeriget, som lå i vore dages sydlige og midterste Nepal. Her var  Buddha Sakyamuni kronprins, og hans far  Suddhodana var konge. Her voksede han op, her lå hans fyrstelige slot med sine lysthaver og så videre.
  Kapilavastu lå, hvor vi i vore dage finder Tilaurakot, ikke langt fra  Lumbini, hvor Buddha blev født. Arkæologiske udgravninger har afdækket en by bag tykke befæstede mure. Den eneste af slagsen i et stort område. Dateringer af potteskår angiver byens alder til det korrekte tidsrum. Alligevel rejses der tvivl om ægtheden, og en anden arkæologisk levn med en stor  stupa og klostre på den indiske side af grænsen i en landsby, som hedder Pirahwa.
  Stupaen i
  Priphawa.
I stupa’en her har man fundet knogler og aske, som angiveligt stammer fra Buddha Sakyamuni. Da byen Kapilavastu blev ødelagt af kongen af Kosala i Buddha’s levetid, må en stupa med Sakya’ernes andel af hans aske formodes at være blevet anbragt i det berømte kloster ’Nigrodha Haven,’ som angiveligt lå i nærheden af Kapilavastu. Så formodentlig er Pirahwa stedet for Nigrodha Kloster og ikke Sakya’ernes hovedstad. Blandt andet mangler stedet jo en bymur. Imidlertid hersker der stadig en vis usikkerhed om lokaliteten af Kapilavastu, som ikke er tilfældet med alle de andre  pilgrims steder forbundet med Buddha’s liv.  Kapilavastu er angiveligt navngivet efter filosoffen Kapila, som levede et par århundreder før Buddha Sakyamuni.
 Der var en glimrende artikel i  Tricycle Magazine i 2005 om emnet.

  Karakter:

 Da folk jo alle besidder diverse lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas, fordomme, fikse ideer, vaner og   begrebs  mønstre, skt.:  samskaras – bliver alle disse forbundet med hver enkelts livshistorie på forskellige typiske måder. Hos nogle dominerer forvirring i deres liv, hos andre grådighed, hos andre igen had og frygt; når det er tilfældet, vil det præge alle de andre samskaras, som måtte manifesteres i deres liv, som således vil bidrage til deres livshistorie med glæde, håb, frygt, skuffelse, vrede, misundelse – og  lidelse, hvilket så igen vil bidrage til, hvordan man begriber andre og  verden. Det er det, som skaber de personlige fordomme og fikse ideer. Så når en given situation stimulerer en given klesha og andre givne samskaras, vil din erindring om tidligere lignende situationer også manifesteres. Herved produceres ikke blot  karma, men også folks karakter og temperament – som en vane. Derfor er begrebet samskara i Indien blevet næsten synonymt med betydningen karakter og temperament, skønt betydningen af samskaras i buddhismen er langt bredere – og i reglen ikke handler om folks karakter som sådan. Men der er naturligvis en sammenhæng mellem folks karakter og deres karma.
  Når folk skal giftes i Indien selv i vore dage, vil de bekymrede forældre spørge ind til brudens og brudgommens samskaras, for at finde ud af om de er kompatible; for eksempel ved at rådføre sig med en  astrolog. Det er klart nok vigtigt for folk at kende til andre folks karakter. Hos  Theravada  traditionen var der engang en berømt lærd kommentator til  Abhidharma; han hed Buddhaghosa og skrev værket Visuddhimagga, som ikke blot er vældig interessant læsning generelt, men som også indeholder en karakter analyse af de forskellige menneske typer, hvad angår temperament. Buddhaghosa omtaler de 3 nævnte klesha typer og tilføjer yderligere 3; nemlig den religiøse type, den forstandige type og den spekulative, som også er meget flygtig. Hvor klesha typerne er primært dominerede af deres stærkeste lidenskab, er de 3 yderligere typer definerede ved deres brug af viljen-som-en-vane, skt.:  cetana. Den religiøse fokuserer på at frembringe den sunde, skt.:  kushala, karma. Den forstandige fokuserer på korrekt  anskuelse,  smriti  og  meditation. Den spekulative svinger ganske meget, også mellem spiritualitet og verdslighed, afhængig af hvad der spekuleres på.
  Uanset hvor gyldig denne beskrivelse måtte være, er hver enkelt jo en unik blanding af samskaras og karmas, så det forekommer tvivlsomt, hvor retfærdig en bedømmelse af andre, man måtte bedrive ved at følge Buddhaghosa's typologi. Men det er da interessant og kan opfattes som et udgangspunkt ved bedømmelse af andre menneskers karakter og temperament.
  Den klassisk indiske inddeling af folks temperament, skt.: gunas, anvendes ikke i buddhismen, undtagen i forbindelse med  ayurveda.
  Læs også om:  Samskara.

  Karakteristika  eller  karaktertræk:

 skt.: lakshana [lakṣaṇa];  dharma’ernes egenskaber eller kendetegn. Vi  oplever ikke ting i sig selv eller deres egen-natur, skt.:  svabhava, men kun deres egenskaber, kendetegn eller karakteristika.
 
Lakshana er også et meget brugt pige navn i Indien. Billedet viser skuespillerinden Lakshana på en plakat for tamil filmen Thirumagan.
 
Karakteristika vil sige form, farve, lyd og så videre, altså dels hvad vi er i stand til at sanse (skt.:  sparsa), dels hvad vores  sind  er i stand til at vise os. (Hvad sindet viser os, kaldes for skt.:  djñeyas, den opfattede sanse genstand; den fortolkede sanse genstand kaldes for skt.:  vidjñapti. Disse to opfattelser af tings karakteristika foregår i den tredje  skandha.)
  Fordi disse egenskaber kan  opfattes, kan vi  deducere, at der er 'noget', som giver anledning til opfattelse; mens hvad dette 'noget' måtte være udover sine karaktertræk, forbliver et mysterium. Der er således noget aldeles ubestemt ved alle ting (ligesom i følge  kvantemekanikken), selvom ting måtte have bestemte karakteristika; det har ting i reglen også kun for eksempel ved bestemte temperaturer. Når temperaturen stiger, kan en ting gå fra at tilhøre det faste  grund--element (jord) til først det flydende (vand), så det luftige (skt.:  vayu, luft) og så det forvandlende, ild. Når al energi har forladt en ting, bliver denne ting til grund-elementet rum, skt.:  akasha. Det vil sige, at tingen ganske enkelt forsvinder og dens eksistens ophører. Det kan vi forvente af meget høje temperaturer, men også når temperaturen sænkes til under det absolutte nulpunkt. De fleste ting vil dog efter de er blevet til ild, blive til en rest som aske. Vi har lov til at formode, at selv en aske vil blive til ingenting (akasha) ved en tilstrækkelig høj temparatur.
 Emnet diskuteres videre i detaljer under:  stoflighed.

  Karma  (skt.):

 [कर्म]; tib.: læ [las  ལས] – ordret handling, men det begynder som en tanke, hensigt eller vilje  (skt.:  cetana). Der er handling  med krop, sprog  (eller tale, skt.:  vak  - som også står for alle mulige bevægelser med følelse, lidenskab og kraft)  og  sind. Det fulde sanskrit udtryk lyder:  karma phalam,  handling og handlingens resultat.  Udtrykket   karma bliver ofte oversat som  'årsag og virkning.’  (Læs mere under:  årsager og betingelser.)  Man kunne kalde  karma  for  'begrundet handling med potentiel virkning for fremtiden'  – fordi  karma  hentyder både til selve handlingen, dens årsag og dens virkning for fremtiden. Karma er det ene af de  tre slør.
 ”--- Vi trækker vejret hver dag. Alligevel foregår vejrtrækningen i det store og hele ubemærket. Ikke fordi der er noget forkert ved det. Men hvis vi ønsker at forstå, hvad  karma  er, vil en mindre bemærkelse af dagligdags vejrtrækning bevirke en værdsættelse – måske også en fornemmelse af  [noget]  magisk  [fordi vejrtrækningen foregår helt af sig selv, uden nogen behøver tænke på det]. En fornemmelse af:  ’du godeste, vi har trukket vejret al den tid.’ Når vi med denne øvelse  [at bemærke åndedraget]  efterhånden bliver vant til at værdsætte, hvad vi kunne kalde almindelige dagligdags åndedrags mønstre, kan vi anvende denne slags opmærksomhed på andre mønstre. Når vi går omkring, spiser, sover, står op, taler – alle mulige slags mønstre. Det at leve, det at dø og med tiden: gentagelse af livets kredsløb  [genfødsel].”
Således skrev  Karmapa Thaye Dordje på sit netsted den 25. juli 2020.
 Eller som det står et andet sted: hvert åndedrag er enestående, alligevel trækker du vejret på en bestemt måde. Med vågent nærvær, skt.:  smriti, kan du observere dette faktum og tilsvarende alle de andre mønstre, som gentages og udviser den samme unikke øjeblikkelighed, selvom det er en gentagelse af en gammel vane, som ellers normalt ikke bemærkes. Sådan øvelse kan gøre dig bevidst om manifestation af karma i hverdagen. Mønster dannelsen i sindet  (skt.:  samskaras)  er sådan set ikke  karma, men manifestationen af mønstre i  handling  er. Herunder også tænkning  (skt.:  manas), fordi det trækker spor i sindet. Og primær følelse (skt.:  vedana)  og reaktiv lidenskab  (skt.:  klesha). Men får en tanke, følelse eller lidenskab ikke konsekvens i faktisk handling med krop eller tale, er virkningen som  karma begrænset og ubetydelig under normale omstændigheder.
 Men hvis du for eksempel er under tvang, og ikke ønsker at finde dig i det, men samtidigt ikke rigtig kan undslippe sådan tvang, så vil konsekvensen være kraftig karma, fordi du ikke kan gøre oprør og bringe denne tvang til ophør med magt eller undslippe ved flugt. Derfor kan også mental handling få alvorlige følger, selvom du faktisk ikke foretager dig noget. Social isolation og ensomhed hører med til denne kategori, for så vidt tilstanden ikke var ønsket eller tilstræbt, selvom man ikke direkte er udsat for fysisk tvang. Befinder du dig i en sådan situation, er det som hoved regel resultat af  karma.
Således tales der om  gengæld, når du selv tidligere har udsat andre for noget godt eller noget dårligt, vil det samme ske for dig selv senere. Eller noget lignende. Der er aldrig tale om et præcist match, fordi  hvert øjeblik  er enestående. Så en begivenhed i fortiden vil altid være noget andet end en nutidig hændelse. Da der desuden er tale om omvendte omstændigheder, hvor giver og modtager har byttet plads, kan en præcis gengældelse ikke finde sted. Deltagerne i  de fortidige begivenheder vil desuden have ændret sig i mellemtiden. Og det kan være, hvis du for eksempel har gavnet nogen tidligere, at det er nogle helt andre, som sidenhen gavner dig til gengæld. Og så videre.  Det er en slags automatik, som gør sig gældende, fordi begivenhederne trækker spor i sindet. Disse spor, skt.:  vasanas, sætter sig i sindet som karma-frø, skt.:  bidjas, som nærmest vil ’fiske’ efter muligheder for gengældelse i den følgende tid, både på grund af frygt for, at det kan ske, og på grund af lidenskabelig fascination og fantasi. Og fordi alle spejler sig i hinanden; (skt.:  asravas, ‘projektion’). Det er altså hverken  guderne  eller  djævle, som får gengældelse til at ske. Men automatikken kan ligegodt virke djævelsk, når en handling i et tidligere liv får sådanne følger i det nuværende, hvor du ikke aner hvad, som er årsag til din ulykke eller dit held.
  Karma opstår fra karma-frø  (skt.: bidjas), som ligger på lager i sindet som følge af tidligere  erfaringer med tilsvarende situationer, som ligner det nuværende øjeblik. Når et  fortolket mentalt indtryk   (skt.: vidjñapti)  ankommer fra  den tredje skandha  til den fjerde,  vækkes de  reaktive samskaras  (i den 4. skandha), som svarer til det opfattede og fortolkede indtryk. Fordi du allerede har en historie med disse samskaras, vækkes de tilsvarende  karma frø også. Tilsvarende vil den nuværende situation, som den umiddelbart opleves, trække spor  (skt.:  vasanas) i sindet. Disse spor eller aftryk sætter sig i sindet som  ‘bidjas’  til fremtidig  karma. Disse nye spor er ofte en fortsættelse af den gamle historie med de samme samskaras. Derfor er skæbnen så forudsigelig. Ved   Nirvana  stopper alle historier, hvorved  karma nulstilles. Uden  karma er der ingen grund til  genfødsel  og   samsara  ophører.
  Karma opstår eller bliver til momentant  (skt.:  kshanekshana)  i sindet gennem først sansning, skt.:  sparsa, fordi du ikke sanser noget uden medfødt og ubevidst anvendelse af eksistentiel  dualisme. (Med mindre du allerede er blevet  befriet  og  oplyst.)  Derfor vil du i den første skandha se forskel på selv og verden. Det forhold er det første trin i manifestation af  karma. Den videre udvikling foregår logisk nok ved de umiddelbare følelser  (skt.: vedanas)  i den anden skandha. Det er følelser af tiltrækning, afsky eller ligegyldighed ved sansningerne, hvilke farver oplevelserne ganske kraftigt. Herefter manifesterer karma sig gennem først fortolkningerne i den tredje skandha (som afhænger af  begrebs dannelse og derfor også din historie med begrebs dannelse). Og derpå ved reaktionerne i den fjerde  skandha,   samskara  skandha.  Karma betyder således, at du ikke kan undslippe din egen livshistorie. Du er grundlæggende præget af den. (Bemærk venligt, at din livshistorie ikke er det sagn eller den fortolkning, som du fortæller dig selv hele tiden, men den sammenhæng, som dit eget liv viser dig. Læs mere under:  identifikation.) Derfor får den også en virkning på fremtidige begivenheder. Men husk på, at  karma ikke direkte betyder ’forudbestemt skæbne.’ Karma vil bevirke, at bestemte sammenhænge og begivenheder finder sammen i bestemte situationer, men  dine valg er ikke givet på forhånd.
 Dine valg er naturligvis til dels afhængig af din livshistorie, men også helt andre forhold indvirker. For eksempel kærlighed og medfølelse. Jo mere fri du er fra dine umiddelbare reaktioners, skt.:  caitasikas  (= de   aktive   eller manifeste reaktive samskaras), dominans, jo mere uforudsigelig bliver du i dine handlinger.
 Men også den dagligdags  karma er ikke givet på forhånd. Sporene i dit sind opstod jo i din fortid, hvor du sandsynligvis i hvert fald havde en lidt anden opfattelse af både dig selv og verden end nu. Så alene ved  nutid vil der altid være et nyt perspektiv, som gør, at du vil forstå tingene lidt anderledes nu, end du gjorde i din fortid. Derfor vil du sandsynligvis også reagere lidt anderledes. Det er vigtigt at forstå denne dynamik.  Karma betyder ikke fastlåst. Men nogle gange virker det ligegodt sådan...
 Når du træner i meditation på den rigtige måde, vil du opnå en sand fordybelse, skt.:  samadhi. I den tilstand vil diverse  caitasikas ikke kunne dominere bevidstheden. Så når du derpå mestrer de 4 typer mesterskab i samadhi, skt.:  dhyanas,  vænner du dig til ikke at blive domineret – heller ikke når du ikke mediterer. Herved mister  karma også sin dominans, og din livshistorie bliver til din  befrielses historie.
 Der findes dog også ‘tilfældig  karma.’ Det vil sige, at noget sker, blot fordi det er muligt, og ikke fordi du slæber rundt på karma-frø.     
 Karmapa skriver om  karma på sit netsted den 21. november 2018:  "I en absolut forstand har vi virkelig ikke brug for  karma, selv ikke for dyder  [eller fortjeneste, skt.:  punya]. Det er ikke sådan, at der er karma 'udenfor' [din  inkarnation  i en krop], og vi  [derfor]  er nødt til at samle på 'den gode' og opgive 'den dårlige'  [karma]. Det behøver vi ikke, fordi  karma  ultimativt slet ikke findes.  [Men]  lige så længe der er  dualisme, er der  karma, er der godt, er der dårligt, er der [noget]  neutralt  - er der alting [=  samsara]." 
  Læs videre under:  paramartha, den ultimative sandhed. Karma overvindes ved at overstå alle tre slør, som tildækker  Buddhanaturen  i dit eget sind. Det er muligt - på trods af karma's dynamik - fordi der altid er en samtidighed, skt.:  sahadja, med din oplevelse af karma og Buddhanaturen.
 Karma  er virksom sammen med de andre to af de tre slør, nemlig den almindelige begrebs dannelse  (skt.:  caitasika) og den fortolkende lidenskabelige emotionalitet  (skt.:  klesha), herunder den grundlæggende årsag til lidelse, altså uvidenhed eller ubevidsthed, skt.:  avidya, om Nirvana, samsara og karma’s  virkelighed. Så når dualismen overstås ved  indsigt, ophører  karma  som drivkraft til fremtidige genfødsler. Skønt en vis grad af karma stadig vil gøre sig gældende resten af  livet. For eksempel døde  Buddha Sakyamuni af en madforgiftning.
 Som en sidste ting, skal det nævnes, at man jo i  Mahayana tilegner sin egen  gavn og kvalitet  (de  to samlinger) ved  Dharma praksis til alle andre  sansende væsner. Ved at de andre får ens egne kvaliteter og sunde  karma tilsendt, skulle burde de således lettes for byrden af deres egen usunde  karma og manglende kvaliteter som mennesker og dyr. Men kan det overhovedet lade sig gøre? Jeg vil mene, at i mange og sikkert de fleste tilfælde vil sådan tilegnelse gå hen over hovedet på de sansende væsner. For det meste fordi de slet ikke er tilstede ved tilegnelsen. Men de sansende væsner, som vi er sammen med eller har fællesskab med  – også selvom de ikke lige er tilstede ved tilegnelsen –  vil kunne mærke denne slags  velsignelse. Tager de velsignelsen til sig, vil de blive bragt i stand til at udskyde den usunde karma og fremelske den sunde. Især hvis et sådant projekt i forvejen er noget, som de tilstræber. De får i så fald noget medvind, kunne man sige.
 Så  karma forbliver et personligt og individuelt anliggende, men både andre og en selv kan under gunstige omstændigheder hjælpe hinanden til gavn og undladelse af  skade, hvorved udviklingen af  karma påvirkes direkte. Det typiske for  samsara er jo  gensidig afhængighed  og omfattende vekselvirkning.
 Således kan ikke blot tilegnelser, tib.:  mønlam, men også andre former for  bøn  og naturligvis forbøn, som visse kristne godt kan lide, have stor virkning, skønt der også kan være absolut ingen virkning. Gavnen ved handling til gavn for andre afhænger jo også af disse andre. Hvordan sådan handling bliver opfattet og modtaget. Nogle vil derfor mene, at det er omsonst med bøn og tilegnelse, men det er det jo altså ikke helt. Desuden er det godt for dig selv at bede for andre og tilegne dem dine egne kvaliteter som medmenneske og dine egne erfaringer om afklaret  vished  ('visdom'). Så du kan altid trøste dig med, at der i hvert fald er denne form for nytte. Selvom det kan forekomme helt nytteløst at prøve at gavne verden, de andre og miljøet generelt.
Du kan så mene, at du selv ikke besidder store medmenneskelige kvaliteter og slet ikke erfaring om vished. Men når du udfører  sadhana, vil disse værdier og erfaringer manifestere sig i din  meditation. Ser du efter, vil du opdage, at de stammer fra dit eget sind. Til daglig er du måske mere sur end venlig, men med tiden vil du opdage, at dit eget menneskelige væsen eller medmenneskelige storsind er intet andet end tomhedsnaturen  (skt.:  sunyata)  fuld af venskabelig kærlighed og medfølelse. Når du mediterer, vil du opdage mere og mere af dette, som viser sig i meditationen, især ved samadhi, og det er så netop dette, som du ved slutningen af din meditation tilegner andre. Man vil netop tilstræbe ikke at beholde disse værdier og erfaringer for sig selv alene. Denne hensigt er en vældig positiv og sund, skt.:  kushala, tanke, som trækker mange sunde spor i sindet og bevirker ophobning af gode karma-frø. Desuden risikerer du faktisk at gavne andre. Det vil trække sunde spor i deres sind og så videre.
 Ganske vist kan man jo påstå, at det er himmelråbende naivt, at udvikle venskabelig kærlighed i en fjendtlig verden. Og at grænseløs medfølelse med alle andre er helt og aldeles håbløst i en verden, som kendetegnes ved alle slags  lidelser. Men det er hverken naivt eller håbløst, når det drejer sig om din egen sindstilstand.  Bodhicitta som sindstilstand er det ultimativt gode for enhver. Hvis ikke den enkelte opdyrker, udvikler og opdager Bodhicitta, fordi verden og folk er alt for slemme, så fortoner Nirvana sig i det uvisse og kan ikke opdages eller  genkendes. Så venskabets kærlighed og hudløs medfølelse er  psykologisk realisme.
 I en fjendtlig verden, som altid fører til lidelse, er Bodhicitta et kærkomment bidrag til lempelse af alt det rædsomme, forfærdelige, ondsindede, uudholdelige, fornedrende, fordækte og smertefulde, som alle før eller siden vil opleve. At nogen ønsker noget godt for andre i en ond verden kan aldrig være andet end godt, uanset at det kan opfattes som lidt naivt og nytteløst. De, som får en hjælpende hånd, vil værdsætte det. Herved opstår en meget sund  karma  for alle involverede.
  Så husk det nu: karma is a bitch.
 Læs også om:  årsager og betingelser.
Læs videre i artiklen:  Om karma.

  Karma Kadjy  (tib.):

 - [karma bka rgyud - også stavet: kagyü]  en først og fremmest  Tantra  og  Mahamudra  tradition. Der er også en veludbygget akademisk tradition samt hele transmissionen fra  Kadam  (Sutra  og  Tantra).  På denne måde er  Karma Kadjy  ligesom de andre  Kadjy skoler. Det særlige ved Karma Kadjy  er  Karmapa  institutionen, hvor de andre Kadjy skoler har andre overhoveder og en anden arvefølge eller  transmissions linje  efter  Gampopa, som er forfader til alle Kadjy skolerne, bortset fra  Shangpa Kadjy. Karma Kadjy  skolen er også kendt for sine mange oplyste  yogi’er, som den i tidens løb har frembragt. Skolens vigtigste Lama’er er  Karmapa  og  Shamarpa.  Du finder en liste over de i øvrigt mest kendte Lama’er her.  Et andet navn for  Karma Kadjy  er  Karma Kamtsang.  Se også under:  Kadjy.
  Karma Kadjy er over 900 år gammel, så i tidens løb har traditionen samlet på flere transmissioner, som gør den speciel i forhold til de andre Kadjy traditioner. Også de hemmelige yoga’er er blevet udviklet, så Karma Kadjy byder på nogle ganske særegne yoga’er, som er ukendte hos de andre.

  Karma Kamtsang  (tib.):

 [ཀཾ་ཚང་;]; se under:  Karma Kadjy for oven.

  Karma mudra  (skt.):

 tib.: lædji tjagdja [las kyi phyag rgya]; erotisk  Tantra,   se under:  mudra.

  Karmapa  (tib.):

 ordret handlingens mand.  Lama’en med den sorte krone [tib.: zhwa nag]. Navnet og titlen Karmapa var oprindeligt tilkendt den anden Karmapa Karma Pakshi af den mongolske Overkhan Møngkhe, fordi Karma Pakshi kom fra Karma Dænsa [karma gdan sa] Kloster i  Kham, som i dag mest kendes som Karma Gønpa [ཀརྨ་དགོན་པ; karma dgon pa] – eller normalt udtalt: Karma Gompa, Karma Kloster. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorfor Klosteret fik navnet Karma. Dette kloster var det første, som Dysum Khyenpa, den første Karmapa, havde bygget i det hele taget i 1147. Så i stedet for 'actionman' betød Karmapa blot det lidt prosaiske: manden fra Karma. Pakshi er et gammelt mongolsk ord, som betyder mester eller lærer. Karma Pakshi benævnte ellers sig selv som Rangdjung Dordje, så navnet Karmapa var en opfindelse af det mongolske kejserlige hof.
  Karmapa er den formelle  leder eller det formelle overhoved for  Karma Kadjy traditionen. Den første  Karmapa  var Dysum Khyenpa (1110 - 1193), som ses på billedet. Han var elev af  Gampopa og forfader til Karma Kadjys arvefølge eller  transmissions linje, som i ubrudt rækkefølge fører til den nuværende 17.  Karmapa  Thrinle Thaye Dordje. Du kan læse om alle arvefølge linjens  Lama’er i:  The Kagyu Golden Rosary.   Karmapa’erne er de første Lama’er i  Tibet, som skaber en tradition og institution omkring deres gentagne  genfødsler  ved bevidst selv at vælge deres nye krop i deres nye liv, når de er i en tilstand uden krop mellem deres død og genfødsel.  Som små børn plejede de at bekendtgøre deres tidligere livs identitet, i reglen til alles store forundring. Også Thrinle Thaye Dordje har således som helt lille erklæret sig selv som den 16. Karmapa’s genfødsel eller  Tulku.
  Shamarpa’erne er de næste tibetanske Lama’er, som gør det samme, lang tid før nogen har hørt om  Dalai Lama  eller andre berømte  Tulku’er, som denne bevidste genfødsels form traditionelt benævnes. Den anden Karmapa Karma Pakshi  (1206 - 1283) er således den første Karmapa Tulku og den første Tulku i det hele taget i Tibet (se billedet). Nu er alle jo genfødsler af en eller anden; det særlige her er, at der blev opbygget en institution, som stod klar til den næste Tulku, når den forrige døde. Så mange store mestre var i tidens løb – også før Karma Pakshi – beskrevet som inkarnationer af tidligere store mestre. Således skrev Karma Pakshi selv, at han i tidligere liv havde være alle de tre kendte  Indrabhuti  Mahasiddhas, den ene efter den anden. Det er, da Karma Pakshi bekendtgør før sin død, at han agter at blive genfødt som den tredje Karmapa, hvorved Tulku traditionen som en selvejende institution rodfæstes i den tibetanske kulturkreds. Interessant nok omtaler Karma Pakshi sig selv som Rangdjung Dordje, hvilket derfor blev navnet på den tredje Karmapa. At Karma Pakshi blev anerkendt som en Tulku, skyldtes i høj grad hans egen Lama Pomdrakpa, som han mødte allerede 11 år gammel, hvorefter de forblev sammen i mange år. Pomdrakpa var en prominent elev af Dysum Khyenpa. Karma Pakshi's elev Orgyenpa blev således også afgørende for anerkendelsen af den tredje Karmapa Rangdjung Dordje, som var hans elev. Så Tulku traditionen blev først for alvor etableret med den tredje Karmapa.
  I vore dage er der 2  Karmapa’er, efter der opstod en kontrovers i 1992, hvilket har   forgrenet traditionen i to med hver sin leder,  nemlig  den 17.  Karmapa  Thrinle Thaye Dordje, som er protektor for  Tilogaard,  og  Ogyen Thrinle Dordje, som vi har det lidt mere vanskeligt med. Der er rejst tvivl om begges ægthed som virkelige reinkarnationer af den 16.  Karmapa  Rangdjung Rigpæ Dordje, som døde i 1981. Ud fra mine egne undersøgelser og viden må Karmapa Thaye Dordje anses for autentisk. Han både viste sig og blev fundet ligesom alle hans tidligere inkarnationer. Ogyen Dordje ved vi derimod ikke så meget om, så jeg kan kun foretage et kvalificeret gæt om hans ægthed. Det tror jeg imidlertid, jeg vil afholde mig fra.  Ogyen Dordje  har haft mange problemer.  Ogyen Dordje har selv udtalt, at han ikke føler sig som en Karmapa; han kan heller ikke huske sine tidligere liv i modsætning til Thaye Dordje. Tilsyneladende mener Ogyen Dordje ligesom så mange andre moderne mennesker, at Tulku traditionen ikke nødvendigvis finder frem til den virkelige inkarnation, men blot til mere eller mindre velegnede kandidater. Det er dog ikke hans egne ord, men min analyse, fordi Ogyen Dordje åbenbart anser sig for at være på lige fod med Thaye Dordje, uanset at Thaye Dordje erklærede sig selv som en Karmapa Tulku allerede som en meget lille dreng. Det gjorde Ogyen Dordje bestemt ikke, så der er denne distinkte forskel. Det betyder åbenbart ikke noget for Ogyen Dordje, så han tror tilsyneladende ikke på, at Thaye Dordje er en ægte Tulku. Dette indtryk har jeg fået fra omtalen af  de to Karmapa'ers 3 møder, hvor denne forskel ikke er blevet diskuteret eller udtalt. Desuden støttes Ogyen Dordje  af det kommunistiske kinesiske imperium, som har godkendt ham som en Karmapa. Det er i sig selv problematisk, men ikke noget der udelukker en ægte Karmapa Tulku. Han er i så fald den første Karmapa, som ikke kan huske sit forrige liv, men han er bestemt ikke den første til at finde støtte i Kina. Der er en lang tradition for det – ikke blot hos Karma Kadjy – men i vore dage er Kina noget helt andet. Det kommunistiske kinesiske imperiums regering søger ikke åndelig vejledning som fortidens kejsere, men magt, indflydelse og dominans over alle de tibetanske buddhistiske traditioner.
  Læs om de to Karmapa'er her. Der er derimod ingen tvivl om, at de begge har modtaget den fulde Karma Kadjy transmission og som sådan bærer på den.
Billedet viser den ‘Sorte Krone,’ som Karmapa’erne har båret lige siden den 5. Karmapa, som fik den foræret af kejser Yongle fra Ming dynastiet i Kina. Denne antikke krone befinder sig fortsat i Rumtek Kloster.
Konflikten har rystet traditionen og rejst alvorlige betænkeligheder omkring hele Tulku systemet i den tibetanske kulturkreds. Det er måske blot en forsmag på, hvad der vil ske, når Dalai Lama dør.
  Der har hidtil været  17 Karmapa’er.
Læs også om:  Karmapa og Shamarpa.
Læs eventuelt  Lama Karma Thrinley Rinpotje’s bog om Karmapa’erne.

  Karmapa  [Institute]:

 et  Karma Kadjy center  ved Nice i Frenkrig. Den residerende Dharma-lærer er Lama  Trehor.

  Karmapa’s visdomsflag:

 tib.: Namkhyen Gyaldar, ordret: det altvidende sejrsflag. Den 16. Karmapa fik en vision af ’visdomsflaget’ med en mening om, at hvor dette flag vejrer i vinden, vil der også være  Buddhadharma.

  Kartari  (skt.):

 også benævnt kartrika; tib.:  drigug. [ གྲི་གུག་ ; gri-gug] . En oldindisk slagterkniv med en krog på spidsen til at gribe fat i kød og styre det på skærebrættet. Kniven bruges som et symbol på at skære  tilknytning bort indenfor  Tantra.  Vadjrayogini holder for eksempel altid en  kartari i sin højre hånd. Normalt bliver buddhister ikke slagtere, fordi man jo ikke ønsker at slå nogen som helst ihjel. Men Tantra bruger symbolet for at demonstrere det ubehagelige og afsky vækkende ved at opgive tilknytning.

  Karuna  (skt.):

 medfølelse  (tib.: njingdje,  ordret: hjertemester), hudløs følsomhed, ind-følingsevne og medfølelse med andre  sansende væsner ved det naturlige, åbne, fordomsfrie,  uforhindrede  og uhæmmede  Bodhicitta, som er sådan, når  de 3 slags slør forsvinder og er overståede. 
Billedet viser et par lotus blomster, symbolsk for et åbent og fordomsfrit sind eller hjerte.
Karuna anses for roden til udvikling  eller opdagelse af Bodhicitta, fordi det er ved medfølelse at venskabets kærlighed, skt.:  maitri, manifesteres. Når denne venskabelige kærlighed og medfølelse retter sig mod alle  sansende væsner har vi fat i, hvad der menes med Bodhicitta på det relative plan. Til at begynde med er der  lidelse forbundet med  karuna. Det skyldes, at man  identificerer sig med de andre sansende væsner, når man endnu ikke har erkendt Selvets illusion, skt.:  anatman. På en måde gør det ondt, fordi man ligesom forestiller sig, at det er en selv, som har det dårligt, selvom det faktisk er en anden eller de andre, som lider. Derfor er denne type medfølelse ikke særligt gavnlig  i det store hele, skønt den er en nødvendig begyndelse på rejsen til Bodhicitta. Når så man opdager både  sindets natur  og  sindets virksomhed i denne sammenhæng, holder identifikation og  tilknytning op, og i stedet begynder en egentlig værdsættelse af den anden eller de andre. Således er karuna den afgørende faktor for både relativt, skt.:  samvriti,  og absolut, skt.:  paramartha, Bodhicitta. 
 Karmapa  Thaye Dordje skrev på sit netsted den 13. januar 2020:
"Som buddhister udøver vi  visdom  og medfølelse. Sådan medfølelse er grænseløs. Sådan medfølelse er universel. Der er ikke plads i vores praksis til delvis medfølelse eller medfølelse med geografiske eller andre grænser. Når vi beder for at gavne alle  sansende væsner, betyder det præcist sådan: alle sansende væsner [uden undtagelser]."
  Læs også om:  sunyata.  Læs videre i  Karmapa Thrinle Thaye Dordje’s  artikel:  Compassion.

  Kashyapa  (skt.):

[Kāśyapa]; tib.: Øsung  [’od srung; འོད་སྲུང་།].
  1)  navnet på den forrige ’historiske’  Buddha
     Kashyapa: se nedenfor.
  2) et ofte brugt navn for:  Mahakashyapa, en af
    Buddha Sakyamuni’s hovedelever.

  [Buddha]  Kashyapa  (skt.):

  [Kāśyapa]; tib.: Øsung  [’od srung; འོད་སྲུང་།]; er navnet på en tidligere 'historisk'  Buddha, som startede den sidste formidling af  Buddhadharma før  Buddha Sakyamuni. Buddha  Kashyapa's  Dharma havde et historisk forløb fra han proklamerede den, til den forsvandt fra planeten Jorden i en fjern og ukendt fortid. Beretningerne om ham stammer fra Buddha Skyamuni’s  intuitive viden. Buddha Sakyamuni var i et tidligere liv elev af Buddha   Kashyapa.

  [Adjnata]  Kaundinya  (skt.):

 [Ājñātakauṇḍinya, Pali: Añña Koṇḍañña]; var en af  Buddha Sakyamuni’s første  5 elever, som praktiserede  askese  med Sakyamuni før dennes  Nirvana.
Adjnata betyder den erkendte, mens Kaundinya er hans klans navn. Adjnata Kaundinya var angiveligt fra  brahmin  kasten og stammede fra  Sakya landet. I følge  Theravada  traditionen blev Adjnata Kaundinya sendt afsted som følgesvend til prins  Siddartha  Gotama, før prinsen blev til en  Buddha, for en sikkerheds skyld, dengang prinsen stak af fra det hele. Det er jo muligvis rigtigt, at Adjnata Kaundinya var en Sakya borger, men det synes ikke realistisk, at han skulle have forladt kongeriget sammen med Buddha Sakyamuni, da prinsen stak af for at søge  befrielse. Det skete jo i hemmelighed. Kun Buddha's tjener Chandaka og hans hest,   Kanthaka, var vidner til det; og herefter var prinsen helt alene, indtil han møder sin første lærer,  Arada Kalama. Det lader til, at Buddha Sakyamuni først mødes med Adjnata Kaundinya i  Rajgir, hvor de begge var elever af  Rudraka, som lærte Buddha Sakyamuni den fjerde  dhyana. Men det er da muligt, at det var kong  Suddodana, Buddha's far, som havde sendt Adjnata Kaundinya afsted – for en sikkerheds skyld. Men altså først senere, da kongen havde erfaret, at prinsen var i Rajgir hos Rudraka. Rajgir var hovedstad i  Maghadha, og her boede Kong  Bimbisara, som var en slægtning; derfor besøgte prins Siddhartha ham, da han kom til byen. Så en besked blev muligvis sendt om det til Kong Suddhodana, som så muligvis sendte Adjnata Kaundinya. Adjnata Kaundinya var angiveligt veluddannet i  Veda'erne  og lægekunsten, før han mødte Rudraka. Så Adjnata Kaundinya kunne jo sagtens af sig selv have opsøgt Rudraka, som var meget berømt, for at lære  meditation.  Yoga  og meditation er jo ikke en del af Veda’erne.
  Buddha Sakyamuni's første elever, de 5 asketer, blev også de første  munke  og de første  Arhats.  De øvrige asketer hed:  Bhadrika,  Vashpa,  Mahanaman og  Ashvadjit  (som også kendes som:  Upasena). Adjnata Kaundinya var den første af de fem, som blev oplyst som en Arhat; det skete på blot 15 minutter, efter genforeningen med Buddha Sakyamuni i  Sarnath. De øvrige fire asketer blev Arhats den samme dag, en efter en.
  Kaundinya stammede fra en landsby i nærheden af  Kapilavastu, hovedstaden i Sakya landet; så efter han virkeliggjorde Arhat tilstanden, rejste han tilbage hertil og underviste, mens Buddha Sakyamuni besøgte kong Bimbisara i Maghadha. Det fortælles, at Adjnata Kaundinya ofte var sammen med Buddha Sakyamuni, men at han tilbragte de sidste 12 år af sit liv i Himalaya, fordi der var for mange mennesker omkring hans  Guru.
  Skønt Adjnata Kaundinya nød stor anseelse, var han ikke den store underviser; han krediteres dog for at have instrueret et par berømte personer i buddhismens historie, her i blandt hans nevø, kendt som Punna. Kinesiske kilder angiver Adjnata Kaundinya som formand for det første  Dharma koncil, som fandt sted lige efter Buddha Sakyamuni's  Parinirvana; alle andre kilder angiver  Mahakasyapa  som formand. Dette sidste forekommer mest sandsynligt, da Adjnata Kaundinya jo i sine sidste 12 år havde søgt væk fra organiseret religion; og han var angiveligt noget ældre end Buddha Sakyamuni.
  Læs mere under:  Buddha Sakyamuni’s første 5 elever.

  Kaya  (skt.):

 se under:  Trikaya,
samt under:  5 Buddha kroppe.

  Kendelse:

 på dansk betyder en   'kendelse'  en bedømmelse eller en dom, som en myndighed foretager eller vedtager. Der foregår en tilsvarende proces i  sindet  ved den tredje  skandha. De mentale indtryk  (skt.:  djñeyas) bliver enten  'genkendt' eller der sker en vurdering af, hvad indtrykket ligner mest, hvilket så er 'kendelsen'. Processen betegnes også som  'navngivning' som i udtrykket:  (skt.)  namarupa. Se under:  vidjñapti, som er sanskrit udtrykket for kendelse og genkendelse.

  Kendsgerninger:

 se under:  asunya;  og under:  vidjñapti.

  Kesaria  (skt.):

 eller Kesariya  Stupa i den indiske delstat Bihar, 55 km. nord for Vaisali. Stupa'en formodes bygget først i soltørret lersten. Siden genopført i brændte mursten omkring år 750 EVT. Den enorme Stupa anses for den største i verden. Den var oven i købet endnu større i Oldtiden, fordi jordskælv har fået den til at synke ned i jorden.  Kesaria Stupa'en er endnu kun delvist udgravet, da arbejdet først blev påbegyndt i 1998.
  På  Buddha Sakyamuni's sidste rejse fulgte mange fra Licchavi folket i  Vaisali med den hellige mand, så hans følge blev til en folkevandring. De må have fornemmet, at det var hans sidste tid. Det lykkes så Buddha Sakyamuni at overtale dem til at vende hjem til Vaisali, da de nåede til Kesaria, ved at forære Licchavi'erne sin tiggerskål, som de så hjembragte i triumf, mens Buddha forsætte sin rejse til  Kushinagar, hvor han døde. Efter Buddha Sakyamuni's  Parinirvana byggede Licchavi'erne så den gigantiske Stupa ved  Kesaria.
  Stupa'en er konstrueret ovenpå 5 stadigt højere terrasser med indbyggede nicher. hvor der var Buddha statuer.

  Kham  (tib.):

 1)   betyder dels et område, den tibetanske
        oversættelse af sanskrit udtrykket:  dhatu.
 2)  er også navnet på et land, nemlig det østlige
        tibetanske kultur område, hvor de fleste tibetanere kaldet  khampa’er bor, og som i dag er delt i en vestlige del, som hører ind under TAR, det tibetanske selvstyre-område, og en østlig del, som udgør den vestlige halvdel af Sichuan provinsen i Kina. Grænsen ses på kortet som en tyk sort streg, som går nord-syd gennem  Kham. (Kortet viser de 3 kultur områder, hvor tibetanerne bor, Amdo, Ü-Tsang  og Kham. Grænserne mellem de 3 områder er markeret med røde streger. Kortet angiver ikke de nuværende politiske grænser for det tibetanske selvstyre (TAR), som skærer gennem Kham, så den sydvestlige del indgår i TAR, som i øvrigt dækker landene kaldet Ü-Tsang. Den øvrige del af Kham indgår i provinsen Sichuan. Amdo kaldes i Kina for provinsen Qinghai. Amdo og Kham betegnes ofte som  Dokham, fordi de har meget til fælles, og føler sig anderledes end folk fra Ü-Tsang.) Denne kunstige grænse var resultatet af krigene mellem  Tibet og Kina i 1920’erne.  Khampa’erne opfatter sig som et selvstændigt folk, skønt   Kham for det meste af den historiske tid har bestået af flere mindre kongeriger. Det mest kendte og største af dem var Derge, som ligger i NV Sichuan provinsen i Kina. Det var sjældent, at Kina eller   Tibets konger i Lhasa kunne besætte og styre   Kham.  Kham  er for det meste et skovklædt bjergrigt land, gennemskåret af Østasiens store floder, som alle begynder her. De store floder løber fra Nordvest til Sydsydøst. De fleste tibetanere bor i  Kham., mens der er væsentligt færre i både  Amdo  og det centrale Tibet  (Ü-Tsang). Læs mere om Kham's historie på dette link (Virginia Universitet).

  Khenpo  (tib.):

 [mkhan-po]; skt.:  pandit. En akademisk doktor titel.  Khenpo  kan også være titlen på et klosters valgte overhoved, som dog oftest vil være en ærværdig ældre pandit. I så fald kaldes vedkommende for: Khen Rinpotje 'kostbar mester i kundskab,' hvor khen står for khenpo.
 Se under:  pandit.

  Khensur  (tib.):

 titel på en forhenværende abbed af et kloster i det  tibetanske kultur område.

  Khorlo Demchok  (tib.):

 en  Tantra  Yidam. Se under:  Chakrasamvara.

  Khunu Rinpotje  (tib.):

 var en berømt  Lama fra Kinnaur distriktet i Himalaya regionen af Himachal Pradesh delstaten i NV. Indien.
Han var ikke tibetaner, men blev en berømt buddhistisk lærd indenfor alle de tibetanske  Buddhadharma traditioner. Hans  Tulku blev genfødt i Danmark som søn af Lama Thobgyal, en tibetansk  Nyingma Lama som blandt andet boede på Christiania, og hans danske kone. Han hedder Djangtjub Nyima og har en kreds af både danske, tibetanske og indiske elever og støtter. Han opholder sig både i Danmark, hvor han har en søster, og i Indien, hvor han ofte boede som barn. Blandt andet ved Tso Pema i Himachal Pradesh delstaten i NV Indien. Der findes endnu en inkarnation af Khunu Rinpotje. Han hedder Tenzin Priyadarshi og stammer fra delstaten Bihar i Indien. Han har fortsat sin forgængers interesse for sanskrit og blev den første buddhistiske kappelan på Massachusetts Institute of Technology, USA. Han blev udpeget af  Dalai Lama  og blev dermed  Gelug.
Læs den første Khunu Rinpotje's (1894 - 1977) biografi på dette link.

  Khyungpo Naldjor  (tib.):

 var grundlægger af  Shangpa  Kadjy  transmissionen i  Tibet. Han levede 978 - 1079. Han tog til Indien, hvor han studerede Sutra  og  Tantra. Han havde mange lærere blandt andre Sukhasiddha, Rahulagupta og Niguma, som ellers er kendt som  Naropa’s ledsagerske.  Khyungpo Naldjor fik samlet transmission til flere vigtige Tantra’er samt  Mahamudra transmissionen fra Niguma og Sukhasiddha. Khyungpo Naldjor er også kendt for særlige måder at udføre diverse  sadhanas på.  Khyungpo Naldjor grundlagde Zang Zhong Kloster i Shang dalen - heraf navnet på traditionen.  Læs mere under:  Kadjy.

  [Det] Klare Lys:

 se under:  Øsal.

  Klarhedens vished  ('visdom'):

 se under:  pradjña.

  Klesha  (skt.):

 tib.: njønmong  [nyon mongs]  lidenskabelig  tilknytning  og  identifikation, det at   klynge sig til   noget eller nogen med lidenskab.  Selvet er som bekendt en illusion,  men af gammel vane er der tilknytning til både Selv og verden. Tilknytningen er relativt virkelig, så længe den i varieret grad dominerer  sindet. Derfor har vi disse lidenskabelige vaner,  begreber og sindstilstande (skt.: caitasikas), som kaldes  klesha’erne. Klesha’erne er den faktiske  kvalitet  ved tilknytningerne.
Overordnet er der 3  klesha’er: uvidenhed eller ubevidsthed   (skt.:  avidya), begær og vrede. Disse 3 betegnes også ved virkningen:  selvbedrag, skt.:  moha; begærlighed, skt.:  lobha eller  raga - samt  en underliggende  utilpashed, irritabilitet eller afsky, skt.:  dosa. eller  dvesha.
Der findes en anden klassificering med 5  klesha’er. De er avidya, begær, vrede, misundelse, skt.:  irshya, og stolthed, skt.:  manah.
  Klesha’erne fungerer intuitivt - helt efter deres egen indre logik, uden at være underlagt viljen  (skt.:  cetana).  Klesha’erne opstår spontant sammen med enhver oplevelse som emotionel  reaktion på indtryk (skt.: vidjñapti), og de vil farve og i varieret grad dominere sindstilstanden på en yderst - skønt relativ - så meget både virkelig og  forvrængende  måde.  Klesha  betyder således simpelthen at være lidenskabeligt grebet og på en måde fastholdt eller fængslet i sindstilstanden.
 Viljen, skt.: cetana, kan ikke styre de lidenskabelige følelser direkte, fordi både vilje og kleshas opstår på samme tid i den fjerde  skandha, når du har en oplevelse. Så folk prøver at styre lidenskaben indirekte ved at opbygge vaner omkring, hvad de forskellige  kleshas  egentlig betyder for dem, og hvordan man skal gebærde sig i situationen. Manglen ved en sådan normal reaktion på lidenskab er, at lidenskaben altid når at opstå, før en vilje kan sætte sig igennem for at regulere udtrykket – og indtrykket. Lidenskaben eksisterer allerede på sine egne betingelser, før du begynder at  fortolke, dæmpe og regulere. Der er ikke kun et problem her, men også en mulighed for både fordom og:  naturlig vished. Dybest set er kleshas information – nærmest en slags sansning, skønt lidenskab ikke direkte er sensuel opfattelse men mental reaktion, så ligger der alligevel en spontan naturlig viden gemt i alle vores lidenskabelige følelser.
 Kunsten for en udøver af  Buddhadharma er at give slip på tilknytning og identifikation med de lidenskabelige følelser, for derpå at lade dem aflevere deres intuitive information, uden at der sker en besættelse eller en  grebethed. Denne kunst er yderst vanskelig at mestre. Forudsætningen for overhovedet at kunne give slip i en praktisk forstand er at du mestrer de fire  dhyanas, mesterskab i  samadhi, den yogiske  eller meditative trance eller fordybelse.
 Klesha’erne er således ofte mere virkelige og fylder mere i sindet end både Selv og verden.  Bemærk, at  klesha’erne baserer sig på et  begreb  om Selv og verden, altså en dualisme. Fordi der er et sådant begreb, klynger man sig emotionelt til oplevelserne, hvilket er betydningen af   klesha. Derfor betegnes klesha’erne som sindsgifte og oversættes ofte som smuds eller snavs og tilsøling eller forurening (engelsk: defilement). Fordi sindet bliver uklart ved opstået tilknytning og identifikation med følelserne.
  Man kan også lejlighedsvis finde  klesha oversat som synd,  hvilket er helt misvisende. Skønt  klesha’erne ofte virker skadelige for både dig selv, andre og omgivelserne, når de virkelig dominerer sindet, så må du ikke overse eller glemme, men huske på at påskønne  klesha’ernes intuitive karakter.  (Daniel Goleman kalder intuitionen gemt i klesha'erne for 'følelsernes intelligens'.)
 Uden identifikation og tilknytning bliver   klesha’erne forvandlet til visdomsind  (skt.:  djñana  - tib.: yeshe). De er derfor ikke kun kilde til forgiftning af sindet, men også til intuitiv vished. Logisk set bør vi derfor respektere  klesha’erne, selv når de er destruktive, men vi må i så fald  anvende mod-gift, for at forhindre skade og negativ   karma i at udfolde sig og forøges.
 Klesha’erne rubriceres som  3, 5, 6  og flere overordnede inddelinger i klassisk  Dharma. Det siges, at der er i alt 84.000 forskellige  klesha’er. De udgør også to særlige grupper blandt   de 51 samskaras  (de 6 vigtige  klesha’er og  de 20 sekundære).
  Da  klesha’erne opstår af sig selv og ikke styres af viljen  (skt.:  cetana), kaldes den aktive sindstilstand for    klesha-citta,  klistersindet  (ordret: klynge-sindet). Denne autonome funktion i sindet beskriver således i nogen grad, hvad vi traditionelt i Vesten vil betegne som  ‘underbevidsthed‘ og  ‘ubevidsthed’  - i hvert fald hvad angår  emotionalitet. Det ubevidste eller underbevidstheden som samlet størrelse svarer snarere til hele  samskara skandha  i buddhistisk anskuelse.
 Læs her en uddybende artikel om klesha’ernes sammenhænge.
 Læs også om den gradvise træning i at undgå tilknytning og identifikation med klesha'erne ved hjælp af Bodhicitta, lodjung og de 4 grænseløse overvejelser eller kontemplationer.

  Klesha-citta  (skt.):

 klistersindet, ordret:  klynge-sindet.
Se under:   klesha.

 Klistersind:

 skt.: kleshacitta - se under:  klesha.

  Klistha-mano-vidjñana  (skt.):

 klynge-bevidstheden, klister-bevidstheden. En variant af  manovidjñana,  hvor sanse genstanden er  kleshacitta, som  klisthamanovidjñana  tager skikkelse af.  Se under:  klesha. 
 Læs også om bevidsthed generelt, skt.:  vidjñana, hvor  klistha-mano-vidjñana  sættes i perspektiv ved de andre bevidstheds former og udviklinger.
  Læs også siden:  Om opfattelsen, kapitel 2  - om emotionalitetens dans gennem sindets processer.

  Kloster:

 se under:  vihara.

  Koan  (japansk):

 et ordspil eller en gåde, hvis løsning udtrykker  indsigt. For eksempel:  ’hvordan er lyden fra en hånd, som klapper?’ Svaret kunne være, at det afhænger af, hvor hårdt hånden klapper. Eller hvorhenne hånden klapper, for eksempel på lårene. Hvis Zenmesteren insisterer på, at hånden ikke klapper mod en anden hånd eller noget andet, må svaret være, at det lyder hult; fordi en hånd, som ikke klapper mod noget andet end sig selv, ikke kan siges at klappe; så hvis den alligevel klapper, er begivenheden (dharma) imaginær.
  Eller:  ’hvordan så dit ansigt ud, før du blev født?’ Det kan du jo ikke vide, fordi du aldrig ser dit eget ansigt. Så det så du heller ikke, før du blev født. Alle andre har et ansigt, som du kan se og beskrive. Men du kan højest se et spejlvendt billede af noget, som måske burde være dit ansigt, men som afgjort er et billede – oven i købet spejlvendt – når du kigger på et spejl. Derfor kunne svaret være:  ’det så sort ud.’

  Kobo Daishi  (japansk):

 se nedenfor under: Kukai.

  Koncentration:

 om et punkt eller felt, skt.:  ekagrata.  Koncentration af opmærksomheden bruges sammen med vågent nærvær, skt.:  smriti, i forbindelse med  shamatha meditation. Det er typisk de 6 sanse bevidstheder, skt.:  vidjñana, som fokuserer på  koncentrationens genstand eller felt (skt.:  manaskara), afhængig af meditationens type. Ved sådan koncentration af opmærksomheden vil som hovedregel manifestation af klistersindet, skt.:  kleshacitta, neutraliseres. På denne måde forbliver klistersindet eller 'tilknytnings bevidstheden,' skt:  klistha-mano-vidjñana, uden at nogen knytter sig til den, så lidenskabernes intuition i stedet blot informerer; alt imens sanse bevidsthedernes virksomhed i sådan  koncentration dominerer. Koncentrations genstanden, skt.: manaskara, kan for eksempel være åndedræts feltet eller blot næsen, hvilket ikke inviterer til hverken primære følelser, skt.: vedanas, eller de reaktive lidenskabelige følelser, skt.:  kleshas.  Koncentrations kunsten består i at holde eller fæstne sit opmærksomme fokus konstant på  koncentrations genstanden uden afbrud eller pause, lige så længe man vil  - eller kan. Begyndere i denne kunst vil ikke kunne holde et uafbrudt fokus særlig længe. Men med træning vil evnen til uafbrudt opmærksomt fokus gradvist blive bedre. Indtil du mestrer kunsten og kan holde din   koncentration i meget lang tid.
 At kunne koncentrere sig er naturligvis ikke et mål i sig selv. For det første ønsker vi med denne øvelse at få  sindet til at falde til ro og blive helt fredeligt, fordi al opmærksomhed går til  koncentrations genstanden. Derfor bliver tanker og følelser ikke næret, så længe du kan holde fokus uforstyrret og  uforhindret. For det andet vil denne øvelse føre til, at sind og krop indgår i en slags trance, skt.:  samadhi. Trancen bevirker, at du føler dig glad og henrykket i dit eget sind. Og du bliver ikke domineret af tanker, som synes at være gået i stå af sig selv i forbindelse med samadhi. Ved den indre glæde vil du heller ikke blive domineret af dine egne lidenskabelige følelser – i hvert fald ikke så længe din samadhi varer.
 Samtidigt vil anvendelsen af vågent nærvær, skt.: smriti, stimulere rummeligheds bevidstheden, skt.:  alayavidjñana, som jo i sin natur er uden fokus, men som bemærker, hvorledes de enkelte dele i  oplevelserne står i forhold til hinanden, og hvor de er placeret i eller befinder sig forhold til de andre dele.
  Så  koncentration er kun den ene disciplin i shamatha. Den anden og lige så vigtige er vågent nærvær, smriti. Vågent nærvær bliver endnu vigtigere i den efterfølgende meditative disciplin: indsigts meditation, skt.:  vipashyana. Men det er   koncentration, som er den primære årsag til samadhi.
  Noget tilsvarende gør sig gældende ved  visualiserings praksis  i  Sutra  og  Tantra.
  Læs mere under:  shamatha;  bhavana;  samadhi;  og:  dhyana. Læs også artiklen:  Om træning i buddhistisk meditation.

  Koncentrations genstand:

 se under:  manaskara.

  Konfirmation:

 Den kristne type konfirmation, der er ligesom en overgangs ceremoni til at angive forvandlingen fra barndom til voksen livet, findes ikke i buddhismen. I den moderne tid, hvor kristendom er i stor tilbagegang, er der nu ved at opstå en bevægelse for 'filosofisk konfirmation,' for de som gerne vil fejre overgangs begivenheden, men ikke kristendommen. En sådan type konfirmation kan buddhister jo godt bruge, så de kan invitere til fest der hjemme for deres børn med gaver og så videre. Det er der intet til hinder for i buddhismen, selvom netop den 'filosofiske' tilgang betyder at modtage foregående undervisning i filosofiske emner. Familien kan naturligvis også bare foranstalte den såkaldte 'non-firmation,' hvor der blot holdes en fest. Buddhismen handler ikke om den slags, men det forhindrer ikke en festlig markering af overgangen.
  En helt anden ting er, at konfirmations tiden jo i vore dage ikke betyder, at det unge mennesker bliver myndigt. Der har vores kultur et stort problem; det er som om, at samfundet ikke kan finde ud af det. Allerede som 12 årig kan man straffes. Det forudsætter, at man kan tage ansvar for sine handlinger, hvor det for et barn gælder, at forældrene er værger og har myndigheden. Selvom når de unge når konfirmations alderen, kan de ikke få et kørekort. De har heller ikke stemmeret. Der burde kun være en myndigheds alder, hvor de unge får både ret og pligt. I et 'oplysnings filosofisk' samfund bør de unge naturligvis opdrages og undervises til at kunne magte ret og pligt i samfundet på den rigtige måde. Måske mangler Folkeskolen tiltag til at børn kan lege sig til at opføre sig samfunds ansvarligt.

  Konger:

 se under:  Fire retningers konger.

  Konsekvens:

 logisk slutning eller inference, se under:  anumana.

  Kontemplation:

 det at kontemplere-, reflektere over-, sætte sig ind i-  og overveje  Dharma, i modsætning til  meditation, som kræver, at man befinder sig i en mere eller mindre kontrolleret og disciplineret situation  - i reglen i en   yoga  stilling – hvor man yderligere er begrænset af meditationens formelle fokus og ivrige vågne nærvær
      (skt.:  smriti).
1) Udenfor træningen
      kan man næsten altid stoppe op og kontemplere. Bortset fra træning i enkelt, naturligt og ligefremt vågent nærvær, kan man også træne i at opdage  Bodhicitta, mens man befinder sig i dagligdags situationer. Derfor består meget  lodjung   træning i  kontemplation og  vågent nærvær udenfor den
      formelle træning i meditation.
2) Karmapa  skrev på Facebook den 29. juni 2018:
      “Det er gavnligt at reflektere hver dag på det, som vi virkelig søger,  og de betingelser som vi har samlet sammen - samt de metoder vi har anvendt. Der sker ikke noget ved hver dag at at tage sig lidt tid til at reflektere, udenfor vores sædvanlige gøremål. Vi kan begynde med blot fem minutter om dagen. Det er ikke meget. Og refleksionen selv behøver ikke at medføre intensive metoder eller stive fremgangs måder. Det eneste, vi behøver gøre, er at sidde ned. Eller at stå op et sted, hvor vi føler os godt tilpas, stille og fredelige. Mediter derpå og reflekter i en rolig tilstand for sind og krop. Reflekter over de sidste 24 timer - kun det tidsforløb - reflekter over, hvad der helt præcist er sket.
 Gør dette uden lidenskab eller på en bedømmende måde.  Ved at gøre sådan er der  stor gavn. Du vil kunne forstå mere om dig selv -  de forskellige interessante sider ved dit liv. Det vil ikke blot hjælpe på hukommelsen og skaffe klarhed. Men det kan virkelig hjælpe dig med at forstå dig selv og  lykkens sande natur.”
 Denne instruktion er gavnlig i forhold til selv at kunne få øje på, hvor god man har været til at aktualisere Dharma’en i dagligdagen. Denne instruks giver også
      den enkelte et indtryk af personlig  karma.
3) I den almindelige  Buddhadharma hedder det:
      lyt, reflekter  - eller kontempler -  og mediter. Denne instruktion sigter på, at det ikke er nok at modtage instruktion. Du bliver nødt til også at kontemplere og reflektere over dens mening, sammenhæng, virkelighed, vigtighed og omfang. Dette gøres bedst lige efter at have modtaget instruktion. Eller når emnet pludselig bliver aktuelt igen på grund af begivenheder eller  karma.  Kontemplation er således en vigtig del af lære processen, hvorved du tilegner dig den virkelige betydning af  Buddha Sakyamuni’s instruktioner.
 Læs også om:  smriti-upasthana. Læs videre om:  Tre områder for undersøgelse.

  Konvention:

 se under:  samketa.

  Kosambhi  (skt.):

 - eller Kaushambi - var hovedstaden i det republikanske kongerige Vatsa. Byen lå Vest for Varanasi (Benares) ved Jumna floden, som er en sydlig biflod til Ganges. Der var på Buddha Sakyamuni's tid flere klostre omkring byen, og Buddha opholdt sig ofte der. Byen optræder således i flere Sutra'er. Den var et knudepunkt for handlen mellem Sydvest Indien og landene på Ganges sletten.

  Koshala  (skt.):

- et kongerige Vest for Buddha Sakyamuni's fødeland, Sakya. Selve landet Koshala lå på nordsiden af Ganges floden. Hovedstaden hed Shravasti, som befandt sig cirka halvvejs mellem vores dages Ayodhya og Himalaya bjergene.

På Buddha's tid var dette kongerige særdeles magtfuldt og beherskede naboriget Kashi med hovedstad i Varanasi (eller Benares). Kongen på Buddha's tid hed Prasenadjit, som der er flere historier om i Sutra'erne. Hans søn hed Vidhudhabha, som havde den ret særlige karma at ødelægge Sakya folkets hovedstad Kapilavastu i slutningen af Buddha's levetid. I følge nogle beretninger var denne krig årsag til, at næsten hele Sakya folket blev dræbt. Andre beretninger fortæller, at Sakya folket drog indenfor murene i Kapilavastu og barrikaderede portene, da der blev krig med Koshala. De modstod en belejring, men alligevel forsvinder folket efterfølgende fra historiske kilder. Så det lader til, at den første historie er den rigtige. I de følgende århundreder efter Buddha's Parinirvana blev landet erobret af Maghadha, og blev en provins i dette nye imperium.
 Læs også om: Sakya.

  Kosmologi:

 - er et meget omfattende emne i  Buddha-dharma, som mest er af akademisk interesse. Men i denne moderne tid må man nødvendigvis sætte disse gamle  kosmologier i sammenhæng med nutidens videnskabelige, mytologiske og spirituelle forestillinger om verden, som er almindelige i dag. Hvilket univers befinder vores verden sig i? Det er et naturligt spørgsmål for alle mennesker. I buddhismen er der flere svar på spørgsmålet. Emnet beskrives i detaljer i  Vasubandhu’s  værk  Abhidharmakosha, kapitel 1. De forskellige udlægninger af universer og multiverser står i forbindelse med  samadhi  og  indsigt. Det kan forekomme forvirrende. Der er imidlertid en rød tråd i emnet.  Det er på grund af samadhi at  yogi’er  og  siddha’er  kan erkende disse forskellige verdener og beskrive dem. Disse beskrivelser er altså ikke resultatet af videnskabelige observationer ved hjælp af kikkerter og lignende, men baserer sig på  vision. Den basale betragtning er det såkaldte ‘Meru bjerg system’, skt.:  Chakravala.

Billedet viser Chakravala.

Det betyder ’ringen af jernbjerge’ som omgiver hele systemet med Meru bjerget i midten. Det er et enkelt univers system, som indeholder de 6 eksistens former med de 3  slags guddommelige  himle  eller  lykkelige eksistens former øverst. Disse verdener og underverdener er af tre kvaliteter; derfor kaldes de for  Triloka  - eller de tre steder:
  A)  Kamaloka  har kvalitet af  lidenskabelig grebethed; det er her at de 6 eksistens former befinder sig. Herunder 6 himle med lidenskabelige guder, skt.: deva'er, og de 4 konger, skt.:  Dharmarakshasas.
  B)  Rupaloka  folk her har overstået sådan grebethed, hvilket svarer til trinnene i samadhi og  de 4 dhyanas. Her er i alt 18 himle.
  C)  Arupaloka  svarer til de 4 erkendelser (se under:  dhyana).
  De 6 eksistens former er forskellige verdener i sig selv. Selvom de befinder sig i det samme univers. Der er en verden for  sansende væsner i flere  helvedes  tilstande. En verden for de ’sultne’ spøgelser (skt.:  pretas); en for dyr; en for mennesker; en for ’halvguder’  (skt.:  asuras)  og flere forskellige verdener for forskellige slags guder  (skt.:  devas)  eller lykkelige eksistens former.  (Denne beskrivelse gælder for Kamaloka. De 3 første himle i Rupaloka er guden  Brahma's  verden; men de efterfølgende 15 betegnes godt nok guddommelige eller himmelske, men folk her er ikke deva'er; de befinder sig i en meget dyb samadhi. De 4 ’formløse’ verdener på toppen af systemet kan ikke betegnes som ’gude verdener,’ for det er verdener for siddha’er og  rishi’er  med en vis grad af selvbevidsthed.) Det er ikke eksakt videnskab, men en beskrivelse af, hvor og hvordan man kan inkarnere og leve på disse forskellige eksistens planer eller verdener. Sådanne universer kan der være mange af, beskrevet i to forskellige systemer.
 (Udover disse to systemer har  Kalachakra [skt. Tidens Hjul] sin helt egen  kosmologi.  Desuden er der  Dzogtjen’s IKKE-kosmologi. Dem kommer vi ikke ind på i denne artikel. )
      De to systemer er:
  1) Tri-sahasra-maha-sahasra-loka-dhatu,  som er
      et vanskeligt begreb at oversætte. Sahasra betyder  tallet 1000, så oversættelsen burde lyde:  Området for de 3000 stor-tusind steder. Det betyder sandsynligvis 3 trillioner ‘verdener’. Imidlertid kan det også betyde de verdener med 3 dimensioner, som der er tusinde stor-tusinde af. Så det er udtrykket ‘stor tusinde’ som volder besvær. Udtrykket oversættes ofte som ‘chiliocosm’ på engelsk, hvilket sandsynligvis er noget misvisende, rent bortset fra at ordet er en kunstig konstruktion lavet af akademiske oversættere af sanskrit, som ikke findes i ordbøger over det engelske sprog. Så den danske oversættelse burde nok simpelthen være: 'rigtig rigtig mange' verdener eller ufattelig mange. I mangel på en præcis og velbegrundet oversættelse. Det er virkelig et akademisk emne. Hver enkelt af disse mange verdener er til gengæld et simpelt klassisk buddhistisk ‘Chakravala’ univers eller en enkelt enestående verden. Begrebet ligner den moderne opfattelse af et meget stort univers eller multivers, men har sandsynligvis intet med den moderne opfattelse at gøre, fordi man i Oldtidens Indien dyrkede  kosmologi  og  astrologi  som vismænds (skt.: rishi’ers)  åbenbaringer eller resultat af særlige evner (skt.:  siddhis), snarere end eksakt videnskab. Så meningen med 3000 stor-tusinde er et begreb om næsten grænseløs udfoldelse af mange verdener, som opstår, forløber og ophører i forskellige kredsløb, som beskrives i tid med udtrykket æoner, skt.:  kalpas. Så selvom dette system indeholder meget store tal, handler det egentligt om   tid  og om
      evigheder. Om samsara  og  genfødsel.
  2) Asañkhyeya,  som betyder de utallige. Det er
      for så vidt det samme univers eller multivers som de 3000 stor-tusinde, men denne kosmologi handler ikke så meget om samadhi eller dhyanas, men om antallet, som ikke kan måles, af  Buddha’er  og udfoldelsen af deres virksomhed. En Buddha-virksomhed er paradoksal, fordi en Buddha ved sin definitionen har stoppet al virksomhed. Så denne  kosmologi forklarer dette paradoks samt på hvilken måde,  Bodhisatva’er  er til. Den forklarer også begrebet om  Buddha’ers udstrålinger af lys  (velsignelse), som kan gavne alle og lægge frø til  at søge og nå  Nirvana i den enkeltes strøm af  sind, skt.:  santana.
 Så denne kosmologi handler egentlig om, hvad  sindet er begrænset til at kunne forstå og  begribe. Denne kosmologi forklarer også, hvorledes der kun kan være en 'historisk' Buddha ad gangen i hvert enkelt Chakravala univers, samtidigt med at der findes utallige Buddha'er i alt. Eller rigtig rigtig mange
        og ufatteligt mange.
  3)  Litteratur.  Det ville være for meget i en
       ordforklaring at gå i flere detaljer om dette emne. I stedet henviser jeg til Vasubandhu’s bog:  Abhidharmakosha.  (Bogen kan virke svær, ugennemskuelig, akademisk, fagsprogs befængt og utilnærmelig. Ikke mindst fordi bogen er dyr i anskaffelse, og i reglen kun fås i fransk oversættelse – skønt der findes en engelsk også. Men bogen er nu engang den autoritative kilde til buddhistisk  kosmologi. Den engelske oversættelse af bogen findes elektronisk på internettet.)
  Der findes en glimrende, skønt ikke helt retvisende,  lille bog af  Randy Kloetzli, som analyserer disse forskellige begreber i Dharma’en og Oldtidens Indien generelt. Den hedder: ‘Buddhist Cosmology’ og er udgivet 1983 af  Motilal Banarsidass i New Delhi, Indien  (ISBN: 0-98581-955-4). For de særligt interesserede og akademikere er denne bog en god begyndelse. Bogen indeholder visse fejltagelser, hvilket er normalt for akademiske bøger.  Dharmahjulet præsenteres som noget lig planeternes og stjernetegnenes bevægelser over tid. Det er naturligvis  livshjulet  (skt.: bhavachakra) som er lig sådan bevægelse, mens Dharmahjulet er en symbolsk henvisning til, hvordan dette hjul – symbolsk for Buddha’s Lære – neutraliserer livshjulets bevægelse. Bogen antyder også, at himmellegemernes bevægelser ikke interesserer buddhistisk kosmologi. Det er heller ikke korrekt. Grunden er, at disse bevægelser beskrives i en anden videnskab, nemlig  astrologi. Der er flere klassiske astrologier fra Indiens Oldtid, men de er ikke specielt buddhistiske, fordi de jo ikke handler om Nirvana. Ligesom lægevidenskaben i Oldtiden,  Ayurveda, heller ikke er specielt buddhistisk, uden at Dharma’en derfor har problemer med systemet.  Ayurveda handler jo om sundhed og heller ikke om Nirvana.
 For alle andre kan det anbefales at læse  Jamgon Kongtrul’s  bog:  Myriad Worlds.
 (Der er dog en speciel buddhistisk astrologi i forbindelse med  Kalachakra  Tantra. 
Angående  kosmologi i  Abhidharma  og Kalachakra
        har  Alex Berzin lavet en glimrende artikel.)
  4)  Den moderne sammenhæng. Den almindeligt
       brugte  kosmologi i verden i dag er teorien om  Big Bang, som kombineres med  kvantemekanik  ved flere slags kreativitet – skønt aldrig på en tilfredsstillende måde. Det skyldes begrænsningerne i begge teorier, samt begge teoriers manglende forklaring af betingelsen for observation, som er betingelsen for deres teorier, nemlig observatørens bevidsthed, skt.:  vidjñana. Man ser bort fra det såkaldte ’hårde’ problem med bevidsthed  (læs om denne problematik i artiklen:  Hjerne og bevidsthed).
 I nyere tid angribes disse moderne  kosmologier af nye computermodeller og forståelser. Den nye teori hedder ’Det Store Hop Univers,’  (’big bounce’)  en ny teori om et ’ekpyrotisk’ eller kredsløbs univers uden begyndelse og ende. Denne teori ligner den klassiske indiske om ‘Brahma’s åndedrag.' Eller som en uendelig pølse kæde  (se billedet), hvor den enkelte pølse bliver meget tyk på midten. Og hvor den snævrer katastrofalt ind i overgangen til den næste pølse. Hver pølse er et univers, og hver overgang er en undergang.  Læs om det her  (Quanta Magazine).
 Læs videre under:  Big Bang.
Disse moderne teorier er ikke i modstrid med  Buddhadharma, men de har heller ikke noget at tilføje eller fjerne fra Buddha’s Lære. Det skyldes, at Buddhadharma arbejder med det indenfor videnskaberne såkaldte ’hårde’ problem med bevidsthed  (erkendelses teori), mens videnskaberne netop ikke forholder sig til, hvad bevidsthed egentlig er, skønt al videnskab er afhængig af videnskabsmandens eller –kvindens bevidsthed, skt.:  vidjñana.
 Læs også om:  Chakravala.
Og om:  Triloka.
Samt om:  kalpa.

  Krop, en Buddha's krop:

 se under:  Trikaya.

  Kriyayoga  (skt.):

 - ‘yoga som renser’. En række krævende fysiske  yoga’er.

  Kræfter:

 skt.:  bala; se under:  4 kræfter.
Læs også om:  6 kræfter.
Og om:  10 kræfter.

  Kshana  (skt.):

 [kṣaṇa]; et øjeblik - et mindstemål for oplevet  tid. Det vil sige den tid det tager for en  oplevelse  at gennemløbe de 5  skandha'er  blot en enkelt gang. (Et tisforløb over flere gennemløb hedder  santana  på sanskrit.) I følge Lu K'uan Yü (Charles Luk) i hans oversættelse af  Surangama Sutra, svarer et knips med fingrene til 60 kshanas, en tanke til 90 og et minut til 4500.
  I de forskellige  Abhidharma  traditioner er der forskellige opgørelser af den slags måling af tid, fordi der ikke fandtes nøjagtige ure i Indiens Oldtid. Det var derfor ikke muligt at angive små tidsrum som for eksempel sekunder efter en universel tids skala.
  Læs videre under:  Bevidsthedens øjeblik.
Læs også om:  tid.

  Kshanekshana  (skt.):

 [kṣaṇekṣaṇa]; øjeblikkelighed, ordret ’øjeblik til øjeblik’.  Altings blot momentane virkelighed.
 Læs videre under:   Bevidsthedens øjeblik.
Læs foroven om:  Kshana.
Læs også om:  Tid.

  Kshanti  (skt.):

 [kṣānti]; tib.: zøpa  [bzod pa; བཟོད་པ།]; betyder tålmod, herunder at modstå ondskab. Tålmodighed betyder naturligvis at give sig god tid, men det betyder ikke at finde sig i alt muligt, selvom det nogle gange netop betyder det. Kshanti handler om, ikke at blive grebet af negativitet, men det er ondskaben, som man søger at gøre magtesløs. Når det handler om ens eget ondsind, sørger man for, at negativiteten ikke bliver til handling. Når det handler om andres ondsind, betyder  kshanti at gribe ind og forhindre onde handlinger, onde resultater og mere ondsind i at udvikle sig i situationen. Hvis du altså magter det. Hvis du ikke magter at gribe ind, bør du forsøge ikke at forværre situationen og om muligt at formindske elendigheden.   Kshanti  er beslægtet med  ahimsa.  Kshanti som metode handler om at stoppe  asravas, projektioner. Man kunne derfor oversætte kshanti med ’at forblive fattet i holdning og handling’ i alle mulige situationer.  I den situation er tålmod udholdenhed. Forstået på denne måde, aner man den følsomhed, som også er involveret i  kshanti, men tålmod er den overordnede betydning.  Se også under:  paramitas.  Læs artiklen:  6 fuldstændige færdigheder, hvor  kshanti er en af færdighederne.

  Kshitigarbha  (skt.):

 [Kṣitigarbha], ordret: Jordfyrstens Indre (eller: Helligdom); tib.: Sayi Nyingpo  [ས་ཡི་སྙིང་པོ་]; også: Phagpa Sayi Nyingpo  ['phags pa sayi snying po], Den Ædle Jordens Hjerte;  eller blot:  Jordens hjerte  (ofte oversat som: 'Jordens Skød' i Kina og Japan); en  Bodhisatva, som mest er kendt for at redde børn og folk i helvedes verdenerne, så han fremstår som beskytter mod ulykker. De fleste  Bodhisatva’er, som indgår i flere formelle  sadhanas, er afbildet som unge og friske indiske prinser og prinsesser, iklædt oldtidens fyrstelige silkedragter, guld diademer og besmykninger med mange kostbare ædelsten allevegne.  Kshitigarbha  er derimod normalt klædt som  Bikshu, selvom han også ses som prins på visse malerier. En  Sutra, oversat til engelsk som:  ‘Earth Store Bodhisattva’  i 1974, handler blandt andet om  Kshitigarbha.
  Læs også om:  de 8 Bodhisatva'er.

  Kuanyin:

 er det kinesiske navn for  Avalokiteshvara. På et tidspunkt i den historiske udvikling, blev Kuanyin tillagt kvindelighed, fordi den venskabelige kærlighed, skt.:  maitri, og bundløse medfølelse, skt.:  karuna, i Kina blev anset for kvindelige menneskelige værdier.
Billedet viser Kuanyin statue fra Sung dynastiet omkring år 1125.
Der opstod derfor en forståelse af  Kuanyin som familiens beskytter, især da han også fik tillagt titlen ’den som giver sønner’ [tsung tzu] - en vigtig ting for fortidens kinesiske familier. Mange tror således, at  Kuanyin er en kvindelig  Bodhisatva, selvom det vides i Kina, at det ikke er tilfældet. I så fald skulle Kuanyin have været  Tara. Det er da også tilfældet, at et Tara aspekt blev kaldt Tuolo Guanyin, som betyder Tara Avalokitesvara. Hun kom således til at symbolisere den moderlige kærlighed, som Bodhisatva’en udvidder til at rette sig mod alle  sansende væsner. I 13 hundrede tallet opstod der således i Kina en særlig skole omkring  Kuanyin, som blev meget populær blandt almindelige mennesker.
  Kuanyin kendes med flere navne: Kuan-Tsu-Tsai; Kuan-shih-yin og ’Daci dabei jiuku guanshiyincizhang wang pusa’.
  På japansk blev det til: Kwanon og Kannon.
 Et lille studie i  Kuanyin er lavet af Piyasilo: Avalokitesvara, Origin, Manifestations and Meanings. Bogen er udgivet af: Dharmafarer Enterprises for The Community of Dharmafarers, 1991  (P.O. Box 388, Jalan Sultan, 46740 Petaling Jaya, Malaysia). ISBN 983-9030-00-0.

  Kukai  (japansk):

 Den japanske mester  Kukai  (774 – 835 EVT), som blev kendt under navnet Kobo Daishi, 'den store mester som spreder Dharma,' bliver opfattet som den egentlige grundlægger af  Shingon skolen i Japan. Men han ses også som en  Bodhisatva, der stadig er aktiv i verden, hvor han leder de  sansende væsner til  befrielsen og  oplysningen.  Kukai blev født i en aristokratisk familie på øen Shikoku. Shikoku er blevet berømt i Danmark, fordi Berthelsen lavede en pilgrimstur, hvor han besøgte alle 88 Templer på øen, som er dedikeret til mester Kukai. Berthelsens pilgrimstur blev optaget på film, og programmet sendt på DR2.
 Kukai fik en traditionel højere uddannelse, men var tilsyneladende utilfreds med den. Han begav sig i stedet ud på vejene som vagabond og asket. Undervejs fik han en stor vision, som han ikke kunne forstå. Det førte ham til at studere  Mahavairochana  Sutra, som forekom ham at forklare hans vision.

Kobo Daishi, eller mester Kukai, maleri fra 13 hundrede tallet.

Imidlertid kunne han ikke finde en ordentlig  Dharmalærer i Japan. Men han fik lejlighed til at deltage i en kejserlig ekspedition til Kina for at få fat i mere original  Buddhadharma i hovedstaden Changan, hvor Tang dynastiet herskede dengang.  Det var i 804.  Kukai studerede i to år i Changan og bragte herefter en stor mængde hidtil ukendte  Tantra bøger med sig tilbage til Japan. Hjemme igen kom Kokai til at spille en afgørende rolle i Kejserens bestræbelser på at institutionalisere Dharma'en i Japan. Efter nogen tid i kejserens tjeneste, flyttede  Kukai op på Koya bjerget, hvor han byggede et kloster. Det var i 816.  Kukai betragtede ikke sig selv som grundlægger af nogen skole eller særlig tradition, og han udnævnte ikke en efterfølger som leder af Koya Kloster.
 Kukai døde i Koya. Der findes en tradition, som mener, at han stadig er i live i en dyb  samadhi på Koya.
 Mantra'et  'Namu Daishi Hendjo Kongo' henviser til ham. Det betyder: 'Hyldest til den store lærer Altoplysende  Vadjra.'
   Læs artiklen hos magasinet ‘Tricycle’ her.

  Kumbha  (skt.):

 se under:  bumpa.

  Kumbhaka  (skt.):

 se under:  Vaseåndedræt.

  Kunsang, Erik Pema  (Erik Hein):

 se under: se under:  Erik Pema Kunsang.

  Kunu Rinpotje  (tib.):

 se under: Khunu Rinpotje.

  Kushala  (skt.):

 tib.: gewa [dge ba, betyder egentlig: god eller dydig]; ‘sund’  i modsætning til  akushala, usund. Holdninger og handlingers  gavnlige  eller skadelige  karakter afgøres af, om de virker fremmende for emnerne i  de 4 ædle sandheder,  den 8 foldige vej,  de  6 paramitas  og så videre. Det er dette udtryk for sundhed, som almindeligvis findes oversat som ‘god’  karma - hvor modsætningen ‘dårlig’ karma hedder  akushala, usund,  på sanskrit. Desuden vurderes 'sundheden' ved, hvorvidt der er  skade virkning eller ej på en selv, andre eller miljøet generelt, som vi jo alle lever i, eller om der er   gavn.  Handlingers karakter af skade eller gavn forårsager, at der trækkes spor i  sindet, skt.:  vasanas, som lagrer sig i sindet som såkaldte karma frø, skt.:  bidjas. Disse karma tendenser vil i fremtiden manifestere sig sammen med de øvrige tendenser, skt.:  samskaras, i sindet, som ligger på lager og venter på at begivenheder vil stimulere dem. Når det sker benævnes de  caitasikas. Som sådanne har de karakter af psykiske ’projektioner,’ skt.:  asravas, som en dygtig  yogi med tiden kan forhindre i at manifestere sig ved hjælp af den meditative trance, skt.:  samadhi
 Både karma frø og dine handlinger kan også være af neutral karakter og således hverken bevirke sunde eller usunde begivenheder, men blot begivenheder, som man ikke hæfter sig ved eller lader sig påvirke af eller mærker betydning ved. En sådan neutral tendens eller handling kaldes:  avyakkrita.
 Læs også om:  caitasika;  om:  asravas  og om:  karma.

  Kushinagar  (skt.):

 eller: Kushinārā  - er stedet, hvor Buddha Sakyamuni døde og indgik i Parinirvana. I Oldtiden var stedet berømt og der blev opført en meget stor  Stupa  (se billedet), hvoraf kun den nederste del stadig eksisterer. Stupa’en indeholder relikvier fra Sakyamuni, skønt ikke dem alle. Relikvierne blev delt i 8 dele, som blev givet til de 8 riger, hvor han havde virket. I tidens løb blev flere klostre bygget på stedet. En ret lang statue af den liggende Buddha Sakyamuni’s parinirvana, som er over 6 meter lang, blev udgravet af ruinerne i 18 hundrede tallet af den engelske arkæolog Alexander Cunningham, som også udgravede Bodhgaya. Statuen kan ses i Parinirvana Templet på stedet. Det er et nyt tempel bygget i antik stil.

   Billedet viser
  Parinirvana Templet
  med den nye japanske
  Stupa lige bagved.

Der ligger moderne templer og klostre rundt omkring ruinerne af den gamle Stupa og kloster ruiner. Kushinagar ligger ved Gandak floden nogle få kilometre fra Gorakpur i den indiske delstat Uttar Pradesh. I modsætning til Bodhgaya og  Lumbhini er  Kushinagar ikke en UNESCO verdensarv.
  Læs også om de 8 pilgrimsteder.

  Kvante-mekanik:

  er den nyere bizarre opfattelse af  kosmos, fysik og mikroverdenen af atomer og subatomare partikler.
Den grundlæggende ide er, at partiklerne, som udgør bestanddelene af alting, ikke er 'ting' - eller egentlig fysiske, men blot målbare størrelser - kvanter - af energi i svingninger indenfor kraftfelter, som interagerer med hinanden på dybest set uforståelige måder. Kvanterne interagerer med hinanden, hvilket benævnes mekanik. Tilsyneladende sker disse interaktioner i flere dimensioner end de gængse fire - i følge teorierne. Når kvanterne går i kredsløb om hinanden på mikro niveauet, opleves de i elektronmikroskopet som partikler, der både kan have 'fysisk masse' og udvise svingende bølge bevægelser - samt udstråle energi, som ligeledes kan opfattes som både bølgende og som en strøm af partikler. Dette er ikke stedet til at forklare detaljerne, som kun kan angives ved hjælp af matematik. Men der er  en glimrende video fra Quanta Magazine, som udlægger den nutidige videnskabelige opfattelse, som giver sig udtryk i den såkaldte 'standard model' - en benævnelse, som ikke siger meget om  teorien.
  Men  kvantemekanikken  er ikke teorien om alting. Det er blot en tilnærmelsesvis beskrivelse af alt det målbare fra stort til småt, som i midlertid også har en hel del mangler, før altings sammenhæng er forklaret. Grunden til, at det er så vanskeligt at forklare fysiske fænomener i verden, er os selv. Vi kan kun opfatte ting (skt.:  dharmas) med vores sansers signaler, som de opfattes og bearbejdes af vores  sind  i  det bevidste øjeblik. Når vi undersøger denne erkendelses situation nærmere, kan vi ikke undgå at bemærke, at vores sansninger fortæller mere om sanserne og processen at sanse end om verden. Og om vores tilkobling til vores  oplevelse  af verden. Det er kvantemekanikken også opmærksom på. Man kalder det for problemet med, at vi er observatører, hvorved vi forstyrrer observationerne. På et dybere plan kaldes det indenfor erkendelses teoretisk videnskab for det 'hårde problem ved bevidsthed.'
  Læs videre i artiklen:  Hjerne og bevidsthed.
Læs også om imaginære tal i  kvante mekanikken, som beskriver virkelige bølger i elektronernes verden i en artikel fra Aeon Magazine i USA.

  Kye me  (tib.):

 eller 'kyewa mepa' - se under:  Ufødt.

  Kyerim  (tib.):

 - se under   utpattikrama.

  Køn:

 Der er  fire slags køn, mand, kvinde, begge og intet, nemlig når køns  karakteristik mangler helt. Derimod er der flere slags  køns kultur. Noget kan blive anset for mandigt – noget for kvindeligt. Dette medfører mange slags  identiteter. Kvindagtige mænd og mandige kvinder for eksempel. Samt de, som foretrækker det samme køn som sig selv til erotiske fornøjelser. De, som foretrækker det modsatte køn til deres eget. De, som hverken foretrækker det modsatte eller det samme køn. De, som ønsker at skifte køn, fordi de føler sig som det modsatte af deres biologiske køn eller simpelthen foretrækker et skifte. Og også de, som er a-seksuelle, det vil sige at de ikke ønsker eller føler sig tiltrukket til at indgå i erotiske eller romantiske forhold. Sådanne kulturer skifter med tiderne. I visse tider er der blevet set ned på visse af sådanne kulturer, skønt gavn og skade må anses for yderst relativ i alle forhold og til alle tider.
  Dette emne kan synes meget omfattende, skønt der er få biologiske køn og mange slags identitet. Folk har også opdyrket stærke fordomme og ideer om alt dette. Så det er værd at huske på, at det alt sammen er illusorisk. Køn er en illusion, skt.:  maya. I virkeligheden findes der kun  oplevelser, processer for oplevelse (de 5  skandha'er) og hvad man kan betegne som en  oplever  af oplevelserne. Begrebsmæssigt giver det ikke mening at omtale oplevelser, hvis ikke der er nogen som oplever dem. Men også denne opdeling er illusorisk, når du mediterer og sidder i  samadhi  og lader  sindet  dvæle ved sig selv. Så husk det nu: Køn er forførende illusorisk, og er samtidigt slet ikke problemet i livet som sådan. Problemet er som altid uvidenhed eller ubevidsthed, skt.:  avidya. Køn og køns identitet er blot oplevelser i sindets rummelighed og klarhed, eller  Buddhanaturen.
  Godt nok kan man altså sige, at køn slet ikke er problemet i  livet; men samtidigt må man jo observere, at netop køn giver anledning til mange stærke former for  tilknytning  og identifikation. Følger du  Buddha Sakyamuni's  råd, giver du blot slip, skt.:  naishkramya, på sådan tilknytning og identifikation. For ekstra understøttelse af en sådan given slip, kan du tage  løfter  som  munk  eller  nonne.
  Lever du imidlertid et almindeligt liv uden buddhistiske undertoner, kan det blive meget vanskeligt at orientere sig i identitets problemerne, fordi følelser og muligheder trækker i flere retninger for netop tilknytning og identitet, når det handler om dit køn. I en sådan situation, bør du overveje din situation i forhold til  gavn  og  skade; og om du ønsker at stifte familie og få børn. Hvad andre siger, bør være sekundært.
  I vore dage med kondomer, pessarer og fortrydelses piller er erotik ikke længere så socialt farligt, som det var før i tiden, hvor erotik oftest betød at danne en familie med børn. Mens promiskuitet normalt medførte social katastrofe. Med den berømte rettidige omhu er fri erotik ikke længere ensbetydende med ulykke. Men det er faktisk ret nyt i verdenshistorien, som de fleste samfund endnu ikke har vænnet sig til. Derfor er der stadigvæk mange fordomme om køn og erotik.
 Dette forhold gør, at der ofte er snerpethed og frimodighed i uskønt samspil, hvorved nogen føler sig krænket over invasion af det private rum omkring deres krop - især hvad angår berøring - men også ved at andre trænger sig for tæt på. Det bør man ikke gøre, med mindre der er en klar og tydelig invitation. Vores kultur trænger til at lære at leve med de nye friheder under et nyt slags ansvar. Etikken er dog den samme som altid. Lad være med at skade nogen som helst og prøv at gavne den eller dem, som du er sammen med.
 Det er først for nyligt, at homoseksuelle mænd og kvinder er blevet socialt acceptable i Danmark. Samt biseksuelle personer. På trods af at biseksuelle må anses for at være de eneste, som ikke har erotiske fordomme om hverken det andet  køn eller deres eget. Udover folks fordomme og problemer med misundelse, som jo er nogle universelle problematikker, så er der i princippet intet problematisk med disse erotiske typer.
 (Læs om fordomme under:  samskaras. Læs om misundelse under:  klesha. Billedet viser Rene Magritte's maleri: En fin sen eftermiddag.)  I vores tid er trans personer ofte udsat for fordomme,  overgreb og mangel på respekt. At en mand føler sig som kvinde og derfor gerne vil opfattes som sådan, er der i princippet ingen problemer ved. Men når han-hun også ønsker at benytte toiletter reserverede for kvinder, opstår problemer for folk, som er født som kvinder. Disse sidstnævnte bliver som hovedregel utrygge ved sådant selskab under sådanne omstændigheder. Det bliver meget svært, når trans personer også får udført indgreb på deres  køns organer, så de får noget, som i hvert fald ligner medfødte kønsorganer af det ønskede  køn. Det skete ikke i fortiden, hvor den slags operative indgreb ikke kunne udføres af lægerne. Men i vore dage, hvor det sker, er der således opstået, hvad man kunne kalde ’kunstige’  køn. Vi kan således begynde at tælle to flere slags køn til de allerede optalte fire. Imidlertid vil trans personer sandsynligvis protestere mod dette, for de ønsker at tilhøre de ’oprindelige’ køn, skønt de ikke var født sådan. Men netop de ’oprindelige’  køn vil almindeligvis ikke acceptere de ’kunstige’  køn som om de er ’oprindelige.’ De er jo netop ikke oprindelige, men kunstigt skabte. Bortset fra det med toiletter og omklædningsrum vil trans personer ikke nødvendigvis betyde problemer for omverdenen. Men omverdenen har endnu ikke vænnet sig til dem, så der er mange fordomme. Trans personerne selv har også fordomme mod de personer af ’oprindeligt’  køn, som ikke opfatter dem som ’oprindelige,’ hvad de jo heller ikke er, uanset at de føler sig som sådan.
 Der er en særlig problematik omkring trans personer, som gerne vil skifte køn også på deres navn og CPR nummer, fordi de først kan skifte CPR nummer som myndige 18 år gamle. (En persons officielle  køn fremgår af CPR nummeret.)  Denne problematik hægter sig på den almindelige forvirring i dansk lov om, hvornår folk er myndige og ansvarlige. For eksempel kan personer under 18 års alder blive soldater, ligesom unge på blot 14 år kan blive konfirmerede i deres tro af den kristne kirke, og en femtenårig kan dømmes efter straffeloven som en voksen. Så problemet er måske myndigheds alderen generelt. Det synes således forkert, at en person uden stemmeret kan være soldat, og måske blive beordret til at slå andre ihjel, når der er krig. Ligesådan hvis folk kan straffes som voksne som femtenårige, må formodningen og forudsætningen vel være, at de kan tage ansvar for deres handlinger. De burde derfor også kunne få både stemmeret og kørekort – og nyt CPR nummer, hvis de ønsker at skifte køn. Det forekommer forkert, at de danske lovgivere ikke kan beslutte sig for en ensartet myndigheds alder. Men det er naturligvis en lidt anden problematik end bare noget om trans personer.
 Man kunne jo også bare gøre CPR registeret   køns neutralt, så nummeret ikke beskriver personens   køn. Så behøver trans personen kun en navneforandring, skønt det også kan forårsage den samme slags besvær. (Pas i øvrigt godt på dit CPR nummer. Det bør kun vises til myndighederne, arbejdsløshedskassen og din bank. Alle andre bør benytte andre typer tal til deres registreringer. Husk dette for at beskytte dig selv mod identitets tyveri og medfølgende bedrag.)
  Det er de færreste, som skal slås med sådanne problemer i deres liv, så de fleste står noget uforstående og ikke deltagende i trans personers besvær og bestræbelser. Men disse mennesker fortjener ikke ligegyldighed. De har en særlig og usædvanlig  karma. De bør derfor få både vores forståelse og deltagelse, når vi ikke selv  har sådanne identiteter eller tendenser. Der er ikke noget umoralsk ved usædvanlige køns identiteter. Moral handler om at undgå at bevirke  skade på andre og miljøet og helst at udvirke  gavn for alle, både mennesker og dyr. Moral og  etik handler ikke om identitet, men om holdning og handling.  (Identitet kan derimod sagtens handle om etik.)
 For en moderne dansk buddhist kan det synes underligt, at religioner kan have kultiveret fordomme mod alternative  køns identiteter, men det har været helt almindeligt frem til moderne tid, og det ses stadigvæk allevegne. (I klostrene er masturbation blandt munke og nonner et almindeligt problem, skønt de ordinerede jo har taget løfter om ikke at udføre den slags. Dette forhold er derfor en almindelig grund til at blive smidt ud af et buddhistisk kloster. Samleje er derimod usædvanligt, fordi det er et brud på rodløfterne. Men for lægfolk uden løfter handler det kun om gavn og skade i en buddhistisk kultur.) Ved en nærmere undersøgelse viser det sig dog altid, at det hænger sammen med kultur forhold, som er opståede i konsekvens af  ægteskabs traditioner i religiøse kulturer. I fortiden var erotik udenfor ægteskab næsten lig med katastrofe, så de religiøse autoriteter var derfor imod fri erotik. Der var dog undtagelser overalt, for eksempel de thailandske ’ladyboys.’ I  Tibet  var det almindeligt med polyandrisk ægteskab, hvor brødrene delte en kone for at bevare familie arven udelt, så selvom misundelse sagtens kunne blive et stort problem, var eksklusiv erotik ikke direkte forbundet med ægteskabet.
 I  Buddhadharma lægges der vægt på en sund, skt.:  kushala, erotisk etik, skt.:  shila. Det betyder ikke, at eksklusiv heteroseksualitet bliver anbefalet. Buddha Sakyamuni anbefaler de virkeligt interesserede, som faktisk ønsker og søger  Nirvana, at blive munke eller nonner. Altså at leve uden erotik, fordi seksuel aktivitet normalt skaber håndgribelig eksistentiel tilknytning og identifikation. Så for at gøre rejsen til Nirvana enkel, er erotik et nemt defineret område for tilknytning og identitet, som man i et hug kan afmontere, så der bliver færre former for tilknytning at beskæftige sig med. De resterende tilknytnings former er mere uhåndgribelige og ikke så nemme at afmontere.  (Læs om: de  tre slør.)
  For folk med en nærmest umættelig erotisk trang, skt.:  trishna, har  Buddha’erne anvist erotisk  Tantra som en metode, skt.:  upaya, til at opgive sådan trang ved en ganske særlig måde at udføre erotisk praksis, skt.:  sadhana.  (Se også under:  mudra.)  Hvis aspiranterne altså søger  Nirvana – og ikke blot forøget erotisk nydelse. Angiveligt var det kong  Indrabhuti, som bad om denne type instruktioner første gang i historien. Dem fik han af en  Arhat. Vi må formode, at denne Arhat, hvis identitet er usikker, havde fået instruktionen fra Buddha Sakyamuni.
 Den almindelige behandling af emnet udtrykkes i lægmands  løfter, skt.:  upasaka. Det femte punkt er sund erotisk etik. Sundhed betyder i denne sammenhæng at udvirke  gavn og ikke forvolde  skade. I almindelighed gennem historien er det blevet opfattet som erotisk troskab ligesom ved de fleste typer ægteskab, som folk dyrker rundt omkring på Jorden. Men erotisk troskab er nu engang kun en metode til at udvirke gavn og at undgå skade. For at få gavn af Buddhadharma må du være et helt igennem godt menneske i holdning og handling. På hvilket grundlag du måtte indgå ægteskab eller partnerskab med andre, må du forhandle med din partner eller partnere om. Princippet er enkelt: gør gavn og ingen skade. Værdsæt din partner over dig selv, ligesom ægte kærlighed, skt.:  maitri.
 Det siges, at Buddha Sakyamuni havde en fordom mod kvinder, fordi han modsatte sig, at hans stedmor   Mahapradjapati Gotami kunne modtage ordination som nonne. Hun var den første kvinde til at bede om det. Det er sandsynligvis en misfortolkning. Han var muligvis mere bekymret for sin stedmors fremtid, fordi hun var nær familie. Og måske fordi hun var fyrstelig. Hun var jo  Sakya folkets dronning. Historien ligner et familie drama, for det var hans fætter  Ananda, som fik Buddha overtalt til at acceptere nonne ordination efter lidt tid. Desuden ville også hans fraskilte kone, prinsesse Yasodhara ordineres samtidigt med Buddhas stedmor. Man kan ikke undgå en fornemmelse af, at Buddha ikke var alt for begejstret for al den nære personlige familie i Sangha'en. Muligvis var Buddha også bekymret over en masse kvinder i nærheden af munkene.
 Faktisk tyder flere kilder på (især  Guru Rinpotje), at kvinder er bedre til både  meditation  og  vished, når først de engagerer sig i Buddhadharma og får en stabil praksis. Det er dog en generel regel og ikke noget individuelt. De bedst egnede er naturligvis dem med det største talent, skt.:  samskaras. Sådanne kan have et hvilket som helst  køn.
 Læs også om: de 22  indriyas, hvor  køn betegnes som en evne.
 Desuden er historien om sex langt mere kompliceret, end du måske umiddelbart ville tro. Læs om det i en artikel fra Aeon Magazine, skrevet af professor Paul Griffiths fra Australien ("Ja, der er kun to biologiske  køn. Nej, det betyder ikke, at alle levende væsner er enten det ene eller det andet [køn]").